KUBISTISKE DIGTE AF DE MEST FREMRAGENDE FORFATTERE - KUNST

De kubistiske digte havde deres mest repræsentative figur af Apollinaire, der tilpassede kubismemaleriet til litteraturen. Han bidrog med den surrealistiske måde at skrive, bryde syntaks og logisk struktur i sine digte, gjorde brug af og gav førende betydning for farve, typografi, tegninger lavet med ord og bogstaver i forskellige former, tomme osv.

Dette kaldes "kalligrammer" eller "ideogrammer", og det er i øjeblikket kendt som "visuel poesi". Kubisme blev født i Frankrig i begyndelsen af det 19. århundrede med sin maksimale repræsentation i maleri, men det påvirkede også alle kulturgrene.

Det var en kunstnerisk tendens, der drastisk og kraftigt brød de etablerede kanoner.

Liste over repræsentative digter af kubisme

Genkend dig selv - Apollinaire

Dette digt skrevet i form af et kalligram er arrangeret omkring figuren af hans elskede gengivet på et fotografi.

I det kan han ses iført en stråhue, som en begyndende designer havde lavet meget moderigtigt på det tidspunkt: Coco Chanel.

Dens oversættelse er mere eller mindre som følger: Genkend dig selv, denne smukke person er dig, under hatten. Din udsøgte nakke (form halsen og venstre skulder). Og dette er endelig det ufuldkomne billede, billedet af din elskede buste set gennem en sky (højre del af din krop), lidt lavere er dit bankende hjerte (venstre del af kroppen).

Hest - Apollinaire

Faktisk er dette kalligram en del af en række breve, som Apollinaire og hans elsker Lou udvekslede under første verdenskrig, hvor digteren tjente.

Det var brændende og meget erotiske breve og digte, som når de kom frem forårsaket en opstemning og censur.

Dolk - José Juan Tablada

Tablada var en mexicansk forfatter og digter, der udviklede sit produktive materiale på tidspunktet for den mexicanske revolution. Med avantgardeorientering dyrkede han haiku (japansk poesi) og også ideogrammer, påvirket af Apollinaire.

Girándula - Guillermo de la Torre

De la Torre var en spansk digter, der blev født i begyndelsen af det 20. århundrede og blev gift med søsteren til den argentinske digter Jorge Luis Borges.

Krympende tekst - Guillermo Cabrera Infante

Cubansk forfatter født i 1929. Filmkritiker og journalist, diplomat i de første år af Castro-regeringen, derefter dissident, asylee og britisk statsborger. Han døde i 2005.

Havana-indtryk - José Juan Tablada

Den stikkede duer og tuden - Apollinaire

Søde stikkede figurer, dyre blomstrende læber,

MIA, MAREYE, YETTE, LORIE, ANNIE og dig, MARIE,

hvor er du piger,

MEN i nærheden af en springvand, der græder og beder,

denne duve er i ekstase.

Alle erindringerne fra i går

Oh mine venner, der gik i krig

Spire mod himlen

Og dine blikke i det sovende vand De

dør melankolsk.

Hvor er Braque og Max Jacob

Derain med de grå øjne som daggry?

Hvor er Raynal, Billy, Dalize,

hvis navn bliver melankolske

Som trin i en kirke?

Hvor er Cremnitz, der er vervet?

Måske er de allerede døde.

Fra minder er min sjæl fuld

. Springvandet græder over min sorg

DE, SOM BEGYNDE TIL NORDKAMPENS KRIG NU

Natten falder OH blodige

havhaver, hvor den lyserøde laurbærkrigersblomst blødder rigeligt

Paris - Apollinaire

Et digt skrevet efter silhuetten af det populære Eiffeltårn. Her er det oversat til spansk.

Månen-José Juan Tablada

Den sorte nat er havet, skyen er en skal, månen er en perle.

