MOZARABISKE JARCHAS: OPRINDELSE, KARAKTERISTIKA OG EKSEMPLER - LITTERATUR - 2025

De mozárabes jarchas er små lyriske kompositioner skrevet af arabisk-andalusiske hebraiske digtere under muslimsk styre i Spanien. Den første optrådte efter tre hundrede års besættelse mellem det 11. og 15. århundrede. Disse korte litterære strukturer var ansvarlige for at lukke digtene på arabisk kaldet "moaxajas".

Indstilling af betragtningen til en moaxaja. Kilde: Af Ukendt Ukendt forfatter (Ukendt Ukendt kilde) via Wikimedia Commons

Moaxajas er på deres side en poetisk verskomposition, der er typisk for det arabiske folk. I den spanske oversættelse forstås de som "halskæder", så vi kan visualisere jarkerne som "charme", der hænger og pryder de poetiske halskæder, der er moaxajas.

Normalt blev jarkerne skrevet på arabisk af det vulgære, men der er poster, hvor uddybningen af ​​disse poetiske lukninger (også kendt som "udgange") på romansk sprog (Mozarabic) vises. Det nøjagtige antal udgange, der er skrevet på denne dialekt, vides ikke.

Jarchas har en fuldstændig romantisk konnotation, der er knyttet til den antikke form af lyrikken, der er typisk for Hispania, julesangerne og den såkaldte "Cantigas de amigo". Kort sagt: folks poesi.

På trods af det faktum, at deres temaer berørte aspekter vedrørende almindelige mennesker, var de, der skrev dem, normalt lærte og berømte mænd. Ja, langt de fleste af skrifterne svarede til Ismaili og israelske lærde, hvis poetiske mønster var traditionelle romanske tekster.

Hver skrevne jarcha måtte svare på karakteristika ved moaxajaen, som den var knyttet til. Når man tager dette i betragtning, måtte hver digter være forsigtig med at studere temaet, måleren og rimet på basediktet, så jarchaen eller udløbet passede perfekt.

oprindelser

Efter den arabiske ekspansion på det asiatiske kontinent hundrede år efter grundlæggelsen af ​​islam gennemgik den kendte verden en enorm kulturel ændring.

Efter at araberne krydsede en del af Rødehavet, Nildeltaet og interagerede med egypterne, Berber-stammerne og sprede den islamiske tro i næsten hele Nordafrika, nåede de det europæiske kontinent. Mere specifikt til Hispania efter at have krydset Gibraltar-strædet i det 8. århundrede.

Efter deres ankomst, og efter at have kæmpet med den visigotiske modstand, som romerne havde forladt plejen af ​​landene, formåede de at sejre. Al dens ophobning af videnskabelige, arkitektoniske, musikalske, poetiske og matematiske rigdomme gik videre med indbyggerne i det nuværende Spanien.

De ældste data om krukker i spanske lande findes i det 11. århundrede, mens de seneste i det tidlige fjortende århundrede. De var ekstremt almindelige mellem slutningen af ​​det 11. århundrede og begyndelsen af ​​det 12. århundrede, hvor de led deres største brus.

Moaxajas var en type versifikation udviklet af araberne fra det 4. århundrede. De var for det meste sammensat med visse undtagelser af lange vers, der var parret med hinanden med enkle rim, omkring det samme lydmotiv i slutningen af ​​hver enkelt.

Siden dens udseende var brugen fokuseret på undervisning, både pædagogisk og andragogisk. Efter at Muhammad præsenterede sig for Koranen, blev disse poetiske apparater, moaxajas og jarchas, åbenlyst brugt til religiøse formål af lovens lærere.

Araberne forstod tidligt den store værdi af disse lyriske manifestationer, og da de ankom til den iberiske halvø, tøvede de ikke med at tage dem med sig og anvendte dem i formidlingen af ​​deres viden.

egenskaber

Både moaxajas og jarchas, efter at de blev undfanget i det 4. århundrede e.Kr. C. tilbragte fire hundrede år på at perfektionere sig og tjente som forbindelser mellem indbyggerne i de forskellige befolkninger og også som en bro mellem de forskellige kulturer.

En række særegenheder ved jarkerne vil blive præsenteret nedenfor:

Jarchas giver moaxaja grund

Selvom deres navn betyder "lukning" eller "farvel", og de bruges til at lukke moaxajasne, er det nødvendigt at huske, at jarkerne er de første, der bliver lavet. Det vil sige: moaxajaen er skrevet omkring poetikerne rejst af jarchaen.

De har en variabel metrisk struktur

Den rytmiske udvikling af hvert vers af jarchaen er underlagt hver digters særegenheder. Vi kan fx finde i en jarcha med fire vers - de mest fremherskende strofer, forresten - et vers af fem stavelser, et andet af syv stavelser, et andet på ti og et af elleve.

De er ikke egnet til en bestemt måling. De bliver derefter mere populære for deres vers lyriske originalitet end for deres meter.

Lad os huske, at den korrekte brug af det sproglige sprog, som dets komponister havde, var afgørende for at skabe en reel indflydelse på befolkningen og opnå dens formidling.

For den samme jarcha kan der være flere moaxajas

Da det er den mest kendte og mest udbredte del af befolkningen og allerede hører til populære ordsprog og samtaler, var det normalt, at den samme jarcha var sammensat af forskellige moaxajas.

Dette er slet ikke underligt. Hvis vi tager det til det nuværende niveau, lad os forestille os et populært ordsprog fra en landsby, er det almindeligt, at forfattere i dette område, baseret på disse aforismer, komponerer digte om det.

