PREHISPANISK TEATER: OPRINDELSE, KARAKTERISTIKA, VÆRKER - KUNST - 2025

Det prehispaniske teater som kulturelt udtryk bestod af aktiviteter, der repræsenterede historier, danser, fars og komedier, der blev udviklet inden erobringernes ankomst til Amerika. Alle blev henrettet på faste datoer som en del af en hel forfædres kultur overført mundtligt fra generation til generation.

Gennem præ-spansktalende teater udtrykte den amerikanske aborigin deres ritualer og tro. Denne kunstneriske manifestation havde større styrke blandt indianerne, der besatte hele området i højlandet i nutidig Mexico. De mest komplette og konserverede optegnelser over denne type kulturaktiviteter kom fra dette område.

Repræsentation af El Güegüense, et før-spansktalende skuespil

På grund af sin stærke religiøse karakter blev det pre-spansktalige teater straks angrebet af den spanske ekspeditionør. Det verdensbillede, som denne aktivitet udbredte, de guder, som den blev indviet til, og egenskaberne ved dens karakterer er i modstrid med erobrernes europæiske kultur.

Som en måde at sikre dominans blev der derfor kæmpet for alle disse symboler og ritualer, indtil de praktisk talt var udryddet.

Missionærfrigørerne indførte i deres sted komedier med religiøst indhold, der prøvede at etablere kristne værdier blandt indianerne.

I tilfældet med det gamle mexicanske præ-spanskteater var dets betydning mulig takket være arbejdet med frierne Andrés de Olmos og Bernardino de Sahagún.

Disse var dedikeret til at sammenstille indianernes mundtlige hukommelse og transkribere den i latinsk skrift. I processen gik en stor del af originaliteten tabt på grund af dens ulempe for europæisk kultur.

oprindelser

Ligesom antikke oldtiders store kulturer havde det pre-spanske teater sin oprindelse i sine religiøse festivaler og mindesmærker. I deres ritualer og processioner marcherede præsterne og sang hellige salmer med repræsentativt påklædning af deres guder, og de bragte deres guddommelige digte til folket.

Over tid blev disse ceremonier husket med symboliske repræsentationer udført på faste datoer. Derudover fortæller nogle arkæologiske rester af Nahuatl-kulturen nogle salmer og danse, der blev udført under forskellige omstændigheder.

Der var således salmer og danser for at fejre sejre, for at foretage pilgrimsrejser og stoppe undervejs i løbet af en indvandring.

Alle af dem havde som mål at takke deres guder. Disse demonstrationer blev formelle - med libretti og endda med specielt tøj - efterhånden som kulturen fandt sted.

Ved ankomsten af ​​spanierne var der allerede en gruppe ceremonier, hvor de optrådte, sang og dansede. Disse ceremonier blev øvet i mange dage. På dagen for dens præsentation blev kostumer og masker brugt, der betegnede ceremoniens teatrale karakter.

Nahuatl-kulturen havde en slags hellig cyklus kaldet evigt teater. Denne hellige cyklus skete uafbrudt gennem sine 18 måneder på 20 dage hver. Der blev repræsentationer af ceremonier foretaget til guderne, hvor præsterne og folket deltog.

egenskaber

mundtlighed

Fra dets oprindelse havde det pre-spansktalende teater en rent oral tilstand og med det formål at bevare historisk hukommelse. I hver transmission blev der inkorporeret ændringer, der hjalp udviklingen af ​​genren.

For eksempel i Nahuatl-verdenen var tlamatini (den, der ved noget), der var ansvarlig for at beskytte itolocaen (hvad der siges om nogen eller noget) og lære unge mennesker sange dedikeret til guderne, venskab, krig, kærlighed og død. Ruten, der blev brugt til undervisning, var de orale ord og ikke-alfabetiske skriftsystemer.

På samme måde var der i alle før-spanske kulturer mennesker, der var ansvarlige for at bevare deres historiske hukommelse og overføre den til den næste generation. Efter erobrernes ankomst ankom de spanske missionærer og advokater sig til kronikere.

Så de begyndte at indsamle og transkribere denne amerikanske hukommelse. I processen blev meget af det, der blev sendt, fjernet eller ændret af religiøse eller politiske grunde.

