DÁMASO ALONSO: BIOGRAFI, STIL OG VÆRKER - LITTERATUR - 2025

Dámaso Alonso y Fernández de las Rendondas (1898-1990) var en spansk sprog, digter, lærer, litterær kritiker og også medlem af Generationen af ​​27. Han er blevet anerkendt for sit arbejde inden for stilistik om sprog.

Dámaso Alonsos arbejde var i vid udstrækning orienteret om undersøgelsen og udtømmende og dyb analyse af forfatterne Luís de Góngoras tekster. Sådan er betydningen af ​​hans forskning, at det er en obligatorisk reference til forståelse af Gongora-litteraturen.

Portræt af Dámaso Alonso, af Josep Pla-Narbona. Kilde: Josep Pla-Narbona, via Wikimedia Commons

Med hensyn til Dámasos poesi blev den karakteriseret ved at være udtryksfuld, kreativ og have et højt æstetisk niveau, hvis hovedformål var forsvar og bevarelse af det spanske sprog. På den anden side var lingvist en del af Det Kongelige Spanske Akademi og Det Kongelige Historiske Akademi.

Biografi

Damasos fødsel og familie

Digteren blev født i Madrid den 22. oktober 1898. Han kom fra en familie med godt omdømme og økonomisk styrke. Hans far var Dámaso Alonso y Alonso, en minedriftingeniør, og hans mors navn var Petra Fernández de las Redondas Díaz. Hans barndom blev boet i byen La Felguera i Asturias.

Akademisk uddannelse

De første år med skoleuddannelse studerede Dámaso i La Felguera, som var hans bopæl og også sædet for hans fars arbejde. Senere studerede han gymnasiet ved det berømte jesuittisk college i Chamartín i Madrid.

Damaso var en fremragende studerende, især i matematik, der vækkede i sin far en illusion om, at han ville studere teknik. Imidlertid var hans smag og lidenskab for litteratur meget stærkere, og han bekræftede dette, da han opdagede Nicaraguanske Rubén Daríos poesibøger.

Så den unge Dámaso Alonso besluttede at studere filosofi og breve og jura på Madrid-universitetet. Samtidig afsluttede han sin træning i Center for Historiske Studier, hvor han havde Ramón Menéndez Pidal som mentor. Digteren deltog også i aktiviteterne i Studenterboligen.

Venskaber med Dámaso Alonso og generationen af ​​27

Under hans konstante besøg i Residencia de Estudiantes, blev Alonso venner med unge mennesker, der var ved at gå ind i litteraturen, og som blev store forfattere. Blandt hans venner var: García Lorca, Luís Buñuel, Rafael Alberti, Manuel Altolaguirre og Vicente Aleixandre, som han mødte på Las Navas del Marqués.

År senere begyndte denne gruppe venner Generationen af ​​27 efter en hyldest til den berømte Luís de Góngora. Måske var det denne erindringsakt, der førte ham til at studere en af ​​de vigtigste digtere i den spanske guldalder.

Det skal bemærkes, at Dámaso Alonso, som en krone for den nye gruppe forfattere, vandt National Poetry Prize i 1927.

Ægteskab med Dámaso Alonso

Digteren giftede sig med Eulalia Galvarriato, en spansk forfatter, i marts 1929, som blev hans uadskillelige livspartner. De mødtes i Studenterboligen, da hun underviste i et spansk-kursus for udlændinge.

Aktiviteter som lærer og forfatter

Dámaso Alonso fungerede som professor i sprog og litteratur ved University of Oxford, Storbritannien. I 1933 blev han en del af universitetet i Valencia som professor indtil begyndelsen af ​​den spanske borgerkrig i 1936.

Plakat med vers af Dámaso Alonso. Kilde: Menesteo, via Wikimedia Commons

Som for mange intellektuelle var krigsudbruddet ikke let for digteren. Damaso havde sammen med nogle kolleger tilflugtssted i Studenterboligen. Årene efter opstanden boede han i Valencia, hvor han fortsatte sin litterære aktivitet i kulturmagasinet Hora de España.

I 1941 blev han en del af gruppen af ​​professorer ved Madrid-universitetet inden for romansk filologi. I de følgende år tjente han som gæsteprofessor ved universiteter som Cambridge, Stanford, Berlin, Leipzig og Columbia.

