REGLER FOR ACCENTUERING (MED EKSEMPLER) - LITTERATUR - 2025

De accentuering regler er reglerne for at placere den grafiske mærke kaldet tilde ('). Dets formål er at indikere den største stemmekraft i en stavelse. Det Kongelige Spanske Akademi definerer accenten eller den grafiske eller den ortografiske accent som et hjælpeortografisk tegn, der repræsenterer den prosodiske accent skriftligt.

For det spanske sprog er det en lille skråt linje på en vokal. Dette indikerer, at stavelsen, hvorpå den falder, udtales med større kraft og intensitet. Dette skal altid trækkes fra højre mod venstre (´). Nu skal accentmærket skelnes.

Alle ord bærer en vis belastning med intensitet i deres udtale (accent), selvom de kun har en stavelse. I tilfælde af to eller flere stavelser falder intensiteten på en af ​​disse. Imidlertid har ikke alle ord i det spanske sprog en accent; generelt er dets anvendelse begrænset.

Ord har en standard med hensyn til accent. De ord, der afviger fra denne standard, er de med en accent. For eksempel er de fleste af ordene på spansk flade (med større stemmekraft i den næstsidste stavelse) og slutter med lydene “n” og “s”. Så ord, der ikke opfylder denne standard, har en accent.

Generelt tager stressreglerne hensyn til stavelses position, hvor den største stemmekraft ligger, behovet for at skelne ord, der lyder det samme, og om en gruppe på to eller tre vokaler udtales sammen eller ej.

Når det kommer til sammensatte ord (to eller flere ord sammen, der producerer et ord med en ny betydning), skal deres særpræg overvejes for at afgøre, om de har en accent eller ej.

Regler for accentuering i henhold til den prosodiske accent

Den prosodiske accent er den større lettelse eller prominens, der gives til en bestemt stavelse over de andre inden for et ord. For eksempel er stavelsen, der har den prosodiske accent i ordet "gardin", "ti".

På den anden side kaldes stavelsen med en prosodisk accent en stresset stavelse, og de andre kaldes uhindret. Denne prosodiske accent er kun angivet ortografisk - med accenten - kun i visse tilfælde. Dette kan ses i de følgende ordpar:

- Situation og sandhed

- Træ og græs

Den stressede stavelse i det første par par er den sidste. Dog har kun et ord et grafisk mærke. Det samme sker med det andet par: den største stemmekraft falder på den næstsidste stavelse, men kun et ord har en accent.

Disse forskelle overholder stressregler, der tager højde for både fordelingen af ​​den prosodiske accent i ordet og dets endelige lyd. Disse regler vil blive forklaret detaljeret nedenfor.

Skarpe ord

Når den stressede stavelse af et polysylerbart ord (mere end en stavelse) er i slutposition, er det kendt som et akut ord.

I henhold til reglerne for accentuering bærer alle akutte ord en accent, hvis de ender i en vokal eller konsonanterne "n" og "s". Undtagelsen fra denne regel er, når der er en konsonant før "s" (hytter).

eksempler

Almindelige ord

Den stressede stavelse af flade eller alvorlige ord falder på den næstsidste stavelse. Alle almindelige ord har en stavehøjde, når de ikke ender i en vokal, eller hvis konsonanterne "n" og "s". De, der slutter på konsonant + s (skabe) er undtaget

eksempler

Ord esdrújulas

Esdrújulas-ord er dem, hvis stressede stavelse falder på den næstsidste stavelse. Uden undtagelse dikterer reglerne for accentuering, at alle ordene i esdrújulas har accentmærker.

eksempler

- Tal.

- Hypotese.

- Formel.

- Jurassic.

- Øv dig.

- Metode.

- Klynge.

- Partikel.

- Matematik.

- Makroskopisk.

Overdrug ord

I tilfælde af overdrugale ord har de den prosodiske accent (eller stresset stavelse) inden den tredje til sidste stavelse, og de har altid en accent.

eksempler

- Tag det væk.

- Fortæl ham.

- Omrører os.

- Tillader dem.

- Træk det.

Accentuering af hiatuer, diftongs og triphthongs

Tilstedeværelsen af ​​en sekvens på to eller tre vokaler inden for det samme ord kan danne hiatuer, diftongs eller triphthongs. Der er også specifikke accentueringsregler for hver af disse sager.

hiatuses

Hiatusen opstår, når en sekvens af to vokaler hører til to forskellige stavelser; de er artikuleret separat. Det forekommer i følgende kombinationer:

- To lige vokaler: zo-ó-lo-go, al-ba-ha-ca *, cre-é-mos.

- To forskellige åbne vokaler (a, e, o): ca-ma-le-ó, ca-os, ae-ro-pla-nr.

- En lukket vokal (i, u) stresset, og en åben vokal (a, e, o) er unstresset: con-fí-e, ow-ho *, tændrør.

- En uhindret åben vokal og en stresset lukket vokal: e-go-ís-ta, baúl, majs.

* Bemærk: bogstavet "h", der indsættes mellem vokalerne, påvirker ikke dannelsen af ​​hiatusen.

