- Biografi
- Fødsel og familie
- Undersøgelser
- Første eventyr
- Leducs første publikationer
- Livet i Paris
- Et ukonventionelt ægteskab
- Affære med María Félix
- Sidste år og død
- Stil
- Afspiller
- Poesi
- Roman
- Antologier og samlinger
- Journalistik og andre tekster
- Kort beskrivelse af nogle af hans værker
- Klasseværelset osv.
- Fragment
- Fragment af "Diamantdykkerne"
- XV fabulillaer af dyr, børn og bange
- Fragment af "vuggevise til at vildt sætte børn til at sove meget vågen"
- banketter
- Den beige corsair
- Djævelerne fra olie
- Fragment
- Fragment af «kort glans» af
- Fragment af "The Magician" af
- Fragment af "Lille sang af optimisten" af
- sætninger
- Referencer
Renato Leduc (1897-1986) var en mexicansk forfatter, digter og journalist, der også udmærkede sig som diplomat. Forfatterens smag og talent blev måske lært eller arvet fra sin far Alberto Leduc, som var en berømt intellektuel inden for den modernistiske bevægelse.
Renato Leducs arbejde omfattede forskellige litteraturgenrer, han udviklede poesi, romaner, noveller og kronikker. Hans forfattere blev karakteriseret ved at være kreativ, sarkastisk og til tider nostalgisk. Ved hjælp af enkelt og præcist sprog henviste han også til forbrydelserne i sit land.
Portræt af Renato Leduc. Fente: Luisalvaz, via Wikimedia Commons
Nogle af de mest berømte titler af denne forfatter var: Klasseværelset, Digte fra Paris, banketterne og The beige corsair. Renatos originalitet gjorde ham til en af de vigtigste samtidige forfattere i Mexico og Latinamerika.
Biografi
Fødsel og familie
Renato blev født den 16. november 1897 i byen Tlalpan, Mexico City; Han kom fra en kultur, familie i den øvre middelklasse. Det vides, at hans far var den berømte journalist og forfatter Alberto Leduc, hvilket måske betød, at han voksede op omgivet af litteratur og intellektuelle.
Hans barndoms- og ungdomsår blev i høj grad markeret af de politiske og sociale begivenheder, som hans land oplevede i slutningen af det 19. og det tidlige 20. århundrede. Som mange andre gjorde konsekvenserne af revolutionen livet vanskeligere for ham på grund af de mangler, han led.
Undersøgelser
Leducs tidlige formative år var i hans hjemby. Senere træner han som telegrapher, hvilket førte ham til at arbejde for Francisco “Pancho” Villa, leder af den mexicanske revolution. Derefter studerede han jura ved National Autonomous University of Mexico (UNAM).
Første eventyr
Leduc var kendetegnet ved at være en elsker af frihed, ikke forgæves dedikerede han sig i sin første ungdomsfase til at turnere Mexico på nogen måde og mulige måder. Af de rejseeventyr, han havde, indsamlede han kærlighed og oplevelser; Han fulgte straks i sin fars fodspor og begyndte at praktisere journalistik.
Selvom han havde egenskaber til at skrive, var han ikke den mest høflige, raffinerede og elegante, når han talte. Ifølge dem, der kendte ham, var han kendetegnet ved at være uhøflig, det vil sige han udtrykte sig med mange uhøflighed; hans autentiske personlighed banede imidlertid vejen for succes og anerkendelse.
Leducs første publikationer
Renato Leducs første bøger blev udgivet, da han var tredive år gammel. I 1929 skrev hans første poetiske arbejde med titlen: Klasseværelset, der hidtil betragtes som et af de vigtigste; tre år senere udgav han romanen Los banquettes.
Livet i Paris
I 1935 rejste Renato til at bo i Paris, efter at han blev udnævnt til diplomat ved finansministeriet og offentlig kredit. I de syv år, han boede i den franske hovedstad, dedikerede han sig til at profilere sine tekster; derudover relaterede han til kunstnere som: André Breton, Alfonso Reyes, Picasso, Salvador Dalí og andre.
Federico Cantú, via Wikimedia Commons
Fra hans ophold i "Lysets by" blev følgende værker født: Kort glans af bog om god kærlighed, digte fra Paris og The Beige Corsair. I 1942 tilbragte forfatteren en sæson i New York, USA, for senere at bosætte sig i New York.
Et ukonventionelt ægteskab
Renato Leduc giftede sig i 1942 med Leonora Leduc, en engelsk maler hjemsøgt af nazisterne på grund af sit forhold til den tyske kunstner Max Ernst. Af denne grund besluttede forfatteren at hjælpe sin ven med at befri hende; så formåede hun at blive nationaliseret mexicansk.
Affære med María Félix
Leduc var en mand af kærlighed, altid lidenskabelig. De siger, at han var relateret til den mexicanske skuespillerinde María Félix. Ifølge en anekdot foreslog hun ham, og han afviste hende. Forfatteren fortalte ham blandt andet: "… Jeg er glad for at være Mr. Leduc, hvorfor skulle jeg være Mr. Félix?…".
Sidste år og død
Leducs liv gik mellem breve, diplomati og kærlighed. Han dedikerede sig til at udvide sit litterære arbejde, både poetisk og fortællende såvel som journalistik.Han modtog to gange National Journalismeprisen, i 1978 og 1983. Han døde endelig den 2. august 1986 i byen, hvor han blev født.
