HANS CHRISTIAN ANDERSEN: BIOGRAFI, VÆRKER, PRISER OG ANERKENDELSER - ARTE - 2025

Hans Christian Andersen (1805-1875) var en forfatter, historiefortæller og digter født i Danmark i 1805. Hans arbejde, der inkluderer titler som Den grimme ælling, kejserens nye tøj eller Den lille havfrue, betragtes som en af det vigtigste i verdenslitteraturens historie.

Hans ydmyge oprindelse forhindrede Andersen i at have en formel uddannelse indtil sine teenagere, da han rejste til København for at prøve at opfylde sine drømme. Hans første kald var at blive operasanger og sceneskuespiller, men uden succes. I lyset af dette begyndte han at udgive romaner og teaterstykker.

Hans Christian Andersen, 1869

Hans største succes kom imidlertid, da han begyndte at skrive børn og eventyr. Andersen udgav 164 af disse historier samlet i antologier. I dem trak forfatteren på figurer og historier fra europæiske sagn, såvel som virkelige oplevelser. Næsten alle hans historier skjuler moralske og filosofiske lære.

Andersen var også en stor rejsende og rejste i et stort antal lande i Europa i sit liv. Forfatteren offentliggjorde mange historier baseret på disse ture i aviser.

Selvom han allerede i livet var en berømt forfatter og modtog forskellige priser i sit land, har det været over tid, at hans arbejde er blevet universelt. Dette har gjort ham til en af ​​de mest oversatte forfattere, og mange af hans historier er blevet gjort til en film.

Biografi

Hans Christian Andersen kom til verden i Oostende (Danmark), den 2. april 1805. Hans familie var meget fattig, så meget at de undertiden blev tvunget til at tigge.

Faren til den fremtidige forfatter var skomager. Hans indflydelse på Hans Christians liv var afgørende, da han var en kulturel mand med stor interesse for litteratur. Da han havde råd til det, tog han sin søn med til teatret og fortalte ham fantastiske historier. På samme måde hjalp han drengen med at bygge sit eget dukketeater i sit eget hjem.

På den anden side arbejdede Andersens mor som vaskeri. På trods af at han ikke havde sin fars kultur, var han den, der introducerede sin søn til dansk folklore.

Andersens familiehistorie var meget trist. Hans mor blev alkoholiker og døde i 1833 på et plejehjem. Ifølge biograferne kom forfatterens halvsøster, Karen Marie, til at praktisere som en prostitueret.

Hans fars død

Hans fars død i 1816 tvang Andersen til at skulle begynde at arbejde og droppe af skolen. Dette forhindrede ham ikke i at fortsætte med at være en uvæsenelig læser.

Under sin barndom led Andersen af ​​alskens frygt og blev ofte ydmyget for sin statur og interesser, som nogle kaldte speminat. I den periode var det mistanke om, at han kunne lide af epilepsi, selvom det senere blev opdaget, at de kun var angreb af kramper.

På trods af hans omstændigheder brugte Andersen en del af sin tid på at skrive historier, som han senere udførte i dukketeatret, som hans far havde bygget for ham.

Den type liv, han førte, gader og tvang til at arbejde meget tidligt, fik ham til at opsuge det populære liv i sin landlige by. I modsætning til hvad der skete med andre romantiske forfattere på den tid, var Andersen således ikke nødt til at lære de populære traditioner, da han levede det direkte.

København

14 år gammel tog Andersen et afgørende skridt i sit liv. I september 1819 flyttede han til den danske hovedstad, København med det formål at blive sanger, skuespiller eller danser. Den unge mand ville bruge sin smukke stemme til at gøre en karriere.

Andersen fik imidlertid ikke noget arbejde, hvilket fik ham til at blive efterladt uden midlerne til at overleve. De eneste positive var kontakter og venskaber, som han skabte, såsom musikerne Giuseppe Siboni, grundlægger af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, eller digteren Frederik Høegh-Guldberg.

Efter et stykke tid lykkedes det ham at blive optaget til at træne på Det Kongelige Teater i København, selvom han snart mistede interessen for disse studier.

En af hans venner, Siboni, var meget glad for sin stemme og besluttede at betale for sine studier. Ulykke tog sin andel på Andersen, der mistede sin stemme på grund af det dårlige kondition i sit værelse i løbet af den hårde danske vinter.

Udover at forsøge at skabe en sangkarriere, havde Andersen også skrevet en tragedie, Alfsol. Det tiltrækkede opmærksomheden af ​​Jonas Collin, direktør for Teatro Real og State Councilor, som besluttede at blive dens protektor.