Som det kan ses i eksemplerne, tages der i første og andet tilfælde hensyn til de generelle accentueringsregler, der er forklaret i det foregående afsnit. I de to sidste tilfælde har den stressede lukkede vokal altid en accent.

eksempler

diftonger

En diftong er en sekvens af to vokaler, der udtales på samme stavelse. De mulige kombinationer er:

- En åben vokal (a, e, o) og en lukket vokal (i, u) er uhindret: frai-le, ahu-ma-do **, di-réis, Eu-ro-pa.

- En uhindret lukket vokal og en åben vokal: en-vi-dia, a-cua-tico, con-ci-lio.

- To lukkede vokaler: ciu-far, a-cuí-fe-ro

** Bemærk: bogstavet "h", der indsættes mellem vokalerne, forhindrer ikke dannelse af diftangen.

Hvad angår tilde, skal der i diphthongs tages hensyn til de generelle accentueringsregler. I tilfælde af lukket vokal + lukket vokalsekvens placeres det grafiske mærke over den anden vokal.

eksempler

Triphthongs

En tripthong er forbindelsen mellem tre vokaler, der er i samme stavelse. Kombinationen er lukket vokal (ubelastet) + åben vokal + lukket vokal (ubelastet).

Ligesom når det drejer sig om diftongs, styres brugen af ​​tilde af de generelle accentueringsregler. Når den har en staveakst, placeres den på den stærke vokal.

eksempler

Verbformer med enclitics

Formerne "mig", "te", "se", "le", "les", "lo", "los", "la", "las", "se" og "nos" kan knyttes til verbet (ex: lov mig). I disse tilfælde kaldes de enclitiske pronomen. Disse verbformer skal følge de generelle stressregler.

eksempler

- Send mig (kombinationen er en hiatus. Ordet er esdrújula).

- Klæd dig (ordet esdrújula).

- Fortæl ham (almindeligt ord, der slutter med en vokal).

- Lad os prøve det (ordet esdrújula).

- Anbefale dem (word sobreesdrújula).

Kapital accent

Stave fortegn skal ikke udelades til store bogstaver, hvis det kræves af reglerne. Tidligere var accentplacering lidt vanskelig, når man brugte skrivemaskiner; i dag er denne undladelse ikke længere berettiget.

eksempler

- ”KAPITALBREV KALDES OGSÅ VERSALT, fordi de er blevet brugt til at begynde med ALLE ELLER HVER AF VEMERNES VERSER. KAPITALBREV - OFTEN FORSKELLIGE, IKKE KUN I STØRRELSE, MEN I TEKNIK OG TRAIL - STILLER Nøjagtigt de samme lyde eller fonemer som de korresponderende små brev ".

- «Grønne træer blomstrede i marken. Træerne i denne tropiske skov unikke i deres stil gav friskhed og skønhed. Vi var bare to mennesker, der nød dette smukke og imponerende landskab ».

Undertrykkelse af diakritiske mærker af RAE

Tidligere havde adverb “solo” (kun) et diakritisk præg for at skelne det fra det homonyme adjektiv “solo”. Det Kongelige Spanske Akademi (RAE) fjernede denne accent i 2010.

Derudover blev accenten fjernet i "dette", "dette", "disse", "disse", "det", "det", "de", "de", "det", "det" og "det". Således skrives de uden stavemærket, når de fungerer som pronomen eller som bestemmere.

eksempler

- Den mand studerede matematik / Det er en god læge

- Disse ændringer er meget gode nyheder / Disse dæk skal udskiftes.

- Den bog er ikke min / Han, der er der, ringer til dig.

Tildet i den disjunktive sammenhæng "eller" blev også slettet, uanset om det vises mellem ord, figurer eller tegn.

eksempler

- Jeg foretrækker frugtsaft eller vin.

- Han blev født i 1988 eller 1989.

- Du kan bruge tegnene + eller - hvis du vil.

Referencer

1. Ávila, F. (2002). Hvor går tilinden hen? Bogotá: Redaktionel Norma.
2. Royal Spanish Academy. (2005). Pan-Hispanic Dictionary of Doubts. Taget fra lema.rae.es
3. Rodríguez Guzmán, JP (2005). Grafisk grammatik til juampedrino-tilstand. Barcelona: Carena Editions.
4. Hualde, JI; Olarrea, A og Escobar, AM (2001). Introduktion til spansk sprogvidenskab.

   New York: Cambridge University Press.

5. Pastor, A. Escobar, D.; Mayoral, E. og Ruiz, F. (2014). Kommunikation og samfund I. Madrid: Ediciones Paraninfo.
6. De Vecchi Language School. (2012). Korrekt spansk stavemåde. Barcelona: De Vecchi Ediciones.
7. García, S.; Meilán, AJ og Martínez, H. (2004). Byg godt på spansk: ordformen. Oviedo: Ediuno.
8. García-Macho, ML; García-Page Sánchez, M.; Gómez Manzano, P og Cuesta Martínez; P. (2017). Grundlæggende kendskab til det spanske sprog. Madrid: Redaktionel Universitaria Ramon Areces.
9. Veciana, R. (2004). Den spanske accentuering: ny manual om de accentual normer. Santander: University of Cantabria.
10. Royal Spanish Academy. (2010). Vigtigste nyheder i den sidste udgave af stavningen af ​​det spanske sprog (2010). Taget fra rae.es.