Det var afslutningen på oraliteten i registreringen og transmission af den pre-spanske kultur. Alle konserverede værker gennemgik en færdighedsproces.

Præster og folks deltagelse

I før-spansktalende teater var skuespillerne generelt de mennesker, der var involveret i de handlinger, de ønskede at repræsentere. Der var to klasser af skuespillere, præsterne og folket generelt.

Disse forklædte sig, sang salmer og kommunikerede med deres guder inden for en mytisk symbolik, der omringede deres kultur.

Nogle af skuespillerne i byen måtte fortolke deres egen historie, der repræsenterer figuren af ​​en af ​​deres guder. Denne unikke repræsentation kulminerede med deres ofring som en hyldest til den gud, som de blev tilbudt.

Meget ofte blev piger eller unge repræsentanter for en bestemt gudinde eller gud valgt til rollen.

Religiøse emner

Temaerne for pre-spansktalende teater var altid relateret til religiøse festivaler og mindesmærker. F.eks. I før-spansktalsk Nahuatl-kultur var festivaler relateret til deres så- og høstcyklus, og teaterhandlinger blev arrangeret for at takke guderne for velsignelse.

Forud for denne iscenesættelse blev der ofte udført rituelle faste og bøder. Arbejdet omfattede mænd, der er forklædt som gærne dyr som ørne, slanger og forskellige fuglearter.

Enden på værkerne var det offer, der kunne være af fugle eller mennesker. Undertiden repræsenterede menneskelige ofre deres løsrivelse fra verden og deres villige offer.

Undertiden var temaerne komiske. I tilbedelsesfestivalerne i Quetzalcóatl (mexicansk før-spanske guddom) kom skuespillerne ud, som om de var døv, plaget af forkølelse, handicappede, blinde og uden arme.

Alt i hans repræsentation bad deres guder om hans helbredelse. Disse handicap var til grund for latter for publikum.

Værker og forfattere

Rabinal Achí eller Dance of the Tun

Før-spansktalende teaterforskere betragter det som et maya-skuespill fra det 13. århundrede, der repræsenterer krigsfangens rituelle offer.

For oprindelige kulturer var det territoriale rum hellig, og deres invasion af fremmede var straffes med døden, efter gudernes befaling.

Så et rituelt offer var et af de tilfælde, hvor der var planlagt en hel teaterceremoni. Hans libretto indeholdt en slags handlinger og begrundelser, der var i strid med europæernes moral og tanke. Blandt dem kunne være ritual kannibalisme.

Imidlertid blev versionen af ​​denne aktivitet censureret og udskåret af den ansvarlige for transkription af de mundtlige konti. Oprindeligt blev denne transkriptionsproces udført af Brasseur de Bourbourg (fransk skrift, 1814-1874).

Denne version blev forberedt direkte til forbrug af europæiske læsere. Som en konsekvens er der mange manglende elementer i, hvad denne kultur var. Det er dog en af ​​de få prøver, der kunne konserveres.

Bailete del Güegüense eller Macho Ratón

Den mandlige mus er et Nahuatl-værk fra 1500-tallet ca. I den danser alle deltagerne og personificerede dyr deltager.

I præ-spansktalsk kultur er der en tro på en tilstand, der kaldes nahualisme (menneskelig evne til at ændre sig åndeligt og kropsligt til en dyreform), som er en shamanisk praksis.

Ligeledes deltog skuespillere i dette skuespil, der efterligger de blinde, hamme, døve og handicappede, der under dansen gjorde narr af bestemte figurer. En af de foretrukne vittigheder var den seksuelle uklarhed, som de koloniale myndigheder blev målrettet mod.

Referencer

1. Portilla León, M. (s / f). Prehispanisk Nahuatl-teater. Taget fra cdigital.uv.mx.
2. Taylor, D. (2004, 3. oktober). Erkendelsesscener: Performance og erobring. Taget fra hemisphericinstitute.org.
3. Henríquez, P. (2009). Oralitet og forfatterskab i det før-spansktalige oprindelige teater. Taget fra scielo.conicyt.cl.
4. Karl Schuessler, M. (2014). Grundlæggende kunst: vægmaleri og missionsteater i New Spain. Tucson: University of Arizona Press.
5. García Canclini, N. (2010). Transforming Modernity: Populær kultur i Mexico. Austin: University of Texas Press.