GLOSAS EMILIANENSES: OPRINDELSE, KARAKTERISTIKA, EKSEMPLER - LITTERATUR - 2025

De Glosas Emilianenses er et sæt af marginale anmærkninger lavet på forskellige sprog på en latinsk manuskript. Med denne tekst betragtes det, at aspekter af liturgi og hyrde blev undersøgt i slutningen og begyndelsen af ​​det første årtusinde e.Kr. C. i områderne omkring Pyrenæerne.

Blandt de anvendte sprog er der en latinamerikansk romantik, der ligner middelalderens spansk med Riojan-karakteristika, der kan klassificeres som en navarrese-aragonsk. Teksterne har også indflydelse fra latin og Euskera selv.

En del af Glosas Emilianenses, kilde:

Denne række noter blev fundet som marginale noter, også mellem afsnit og linjer i visse passager, i den kendte latinske kodex: Aemilianensis 60. Det anslås, at de blev lavet i slutningen af ​​det 10. århundrede eller i det tidlige 11. århundrede.

Det spekuleres i, at de, der lavede disse noter, var munke med handel med kopiere. Det menes, at disse forsøgte at formidle betydningen af ​​visse dele af den latinske hovedtekst.

Det var først efter det 20. århundrede, at flere filologer i det spanske sprog indså den store betydning af disse toner for det spanske sprog.

oprindelser

Der er ingen nøjagtige forestillinger om det sted, hvor Aemilianensis 60 blev skrevet, eller den nøjagtige dato for dens oprettelse. Vi har kun hypoteser baseret på de beviser, der er til stede både på stedet for dens opdagelse, såvel som på stavemåde og filologiske træk ved skriften.

Ifølge Díaz og Díaz (1979) anses det for, at disse manuskripter skal være lavet nær Pyrenæerne. Forskeren begrænsede dette på det grundlag, at der mod grænseområdet med Frankrig findes data om at have talt og skrevet i de forskellige former, der er manifesteret i noterne.

Wolf (1991) på sin side argumenterer for, at oprindelsen peger på at være Navarrese-Aragonese, der som grundlag for dens kriterier også har særlige sproglige aspekter, der er til stede i kommentarerne.

Hvorfor "Glosas Emilianenses"?

Navnet "Emilianenses" skyldes det sted, hvor manuskripterne blev fundet, klosteret San Millán de la Cogolla. Millán eller Emiliano kommer fra det latinske ord Aemilianus. Dette kloster ligger i La Rioja, som på det tidspunkt tilhørte kongeriget Navarra.

Det var i 1911, da den virkelige værdi af disse gloser blev opfattet, og dette takket være Manuel Gómez-Moreno, en studerende i Mozarabic arkitektur.

Gómez-Moreno analyserede strukturer og konstruktionsmetoder i Suso-klosteret, da han fandt dokumenterne. Sådan var hans følelser, at han stoppede med at gøre det, der var hans relevante arkitektoniske arbejde, og tog ansvaret for at transkribere alle gloserne.

Der var omkring tusind udskrifter. Den unge arkitektstudent bestilte efter transkriptionen dokumenterne omhyggeligt og sendte dem derefter til Ramón Menéndez Pidal, intet mere og intet mindre end en af ​​de mest berømte filologer i Spanien samt en folklorist og historiker.

En Menéndez skyldes, bortset fra at give den reelle værdi til Glosas Emilianenses, grundlæggelsen af ​​den spanske filologiske skole. Historien arrangerede, at Gómez-Moreno- og Menéndez-koalitionen kunne bringe sådanne afslørende og vigtige dokumenter om det spanske sprogs virkelige oprindelse op.

Det er nødvendigt at bemærke, at ILCYL (“Instituto de la Lengua Castellana y Leonesa”) bortset fra Glosas Emilianenses også anerkendte betydningen af ​​Nodicia de Kesos og Cartularios de Valpuesta som en del af de ældste kendte skriftlige poster med tilstedeværelse af semblances af det castilianske sprog.

egenskaber

Den måde, hvorpå gloserne præsenteres og bruges, gør det klart, at denne kodeks kunne have været anvendt til læring og undervisning af latin i Aragonese lande.

Det er værd at bemærke gennem noterne den omhyggelige opfølgning af kopierne til at forklare hvert fragment af kodeks. Dette behov for at betegne alle aspekter af manuskriptet med sådan ekspertise gjorde det muligt for os at antage, at det blev brugt til nævnte pædagogiske og andragogiske formål.

Den nøjagtige dato for oprettelse er ikke kendt

Specialister antyder, at alt skete mellem det 10. og 11. århundrede. Dette er dog endnu ikke helt klart. På trods af det faktum, at der er meget materiale i bibliografien, der tænker på manuskriptet, er det stadig mange spørgsmål, der vedrører det, som skal belyses.

Det første skriftlige vidnesbyrd om den nuværende spansk

Blandt egenskaberne ved disse gloser er dette måske en af ​​de mest repræsentative. I øvrigt var det ingen, der havde bemærket det, næsten tusind år efter dets befrugtning, og efter, som sagt på forhånd, lavede Gómez-Moreno de respektive udskrifter.

Det viste sprog er en klar romantik, omend en smule arkaisk, typisk for den spansk, der blev talt i Navarra-området på det tidspunkt. På trods af råheden i dets sproglige anvendelser peger alt filologisk på en proto-spansk.