Undersøgelser

Collin tilbød Andersen et stipendium i 1822, så han kunne studere på Slagelse Elementary School. Hans alder, hans begrænsede formelle uddannelse og antipatien fra direktøren for centret fik forfatteren til at bekræfte år senere, at denne fase var den mest bittere i hans liv.

På trods af vanskelighederne opnåede Andersen gode karakterer og fortsatte sine studier på Elsinor-skolen. I 1827 arrangerede Collin ham for at få et privat stipendium til Københavns Universitet.

Første værker

Allerede i 1822 begyndte Andersen at udgive nogle teaterstykker og poesi. I 1827 udgav det prestigefyldte litterære magasin Kjøbenhavns flyvende Post sit digt Det døende barn.

Hans første succes med offentligheden blev opnået i 1828 med en novelle med titlen En gåtur fra Holmen-kanalen til den østlige spids af øen Amager.

"At rejse er at leve"

En af Andersens vigtige mottoer var "At rejse er at leve." Forfatteren foretog 29 udlandsrejser og boede uden for Danmark i mere end 9 år. Resultatet af disse ture var en række artikler, hvor han fortalte sine indtryk og offentliggjorde i aviserne.

Det var under en af ​​disse ture, i 1830, at Andersen havde sin første kærlighed. Som resten af ​​dem, der fulgte, var oplevelsen en fiasko.

I denne periode stoppede Andersen ikke med at udgive, især poesi. I 1831, efter at hans diktsamling Fantasías y Esposos dukkede op, rejste forfatteren til Berlin og benyttede lejligheden til at skrive en kronik om byen kaldet Silhouettes.

To år senere, i 1833, tilbød Kongen af ​​Danmark ham et lille stipendium til at fortsætte sine rejser. Andersen udnyttede det til at fortsætte med at turnere kontinentet.

Hans ophold i Rom inspirerede ham til at skrive sin første roman: Improvisoren. Dette værk blev udgivet i 1835, samme år, hvor det også tilbød offentligheden de første to udgaver af Adventure Stories for Children samt nogle noveller.

Librettoen til en opera med titlen The Bride of Lammermoor og en diktsamling kaldet De tolv måneder af året var hans næste værker.

I 1838 nød Andersen allerede en velfortjent prestige, især takket være hans historier. Forfatteren begyndte at skrive et andet bind samme år, og allerede i 1843 udgav han den tredje af sine novellebøger: Nye historier.

Din længste rejse

Andersen påtog sig sin længste rejse i 1840. Han rejste først til Tyskland, hvor han først rejste med tog, derefter passerede gennem Italien, Malta og Grækenland, indtil han nåede Konstantinopel. Efter at have forladt denne by krydsede han Sortehavet og krydsede Donau. Resultatet af denne tour blev fanget i El bazar de un poeta, hans bedste rejsebog.

På det tidspunkt blev Andersen mere anerkendt som forfatter uden for Danmark end i sit eget land. Hans arbejde var allerede oversat til engelsk, fransk og tysk.

I 1847 foretog han sin første rejse til England. Den danske forfatter havde et privilegeret selskab under sit ophold i dette land: den også forfatter Charles Dickens.

Roman og dramatiker

Andre forfattere, som Andersen mødte under hans rejser, var Victor Hugo, Alexander Dumas eller Balzac

Andersen's succes med hans historier tilfredsstilte ikke forfatteren. Hans store drøm var at blive dramatiker og forfatter, noget han aldrig opnåede.

Ifølge hans biografere så den danske forfatter ned på sine eventyr, da de ikke blev betragtet som "seriøs" litteratur. Ikke desto mindre fortsatte han med at skrive dem og udgav mellem 1847 og 1848 to nye bind.

Efter en lang periode uden at have offentliggjort noget præsenterede han i 1857 en ny roman for offentligheden: At være eller ikke være. I 1863 udgav han en anden rejsebog, denne gang med Spanien som hovedperson.

Læser af sine historier

Andersen var en pioner inden for at læse sine egne historier. Dansken startede denne aktivitet i 1858 og opretholdt den i mange år.

I 1860 holdt han således læsning i Association of Workers. På samme måde blev han også opfordret til at læse sine historier i Studentersammenslutningen, kongefamilien, syerskerne og medlemmer af det øverste borgerskab. Til tider fyldte det værelser med en kapacitet på mellem 500 og 1.000 mennesker.

Disse aktiviteter forklarer, at Studentersammenslutningen og Arbejderforeningen dannede en æresvagter under forfatterens begravelse.