Express-Vicente Huidobro

Jeg ville gøre mig til en krone

Af alle byer rejste

London Madrid Paris

Rom Napoli Zürich

De fløjter i sletterne

Tangdækkede lokomotiver

Her har ingen fundet

af alle floder navigeret

Jeg ville lave mig en halskæde

Amazonas Seinen

Themsen Rhinen

Hundrede kloge fartøjer

Hvem har foldet deres vinger

Og min forældreløse sejlersang

At sige farvel til strandene

Træk vejret fra Monte Rosa ind

Fletning af den vandrende grå af Monte Blanco

Og om Zenit del Monte Cenis

Antænd i den døende sol

Den sidste cigar

Et sus gennemborer luften

Det er ikke et vandspil

Foran

Gibbous øre

De marsjerer ind i ørkenen

Stjernerne i oasen

De vil give os skat fra deres datoer

I bjerget

Vinden får riggen til at knirke

Og alle bjergene dominerede

Godt lastede vulkaner

De løfter ankeret.

Indsamling af Pompo-Guillermo de la Torre

Denne cafe har nogle talanquera

og tredje klasses vogn.

Der er ikke meget tobak, og der er meget røg.

Jeg – den niende spanske digter - formoder

foran borgmesteren i Zafra, som sørger over sit grå hår

(elleve blækblænder hver uge).

Ventilator. Portugisisk.

Sevilla, gyldne by!

Og min Bilbao-stoker.

Tjener!

Kaffe med mælk, halvt og halvt.

Råber Llovet. Hush Bacarisse.

Solana indviede.

Hvis Peñalver taler, ser det ud til, at et hængsel åbner sig.

León Felipe, duel!

Har ikke

ingen af dem

fædreland

ingen af dem

stol

heller ikke bedstefar;

Duel! Duel! Duel!

Jeg giver dig en trøst, -en

lommetørklæde

Andet

lommetørklæde.

Ankommer

Monsieur Lasso de la Vega.

Il vient de diner a l'Hotel Ritz.

Il sait bien son rôle.

Et il porte sa fleur.

Prøveløsladelse

d'honneur!

I hjørnerne nogle par

sikkerhed og gule damer

de ser på Torre og ryster

vagterne og de gamle kvinder

han citerer dem til flag

med ørerne.

Uendelig diskussion

om Valle Inclán er ultraist

hvad hvis patatín

det hvis patatán.

En trinklokke ringer ved tælleren.

Trin. Trin. triiinn.

et par lønninger og alle orlov.

. Stilhed, skygge, kakerlakker under sofaen.

Øerne opstod fra havet-Guillermo Cabrera Infante

Øerne opstod fra havet, først som isolerede holmer, derefter blev nøglerne bjerge og de lave farvande, dale. Senere kom øerne sammen for at danne en stor ø, der snart blev grøn, hvor den ikke var gylden eller rødlig. Små øer opstod fortsat, nu blev de nøgler, og øen blev en øhav: en lang ø ved siden af en stor rund ø omgivet af tusinder af små øer, holme og endda andre øer. Men da den lange ø havde en bestemt form, dominerede den helheden, og ingen har set øhavet, og foretrækkede at kalde øen en ø og glemme de tusinder af nøgler, holme, holme, der grænser op til den store ø som klumper af et langt grønt sår.

Der er øen, der stadig kommer fra havet og bugten: der er den.

Digte af havskum… -Juan Gris (Jose V. Gonzalez)

Du fløjter en nat, det gled, stilleben, skjulte guitarer

buer af rør og mandolin, chasms mellem ansigt og ansigt.

I en siddende kvindes øjne

du drømmer Paris i sin monokrome, musik, malere og poesi, og dets segmenterede grå boliger.

Du var ved at bryde ned fra vinduerne

det grå og oker på skåret papir,

Du gav volumen ved at folde hængsler.

Du tog sig af verserne fra Manuel Machado, lad ingen stribe dig af din "sjæl."

Du førte en rømt mandskrig.

