13 NAHUATL-DIGTE OVERSAT TIL SPANSK - HISTORIE - 2025

Den poesi i nahuatl blev kaldt "blomst og sang", som det blev karakteriseret som en dialog mellem hjertet selv, verden, det guddommelige og folket. Derfor var det meget vigtigt i de aztekiske samfund. Digtere var normalt præster eller fyrster, hvis opgave det var at overføre den poetiske følelse til folket.

Nahuatl-sproget er et uto-aztekisk sprog, der tales af cirka 1,5 millioner mennesker i Mexico. Størstedelen af ​​folk, der taler Nahuatl, bor i den centrale region i landet.

Nahuatl er et sprog, der redder udtryksformer som poesi, derfor kan der findes flere udtryk for denne lyriske genre i bøger og tekster skrevet på Nahuatl-sproget.

Selvom poesi generelt blev overført mundtligt fra en generation til en anden, kan man i dag genkende nogle digtere, der tilskrives forfatterskabet af flere digte i Nahuatl. Nogle eksempler er Tecayehuatzin, Nezahualpiltzin, Yoyontzin og Temilotzin.

Digte i Nahuatl med deres spanske oversættelse

1- Nonantzin - Min mor

Nonantzin Nonantzin ihcuac nimiquiz, motlecuilpan xinechtoca

huan cuac tiaz titlaxcal chihuaz,

ompa nopampa xichoca.

Huan tla acah mitztlah tlaniz:

-Zoapille, tleca tichoca?

xiquilhui xoxouhqui i cuahuitl, loftchcti ica popoca.

Min mor

Min mor, når jeg dør, begrave mig ved siden af ​​komfuret

og når du går for at lave tortillaerne der græder for mig.

Og hvis nogen spurgte dig:

-Lady, hvorfor græder du?

fortæl ham, at træet er grønt, får dig til at græde med røg.

2- Ihcuac tlalixpan tlaneci -

Ihcuac tlalixpan tlaneci

Ihcuac tlalixpan tlaneci, i mtztli momiquilia, citlalimeh ixmimiqueh

i ilhuicac moxotlaltia.

Ompa huehca itzintlan tepetl, popocatoc hoxacaltzin, ompa yetoc notlahzotzin, noyolotzin, nocihuatzin.

Daggry

Når det er på jorden, det daggry

månen dør, stjernerne ophører med at blive set, himlen lyser op.

Langt væk ved foden af ​​bakken, røg kommer ud af min kabine, der er min kærlighed, mit hjerte, min lille kone (León-Portilla, 2017).

3- Tochan i Altepetl -

Tocahn i xochitlah, I i huecauh Mexihco Tenochtitlán;

enhver, jekansk, otechmohual huiquili Ipalnemohuani, nincacata totlenyouh, tomahuizouh intlatiske pac.

Tochan pocayautlan, nemequimilolli i altepetl

I i axcan Mexihco Tenochtitlán;

tlahuelilocatiltic tlacahuacayan.

Cuixoc huel tiquehuazqueh nican i cuicatl?

nican otech mohualhuiquili Ipalnemohuani, nican cacta totlenyouh, tomahuizouh i

tlalticpac.

Vores hus blomster kabinet

Vores hus, blomsterbed, med solstråler i byen, Mexico Tenochtitlán i gamle tider;

godt, smukt sted, vores bopæl af mennesker, livets giver bragte os hit, her var vores berømmelse, vores herlighed på jorden.

Vores hus, smog, indhyllingsby, Mexico Tenochtitlán nu;

skøre sted for støj

Kan vi stadig rejse en sang?

Livsgiveren bragte os hit

her var vores berømmelse, vores herlighed på jorden.

4- Tochin In Metztic - Kaninen på månen

Yohualtotomeh

inchan omanqueh:

cenca quiahuia yohualnepantla.

I ihcuac oyahqueh i tlilmixtli, yohualtotomeh patlantinemih, azo quittayah tochin i metztisk.

Nehhuatl huel oniquimittac

i yohualtotomehihuan

tochin i metztisk.

Kaninen på månen

Natens fugle

de blev hjemme;

Det regnede meget midt på natten.

Da de sorte skyer forlod

fuglene flagrede, måske så de kaninen på månen.

Jeg kunne overveje

nattens fugle

og også kaninen på månen.

5-digt

Ni hual styrter ned

ni hual icnotlamati

zan ca anicnihuan

azo toxochiuh på

¿Ma I er ninapantiuhcan

på Ximohuayan?