Medlemskab, anerkendelser og sondringer

Både hans litterære arbejde og sin karriere som professor gjorde Dámaso Alonso værdig til flere anerkendelser. I 1945 blev han valgt som medlem af Det Kongelige Spanske Akademi (RAE) og havde ”d” -stolen. Elleve år senere blev det en del af Royal Academy of History.

Luis de Góngora, grund til undersøgelse og inspiration fra Dámaso Alonso. Kilde: Diego Velázquez, via Wikimedia Commons

Han var også medlem af Association of Hispanists, og mellem 1962 og 1965 tjente han som dens præsident. Senere, 1968 til 1982, var han direktør for RAE. Derudover indgik han den 9. juni 1973 i det mexicanske akademi for sprog som æresmedlem.

Tyskland og Italien anerkendte også sit arbejde og gjorde ham til medlem af henholdsvis de bayerske og della Crusca videnskabelige akademier. I 1978 blev han tildelt Miguel de Cervantes-prisen, en del af de penge, han modtog, blev doneret til Det Kongelige Spanske Akademi for yderligere forskning.

Dámaso Alonsos død

Dámaso Alonso nød et langt liv, helt dedikeret til litteratur, undervisning og forskning, hvilket bragte ham stor tilfredshed. Dog begyndte hans helbred at blive dårligere, da han trådte ind i sit niende årti. De sidste to år mistede han sin tale. Han døde af et hjerteanfald i en alder af 91, den 25. januar 1990.

Stil

Ren poesi

Dámaso Alonsos litterære stil var i tilfælde af poesi mere orienteret mod følelser end til skønhed. Han mente, at virkeligheden perfekt kunne være en del af den. Hans første værker var påvirket af den rene poesi fra Juan Ramón Jiménez, derfor betyder ordet mere end retorik.

Det sprog, han brugte i sine tidlige værker, var enkelt og fuld af følelser, sådan er eksemplet med Pure Poems, Poemillas de la ciudad. Derefter ændrede hans arbejde sin nuance, blev mere krystallinsk og menneskelig, han spillede meget med lyrikken, som det fremgår af El viento y el verso.

Oprettet poesi

Med krigens succes i Spanien og alle konsekvenserne ændrede Dámasos ånd sig, og dette havde en direkte indflydelse på hans arbejde. På en sådan måde, at hans poesi efter konflikten var af smerte og på samme tid af raseri.

Det var almindeligt på det tidspunkt at bruge et rasende og voldeligt sprog, der skreg i hvert eneste ord og hvert vers for at være uenig i uretfærdighed og kval.

Denne efterkrigstidens poesi af forfatteren blev kaldt af ham som "oprullet poesi", da den ikke var beskyttet af den fascistiske regering. Han havde altid det religiøse som et vigtigt punkt, især Gud, som den skyldige i situationen med kaos, som verden oplevede.

På en sådan måde, at værker som menneske og Gud var inden for den aktuelle strøm, og de egenskaber, de præsenterede, var modsat de klassiske normer. Frie vers dominerede, og sproget var mere direkte og på samme tid dramatisk.

Stylistikken til Dámaso Alonso

Inden for forfatterens stil er det nødvendigt at nævne hans studie af stilistik, som er vigtig i udviklingen af ​​sit arbejde om Luís de Góngora. Dette har at gøre med analysen af ​​sprog med hensyn til brugen af ​​kunstneriske og æstetiske elementer for at forstå og forstå budskabet.

For Alonso var stilistik relateret til intuition og på samme tid til følelser, betydninger og fantasi. Han mente, at det havde at gøre med tale; konkluderede, at der for hver stil i et litterært værk var en unik stilistisk variation.

Afspiller

Poesi

Som digter udtrykte Dámaso Alonso kreativitet, en høj grad af lidenskab og dybde i sine værker. Hans poesi blev inspireret af oplevelserne fra hans eksistens, det er grunden til, at den over tid udviklede sig og ændrede sig. Følgende var de mest fremtrædende titler:

- Rene digte. Poemillas of the city (1921).

- Vinden og verset (1925).

- Sons of Wrath (1944).

