SOCIALE KOMPONENTER: KARAKTERISTIKA OG TEORIER - KULTURORDFORRÅD - 2025

De sociale komponenter hænger sammen med befolkningens struktur i et givet rum. Det vil sige til deres demografiske egenskaber: mængde, placering, koncentration, distribution, vækst, sammensætning, aldersgrupper, social mobilitet og vandrende bevægelser.

Sociale komponenter styrer ofte konfigurationen af ​​social sammensætning, som ikke er andet end den måde et samfund er organiseret på, hvordan dets forskellige dele passer sammen og fungerer sammen.

Da de sociale komponenter nu refererer til demografiske egenskaber, der ligger til grund for denne sociale struktur, bør det præciseres, at det at tale om demografi er at tale om menneskers videnskab.

Faktisk definerer Oxford Dictionary of Economics demografi som "studiet af de menneskelige befolknings egenskaber." Det er en positiv videnskab om 'hvad der er', som samtidig er en normativ videnskab om 'hvad der skal være'. Den studerer årsager og virkninger af befolkningsproblemer og foreslår også politiske foranstaltninger for at løse dem.

Sociale komponenter studeret ved hjælp af demografi

Undersøgelsen af ​​demografi dækker følgende:

1- Befolkningsstørrelse

Eller det samlede antal mennesker, der opholder sig i et defineret område på et defineret tidspunkt. Dette aspekt er vigtigt i betragtning af den dynamiske karakter af denne indikator.

Et andet vigtigt element i dette punkt er det, der refererer til fødsels- og dødsraten.

Nationer med lav befolkningstilvækst har en tendens til at være mere industrialiserede, såsom USA og Europa, mens lande, hvis befolkning har tendens til at vokse støt, har tendens til at være mindre industrialiseret, såsom Afrika og Latinamerika.

2- Befolkningssammensætning og densitet

Det har at gøre med andelen af ​​køn, race og alder i den menneskelige gruppe, samt andelen af ​​landdistrikter og bybefolkning, fordeling af befolkningen i henhold til religion og sprog, erhvervsmæssig fordeling af befolkningen, landbrugs- og industriel struktur pr. kvadratkilometer.

For eksempel er der undersøgelser af kønsprocenten (antal mænd pr. 100 kvinder i en befolkning). I de fleste områder af verden er kønsforholdet mindre end 100, fordi kvinder typisk overlever mænd, med undtagelse af de kulturer, der praktiserer kvindeligt barnedrab.

Aspekter som disse leverer relevante data til sociologisk forskning eller undersøgelser, der forsøger at belyse udviklingsmulighederne eller de socioøkonomiske problemer i et givet område.

3 - Migration

Uanset om intern eller ekstern befolkningsvandring har indflydelse på migranterne selv, på det sted de forlader og i det rum, de ankommer.

Migrationsbevægelser kan skyldes definerede mønstre (f.eks. Migration af nogle europæere om vinteren til tropiske områder for at undslippe ekstrem kulde) eller af omstændigheder (som f.eks. Naturkatastrofer eller væbnede konflikter mellem nationer).

Der er også tale om ufrivillig migration som for eksempel menneskehandel; og frivillig migration, såsom overførsel af mennesker fra landdistrikter til byområder.

4 - Urbanisering

Fordele, problemer, karakteristika og måder, hvorpå et område urbaniseres, er et andet problem, der vedrører demografiske studier eller de sociale komponenter i et givet rum.

5- Fertilitet og fecundity

Fertilitet henviser til antallet af børn, som en gennemsnitlig kvinde bærer i sine reproduktionsår, mens fertilitet refererer til antallet af børn, som en gennemsnitlig kvinde er i stand til at opfostre, opdrætte.

Mens verdens gennemsnitlige fertilitet er 3 børn pr. Kvinde, er dens fertilitet 20 pr. Kvinde. Den højeste fertilitetsrate i verden (næsten 6 børn pr. Kvinde) er i Afrika, mens den laveste er i Europa (ca. 1,5).

6- Dødelighed og forventet levealder

Det henviser til antallet af dødsfald pr. 1.000 mennesker i et givet land. Det er klart det er en indikator, der har en betydelig indflydelse på befolkningstætheden såvel som dens muligheder for vækst og udvikling.

Spædbørnsdødeligheden (antallet af dødsfald blandt børn under 1 år for hver 1.000 levende fødsler om et år) giver demografer en anden foranstaltning, der hjælper med at forstå andre relaterede variabler, som f.eks. Adgang til fødselsomsorg.

Generelt er lav spædbarnsdødelighed korreleret med længere forventet levealder, hvilket er den gennemsnitlige forventede levealder for befolkningen i et samfund.

7- Befolkningskontrol eller familieplanlægning

Da verdens befolkning gennemsnitligt fordobles hvert 35 år, regulerer visse regeringer antallet af tilladte fødsler pr. Husstand.

Denne type foranstaltninger har forsvarere og krænkere og påvirker normalt både befolkningens vækst og dens økonomiske udviklingsindeks på grund af mulighederne for økonomisk og arbejdsuafhængighed, som denne situation kan indebære for kvinder i produktiv alder på et givet område.

Videnskabelige teorier omkring demografi

Malthusian teori

Foreslået af den engelske økonom og præst, Thomas Robert Malthus, foreslog, at den ukontrollerede stigning i befolkningen ville resultere i socialt kaos med global hungersnød inkluderet på grund af de begrænsninger, der ville opstå for bl.a. fødevareproduktion.

Demografisk overgangsteori

Den blev født i modsætning til den malthusiske teori og siger, at befolkningsvæksten reagerer på et alternativt mønster af stabilitet, hurtig vækst og derefter stabilitet igen.

Lige i den tredje fase, som vender tilbage til stabilitet, antydes det, at teknologi er nøglen til befolkningskontrol.

Det skal bemærkes, at i betragtning af de forskellige og komplekse problemer, der er forbundet med befolkningseksplosionen på vores planet, er befolkningsundersøgelser et presserende og almindeligt behov i mange lande.

De sociale komponenter, der er identificeret i en given social struktur, er ofte indbyrdes forbundet og dynamisk indbyrdes afhængige.

Referencer

1. Cliffnotes (2016). Befolknings- og demografiske variabler. Gendannes fra: cliffsnotes.com.
2. Divisha S (2016). Demografi: Betydning, anvendelsesområde og betydning - sociologi. Gendannes fra: sociologydiscussion.com.
3. Hauser, P. (1959). Demografi i relation til sociologi. American Journal of Sociology, 65 (2), 169-173. Gendannet fra: jstor.org.
4. Jhonson Alana (2011). Hvad er de vigtigste elementer i den sociale struktur? Gendannes fra: enotes.com.
5. Sociologisk ordbog. Befolkning. Gendannet fra: sociologydictionary.org.