I Latinamerika ville det være almindeligt, at der laves tiendedele omkring disse, og hvis jarchaerne er otte-stavelige kvatrainer, hvilket ikke er så underligt, da de ville tjene som en "fod" for erfarne decimister.

At tale om "fod" betyder, at hvert vers af jarcha repræsenterer det sidste vers af fire tiendedele, der er sammensat omkring det. Derefter ville jarkaen være det poetiske hjerte af de fire tiendedele, der skulle dukke op senere.

Dens strofiske former er meget forskellige

Lad os huske, at disse "poetillas", der blev udviklet af de forskellige kulturer, der gjorde liv i Hispania, tog på sig konnotationer i hver sektor. Så araberne havde en måde at gøre dem på, ligesom jøderne, Hispano-araberne og Hispano-hebraerne.

Denne samme etniske varians tildelte meget rige egenskaber til hver nye jarcha, der blev lavet, dem, der kom tættest på folket, var den mest udbredte.

Baseret på ovenstående var det helt normalt at finde to-line jarchas samt otte-line jarchas. Da jarchaen imidlertid overskred fire vers, måtte digterne bruge rim for at opnå den meget tiltrængte læring hos de almindelige mennesker.

Hvis den poetiske komposition var meget omfattende, og en meter med god rytme og iørefaldende rim ikke blev henvist til, ville det være meget vanskeligt for folk at huske og gentage kompositionerne og uigenkaldeligt henvise dem til glemsel.

Inden for de halvøste tekster er det en af ​​de første

Selvom de blev udviklet siden det 4. århundrede af araberne, stammer den ældste jarcha på jorden på den iberiske halvø fra ca. 1050. Med alt det, og til trods for dets ankomst virker meget sent og skrevet på Mozarabic, repræsenterer en af ​​de yngste populære poetiske former i Hispania.

Disse "afsluttende strofer", som de også kaldes, kom fra arabernes hånd til spanske lande for at betegne en attraktiv måde at sprede kærligheden til poesi blandt nybyggerne ud over at tilskynde til læring af læsning og skrivning.

De var med til at konsolidere det spanske sprog

Den udbredte brug af jarchas siden det 11. århundrede i hele den iberiske halvø konsoliderede konsolideringen af ​​det spanske sprog som en logisk kommunikationsenhed. Dette skete naturligvis, da de første jarchas, der formelt blev skrevet på det spanske sprog, begyndte at dukke op med dialektens grammatiske struktur.

Hvordan kan dette være muligt? Efter uddybet i Mozarabic de første år begyndte jarkerne at blive skrevet på den spanske dialekt, som på det tidspunkt, og som Emilianenses-glosserne viser, var ved at tage form.

Da alt, hvad der synges, har rytme og rim, er lettere at lære og sprede sig gennem mund til mund, tjente jarkerne som mæglere i forstærkning og fiksering af forskellige sproglige og grammatiske strukturer i den begynnende latinamerikanske dialekt.

Fra de populære græsrødder til monarkiets øverste led, trængte disse poetiske former dybt ind, hvilket bragte enorme idiomatiske fordele.

eksempler

Fra kompendiet til eksisterende jarchas vises de mest populære blandt befolkningen, de med størst tilstedeværelse i de forskellige lærebøger og manualer forberedt til deres undersøgelse og forståelse (versionerne på deres originalsprog og oversættelser på spansk vil blive præsenteret):

Eksempel 1

(Jarcha fra Yosef al-Kātib)

- Oversættelse:

”Fra så meget kærlig, fra så meget kærlig,

ven, fra så meget kærlig!

De lavede øjne,

der var sunde før, og nu har de ondt meget ”.

Eksempel 2

(Jarcha af Yehuda Halevi)

- Oversættelse

”Mit hjerte går ud af mig.

Åh herre, jeg ved ikke, om jeg kommer tilbage!

Det gør så ondt for venen!

Han er syg, hvornår vil han helbrede? "

Eksempel 3

(Jarcha af Yehuda Halevi)

- Oversættelse

”Du siger, åh små søstre,

hvordan skal jeg stoppe min sygdom?

Uden min ven kan jeg ikke bo:

hvor skal jeg hen og finde ham? "

Jarchas, dialektbeviser af spansk

Ud over de ovennævnte egenskaber, der afslører de poetiske former, er det nødvendigt at forbedre denne kvalitet.

Hver af jarkerne repræsenterer i sig selv en utvetydig prøve af de forskellige Mozarabic, arabiske, hebraiske, Hispano-hebraiske, Hispano-arabiske dialektvarianter og andre sproglige manifestationer, der findes i Hispania mellem det 11. og 15. århundrede.

Dette bliver et af de mest betydningsfulde bidrag fra disse "poetillas". De er bogstaveligt talt det mest pålidelige idiomatiske mærke for hver befolkning, der passerede gennem Hispania på det tidspunkt. Denne særlige karakter giver filologer mange faciliteter til at styrke de formelle undersøgelser af den aktuelle spansk.

Referencer

1. Cerezo Moya, D. (2015). Om jarkerne, gloserne og andre forkert brug. Spanien: Cervantes Virtual. Gendannes fra: cvc.cervantes.es.
2. De Mozarabiske jarchas. (S. f.). (N / a): Illusionisme. Gendannet fra: ilusionismosocial.org
3. García Gómez, E. (S. f.). Kort historie om jarchas. (N / a): Jarchas.net. Gendannes fra: jarchas.net.
4. García Gomez, Emilio. (2016). Kort historie om jarchas. Belgien: Jarchas.net. Gendannes fra: jarchas.net.
5. Jarcha. (S. f.). (N / a): Wikipedia. Gendannet fra: es.wikipedia.org.