Flasken med anis i stilleben af Juan Gris-Juan gris (Jose V. Gonzalez)

Det var tider med abe-anis

og beruselse af manerer.

Maleriet, som det er. Med kubisme

flasken anis ændrede tone.

Juan Gris var hans forhandler og hans arbejdsgiver.

Første dame i stilleben,

anisflasken er ikke længere den samme

sidder blandt farver på hendes trone.

Et bord, et blåt eller bare intet, end maleri, når det er opfundet

det er smukkere omvendt.

Og fuldt intellektualiseret

flasken anis, lyt nøje

hvad en fransk avis fortæller.

Jeg og II-Pablo Picasso

(JEG)

Jeg så orlov

i aften

af koncerten

i Gaveau-rummet

til det sidste

person

og så gik jeg væk ad den samme gade og gik til tobaksforhandleren

kigge efter kampe

(II)

spejle i din korkramme kastet i havet blandt bølgerne, du ser ikke kun lynet, himlen og skyerne med munden åben klar til at sluge solen, men hvis en fugl passerer forbi og et øjeblik lever i dit blik løber det øjeblikkeligt ud af øjnene faldt i det blinde hav, og hvilken latter i det præcise øjeblik kommer fra bølgerne.

Byen-Max Jacob

Stop ikke

sky over den forfærdelige by

alt der føles fisken

asfalt og dagligvarer.

Smuk sølvsky

stop ikke over byen

Se på disse mennesker

Kan du se mere svage ansigter?

De har ikke stjålet

de har heller ikke dræbt deres brødre

men de er villige til at gøre det.

Blue siger derop

Glitter til blomster og urter

og for fuglene

Skinne efter de stolte træer.

Skinne for de hellige

for børnene, for de uskyldige

for dem jeg er synd

til at bo sammen med fratricides.

For dem er den evige far

gav pragt til markerne

for dem er himlen

trøst af de ydmyge.

Gates of Hell-Max Jacob

Jagthornet ringer som en klokke

ligesom en farve i skoven.

Det fjerneste horn af klippeformede træer.

Det er enhørjagt

kom med os, vi er dine venner.

Stien er markeret med hesten

og sadlen

hest og sadel bundet til træerne

De sidder ved bordet foran huset

hver til deres smag

at spise hummer og mayonnaise

Komme! dine venner ringer til dig.

Men jeg hørte skrig, der kom fra huset

og så sad de på mig før blanke flasker

Jeg indså, at jeg ikke kendte nogen.

Og de skrig af smerter, der kom fra huset

de blandede sig med foredragene og sangene.

I det fjerne krangede hanen som en latter.

Min gode engel hviskede i mit øre: vær forsigtig!

For sent ryste jorden under mine fødder.

Herre, hjælp mig, hjælp mig, min Gud!

En gal, der er blevet gal - Francis Picabia

Månen er lagt i en pejs

det var koldt på gaden

jeg hører regnen

Jeg sidder og venter på ingenting

Jeg har fundet en

Jeg leder efter to

to blade til kronen

arv

af det ensomme spøgelse

der gennemsøger kærlighed

At tømme mit hjerte

Vréneli-Francis Picabia

Vrénelis værelse

hvor vi boede

havde lyserødt tapet

en tuftet fersken damask seng

et pendulur pegede til middag

Eller midnat siden i går

afkledte hun sig

lidt som en engelsk

hendes kjole havde diagonaler

og billeder.

Det er kun Mine-Marc Chagall

Det er kun mit

den by, der er i min sjæl.

Jeg går ind der uden et pas

ligesom derhjemme.

Han kender min tristhed

og min ensomhed.

Han giver mig søvn

og dækker mig med en sten

duftende.

Haver blomstrer i mig.

Mine blomster er sammensat.

Gaderne hører til mig

men der er ingen huse;

de blev ødelagt fra barndommen

Dens indbyggere strejfer i luften

på udkig efter indkvartering.

Men de lever i min sjæl.

