BETYDNINGEN AF ​​IKT-KOMMUNIKATION I NUTIDENS SAMFUND - TEKNOLOGI - 2025

Betydningen af ​​kommunikation målt ved ikt i nutidens samfund er enorm, da den påvirker sektorer som uddannelse eller relationer. For eksempel påvirker det nye lærings- og uddannelsesformer, sundhedsvæsen, nye måder at socialisere blandt andre.

Informations- og kommunikationsteknologier (IKT) er de værktøjer, der er nødvendige til behandling af information, især brugen af ​​computere, kommunikationsenheder og softwareapplikationer til at konvertere, gemme, beskytte, behandle, overføre og hente information fra enhver sted og når som helst.

Betydningen af ​​IKT kan ikke afgrænses på grund af den dynamiske karakter af de koncepter, metoder og anvendelser, den omfatter, som forbliver i konstant udvikling. IKT forstyrrer næsten alle facetter i hverdagen og er blevet en af ​​de højeste prioriteter inden for formel og uformel uddannelse.

Dets omfang er ikke begrænset til uddannelsesområdet, da ikt er blevet nøglefaktorer i kultur, økonomi og politik med dyb indvirkning på verdensbefolkningen, selv i fjerntliggende og underudviklede områder, der ikke direkte bruger teknologi.

Hovedmålet med IKT er individers styrke og uafhængighed til at forbedre samfundet. Den teknologiske revolution har dybt ændret mange aspekter af dagligdagen og letter kommunikation, socialisering og udvikling af langdistanseforhold.

Det er dog nødvendigt at reflektere over, hvordan individer, organisationers og samfunds adfærd, værdier og kompetencer kan påvirkes, manipuleres og styres af disse teknologier.

Hvad er vigtigheden af ​​kommunikation målt ved ikt i nutidens samfund?

Nye former for socialisering

Når man ser på nye generationer og ikt, er det umuligt at overse det faktum, at nutidens ungdom samtidig beboer flere verdener. Mange unge mennesker udvikler deres identitet i deres soveværelser og chatter på deres personlige computere.

Unge mennesker står i dag over for en global mediekultur, der repræsenterer en samlende styrke, en type kulturpædagogik, der lærer dem at forbruge og handle "hvad de skal tænke, føle, tro, frygt og ønske."

IKT-påvirket kultur skaber et miljø, hvor traditionelle socialiseringsformer ændres og i det mindste til en vis grad erstattes af nye. I nutidens verden er ikt en potentielt stærkere styrke til socialisering end hjemme eller skole.

Som Jennifer Light påpeger, "Teknologi er ikke et neutralt værktøj med universelle effekter, men snarere et medium med konsekvenser, der er væsentligt formet af den historiske, sociale og kulturelle kontekst ved dens anvendelse."

Sundhedspleje

For sundhedsindustrien repræsenterer elektronisk datalagring og hurtig adgang til information betydelige forbedringer i diagnosticeringstider og undgår unødvendig test.

Ved hjælp af IKT forsøger sundhedssystemerne at fremme forebyggende medicin og patientuddannelse, hvilket medfører betydelige økonomiske besparelser og sundhedsmæssige fordele.

IKT og smarte bomiljøer kan også spille en stadig vigtigere rolle i pleje af ældre derhjemme, hjælpe ældre med at klare daglige aktiviteter og øge deres uafhængighed.

Når ældre kan overleve i hjemmet mere uafhængigt, er de mere aktive. På denne måde er svækkelsen af ​​hukommelsen forsinket. På lang sigt kan behovet for dyre institutionel pleje således reduceres, og livskvaliteten forbedres.

Uddannelse og læring

IKT til uddannelse henviser til udvikling af informations- og kommunikationsteknologi specifikt til undervisnings- / læringsformål.

Vedtagelse og anvendelse af ikt i uddannelse har en positiv indflydelse på undervisning, læring og forskning. IKT kan påvirke uddannelse og give større adgang til den, da:

1. De øger fleksibiliteten, så studerende kan få adgang til uddannelse uanset tid og geografiske barrierer.
2. Det påvirker den måde, de studerende undervises på, og hvordan de lærer.
3. De giver det rigtige miljø og motivation til læringsprocessen og giver nye muligheder for studerende og lærere.

Disse muligheder kan have indflydelse på de studerendes præstation og præstation. På samme måde en større tilgængelighed af bedste praksis og det bedste didaktiske materiale i uddannelsen, som kan deles gennem ikt, fremme bedre undervisning og forbedre de studerendes akademiske præstationer.

Arbejdsmiljøer

IKT tillader samarbejde, hvor links fra virksomheder og deres miljøer deltager, som sjældent mødes fysisk.

Disse teknologier bruger globale og altid-til-kommunikationsinfrastrukturer, som tillader øjeblikkelig interaktion mellem enkeltpersoner, grupper og organisationer, forbedrer udvekslingen af ​​information og koordineringen af ​​aktiviteter.

