Jeg efterlader dig de bedste sætninger af Sor Juana Inés de la Cruz, kendt som Juana Inés de Asbaje og Ramírez de Santillana, en strålende kvinde fra en ung alder, født i New Spain (det koloniale Mexico).
Hun var en kvinde, der undertrykkes af datidens samfund blev religiøs for at have adgang til uddannelse og senere blev en af de mest fremtrædende eksponenter i poesien og litteraturen fra Guldalderen. Du kan også være interesseret i disse sætninger fra store forfattere.
-Jeg studerer ikke for at vide mere, men for at ignorere mindre.
-Uden klarhed er der ingen visdomsstemme.
-Der er mange, der studerer for at ignorere.
- Selv kendskab er trættende, når det er vidende ved handel.
-I en elsker er der ingen latter, der ikke forstyrres af gråd.
- Dumme mænd, der anklager kvinder uden grund, uden at se, at du er anledningen til den samme ting, som du skylder.
- Triumferende Jeg vil se den der dræber mig; og jeg dræber den, der vil se mig sejrende.
-Viden består kun i at vælge det sundeste.
-Den, der hører og lærer, er en god grund til at deltage og holde kæde.
-De lyseste optrædener kan dække de mest vulgære virkeligheder.
- Med forståelse leveres alt.
- Bare som ingen ønsker at være mindre end en anden, så tilstår ingen: fordi det er en konsekvens af at være mere.
-Jeg føler en alvorlig smerte for at opnå en fyld, der begynder som lyst og slutter i melankoli.
-Denne kærlige pine, der kan ses i mit hjerte, jeg ved, at jeg føler det, og jeg ved ikke årsagen til, at jeg føler det.
-Alle dem, der på nogle måder er valgt til et eller andet formål, betragtes som mindre værdsatte end slutningen, de er rettet mod.
-Perfekt værket med vores uendelige kærlighed, så slutningen af hans liv ikke benægter begyndelsen.
-Fra den mest duftende rose blev den smukkeste bi født, til hvem den rene dug gav den reneste sag.
-Det er bedre i mine sandheder at forbruge forfængeligheder i livet end at forbruge liv i forfængelighed.
-Med den lille sag fornærmet, benægter jeg som regel midt i min kærlighed en lille fordel for den, der gav ham liv.
-May mine øjne ser dig, fordi du er en flamme af dem, og jeg vil kun have dem til dig.
-Sjælen, der forelsker sig, bliver hverken træt eller bliver træt.
-Han der lider af kærlighed, fra ham guddommelig til at blive rørt.
-Fra at se, at jeg hader og elsker dig, udleder jeg, at ingen kan være i høj grad, fordi had ikke kan have vundet ham uden at have mistet kærligheden først.
-Men jeg vælger det bedste parti, som jeg ikke ønsker, at være voldelig beskæftigelse end hvem, der ikke elsker mig, grim udsendelse.
-Kærlighed begynder med rastløshed, omsorg, ild og søvnløshed; det vokser med risici, udfordringer og bekymringer; hold fast ved at græde og tigge.
-Kærlighed, at mine forsøg hjalp, erobrede det, der syntes umuligt: fordi mellem tårerne, at smerten strømmet ud, blev det ødelagte hjerte destilleret.
-Hvor hovmodig i din pomp, indrådig, arrogant, risikoen for at dø du foragt; og derefter, besvimet og skrumpet, af dit udløbne væsen giver du svage tegn!
-Jeg føler mig dårligt af det samme gode med mistænksom frygt, og den samme kærlighed tvinger mig måske til at vise foragt.
-Og så, kærlighed, din gale indsats forsøger at fornærme mig forgæves: fordi jeg kan sige, at se mig udløbe uden at give mig op, at du formåede at dræbe mig, men du kunne ikke besejre mig.
-Og selvom dyden er så stærk, frygter jeg, at de måske overvinder den. Denne skik er meget stor, og dyden er meget øm.
-Men uden tvivl er styrke uovervindelig af kærlighed.