Derfor smiler jeg

når min sol knap skinner

eller græde

som let regn om natten.

Der var en tid, hvor jeg havde to hoveder.

Der var en tid, hvor mine to ansigter

de dækkede sig med en damp i kærlighed

og de falmede som en parfume af en rose.

I dag ser det ud til for mig

det selv når jeg går tilbage

Jeg går fremad

mod en høj portal

bag hvilke væggene står

hvor slukket torden sover

og foldet lyn.

Det er kun mit

byen der ligger i min olma.

Til de martyrede kunstnere (fragment) -Marc Chagall

Mødte jeg dem alle? jeg var

til dine workshops? Så jeg din kunst

nær eller langt?

Nu forlader jeg mig selv, min tid, Jeg går til hans ukendte grav

De ringer til mig, de trækker mig til bunden

fra hans hul - til mig den uskyldige - til mig den skyldige.

De spørger mig "Hvor var du?" Jeg flygtede.

De blev ført til hjørnet af deres død

og der spiste de deres egen sved.

Der lykkedes det dem at se lyset

af hans malede lærreder.

De tællede de år, der ikke levede, overvåget og forventet…

Cruel Firstfruits-Jean Cocteau

En pil helbreder undertiden et sygt hjerte.

Hallucinationer, åbn denne søpindsvin for mig

marinal. Jeg vil også gerne være lægen

juveltyv for at åbne en granat.

Den Hellige Jomfru sendte denne tegning

fra mirakuløs blå til enhver kammerat

intet ord blev sagt før indrejse;

det var lidt til venstre, under brystet.

Drøm, hvorfor lyve? Hvis du har brug for gidsler

her er potten, haugen af lagene

parfumereret og plot og æg fra skorpionerne.

Hvis toldmyndigheden øger revnen

med granater, simulerende dragter, læg hånden i alle infantas rubiner.

Hunde bjælker i det fjerne - Jean Cocteau

Hundene bjælker i det fjerne, og i nærheden krager hanen.

Det er som du er, oh! fræk natur

Men april ændrer alt næste morgen

klæder de modne frugttræer i blødt satin, pletter vinmarken og sommerfuglen med svovlfarvet farver, i nektaren af rosen berusede han humlene

og knude kærlighedens bånd løsnet.

Så synger en digter elsket af vilde guder, Og det, ligesom Jano, har flere mund.

Haikus-José Juan Tablada

Edderkoppen

Går gennem sit stof

denne meget klare måne

har edderkoppen vågen.

Sauz

Udbud saúz

næsten guld, næsten rav,

næsten let…

Gæsene

Gæs for intet

de lyder alarm

på deres trompeter af ler.

Påfuglen

Påfugl, lang glød, ved det demokratiske hønsehus

du passerer som en procession.

Skildpadden

Selvom han aldrig flytter

tumler, som en bevægelig bil, skildpadden går ned ad stien.

Tørre blade

Haven er fuld af tørre blade;

Jeg har aldrig set så mange blade på dine træer

grøn i foråret.

Padderne

Bunker af mudder

langs den mørke sti, Padderne hopper.

Flagermusen

Svalens flyvninger

flagermus øver i skyggen

at flyve i løbet af dagen…?

Nat sommerfugl

Vend tilbage til den blotte gren, nat sommerfugl, de tørre blade på dine vinger.

Fireflies

Brandmænd i et træ…

Jul om sommeren?

Nattergalen

Under den himmelske frygt

fantasere om den eneste stjerne

sangen om nattergalen.

Måne

Månen er en edderkop

sølv

der har sit web

i floden, der skildrer hende.

Fugleskræmsel-Oliverio Girondo

Jeg giver ikke forbandet på, at kvinder

har bryster som magnolier eller figen-rosiner;

en farve eller sandpapirfarve.

Jeg giver det en betydning lig med nul, til det faktum, at de vågner op med et afrodisiakum åndedræt

eller med et insekticidalt åndedræt.

