Den sociale organisation af Otomi, i før-spansktiden, bestod af to lag: adelige og bønder. Denne kultur bosatte sig i Valle del Mezquital omkring 650 e.Kr., og det antages, at de var de første faste indbyggere i regionen.
I omkring 1000 efterspurgte Nahua-migranterne mod syd og marginaliserede mange Otomi-samfund. I 1519, da spanskerne ankom i det centrale Mexico, var Otomi underlagt det aztekiske imperium.
Geografiske placering af otomierne
I dag er denne etnolinguistiske gruppe en af de mest udbredte og mest udbredte i den mexicanske nation. Mange af dens lokalsamfund er beliggende i den centrale region i Mexico, på den nordlige hældning af den Neovolcanic Axis og dens sammenfletning med Sierra Madre Oriental.
Social organisation af Otomi i før-spansktiden
I før-latinamerikansk tid havde den sociale organisation af Otomi en vis grad af kompleksitet. Dette var sammensat af familiegrupper af calpulli-typen.
Calpul består af et kvarter beboet af beslægtede mennesker eller af samme afstamning. De havde territorier forbeholdt fremtidige familier.
Hver af disse klaner havde et defineret geografisk rum. Sammen dannede de et folk med en fælles politisk organisation.
I denne forstand blev bosættelsesmønsteret for ñha-ñhú, som de kalder sig selv, spredt. Og bevisene antyder, at de var et semi-nomadisk folk, hvis huse var lave og små.
I disse bosættelser var der vigtigste steder, der blev beboet af herskere, præster og adelen. For deres del boede macehualerne (ydmyge klassebønder) i calpulli.
Dermed var dets sociale system baseret på to veldifferentierede lag: ædel (præster, ejere og hyldest) og macehualer (bønder og sideelver).
Dette stratificerede sociale system fungerede inden for et territorielt politisk system organiseret i lordships. Disse bestod af et eller flere folk, der anerkendte en enkelt autoritet.
Men kun nogle klaner kunne være hoveder for disse herrer. Naboklaner kæmpede ofte for at pålægge eller befri sig fra hyldest.
Efter erobringen og med konsolideringen af encomienda blev Otomi's sociale organisation afviklet.
Caciques blev formidlere i betaling af skatter. Over tid var deres magter begrænset, indtil de forsvandt.
Otomi i dag
I dag er den basale enhed for lokalsamfundet familien. Dette består af far, mor og børn. Imidlertid er de generelt udvidede patrilineale familier.
Det vil sige, at slægteskabet genkendes fra faderlig linje. Derudover er boligen patrilokal (mændene forbliver i fars hus).
Alle familiemedlemmer deltager i landbrugsaktiviteter, hver med et job etableret efter køn og alder.
På den anden side har Otomi et stærkt rituelt slektskabssystem. Det vigtigste symbolsk led for denne etniske gruppe er compadrazgo.
Den, der nyder mest prestige, er dåben. Men der er også fadrene til evangeliet, til nattverd og bryllupper. Faddere er højt respekterede og betragtes som beskyttere af Otomi-hjem.
Referencer
- Danver, SL (2015). Native Peoples of the World: En encyklopædi af grupper, kulturer og moderne problemer. New York: Routledge.
- Millán, S. og Valle, J. (2003). Fællesskabet uden grænser: social struktur og samfundsorganisation i de oprindelige regioner i Mexico. Mexico City:
National Institute of Anthropology and History.
- Daville Landero, SL (2000). Querétaro: samfund, økonomi, politik og kultur. Mexico DF: UNAM.
- Oehmichen Bazán, C. (2005). Identitet, køn og interetniske relationer: Mazahuas i Mexico City. Mexico DF: UNAM.
- Vergara Hernández, A. (s / f). Ñha-ñhú eller Otomí i staten Hidalgo, et fugleperspektiv. Hentet den 15. december 2017 fra repository.uaeh.edu.mx.
- Lastra, Y. (2006). Otomi: deres sprog og deres historie. Mexico DF: UNAM.
- Oprindeligt fotografisk arkiv i Mexico. (s / f). Otomies. Hentet den 15. december 2017 deru.iis.sociales.unam.mx.
- Barriga Villanueva, Ry Martín Butragueño, P. (2014). Sociolinguistic Mexicos historie. Mexico DF: College of Mexico, Center for Linguistic and Literary Studies.