- Typer og eksempler på verbtilstande
- Vejledende tilstand
- Eksempel
- - Til stede
- - Preterite perfekt forbindelse / præ-nutid
- - Past perfekt enkel / fortid
- - Past preterite / pre-past tid
- - Fremtid
- - Sammensat fremtid / antefuture
- - Ufuldkommen / kopreterit
- - Past perfect / antecopreterite
- Eksempel
- - Til stede
- - Preterite perfekt forbindelse / præ-nutid
- - Ufuldkommen / fortid
- - Past perfect / preterite
- - Fremtidens enkle / fremtid
- - Sammensat fremtid / antefuture
- Eksempel
- - Enkel / postpreterit betinget
- - Forbindelse betinget / antepospreterit
- Imperativ tilstand
- Eksempel
- Referencer
De verbale tilstande er verbale kategorier relateret til talerens holdning, før fakta kommunikerer. Groft nok kan fakta være virkelige, sandsynlige eller mulige, eller de kan være ordrer. Denne betydning udtrykkes i de forskellige verbale afslutninger.
Sidstnævnte er de forskellige bøjninger eller afslutninger af verbet. I verbformen "vi elsker" er slutningen således "mestre". For at skelne de verbale tilstande kan der tages et semantisk kriterium; derefter kan fakta være virkelige, hypotetiske, sandsynlige eller nødvendige, svarende til vejledende, konjunktiv, potentiel og imperativ.
Verbetilstandene for "du talte", "du talte", "du ville tale" og "tale" er henholdsvis vejledende, konjunktiv, potentiale og imperativ. Der er et andet syntaktisk kriterium: forholdet mellem tilstand og underordnelse; indikativet bruges i underordnede uafhængige klausuler, det subjunktive kun i underordnede og det imperativ aldrig i underordnede.
Typer og eksempler på verbtilstande
Som nævnt tidligere kan verbtilstande være tre eller fire, afhængigt af kriterierne, der bruges til deres skelnen. Nogle eksperter reducerer dem endda til to: vejledende og konjunktiv.
For at være omfattende vil der gives eksempler på fire verbtilstande: vejledende, konjunktiv, potentiale og imperativ.
Vejledende tilstand
I vejledende stemning udtrykker taleren konkrete, faktiske begivenheder, der kan udføres inden for en bestemt tidsramme. Denne tilstand er relateret til det sandsynlige, verificerbare, reelle eller eksisterende.
Eksempel
Vejledende stemning for verbet «skimmel».
- Til stede
(I) støbning
(du) skimmel
(han / hun / dig) skimmel
(vi) støber
(du) skimmel
(de / de / dig) støber
- Preterite perfekt forbindelse / præ-nutid
Jeg har støbt
(du) har formet
(han / hun / dig) har formet
(vi) har støbt
(du) har formet
(de / de / dig) har formet
- Past perfekt enkel / fortid
(I) støbt
(du) støbt
(han / hun / dig) støbt
(vi) støber
du har støbt
(de / de / dig) støbt
- Past preterite / pre-past tid
Jeg har formet
(du) vil have formet
(han / hun / dig) var formet
(vi) vil have formet
vil du have støbt?
De vil have formet
- Fremtid
Jeg vil forme
(du) vil forme
(han / hun / dig) vil forme
(vi) vil forme
(du) støber
(de / de / dig) vil forme
- Sammensat fremtid / antefuture
(I) vil have formet
(du) vil have formet
(han / hun / dig) har formet
(vi) vil have formet
vil du have støbt
De vil have formet
- Ufuldkommen / kopreterit
(I) støbt
(du) støbt
(han / hun / dig) støbt
(vi) støbte
(du) støbt
(de / de / dig) støbt
- Past perfect / antecopreterite
(Jeg) havde støbt
(du) havde støbt
(han / hun / dig) var formet
(vi) havde støbt
(du) havde støbt
(de / de / dig) havde støbt
Subjektiv tilstand
En anden af verbtilstandene på spansk er subjunktivet. Det bruges til at udtrykke en situation eller tilstand, der betragtes som uvirkelig, ukendt, ikke erfaren, ikke faktuel eller hypotetisk.
Den subjunktive stemning bruges efter nogle verb, der udtrykker et ønske, anmodning eller forslag. Dette er altid underordnet et verb i indikativet.
Eksempel
Subjektiv stemning af verbet «skimmel».
- Til stede
(Jeg er gammel
(du) skimmel
(han / hun / dig) skimmel
(vi) støber
(du) skimmel
(de / de / dig) støber
- Preterite perfekt forbindelse / præ-nutid
Jeg har støbt
ville du have støbt
(han / hun / dig) har formet
(vi) vil have formet
ville du have støbt
vil de have formet
- Ufuldkommen / fortid
(I) vil støbe eller forme
(du) vil forme eller forme
(han / hun / dig) støber eller støber
(vi) vil støbe eller forme
(du) ville forme eller forme
(de / de / dig) støber eller støber
- Past perfect / preterite
(Jeg) ville / ville have støbt
ville du have støbt?
(han / hun / du) ville / ville have formet
(vi) ville / ville have støbt
ville du have støbt
(de / de / de) ville have formet
- Fremtidens enkle / fremtid
Jeg vil forme
(du) vil forme
(han / hun / dig) vil forme
(vi) vil forme
(du) støber
(de / de / dig) vil forme
- Sammensat fremtid / antefuture
Jeg ville have støbt
ville du have støbt
(han / hun / du) ville have formet
(vi) vil have formet
ville du have støbt?
ville de have støbt
Potentiel eller betinget tilstand
Den potentielle tilstand udtrykker en potentiel kendsgerning, som er mulig under visse betingelser. Det Kongelige Spanske Akademi betragter det som en del af den vejledende stemning.
Eksempel
Potentiel eller betinget tilstand af verbet «form».
- Enkel / postpreterit betinget
Jeg vil forme
ville du forme
(han / hun / dig) vil forme
(vi) vil støbe
du skal støbe
vil de forme
- Forbindelse betinget / antepospreterit
ville jeg have støbt
ville du have støbt
(han / hun / du) ville have formet
(vi) havde støbt
ville du have støbt
(de / de / dig) havde støbt
Imperativ tilstand
I det tvingende humør udtrykker verbal handling orden, kommando eller formaning. Det bruges kun i anden person, flertal eller ental (du, du, du, du). For andre mennesker bruges subjunktivet.
Således bliver den sætning, der er rettet til en anden person, "gå til dit værelse" til "fortæl ham at gå til sit værelse".
Med hensyn til tid mener nogle forfattere, at det ikke udtrykker verbetid, andre, at det kun bruges i nuet.
Eksempel
Imperativ stemning af verbet «skimmel».
(du) skimmel
(du) skimmel
(du) skimmel
(du) skimmel
Referencer
- García, S.; Meilán, A. og Martínez, H. (2004). Byg godt på spansk: ordformen. Oviedo: Ediuno.
- Basterrechea, E. og Rello, L. (2010). Verbet på spansk. Madrid: Mølle ideer.
- Comparán Rizo, JJ Gramatica Castellana. Jalisco: Tærskeludgaver.
- Alonso Cortés, AM (1981). Grammatik af subjunktivet. Madrid: Formand.
- Padilla Velázquez, E. (2003). Spansk sprog. Mexico DF: Pearson Education.
- Maqueo, AM og Méndez, V. (2004). Spansk, sprog og kommunikation 2. México DF Redaktionel Limusa.
- Burunat, S.; Estévez, AL og Ortega, AH (2010). Spansk og dens syntaks. New York: Peter Lang.