Jeg er perfekt i stand til at bære dem

en næse, der ville vinde den første præmie

på en udstilling med gulerødder;

Men ja! -og her er jeg ikke-reducerbar

- Jeg tilgiver dig ikke under nogen påskud at du ikke ved, hvordan du flyver.

Hvis de ikke ved, hvordan de skal flyve, spilder de, der forsøger at forføre mig, deres tid!

Dette var - og ingen anden - grunden til, at jeg blev forelsket, så vanvittigt fra María Luisa.

Hvad interesserede jeg mig for hendes serielle læber og hendes svovlagtige jalousier?

Hvad interesserede jeg mig for hans længeserviet

og din prognose ser forbeholdt?

Maria Luisa var en rigtig fjer!

Fra daggry fløj jeg fra soveværelset til køkkenet,

Jeg fløj fra spisestuen til spisekammeret.

Når jeg flyver, klarede jeg mit bad, min skjorte.

Flying foretog deres køb, deres pligter…

Med hvilken utålmodighed ventede jeg på, at han vendte tilbage, flyvende, af nogle gå rundt!

Langt væk, mistet i skyerne, en lille lyserød prik.

”Maria Luisa! María Luisa! »… Og efter et par sekunder,

hun omfavnede mig allerede med sine fjerben, at tage mig, der flyver, hvor som helst.

I miles af stilhed planlagde vi en kærtegn

der bragte os nærmere paradiset;

i timevis ligger vi i en sky, som to engle, og pludselig, i korketrukken, i død blad, landing af en krampe.

Hvilken glæde at have en sådan lys kvinde…

selvom det får os til at se stjerner fra tid til anden!

Hvilken vellystighed at tilbringe dine dage i skyerne…

den der tilbragte nætterne på en enkelt flyvning!

Efter at have mødt en æterisk kvinde, Kan en jordisk kvinde tilbyde os en slags tiltrækningskraft?

Er det sandt, at der ikke er nogen væsentlig forskel

mellem at bo med en ko eller med en kvinde

at hans bagdel er otteogtyve centimeter fra jorden?

Jeg er i det mindste ikke i stand til at forstå

forførelsen af en fodgængerkvinde, og uanset hvor hårdt jeg prøver at blive gravid, Jeg kan ikke engang forestille mig det

at kærlighed kan gøres mere end at flyve.

Interlunio (fragment) -Oliverio Girondo

Jeg ser ham, lænet mod en væg, øjnene næsten

fosforcerende og ved fødderne en mere tøvende skygge, mere spredt end et træ.

Sådan forklarer du din træthed, det aspekt af hjemmet

famlet og anonym, der kun kender genstande

fordømt til de værste ydmygelser?…

Ville det være tilstrækkeligt at indrømme, at dine muskler foretrak

slap af for at udholde nærheden til et skelet, der er i stand til

alder de nyligt frigivne dragter?… Eller bliver vi nødt til det

overbevise os om, at dens meget kunstighed sluttede

give det udseendet af en mannequin, der er klemt i en

bagværelse?…

Øjenvipper herjet af det usunde vejr

elever, han ville gå på caféen, hvor vi mødtes, og

den ene ende af bordet, så på os som om gennem en

insektsky.

Det er uden tvivl, at uden behovet for et instinkt

arkæologisk udviklet, ville det have været let at verificere det

overdrevet overdreven, når man beskriver det fascinerende

forførelse af dens attraktioner, med uforskammelighed og straffrihed

som det forsvundne huskes med… men rynkerne og

patinaen, der korroderede disse rester gav den en

misforhold så tidligt som det, bygninger har lidt

offentlig…

Besøg Oliverio Girondo

Jeg er ikke.

Jeg kender hende ikke.

Jeg vil ikke møde hende.

Jeg hader det hule, Mysteriens kærlighed

Askens kult, Hvor meget det går i opløsning.

Jeg har aldrig haft kontakt med den inerte.