- Mørke nyheder (1944).

- Mennesket og Gud (1955).

- Tre sonetter på det castilianske sprog (1958).

- Valgede digte (1969).

- Poetic Anthology (1980).

- Glæder over udsigten. Rene digte. Poemillaer fra byen. Andre digte (1981).

- Antologi af vores monstrøse verden. Tvivl og kærlighed til det øverste væsen (1985).

- Den dag i Jerusalem: Passionens bil, til radioudsendelse (1986).

- Poetic Anthology (1989).

- Album. Vers of youth (1993).

- Vers og litterær prosa, komplette værker. Bind X (1993).

- Personal Anthology (2001).

- De kaldte en flod Dámaso: poesiantologi (2002).

Kort beskrivelse af de mest repræsentative digtsamlinger

Rene digte. Poemillaer fra byen

Juan Ramón Jiménez, forfatter, der påvirkede Dámasos arbejde. Kilde: Se side for forfatter via Wikimedia Commons

Dette værk blev udgivet i 1921. Da det er et af Alonsos første værker, indeholder det træk ved ren poesi. Sproget var enkelt, og tonaliteten var ganske indbydende, de var korte digte, for det meste to strofer. Han beskæftigede sig med emner som liv, evighed, kærlighed og natur.

Fragment af "efterårsvers"

”Denne lange avenue

Det ser ud til.

I dag, med faldet, har

din halvt lys, dit hvide og tynde kød, dit aristokrati

og din måde at indpakke mig på

med lange øjenvipper

i tvivlsom kulde

og svag.

Åh, hvis jeg kunne nu

kysse dig kyskt

rød og sød mund

for evigt!".

Vinden og verset

Det var den anden digtsamling af Dámaso Alonso, undfanget mellem 1923 og 1924. I dette værk bevarede han stadig indflydelsen fra Juan Ramón Jiménez med ren poesi. Imidlertid var det poetiske tema enklere og på samme tid menneskeligt, ordspillet og det religiøse dominerede.

På den anden side skabte digteren en modstand mellem perspektivet på det virkelige og livets ideal. Symbolikken var til stede som en måde at udtrykke, at eksistensens virkelighed kunne gå tabt, derudover tilføjes tid og skønhed som vejen til ønsket om det ideelle.

Fragment af "Cancioncilla"

”Andre vil have mausoleums

hvor trofæerne hænger, hvor ingen skal græde.

Og jeg vil ikke have dem, nej

(Jeg siger det i en sang)

Fordi jeg

Jeg vil gerne dø i vinden, som søfarende, på havet.

De kunne begrave mig

i den brede grøft af vinden.

Åh hvor sød at hvile

at blive begravet i vinden, som en kaptajn for vinden;

som havets kaptajn, død midt i havet ”.

Vredes børn

Den første udgivelse af dette arbejde kom ud i 1944; to år senere producerede Dámaso Alonso en anden udgave, hvortil han foretog nogle rettelser, og tilføjede materiale. Det er blevet betragtet som det mest fremragende og berømte værk af denne spanske forfatter.

Som et efterkrigsværk handlede dets indhold om den vrede og smerte, som digteren følte over situationen og kaoset, som spanskerne oplevede. Han udsatte emner som menneskehed, følelser, frihed og individuelle ansvarsområder i et univers kastet i ulykke.

Luis Buñuel, ven af ​​Dámaso Alonso. Kilde: Se side for forfatter via Wikimedia Commons

Værket er blevet set som en kritik af forfatteren over for samfundet. Derfor var det sprog, han brugte, uhøfligt og trodsigt, ofte stødende og nedsættende, beregnet til at fremkalde reaktioner. Gud er til stede som et væsen, der ifølge forfatteren ikke altid handler i tide.

Fragment af "Kvinde med alcuza"

"Hvor skal den kvinde hen, kravler ned ad fortovet, nu hvor det næsten er nat, med råben i hånden?

Kom nærmere: han ser os ikke.

Jeg ved ikke, hvad der er mere gråt, hvis det kolde stål i hans øjne, hvis det falmede grå af det sjal

hvormed nakke og hoved er indpakket, eller hvis dit sjæls øde landskab.