Nihuallaocoya.

Oversættelse

Her begynder jeg at græde

Jeg bliver trist.

Jeg er bare en sanger

Se mine venner

måske med vores blomster

Må jeg klæde mig hvor

er der dem, der ikke har noget krop?

Jeg bliver trist.

6- Piltototsin - Pajarillo Pajarillo

Piltototsin, kenke tikuika?

Na nikuika pampa niyolpaki, na nikuika pampa nochipa tlanes

iuan ta, kenke axtikuika?

Piltototsin, kenke tikuika?

Na nikuika pampa niyoltok, na nikuika pampa jeg elsker nikokojtok, uan ta, kenke øks tikuika?

Piltototsin, kenke tikuika?

Na nikuika pampa nitlayejyekmati, na nikuika pampa onkaj tonati

uan ta, kenke axtikuika?

Lille fugl lille fugl

Nimitstlasojtla inon tetlakauilili

ma tlakatl ti tepetlakpayotl miyotl

nech katl tlalelchiualistli nech

neyoliximachilistli se sitlalxonekuili

aikmikini itech nikampa tetonali

Oversættelse

Jeg elsker dig, det er arven

som din person giver mig. du er

lys topmøde i min eksistens

og en ineffektiv bebrejdelse i mig

bevidsthed og en udødelig kølvandet

inde i min sjæl.

8-Niuinti -

Niuinti, nichoka, niknotlamati, nik mati, nik itoa, nik ilnamiki:

Ma ka aik nimiki

ma ka aik nipoliui.

I kan ajmikoa, i kan on tepetiua, i ma onkan niau…

Ma ka aik nimiki, ma ka aik nipoliui.

jeg er fuld

Jeg er fuld, jeg græder, jeg sørger

Jeg tror, ​​jeg siger, indeni finder jeg det:

Hvis jeg aldrig døde

Hvis det aldrig forsvandt

Der hvor der ikke er nogen død

der hvor hun erobres, lad mig gå der…

Hvis jeg aldrig døde

Hvis det aldrig forsvandt

9-Nitlayokoya - Jeg er trist

Nitlayokoya, niknotlamatiya

san, nitepiltsin Nesaualkoyotl

xochitika I iuan kuikatika

nikimilnamiki tepiluan, ain oyake, yejua Tesosomoktsin, eller yejuan Kuajkuajtsin.

Ok nelin nemoan, kenonamikan.

Maya nikintoka i intepiluan, maya nikimonitkili toxochiu!

Ma ik itech nonasi, yektli yan kuikatl i Tesosomoktsin.

O aik ompoliuis in moteyo, Nopiltsin, Tesosomoktsin!

Anka sa I in mokuik a ika

niualchoka, i san niualiknotlamatiko,

nontiya.

San niualayokoya, niknotlamati.

Ayokik, ayok, kenmanian, titechyaitakiu i tlaltipak, ika nontiya.

jeg er ked af det

Jeg er trist, jeg sorg

Jeg, hr. Nezahualcoyotlcon

blomster og sange, Jeg kan huske fyrsterne

dem der gik

til Tezozomoctzin, til Cuacuahtzin.

De lever virkelig, der hvor det på en eller anden måde findes

Jeg ville ønske, at jeg kunne følge prinserne

bringe dem vores blomster!

Hvis jeg kunne gøre min

de smukke sange fra Tezozomoctzin!

Din anerkendelse fortabes aldrig!

Åh min herre, din Tezozomoctzin!

Så mangler dine sange

Jeg er kommet til at sørge

Jeg er kun kommet til at være trist

Jeg river

mig fra hinanden, jeg er trist, jeg sørger

du er ikke længere her, ikke længere, i den region, hvor det på en eller anden måde findes, forlade os uden bestemmelse på jorden

på grund af dette river jeg mig i stykker.

10- Nikitoa -

Niqitoa eller Nesaualkoyotl:

Kuix ok neli nemoua i tlaltikpak?

En nochipa tlaltikpak:

san achika ya nikan.

Tel ka chalchiuitl no xamani, ingen teokuitlatl i tlapani, ikke ketsali posteki.

En nochipa tlaltikpak:

san achika ye nikan.

jeg spørger

Jeg Nezahualcóyotl spørger:

Bor du virkelig med rødder i jorden?

Ikke for evigt på jorden:

bare lidt her.

Selvom den er lavet af jade, bryder den, selvom det er lavet af guld, bryder det,

selv om det er quetzal fjerdragt, river det.