Nogle af de ekstra fordele ved ikt i organisationer er vist nedenfor:

1. På ledelsesniveau gør det det muligt at overvåge de opgaver, som arbejdsgruppen udfører ved hjælp af overvågningssystemer.
2. Større fleksibilitet for nogle arbejdstagere ved at være i stand til at udføre de fleste af deres aktiviteter fra komforten i deres hjem og med mere fleksible timer.
3. Forøg markedets rækkevidde ud over traditionelle grænser gennem elektronisk handel.

IKT er komplementære til andre produktionsfaktorer, især arbejdstagernes viden, innovation og færdigheder. Teknologi kan bruges mere effektivt af faglærte arbejdere end ufaglærte. Desuden bliver dygtige medarbejdere mere effektive med bedre teknologi.

Samfund og privatliv

Flere spørgsmål omgiver også ytringsfrihed og regulering af indhold gennem ikt.

Brug af mekanismer til kontrol af indhold åbner debatten for at finde en rimelig løsning, fordi den samme teknologi, der søger at filtrere materialer, fordi de betragtes som upassende, kan bruges til at filtrere sandt og interessant indhold. I denne forstand synes censur ikke at være en mulighed.

IKT rejser også en række spørgsmål om beskyttelse af intellektuel ejendomsret og oprettelse af nye værktøjer og regler for at løse dette problem.

Den bemærkelsesværdige magt af IKT har skabt betydelige bekymringer om privatlivets fred, både i den offentlige og den private sektor. Reduktioner i omkostningerne ved datalagring og informationsbehandling gør det sandsynligt, at computerhobbyister vil være i stand til at indsamle detaljerede data om alle borgere.

Ingen ved i øjeblikket, hvem der indsamler data om enkeltpersoner, hvordan disse data bruges og deles, eller hvordan de kan misbruges. Disse bekymringer mindsker forbrugertilliden til ikt.

IKT har adskillige økonomiske, politiske og sociale virkninger på det moderne liv og kræver seriøs samfundsvidenskabelig forskning for at styre deres risici og farer.

Tilgængelighed til informations- og kommunikationsteknologier

Da informations- og kommunikationsteknologi er blevet mere sofistikeret, er den også blevet mere overkommelig og tilgængelig. Komplekse computerfærdigheder er ikke længere påkrævet.

De tilgængelige produkter giver ikke-eksperter muligheden for at drage fordel af IKT til at skabe ny viden og informationsnetværk. Måden til at kommunikere og søge viden er blevet omdannet.

Folk er øjeblikkeligt tilgængelige gennem almindelige kommunikationsformer med elektroniske enheder, da Internettet giver adgang til store mængder information og overførsel af viden med en hidtil uset hastighed.

Spredning af information gennem elektronisk udgivelse giver folk mulighed for øjeblikkeligt at kommunikere med andre over hele verden fra deres hjem eller kontor. Trådløse forbindelser på caféer og andre steder har også øget kommunikationsmulighederne via mobile enheder.

Referencer

1. Stillman, L. et al (2001). Videnstyring: Desorienterende genorientering til organisationer i tredje sektor. Artikel præsenteret på Global Networking Conference 2001. Hentet fra: webstylus.net.
2. Kellner, D. (1995). Mediekultur: Kulturstudier, identitet og politik mellem det moderne og det postmoderne. New York og London, Routledge.
3. Lys. (2001). Harvard Education Publishing Group: Genoverveje det digitale kløft. Gendannet fra: hepgjournals.org.
4. Anderson, N. (2009). Kapital og informationskommunikationsteknologi (IKT) inden for uddannelse Peter Lang Publishing, Inc, New York.
5. Haftor, D. og Mirijam A. (2011). Kommunikationsteknologier, samfund og menneskelige væsener: teori og rammer. Sverige, Linnéuniversitetet.
6. Berleur, J. et al (2008). Social informatik: et informationssamfund for alle? til minde om Rob Kling. New York, Springer-Verlag.
7. Kapla, et al. (2016). Intergenerational stier til et bæredygtigt samfund. New York, Springer-Verlag.
8. Noor-Ul-Amin, S. (2013). En effektiv brug af IKT til uddannelse og læring ved at trække på verdensomspændende viden, forskning og erfaring: IKT som en ændringsagent for uddannelse. Srinagar, University of Kashmir.
9. Ranta, P. (2010). Informations- og kommunikationsteknologi inden for sundhedsvæsenet (speciale). Helsinki, Aalto Universitet.
10. World Youth Report, kapitel 12: Youth and Information and Communication Technologies (ICT). Gendannes fra: un.org.
11. Effekter af informationsteknologi på samfundet i det nye århundrede af Kornsbruck, R. Gendannet fra: zurich.ibm.com.