Elsker livet og seksualitet

Som nævnt ovenfor var Andersens kærlighedsliv fuld af fiaskoer. De kvinder, han blev forelsket i, ligesom Collins datter eller sopranen Jenny Lind, ignorerede ham.

Forfatterens personlighed hjalp ham ikke i disse spørgsmål. Han var en meget genert mand og havde problemer med at kommunikere med kvinder. For at foreslå Lind, for eksempel, skrev han hende et brev lige før hun fangede et tog for at udføre en koncert. Hun så ham dog mere som en bror end en mulig partner.

En anden af ​​hans kærligheder, også ubesvaret, var en ung kvinde ved navn Riborg Voigt. Da Andersen døde, blev der fundet et brev fra Roborg ved siden af ​​forfatterens bryst.

Andersen var i det mindste biseksuel, skønt han heller ikke fik nogen succes med mænd. Hendes ubesvarede mandlige kærligheder inkluderede arvingen til hertugdømmet Sachsen-Weimar-Eisenach, Charles Alexander og danseren Harald Scharff.

Sidste dage og død

Andersen fortsatte med at skrive sine børns fortællinger indtil jul 1872, hvor hans sidste historier blev offentliggjort.

I foråret samme år var Andersen faldet fra sin seng og led flere alvorlige kvæstelser. Forfatteren kom aldrig fuldt ud og døde den 4. august 1875 i Rolighed, et hus nær København.

Afspiller

Andersens stil er indrammet i hans tids litterære romantik. Forfatteren dyrkede forskellige genrer, fra teater til poesi, gennem romanen og rejsebøger.

Hans verdensomspændende anerkendelse skyldes imidlertid de 168 historier for børn, som han udgav hele sit liv.

Hovedtitler

- Kejserens nye tøj, også kendt som The Naked King (1837)

- Tommelfinger, undertiden oversat til Almendrita (1835)

- The Tin Soldier eller The intrepid Tin Soldier (1838)

- Den Lille Havfrue (1837). Andersen skrev denne fortælling om umulige kærligheder, efter at en af ​​hans mandlige kærligheder afviste ham.

Statue af Den Lille Havfrue i København - Kilde: Joaquín Montaño

- The Ugly Duckling (1843). Forfatteren udnyttede denne historie til at fortælle sine følelser, da han som barn blev chikaneret i sin by.

- Matchpigen eller Den lille matchpige eller Pigen med kampene (1845). Dedikeret til sin mor.

- Snedronningen (1844)

- Den lille hyrde og skorstenens fejning (1845)

- De røde sko (1845)

- Johannes den enkle (1855)

- The Snowman or The Snowman (1861)

Præmier og hædersbevisninger

Hans Christian Andersen blev anerkendt, mens han var i live i sit land. Kongen tildelte ham i 1855 titlen som titulær statsråd. Året efter blev han udnævnt til æresborger i Odense under en stor fest, der blev arrangeret til hans ære.

Andre æretitler, han modtog, var Knight of the Red Eagle, tildelt af kong Frederick William af Preussen i 1846) og Maximilian Arts and Sciences, af King Maximilian II af Bayern, i 1859.

hyldester

I 1956 blev Hans Christian Andersen-prisen for børnelitteratur oprettet og også ti år til illustration. Denne pris, der uddeles hvert andet år, er sponsoreret af dronningen af ​​Danmark.

Hans fødselsdato, den 2. april, er blevet International Children's Book Day. Derudover er Andersens fortællinger blevet lavet utallige gange med klassikere som Disneys tilpasning af Den Lille Havfrue.

Desuden er der blevet rejst mange statuer til ære for den danske forfatter. Den mest berømte er uden tvivl den, der repræsenterer en af ​​dens mest kendte figurer, Lille Havfrue. Det ligger i København.

Andre byer med statuer af Andersen er Malaga, New York, Chicago eller Bratislava. Derudover blev der i 2006 åbnet en temapark baseret på deres historier i Shanghai.

Referencer

1. Ruiza, M., Fernández, T. og Tamaro, E. Biografi om Hans Christian Andersen. Opnået fra biografiasyvidas.com
2. Hirse, Eva. Hans Christian Andersens udødelighed. Opnået fravanaguardia.com
3. EcuRed. Hans Christian Andersen. Opnået fra ecured.cu
4. Biography.com Editors. Hans Christian Andersen Biografi. Hentet fra biography.com
5. Redaktørerne af Encyclopaedia Britannica. Hans Christian Andersen. Hentet fra britannica.com
6. Hans Christian Andersens verden. Hans Christians Andersens Biografi. Hentet fra visitandersen.com
7. Lombardi, Esther. Hans Christian Andersen Biografi. Hentet fra thoughtco.com