Plasmodium vivax er et af de forårsagende stoffer i malaria eller malaria hos mennesker. Denne parasit har en meget bred geografisk fordeling og er ansvarlig for de fleste tilfælde af malaria, en tropisk sygdom, der betragtes som et stort folkesundhedsproblem over hele verden.
P. vivax har som alle repræsentanter for dens slægter en kompleks livscyklus, der inkluderer faser, der udvikler sig i to værter. En af værterne er et hvirvelløse dyr, hvor den seksuelle fase finder sted, og den anden en hvirveldyr, hvor den aseksuelle fase finder sted. Mindst ti arter ud af mere end 175 kendte arter af Plasmodium parasitterer mennesker, hvoraf fire forårsager en form for malaria.
Kilde: www.pixnio.com
Myg af slægten Anopheles er vektorerne involveret i transmission af P. vivax. Der er mere end 450 arter af anopheles, hvoraf mere end 50 er identificeret som i stand til at overføre en af de fire arter, der forårsager malaria hos mennesker. Kun hunnen er i stand til at overføre parasitten.
Undersøgelser foretaget af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anslår, at halvdelen af verdens befolkning udsættes for at blive inficeret af malariaparasitten. I 2006 blev der registreret omkring 250 millioner sager og en million dødsfald i verden. Nogle undersøgelser viser, at 2,85 milliarder mennesker blev udsat for et vist niveau for transmission i løbet af 2009.
Morfologi
P. vivax
Af Usien6 fra Wikimedia Commons
Ved fodring indsprøjter den kvindelige myg af slægten Anopheles former af parasitten kendt som sporozoites i den menneskelige hud. Disse former når leveren gennem blodbanen.
I levervæv bliver de trophozoites, derefter schizonter. I successive divisioner genereres adskillige merozoitter, som udledes tilbage i blodbanen.
En gang i blodomløbet invaderer trophozoites erythrocytter eller røde blodlegemer. Efter nye opdelinger af parasitten brydes erytrocytterne, hvilket frigiver flere merozoitter.
Nogle af de producerede celler udvikler sig til gametocytter, der differentierer sig i to typer, mikrogametocytter og makrogametocytter. Når en myg føder den smittede person igen, fjerner den gametocytterne.
Gameterne smelter sammen i tarmen på myggen til at danne en zygote, der omdannes til en mobil form kendt som en ogsåinet og derefter til oocyster.
Oocysterne producerer efter flere opdelinger tusinder af sporozoitter, der vandrer til insektens spytkirtler. Når den inficerede myg bider et nyt offer, inokuleres det infektionsformerne og starter en ny cyklus.
Symptomer på sygdommen
Malaria kan overføres ved bid af en myg, der er inficeret af Plasmodium, eller ved transfusion af blod, der er forurenet med denne parasit.
Infektion med P. vivax kan variere fra parasitæmi uden symptomer eller feber uden komplikationer til alvorlig og dødelig sygdom.
Parasitens virkning kan forårsage kulderystelser efterfulgt af intermitterende feber med en periodicitet på 24 til 48 timer. Feber kan være ledsaget af hovedpine, muskelsmerter, hoste, diarré, rastløshed, delirium, anæmi, kraftig svedtendens, generel svaghed.
Disse symptomer alene tillader ikke en præcis differentiering mellem tilstande forårsaget af P. vivax, dem, der er forårsaget af andre Plasmodiums eller andre feberkræft.
For en nøjagtig diagnose kræves parasitologisk bekræftelse ved mikroskopisk undersøgelse, der kan være en tyk udtværing eller perifert blodudstrygning eller ved immunokromatografiske tests.
Behandling
Behandling af ukompliceret malaria er baseret på chlorokin. Primaquine bruges til at forhindre tilbagefald. I tilfælde, der betragtes som kompliceret, anvendes kinin suppleret med antibiotika Doxycycline eller Clindamycin.
I sidstnævnte tilfælde har brugen af intravenøse artemisininer givet bedre resultater end indgivelsen af intravenøs kinin. Hos gravide kvinder i stærkt endemiske områder bør en profylaktisk dosis sulfadoxin-primetamin administreres for at eliminere mulige parasitter, der findes i morkagen.
Ved mistanke om malaria skal patienten føres til et medicinsk center for parasitologisk bekræftelse. Behandlinger, der udelukkende er baseret på kliniske billeder, er kun indikeret i mangel af øjeblikkelig dokumentation og dens resultater.
Det tilrådes at administrere antimalariamediciner inden for de første 24 timer for at forhindre komplikationer.
Forebyggelse
Verdenssundhedsorganisationen fastlægger følgende grundlæggende principper for forebyggelse af malaria:
- Hurtig detektion, diagnose og behandling af alle tilfælde af sygdommen, fortrinsvis inden for 24 timer efter begyndelsen.
- Faldet i transmission af vivax gennem udryddelse og kontrol af dens biologiske vektor, det vil sige myggen, gennem fumigation og eliminering af avlssteder.
- Forebyggelse af nye infektioner hos mennesker gennem kemoprophylaxis-baserede behandlinger.
I betragtning af betydningen af folkesundhed overalt i verden har WHO foreslået vigtige strategier og programmer. Blandt dem er den globale tekniske strategi mod Malaria 2016-2030, en teknisk ramme for alle lande, hvor malaria er endemisk, og Verdensprogrammet for malaria, et instrument, der søger at koordinere globale aktiviteter i forbindelse med organisationen til bekæmpelse af malaria. malaria, blandt andre.
Referencer
- Arboleda, M., Pérez, MF, Fernández, D, Usuga, LY & Meza, M. (2012) Klinisk og laboratorieprofil af patienter med Plasmodium vivax malaria, indlagt på hospitalet i Apartadó, Colombia. Biomédica vol.32 (suppl); 58-67.
- Garnham, PCC (1988). Malariaparasitter på mennesker: livscyklusser og morfologi (ekskl. Ultrastruktur). I: Wermsdorfer WH, Mc Gregor I, redaktører, Malaria: principper og praksis for malariologi. New York: Churchill Livingstone, vol. I: 61-96.
- Guerra CA, Howes RE, Patil AP, Gething PW, Van Boeckel TP, Temperley WH, et al. (2010) De internationale grænser og befolkning i fare for plasmodium vivax transmission i 2009. PLoS Negl Trop Dis 4 (8): e774.
- Mueller, I., Galinski, MR, Baird, JK, Carlton, JM, Kochar, DK & Alonso, PL (20099. Nøglehuller i viden om Plasmodium vivax, en forsømt human malariaparasit. Lancet Infectious Diseases. 9 (9): 555–566.
- Verdenssundhedsorganisation (2008.) Verdenssundhedsorganisationens globale malaria-program. World Malaria Report 2008. Geneve: WHO.