Den malariae Plasmodium er en parasit, der tilhører gruppen af protozoer. Denne parasit er årsagsmidlet til en sygdom, der er anerkendt siden de græske og romerske civilisationer for mere end 2000 år siden.
Denne sygdom er kendt som malaria, og den påvirker mennesker. Det overføres ved bid af en myg inficeret med disse plasmodia.
Giemsa-farvet mikrograf af en moden Plasmodium malariae schizont. Parasitten indeholder 6-12 merozoitter med store kerner og har et tykt mørkebrunt pigment.
Plasmodia har adskillige arter, såsom plasmodium falciparum og plasmodium vivax, som er ansvarlige for de fleste infektioner.
Plasmodium malariae kan inficere flere arter af myg. I modsætning til andre arter kan malaria forblive i en menneskelig vært i lange perioder og således forblive smitsom over for myg.
Den samlede forekomst af infektion med denne art er ukendt, men det antages at være markant lavere end for falciparum.
Infektionen er ofte asymptomatisk, og alvorlig sygdom menes at være sjælden. Imidlertid er det observeret, at ubehandlet infektion fører til senere komplikationer hos patienter.
Selvom sygdommen er vidt distribueret, er den en såkaldt godartet malaria og er ikke så farlig som den, der er forårsaget af falciparum eller vivax.
Imidlertid forårsager det tilbagevendende feber med ca. tre dages intervaller (kvart feber), længere end de to dages (tertiære) intervaller fra de andre malariaparasitter.
Endelig forvandles nogle af merozoiterne til kvindelige og mandlige gameter (kønsceller), kaldet henholdsvis makrogametocytter og mikrogametocytter.
I myg
Når anopheles-myggen tager blod fra en inficeret person, indtages gametocytterne, og der opstår en proces, der er kendt som ex-flagellering af mikrogametocytten, og danner op til otte mobile mikrogameter.
Disse mobile mikrogameter befrugter makrogameterne, og der dannes en mobil ogsåinet, der bevæger sig til mygens tarm, hvor den omdannes til en oocyst.
Efter en periode på to til tre uger produceres et variabelt antal sporozoitter inden for hver oocyst.
Antallet af sporozoitter, der produceres, varierer med temperaturen og kan variere fra hundreder til tusinder.
Til sidst sprænges oocysten, og sporozoitterne frigøres i myggens cirkulationssystem (hemocele).
Sporozoiterne transporteres med cirkulationen til spytkirtlerne, hvorfra de indsprøjtes til den næste menneskelige vært gennem myggen, hvorved cyklussen startes.
Referencer
- Bruce, MC, Macheso, A., Galinski, MR, & Barnwell, JW (2007). Karakterisering og anvendelse af flere genetiske markører for Plasmodium malariae. Parasitology, 134 (Pt 5), 637–650.
- Collins, WE, & Jeffery, GM (2007). Plasmodium malariae: Parasit og sygdom. Clinical Microbiology Reviews, 20 (4), 579-592.
- Langford, S., Douglas, NM, Lampah, DA, Simpson, JA, Kenangalem, E., Sugiarto, P., & Anstey, NM (2015). Plasmodium malariae-infektion associeret med en høj belastning af anæmi: En hospital-baseret overvågningsundersøgelse. PLoS forsømte tropiske sygdomme, 9 (12), 1–16.
- Mohapatra, PK, Prakash, A., Bhattacharyya, DR, Goswami, BK, Ahmed, A., Sarmah, B., & Mahanta, J. (2008). Påvisning og molekylær bekræftelse af et fokus hos Plasmodium malariae i Arunachal Pradesh, Indien. Indian Journal of Medical Research, 128 (juli), 52-56.
- Westling, J., Yowell, CA, Majer, P., Erickson, JW, Dame, JB, & Dunn, BM (1997). Plasmodium falciparum, P. vivax og P. malariae: En sammenligning af de aktive lokalitetsegenskaber for Plasmepins klonet og udtrykt fra tre forskellige arter af malaria-parasitten. Eksperimentel parasitologi, 87, 185-193.