LITTERATUR OM OPDAGELSE OG EROBRING I COLOMBIA - LITTERATUR - 2025

Den litteratur opdagelse og erobring i Colombia var stærkt påvirket af dominans erobrerne fra starten. Da spanske ankom til Amerika, blev magten i Spanien delt mellem kirken og konger.

Sammen med adelsmændene tilhørte præsterne gruppen af ​​sociale klasser, der blev uddannet inden for kunsten at skrive. Det var dem, den spanske krone overdraget at uddanne og katekse de naturlige befolkninger i de nye territorier.

Gonzalo Jiménez de Quesada, repræsentant for litteraturen om erobringen af ​​Colombia

Følgelig skildrede al litteratur produceret i denne periode forfatterens forestillinger og fordomme. Denne tendens omfattede næsten al kunstnerisk produktion i perioden og varede indtil erobringen.

De, der var ansvarlige for at fremme litteratur i den nye verden, havde som deres mission befolkningskontrol. På denne måde brugte de alle mulige værktøjer.

Således blev litteraturen om opdagelse og erobring i Colombia et instrument til at regulere adfærd. Dette forekom i alle dets forskellige sorter - historie, poesi og andre. Kun meget få usædvanlige tilfælde af litterære værker til andre formål end dominans forekom i denne periode.

Oprindelse og historie for den colombianske litteratur om opdagelse og erobring

De første spanske ekspeditionærer ankom til det, der nu kaldes Colombia i 1499. I spidsen for ekspeditionen var den spanske Alonso de Ojeda.

Ved ankomsten møder han en oprindelig befolkning rig på kulturelle traditioner og med sin egen identitet. De havde ikke et formelt optagelsessystem til deres hukommelse. Transmission foregår mundtligt fra generation til generation.

Hvad der er kendt som opdagelseslitteraturen blev skrevet mange år senere af den spanske og af konverterede mestizos. Generelt var det kronikker (fortælling om historiske begivenheder i kronologisk rækkefølge). I dem blev den spanske erobrers vision og kulturarv forenet med de oprindelige folks traditioner, myter og sagn.

Med begyndelsen af ​​erobringen begyndte de oprindelige folk at angribe deres kultur, og de oprindelige folk blev gradvis udryddet. Dette sammen med importen af ​​sorte bragt fra Afrika sætter de oprindelige befolkninger på randen af ​​deres forsvinden. Litterære værker fortsætter i hænderne på de spanske, der overvejede religiøse temaer.

Senere begynder den hellige inkvisition at censurere kronikkerne fra New Granada. Især dem, der efter de høje katolske prelateres mening opmuntrede indfødte til at fortsætte med at øve deres egne ritualer.

Fra det øjeblik begynder diffusionen af ​​litterær produktion fra den nye verden at blive hindret og forsøger at holde sine indbyggere ude af hele det kulturelle bevægelse på det gamle kontinent.

Denne situation fortsætter indtil 1600-tallet, hvor botaniske ekspeditioner genaktiveres. Disse ekspeditioner rejste til det indre af territoriet for at dokumentere den biologiske mangfoldighed i landene. Disse rapporter besatte mest colombiansk litterær produktion indtil uafhængighedsbevægelsernes ankomst.

Problemer

Generelt kan to faser adskilles i litteraturen om opdagelse og erobring i Colombia.

Første fase: opdagelse

Den første fase var præget af en iver efter at registrere og beskrive de nyheder, der findes i den nye verden. Litteraturen fortæller de oplevelser og eventyr, som erobrerne levede.

På samme tid blev der lavet en opgørelse over de elementer, der er typiske for de erobrede lande. Emner som vegetation, oprindelige mennesker, dyr, klima og vandressourcer blev en kilde til litterær inspiration. Hensigten med denne produktion var at gøre den spanske krone bekendt med det nye territorium, som den dominerede.

Anden fase: erobring

I erobringsfasen opretholdes optegnelsen og fortællingen. Det religiøse tema begynder dog at have forrang.

Temaet for bøgerne drejer sig om livet for katolske martyrer og helgener samt ophøjelsen af ​​europæiske religiøse og moralske værdier. Disse bøger bruges som støtte i katekesarbejdet for de oprindelige stammer.

I slutningen af ​​denne periode sluttede kreolske børn af spanierne, der var født i New Granadas nærhed, til den litterære produktion.