-Konstant elsker jeg, hvem min kærlighed fejler; Jeg mishandler den, som min kærlighed konstant søger.
-Hvis du med uovertruffen iver beder om deres foragt, hvorfor ønsker du, at de skal gøre godt, hvis du tilskynder dem til det onde?
-Jeg finder aldrig tilfredshed opfyldt, for mellem lettelse og smerte finder jeg skyld i kærlighed og undskyldning i glemsel.
-Hvad er mere skylden, selvom nogen gør forkert, den, der synder for lønnen, eller den, der betaler for synd?
-Hvis magneten af dine nåder, attraktiv, tjener mit bryst af lydigt stål, hvorfor smigrer du mig, hvis du skal håner mig, så flygtig?
-I jagter mig, verden, hvad er du interesseret i? Hvordan fornærmer jeg dig, når jeg kun prøver at sætte skønheder i min forståelse og ikke min forståelse i skønheder?
-Det er sammensat af forunderlige blomster, guddommelig amerikansk beskytter, der for at blive mexicansk rose, der vises rose af Castilla.
-Alle har meninger om meninger så forskellige, at det ene er sort beviser, at det andet er hvidt.
-For alt der er bevis og grund til at finde det; og der er ingen grund til noget, hvis der er grund til så meget.
-Han var en lidenskab for blikket, og i hans blik var øjnene før tiden; Hans far siger, at tiden er melankolsk, og når den stopper, kalder vi den for evighed.
-Stopp, skygge af mit undvigende gode, billede af den trylleformular, som jeg elsker den mest, smukke illusion, for hvem jeg heldigvis dør, sød fiktion, som jeg smerteligt bor for.
- Denne eftermiddag, min gode, da jeg talte til dig, som i dit ansigt og i dine handlinger, så jeg, at jeg med ord ikke overtalte dig, at hjertet, som du så, ville have mig.
-Signaler kommer ud af munden på hvad hjertet brænder, at ingen, ingen vil tro ilden, hvis røg ikke giver signaler.
-Jeg estimerer ikke skatte eller rigdomme, og det gør mig altid gladere at sætte rigdomme i min forståelse end ikke min forståelse i rigdom.
-Tja, med mange våben fandt jeg, at din arrogance kæmper, fordi du i løfte og for eksempel slutter dig til djævel, kød og verden.
-Hvis Aristoteles havde kogt, ville meget mere have skrevet.
-Jeg kan ikke have dig eller forlade dig, og jeg ved heller ikke hvorfor, når jeg forlader dig eller har dig, der er en jeg ved ikke, hvad jeg skal elske dig, og mange ja, jeg ved hvad jeg skal glemme dig.
-I den glade aften, i det skjulte, at ingen så mig, og jeg så heller ikke på noget, uden andet lys eller guide end den der brændte i hjertet.
-Den der efterlader mig utakknemlig, jeg leder efter en elsker; den, der følger mig, forlader jeg udakknemlig.
- Jeg tvivler ikke på, Lisarda, at jeg elsker dig, selvom jeg ved, at du har foretaget noget forkert for mig; men jeg er så kærlig og så vred, at kærlighed, som jeg skelner, foretrækker jeg ikke.
-Med hvad, med indlært død og tåbeligt liv, lærer levende bedrag og døende!
-Vel, hvorfor er du bange for den skyld, du har? Ønsker dem, som du gør, eller gør dem, som du søger.
-Jeg har aldrig skrevet noget af min egen egen vilje, men ved anmodninger og befalinger fra andre på en sådan måde, at jeg ikke kan huske at have skrevet til min fornøjelse, hvis det ikke er et stykke papir, som de kalder "drømmen."
-Hvis du tak, er jeg beordret til at gøre det, er det uretfærdigt, at for at give dig glæde skulle jeg have smerter.
- Fortæl mig den voldsomme vinder, besejret af min udholdenhed, hvad har din arrogance fået ud af at ændre min faste fred?
-Selv om du forlader hånet med den smalle bånd, som din fantastiske form holdt, betyder det ikke noget at spotte arme og bryst, hvis min fantasi skærer dig i fængsel.