Det går langsomt, trækker fødderne, slid tå, iført plade, men båret

for en terror

mørke, af en vilje

at undvige noget forfærdeligt… ”.

Mørke nyheder

Temaet for dette arbejde var af en eksistentiel karakter, et konstant spørgsmålstegn ved livet. Gud er til stede som skaberen af ​​alle ting, der ikke altid er, efter forfatterens dom, perfekt, og hans hjælp er ikke garanteret. Den religiøse bekymring fra Dámaso Alonsos side blev bevist.

Digteren brugte analogier og symbolik som lys og skygge for at forklare det gode og det dårlige i verden. På den anden side åbnede det menneskets behov for at finde vejen til åndelighed som vejen ud til en roligere og mere fredfyldt eksistens som slutningen på kaos.

Fragment af "Drøm om de to hinder"

”O chiaroscuro skat af den sovende!

Trækkes ned langs kanten, strømmet søvn.

Bare plads.

Lys og skygge, to hurtige hjerner, de flygter mod den dybe pool af friske vand, centrum for alt.

Lever det ikke andet end vindens børste?

Vindens flyvning, kval, lys og skygge:

form på alt.

Og hjortene, det utrættelige hjort, parrede pile til milepælen,

de løber og løber.

Rumtræet. (Manden sover)

I slutningen af ​​hver gren er der en stjerne.

Nat: århundrederne ”.

Mand og gud

Digteren begyndte at skrive denne bog i 1954, der igen var baseret på spørgsmål om menneskelig eksistens og især i forholdet til Gud. Derudover henviste han til visionen om verdens skønhed samt menneskelige fornøjelser.

Alonso udviklede idéen om mennesket som det centrale punkt i verden, og om at Gud kiggede på ham gennem ham. Han henviste også til guddommelig storhed og menneskets frihed. Det anvendte sprog var enkelt, roligt og med en bred reflekterende karakter.

Fragment af "Mand og Gud" (det centrale digt i denne diktsamling):

”Mennesket er kærlighed. Mennesket er en bjælke, et centrum

hvor verden er knyttet. Hvis mennesket fejler

igen tomrummet og slaget

af det første kaos og den Gud, der råber Enter!

Mennesket er kærlighed, og Gud bor indeni

fra det dybe bryst, i det bliver han tavs;

med de snudende øjne bag hegnet, deres skabelse, bedøvede møde.

Kærligheds mand, total regel system

Jeg (mit univers). Åh gud udslett mig ikke

dig, enorm blomst, der vokser i min søvnløshed! "…

Tre sonetter på det castilianske sprog

Dette arbejde af Dámaso Alonso var orienteret på en bestemt måde til sprogens betydning, digte udgør fødselen mod behovet for ordet for kommunikation. For digteren betød det lys i mørke, orden inden for kaos.

Den første sonnet er relateret til opvågning til livet og indflydelsen af ​​tale, som, selv når det ikke forstås, har magtfulde betydninger. Den anden henviser til den verden, der er arvet, hvor man vokser og lærer, og den sidste med broderskabet produceret af det sprog, der deles.

Fragment af "brødre"

”Brødre, de af jer, der er langt væk

bag det enorme vand, det nære

fra mit hjemland Spanien, alle brødre

fordi du taler dette sprog, der er mit:

Jeg siger 'kærlighed', jeg siger 'min mor', og krydse hav, bjerge, sletter, -oh glæde- med castilianske lyde, en sød udstrømning af poesi når dig.

Jeg udbryder 'ven' og i den nye verden, 'ven' siger ekkoet, hvorfra

Det krydser hele Stillehavet, og det ringer stadig.

Jeg siger 'Gud', og der er et dybt råb;

og 'Gud' på spansk, alt reagerer, og 'Gud', kun 'Gud', 'Gud' verden fylder '.

Synes glæder

Denne bog blev skrevet under digterens alderdom og var måske en afspejling af frygt for at miste synet efter en alvorlig netthindesygdom. Det var imidlertid også det spontane udtryk for verdens skønhed med alle dets nuancer og fordelen ved at være i stand til at se den.

Værket var sammensat af et digt struktureret eller opdelt i ti dele. I den fjerde, der kaldes "To bønner", kan du se og føle ønske fra Dámaso Alonso om at fortsætte med at nyde de fornøjelser, som synssansen giver ham.