Første optegnelser over en latinsk homilie forklaret

En af de mest interessante data er måske tilstedeværelsen i Codex Emilianense, på side 72 deraf, af en homilie skrevet på latin. Der kan du se de meget godt forklarede gloser fra kopistermunken i en Navarrese-aragonese, både i marginalerne og mellem linjerne.

Dette styrkede også afhandlingen om glosernes formative rolle med hensyn til liturgiske aspekter inden for nævnte kloster.

Manuskripterne blev derefter taget som guider til at udføre og trofast alle de relevante skridt i kirkelig festlighed. Gloserne lettede derefter deres forståelse og fortolkning.

San Millán de Cogolla, spansk vugge

Dette område har sammen med La Rioja modtaget kaldenavnet "Castilians vugge", alt takket være Emilian-glosserne. Imidlertid er der mange krænkere, der er imod at overveje, at de ikke indeholder en gammel spansk, men en simpel Navarrese-Aragonese.

I november 2010 og på grundlag af pålidelige beviser betragtede RAE (Royal Spanish Academy) Cartularios de Valpuesta den rigtige første skriftlige dokumentation, hvor ord fra spansk formelt vises, også længe før Glosas Emilianenses.

Imidlertid er de bare "ord" placeret eller inkluderet i grammatiske strukturer, der ikke er typiske for spansk.

På trods af ovenstående er det imidlertid nødvendigt at bemærke, at gloserne indeholder grammatiske romantikstrukturer, som ikke er værdsatte i kartellerne, hvilket giver dem en afgrænset fordel med hensyn til syntaks og sproglig organisering.

Efter at have udsat de specifikke forskelle mellem Cartularios de Valpuesta og Glosas Emilianenses, er det sidstnævnte, der virkelig betegner på grund af de forskellige sproglige niveauer i Castilian de manifesterer og deres komplekse strukturer, idet de er den ældste pålidelige skriftlige prøve af det spanske sprog.

Der var ikke en enkelt glosser, men flere

Efter udseendet, enten i det 10. eller det 11. århundrede, og de første marginale noter blev foretaget, blev manuskriptet grebet ind mere end én gang. Det er helt normalt, idet man tager højde for, hvor dyre papiret var for tiden, og hvor vanskeligt det var at få sådanne fremragende kopier.

Derudover havde denne tekst det særlige ved at vejlede og lede sine ejere langs græsningsvejen. Derfor er det yderst logisk, at det ikke kun tjente en bruger, men flere over tid. Variationen i kalligrafi og de forskellige tilstedeværende sprog viser det således.

De indeholder det ældste skriftlige vidnesbyrd på baskisk

Hundrede af de tusind Emilian-glosser har en meget speciel separat værdi: De indeholder kommentarer på baskisk, også kendt som Euskera. Disse marginale noter er den første kendte skriftlige manifestation af det gamle sprog.

Dette er af største betydning og betydning, fordi baskisk ikke er et nylige sprog, vi taler om et sprog, der har cirka 16 tusind år af eksistens.

At være sådan en gammel dialekt, typisk for området i Baskerlandet, er det ekstremt vigtigt, at for kun tusind år siden dens første skriftlige manifestation værdsættes, og især i disse tekster.

Bred sproglig variation

Glosas Emilianenses, mere end tusind i alt, blev skrevet i Riojan Romance, latin, Euskera og før-spansk (allerede viser de første strukturelle manifestationer af vores sprog). Tre sprog i alt.

Mozarabiske, asturiske-Leoneske og katalanske træk er også tydelige, skønt ikke så vidt.

Denne særegenhed giver os mulighed for at antage hypotesen om, at det ikke kun var en ordliste, der var ansvarlig for at skrive; og hvis han har været det, er han ikke et almindeligt individ, men en mand, der er uddannet i forskellige sprog på en meget lærd måde.

eksempler

«Det spanske sprogs første vage»

Hvis vi går til side 72, finder vi dette fragment, betragtet af Dámaso Alonso, en berømt spansk filolog og vinder af 1927 National Prize for Literature, som "den første vage i det spanske sprog."

Dette er den længste sætning i kodeksen:

Navarro-aragonesisk

spansk oversættelse

Notationer på baskisk

Nedenfor er de første kendte notationer på det baskiske sprog og til stede i de Emilianske glosser:

- Baskisk

- Oversættelse til spansk

"Vi er glade,

vi har ikke tilstrækkelig"

Hvad har de været for?

Takket være disse notationer var det muligt at have sikkerhed for, hvornår det spanske sprog formelt begyndte at forme sig.

Under hensyntagen til, at sprog er sammensat, når de skrives, kan vi takket være disse manuskripter hævde, at spansk i gennemsnit har opbygget tusind år.

Referencer

1. Ruiz, E. (2001). Emilian Glosses. Spanien: Royal Academy of History. Gendannes fra: rah.es
2. Concepción Suárez, X. (2014). De middelalderlige gloser:

   San Millán de la Cogolla, siloer, Valpuesta. Spanien: Asturisk kult-side. Gendannes fra: xuliocs.com

3. Maestro García, LM (S. f.). Emilian Glosses. Brasilien: Kulturhjørne. Gendannes fra: espanaaqui.com.br
4. García Turza, C. og Muro, AM (1992). Emilian Glosses. Madrid: Vidnesbyrd, forlagsvirksomhed. Gendannes fra: vallenajerilla.com
5. Emilian Glosses. (S. f.). (N / a): Wikipedia. Gendannet fra: es.wikipedia.org