Ikke for evigt på jorden:

bare lidt her (Mexica, 2017).

12- Xmoquixtili 'a mitl -

Momiu yezcuepontiu, i mitl cuiea 'yeztli'

de elsker xquita 'quen yezuetzi'

maca xcauili 'mayezuetzi', tlamo yeztlamiz

pampa yehua '

ica yeztli nemi '

uan a yeztli 'monemiliz.

Nøgle 'xtichoca'?

uan mixayo '

manocuepa 'yeztli'.

Timotlamitoc

uan moyezio '

ingen 'tlantoc.

Zan xquita 'tonahli'

Uan xquita 'cuacalaqui', uan quaquiza ', aman i motonal

uan xcauili 'mitl

maya 'ipan tonahli'

uan maquiyezquixtiti '

pampa i tonahli '

motonal

uan tiquitaz

cuacalaquiz tonahli ', chichiliuiz chichiliuiz, uan en chichiltisk tlin tiquitaz, iyezio 'tonahli'

Uan moztla '

ocee tonahli 'yez.

Tag pilen ud

Din pil skyller blod,

Se nu blodet dræne fra ham, lad ikke blodet løbe ud

hvis ikke, vil blodet slutte, fordi hun lever med blod, og at blodet er dit liv.

Hvorfor græder du ikke Og dine tårer, jeg håber, de bliver til blod.

Du løber tør, og dit blod løber også ud

Gå til solen og se, når den går ned, og når den vises, nu er dette din dag, og lad pilen gå til solen.

Jeg håber, han trækker blod, fordi denne dag er din dag

og du vil se, når solen går ned, den vil rødme, og den røde, som du vil se,

Det vil være solens blod, og i morgen bliver det en anden dag.

13- Nau ouac - Mit vand tørret op

Noxaloauac

xocquipia atl, aman, canon natliz?

kærlighed, caznamiquiz

TIayaca quimamati 'ce ameyahli', Xalitecos xnechihliean!

Canon forener en atl?

TIamo namiquiz.

Pampa aman naamictinemi '

uan nitlayocoxtinemi '

Zan ipampa an atl, en teknisk teknikmemonaiz, en aehiPaetli quen ce tezcatl, kan zan notehua 'ueltimotaz, ueltiquitaz mixco ', en Mixco iuan Mixayo '.

De elsker mixayo chachapaca ', ipan an achlpaetli '

aman xnezi 'catleua' mixayo '

uan catléua 'achlpactli'.

De elsker ueIticoniz Mixayo ', en mixayo '

tlinpeyahuin ipan moxayae.

Aman xeoni 'mixayo', pampa an atl tlin tehua '

ticteternotinerni 'ouae, maau ouae XALlTECO.

Mit vand løb tørt

Mit sand har tørret sit vand op, har ikke længere vand

Hvor skal jeg drikke nu?

Nu kan jeg dø af tørst

Hvis nogen ved noget forår, mænd i sandet, fortæl mig!

Hvor findes det vand?

Hvis ikke, vil jeg dø af tørst.

For nu er jeg tørstig

og noget bryder sammen: mit hjerte.

Bare på grund af det vand

det vand, der giver os liv, det rene vand som krystal, hvor du kan se dig selv, du vil se dit ansigt, det ansigt med dine tårer.

Nu falder dine tårer gentagne gange

på det rene vand, nu kan du ikke se, hvad dine tårer er

og hvad der er rent vand.

Nu kan du drikke dine tårer

de tårer

det glider på dit ansigt.

Drik nu dine tårer

fordi det vand, som du

du leder efter, det tørrede op, dit vand er tørret, mand af sandet.

Referencer

1. Ager, S. (2017). Omniglot. Opnået fra Nahuatl (nāhuatl / nawatlahtolli): omniglot.com
2. Brinton, GD (30. april 2004). EVENTUELT NAHUATL POETRY. Hentet fra INDLEDNING: gutenberg.org
3. KATEGORI: POEMER I NAHUATL OG SPANSK. (18. juni 2013). Opnået fra digte i Nahuatl - Pajarillo: hablemosnahuatl.mx
4. León-Portilla, M. (2017). Oprindelige samfund i Mexico. Opnået fra 4 korte digte, som du burde kende på Nahuatl indfødte sprog: Communitiesindigenasenmovimiento.mx
5. Mexica. (29. juni 2017). Opnået fra Cantares Mexicanos: mexica.ohui.net.