Fragment af "Bøn på jagt efter lys"

"Min Gud, vi kender ikke din essens eller dine handlinger.

Og dit ansigt? Vi opfinder billeder til

forklar dig, oh uforklarlig Gud: som blind

med lyset. Hvis vores sjæl rystes i vores blinde nat

med længsler eller frygt er det din penhånd eller din klo

af ild, der kærtegner eller skurrer… Vi mangler

Af de dybe øjne, der kan se dig, åh Gud.

Som den blinde mand i hans pool for lys. Åh, alle blinde! Alle stupede i mørke! ”.

Tvivl og kærlighed til det øverste væsen

Det var et af digterens sidste værker og var relateret til den udødelige sjæl. Med hensyn til emnet præsenterede Dámaso Alonso tre hypoteser: sjælen ophører med at eksistere, når kroppen udløber; der er en ikke-sjæl, der henviser til hjernefunktioner; og til sidst den evige sjæl, der har behov for Guds nærvær.

Fragment

”Er der en mulighed for det øverste 'Væsen'?

Jeg troede ikke på det, jo mere tænkte jeg at tigge

at et sådant 'væsen' eksisterede og måske eksisterede, sjælen kunne være 'evig' for evigt.

Og er det, at den almægtige 'Væsen' ville gøre det?

filologi

I hans filologiske arbejde eller tekstundersøgelser var det her stilistikken dominerede. Følgende var de mest relevante værker af Dámaso Alonso på dette område:

- Portræt af den unge kunstner (1926, han underskrev det under pseudonymet Alfonso Donado).

- Kritisk udgave af Las soledades de Luís de Góngora (1927).

- Det poetiske sprog Góngora (1935).

- San Juan de la Cruz 'poesi (1942).

- Spansk poesi: Essay of metoder og stilistiske grænser (1950).

- Moderne spanske digtere (1952).

- Undersøgelser og essays gongorinos (1955).

- Galicisk-asturiske noter om de tre Oscos (1957).

- Fra de mørke tidsalder til den gyldne (1958).

- Góngora og Polyphemus (1960).

- Spansk sangbog og ballader (1969).

- Galicisk-asturiske mundtlige fortællinger. San Martín de Oscos I: Erindringer om barndom og ungdom (1969).

- Around Lope (1972).

- Mundtlige fortællinger på galicisk-asturisk fra Los Oscos. Historier om helbredelsesformler og charme af Carmen de Freixe. San Martín de Oscos (1977).

Dámaso Alonso, en omfattende advokat

Endelig kan det siges, at Dámaso Alonsos arbejde som filolog og digter var dedikeret og samtidig omhyggeligt. Karakteriseret i alle dens former af kreativitet og behovet for at gå ud over, hvad der var ved første øjekast, dets sproglige og udtryksfulde egenskaber gav det et æressted.

Hans arbejde med stilistik, især det, der er baseret på Luís de Góngora, er blevet en reference til analyse og undersøgelser. På den anden side udtrykte Alonso med sin poesi sin kontinuerlige bekymring for det religiøse emne, og endnu mere om forholdet mellem menneske og Gud, var spiritualitet tilbagevendende.

Hans poetiske arbejde er også blevet betragtet som et af de smukkeste og på samme tid smertefulde på grund af dets emne, form og stof. Digteren gav plads til filosofiske spørgsmål fra et menneskeligt perspektiv gennem de kvaler, ønsker og bekymringer, som han selv kom til at føle.

Referencer

1. Cordero, R. (2012). Stylistikken til Dámaso Alonso. (N / a): The Century of Living Science. Gendannet fra: elsiglodelacienciaviva.blogspot.com.
2. Damaso Alonso. (2019). Spanien: Wikipedia. Gendannet fra: wikipedia.org.
3. Tamaro, E. (2004-2019). Damaso Alonso. (N / a): Biografier og liv. Gendannes fra: biografiasyvidas.com.
4. Damaso Alonso. Biografi. (2017). Spanien: Instituto Cervantes. Gendannes fra: cervantes.es.
5. Dámaso Alonso (2019). Spanien: Royal Spanish Academy. Gendannes fra: rae.es.