Denne nye gruppe begynder at skrive om forskellige emner: opbygning af litteratur, videnskab, offentlig tale, historie og litteratur. Men de er en meget lille gruppe.

egenskaber

Skrevet af spanierer i overklassen

Litteraturen om opdagelsen og erobringen i Colombia er kendetegnet ved, at den hovedsageligt er produceret af spaniere, der for det meste tilhørte en kirkelig elite. Det blev skrevet til fordel for et mindretal af den ikke-amerikanske overklasse. Religiøse motiver karakteriserede kolonilitteratur.

Kronik som udtryk

På den anden side var det dominerende middel til udtryk kronikken. Produktionen var kun ansvarlig for personer bestilt af den spanske krone.

Kronikerne var rapporter om udviklingen af ​​betroede opgaver, som kongen eller hans repræsentanter forventede. Strukturen af ​​disse smeltede sammen med det poetiske sprog i romanen.

Således opnåedes en genre, der overskred den blotte beskrivelse af fakta. De relaterede begivenheder, situationer og karakterer blev pyntet med bidrag fra forfatteren.

Lejlighedsvis spredte kronikerne colombianske myter og sagn, der blev genereret under opdagelsen. Et eksempel på dette findes i legenderne om El Dorado og The Eternal Youth Fountain.

Ros til erobrerne

Indholdet i litteraturen om opdagelsen og erobringen i Colombia roste erobrerne, guvernørerne og konger. Det var snarere en historisk litteratur, hvor datoer relateret til de beskrevne begivenheder dominerede.

Værker og forfattere

Udgør en del af litteraturen om opdagelsen og erobringen af ​​Colombia er 'El Yurupapy'. Det er et mundtligt epos samlet fra de oprindelige mennesker i Vaupés-regionen i det 16. århundrede, der blev offentliggjort i 1890.

Transkriptionen blev foretaget af spanierne og er en af ​​de få tilgængelige prøver fra opdagelseslitteraturen.

Blandt andre repræsentanter for denne litteratur er:

Fray Pedro de Aguado (1538-1609)

Han var en spansk Franciscan-missionær og en af ​​de første kronikere i Hispanic America. Hans værker inkluderer Historien om Santa Marta og det nye kongerige Granada. Bind 1 og 2 (1575).

Fray Pedro Simón (1574-1628)

Denne spanske franciskanske kroniker blev anerkendt for et omfattende arbejde med erobring og kolonisering. En af dens vigtigste stykker var Historiske nyheder om erobringerne af Tierra Firme i Vestindien.

Gonzalo Jiménez de Quesada (1499-1579)

Den berømte spanske advokat, kroniker og erobrer er forfatteren af ​​Antijovio (1567). Hovedformålet med denne bog var at forsvare Spaniens omdømme mod beskyldninger om aboriginal mishandling fra andre imperier (nærmere bestemt italiensk).

Fray Bartolomé de las Casas (1484-1566)

Han var en spansk Dominikansk præst og religiøs. Han forsvarede iherdig rettighederne for indianerne under koloniseringen af ​​Amerika. Blandt hans omfattende arbejde fremgår bogen med titlen Historie om ødelæggelsen af ​​Indien (1552).

Denne bog beskriver de virkninger, som koloniseringen havde på indianere. Med dette arbejde skulle den sorte legende om erobringen af ​​Amerika begynde.

Artikler af interesse

Litteratur om colombias uafhængighed.

Referencer

1. Suárez G., CA et al. (2004). Colombia: historie, geografi, litteratur, kunst, Universal og colombianske Atlas. Bogotá: Redaktionel Norma.
2. Caputo, L.; Newton, P. og McColl R. (2008). VIVA rejseguider. Colombia. Quito: VIVA-publiceringsnetværk.
3. Camarero Gil, C. (s / f). Aguado, Fray Pedro (1538-1609). Hentet den 17. februar 2018 fra mcnbiografias.com.
4. Cervantes Virtual Center. (s / f). Fray Pedro Simón. Hentet den 17. februar 2018 fra cvc.cervantes.es.
5. Historie og biografi (2017, 13. oktober). Gonzalo Jiménez de Quesada. Hentet den 17. februar 2018 fra historia-biografia.com.
6. Søg i biografier. (s / f). Bartolomé de las Casas. Hentet den 17. februar 2018 fra Buscabiografias.com.
7. Franco Bagnouls, M. (2004). Latinamerikansk litteratur. Mexico DF: Redaktionel Limusa.