- Hvilken humor kan være sjældnere end den, der selv mangler rådgivning skyder spejlet og føler at det ikke er klart?
- Det er også en vice at vide, at hvis det ikke tackles, jo mindre det er kendt, er ødelæggelsen mere skadelig.
-Når min fejl og din vilness jeg ser, overvejer jeg, Silvio, af min forkerte kærlighed, hvor alvorlig er syndens ondskab, hvor voldelig begærets kraft er.
"Hvis min forståelse er min, hvorfor skal jeg altid finde det så kedeligt til lettelse, så skarpt for skade?"
-Dine elskere giver deres friheder smerter vinger, og efter at have gjort dem dårlige, vil du finde dem meget gode.
-Hvad større skyld har du haft i en forkert lidenskab, den, der falder og tigger, eller den, der beder om at blive faldet?
-Allevis ignorerer jalousi fabrikker af skænderi, som da de er skøre, har ejendom til rigtige mennesker.
-Han der prøvede efter kærlighed fandt en diamant; og jeg er en diamant, der behandler mig med kærlighed; hvis min betaling lider under denne betaling; hvis jeg beder om den, er min vidunder vrede; Jeg ser utilfreds ud på begge måder.
-Disse vers, min læser, at jeg indviede til din glæde, og den eneste gode ting, jeg ved, er, at de er dårlige, jeg vil ikke bestride dem, og jeg vil heller ikke anbefale dem, fordi det ville være at ønske at være meget opmærksom på dem.
-Jeg vil gerne, når jeg kommer til dig, se min berygtede kærlighed være i stand til at benægte det; men så advarer bare grunden mig om, at det kun afhjælper mig ved at udgive det; på grund af den store forbrydelse ved at elske dig alene er det ganske synd at tilstå det.
- guddommelig rose, at du i blid kultur er med din duftende finesse, lilla magisterium i skønhed, snedækket undervisning i skønhed; En trussel om menneskelig arkitektur, et eksempel på den forgæves mildhed, hvis natur var sammen den glade vugge og den triste grav.
-Du er altid så tåbelig, at du beskylder en for grusom og en anden for let skyld med ulige niveauer. Nå, hvordan skal den, som din kærlighed ønsker, blive tempereret, hvis den, der er utaknemmelig fornærmelse og den, der er let vred?
-Søn og mor, i sådanne guddommelige pilgrimsrejse konkurrencer, forbliver hverken en debitor og begge forbliver forpligtede. Hvis det er grunden til det, græder Jesus, lykønskning, at det, han tilbringer i dug, senere vil blive betalt i nektar.
- Heroppe skal dagen for min død, måned og år bemærkes. Jeg beder om kærlighed til Gud og hans mest rene mor til mine elskede søstre, de religiøse, der er og hvad der foregår, overlade mig til Gud, som jeg har været og er den værste, der har været.
- Tilstrækkelig med hårdt hår, min gode, nok, plage dig ikke mere tyranner jalousi, heller ikke den ydmyge mistanke om din stillhed i kontrast til tåbelige skygger, med forgæves indikationer: for allerede i flydende humor så du og rørte mit ødelagte hjerte i dine hænder.
-Hvis du mener, at sjælen, der elskede dig, altid skal være knyttet til din hobby, advarer jeg dig om din forgæves tilfredshed. Hvis kærlighed til had har givet plads, vil den, der kom ned fra højt til at blive overgivet til remis, ikke blive noget.
-Jeg føler en tyrannisk længsel efter den lejlighed, som jeg stræber efter, og når jeg ser på hende tæt, fjerner jeg min hånd. For hvis det tilbydes, efter så meget søvnløshed, forstyrrer mistanken det, eller frygten forsvinder det.
-I to opdelte dele har jeg min sjæl i forvirring: den ene, en slave til lidenskaben, og den anden til den målte fornuft. Borgerkrig, i ild, rammer brystet, imponerende ønsker at besejre hver enkelt, og blandt så mange formuer dør begge, men ingen af dem vil vinde.