Hvis noget jeg har rengade handler om ligegyldighed.

Jeg stræber ikke efter at transmutere mig selv, Hvile frister heller ikke mig.

Det absurde og det sjove integrerer mig stadig.

Jeg er ikke for den immobile, For de ubeboede.

Når du kommer for at finde mig

Fortæl ham:

"er flyttet".

Hun-Vicente Huidobro

Hun tog to skridt fremad

Tog to trin tilbage

Det første skridt sagde god morgen sir

Det andet trin sagde god morgen frue

Og de andre sagde, hvordan er familien

I dag er en smuk dag som en due på himlen

Hun havde en brændende skjorte på

Hun havde søer med følelsesløse øjne

Hun havde gemt en drøm i et mørkt skab

Hun havde fundet en død mand midt i hovedet

Da hun ankom forlod hun en smukkere del langt væk

Da hun rejste, dannedes der noget i horisonten for at vente på hende

Deres blokke blev såret og blødede over bakken

Hendes bryster var åbne, og hun sang mørket i sin alder

Det var smukt som en himmel under en due

Havde en mund af stål

Og et dødbringende flag trukket mellem læberne

Han lo som havet, der føles kul i maven

Som havet, når månen ser på sig selv drukne

Ligesom havet, der har bidt alle strande

Havet, der løber over og falder i tomhed i tider med masser

Når stjernerne kaster sig over vores hoveder

Før nordvinden åbner øjnene

Det var smukt i sine horisonter af knogler

Med hans brændende skjorte og hans trætte træ stirrer

Som himlen rider på duer

Årsag - Juan Larrea

Opfølgning af veltalende lyde flyttede til udstråling, digt

det er dette

og det

Og dette, der kommer til mig som uskyld i dag, der findes

fordi jeg eksisterer

og fordi verden eksisterer

og fordi vi tre korrekt kan ophøre med at eksistere.

Torner, når det snør - Juan Larrea

I en frugthave af Fray Luis

Drøm mig drøm mig hurtigt stjerne af jorden

kultiveret af mine øjenlåg tager mig ved mine skyggehåndtag

tildel mig med marmorvinger brændende stjernestjerne blandt min aske

For at kunne endelig finde statuen under mit smil

af en solrig eftermiddag gestuserne på vandet

vinter blomstre øjne

Du som i vindenes soveværelse ser på

uskylden ved afhængig af den flyvende skønhed

der forråder sig selv i den brændsel, som bladene vender mod det svagere bryst.

Du, der antager lys og afgrund på kanten af dette kød

der falder på mine fødder som en såret livlighed

Du som er tabt i jungler af fejl.

Antag, at i min tavshed lever en mørk rose uden vej og uden kamp.

Andre digte af interesse

Romantikens digter.

Avant-garde digte.

Realismes digter.

Futurisms digter.

Klassikers digte.

Neoclassicisms digte.

Barokens digte.

Modernismes digter.

Dadaismes digte.

Renaissance-digte.

Referencer

Guillaume Apollinaires kalligram på Kultur Chanel-udstillingen. Gendannes fra trendencia.com.
Calligrams. Gendannes fra leerparaverlassalinas.blogspot.com.ar.
Første spanske udgave af breve til Lou de Apollinaire. Gendannes fra elcorreogallego.es.
Duen blev knivstukket ved tuden. Gendannes fra ambitoasl.blogspot.com.ar.
Guillaume Apollinaire: 2 kalligrammer. Gendannes fra cartographers.blogspot.com.ar.
Kalligrammer: Forestil dig uden grænser. Gendannes fra caligramasinlimites.blogspot.com.ar.
Vicente Huidobro. Gendannes fra memoriachilena.cl.
Guillermo Cabrera Infante. Biografi. Gendannes fra cervantes.es.
José Juan Tablada. Gendannes fra biografiasyvidad.com.

KUBISTISKE DIGTE AF DE MEST FREMRAGENDE FORFATTERE - KUNST - 2025