Stil
Leducs litterære stil blev kendetegnet ved brugen af et klart og præcist sprog, indrammet i modernismens linjer, den var også kreativ, roman og genial. I mange af hans værker var det berygtet at observere et populært verb, måske fordi han var en ven af endda de mindst studerede.
Renato Leduc føjede humor til sine værker, ironi, lidenskab, kærlighed og lyst. Hans tekster behandlede forskellige emner, fra det politiske til det erotiske; den mexicanske forfatter brugte også sin pen til at kritisere handlingerne fra dem, der var i regeringen og udøvede autoritet.
Renato Leduc i tyre med Luisa Gaxiola (1981). Kilde: University Atheneist, via Wikimedia Commons
Afspiller
Poesi
- Klasseværelset osv. (1929).
- Nogle bevidst romantiske digte og en noget unødvendig prolog (1933).
- Kort glans af Book of Good Love (1939).
- Digte fra Paris (1942).
- XV fabulillaer af dyr, børn og skræmmer (1957).
- Fjorten bureaukratiske digte og en reaktionær corrido til trøst og underholdning af de økonomisk svage klasser (1962).
Roman
- Bankettene (1932).
- Den beige corsair (1940).
Antologier og samlinger
- Vers og digte (1940).
- Næsten ikke-udgivne digte (1944).
- Antologi (1948).
- Udvalgte værker (1977).
- Poetry interdicta (1979).
- Poesi og prosa af Renato Leduc (1979).
- Renatograms (1986).
- Poetic Anthology (1991).
- Skål til livet. Udvalgte værker (Posthumous edition, 1996).
- Litterært arbejde (Posthumous edition, 2000).
Journalistik og andre tekster
- fortov (1961).
- Historien om de øjeblikkelige (1976).
- Djævelerne fra olie (1986).
- When We Were Less (1989).
Kort beskrivelse af nogle af hans værker
Klasseværelset osv.
Det var et af de mest relevante poetiske værker af denne mexicanske forfatter, hvor han fremhævede de vigtigste egenskaber ved sin stil. En fyrrig, imaginær og kreativ skrivning, hvor han udviklede nostalgiske temaer såvel som dem, der var relateret til Mexico, dens historie og politik.
Dette værk havde en populær karakter forstærket af det sprog, der blev brugt af forfatteren. Leduc var en mand, der kontaktede alle slags mennesker, og det gav hans tekster enkelhed. Denne bog er blevet betragtet som en af de vigtigste og læst i Mexico i løbet af det 20. århundrede.
Nogle af de digte, der udgjorde dette arbejde, var:
- "Diamantdykkerne".
- "Havet".
- "Civic".
- "Hymenoklast".
- "Emner".
- "Statuen".
Fragment
”Den græske lærer fortalte os: ordene
de makulerede deres tidligere renhed.
Ord var smukkere før…
Ord…
Og lærerens stemme blev
fanget i et edderkopweb.
Og en dreng med Hamlets ansigt gentog:
ord… ord… ord…
… Læreren siger ord.
Kunst… videnskab…
Nogle abstruse, nogle illustrative.
Drengen med Hamlet-ansigtet gabber;
og uden for klasseværelset, en fugl synger
gyldne tavshed
i sølv felt…
Fragment af "Diamantdykkerne"
"En klar nat, hvor rhinestones
siderisk blændet, diamantdykkerne i hellig broderskab, vi faldt ned i havet…
… Lad os være impassive, sublime og dybe
som havets bund, hvis ikke ud af hovmod, ud af forlegenhed
lad os efterligne havets gestus
trist og brakagtig.
I en lilla himmel gabber Lucifer.
Ponto synger sin store blå sang.
Diamantdykkerne i det hellige broderskab, vi vender tilbage til jorden for at leve igen.
Vi bringer den ukendte sorg fra afgrunden
af hvad der kunne være… ".
XV fabulillaer af dyr, børn og bange
Det var et værk, som forfatteren udviklede i samarbejde med sin kone, Leonora Carrington. Teksten var kendetegnet ved at have surrealistiske og kreative nuancer med hensyn til indhold og illustrationer; sproget var til tider dynamisk, legende og insolent; der var 15 digte, der gjorde det op.
Fragment af "vuggevise til at vildt sætte børn til at sove meget vågen"
”Den store fisk spiser den lille
mere stor bankmand stop bankmand.
De store fisk spiser den lille
og den store gris stopper den lille gris.
… Bankmanden har tynde balder
fra så meget vuggende dem i en lænestolfjeder.
Sov min dreng… Her kommer horerne
at give dig titen eller flasken…
Sorte skyskrabere, røde skyskrabere
skaldet ovenfor, halt nedenfor…
Fald i søvn væsen, falder i søvn og ikke grumle
bankmanden med lange negle kommer.
Gå lidt i søvn, og lav ikke længere bevægelser.
Fald i søvn og hvile som om du var døv
det snart… en af disse dage
små fisk spiser store fisk… ”.
banketter
Det var en af de første romaner skrevet af Leduc, hvor han eksplicit udtrykte sin homofobi. Hans inspiration til at skrive værket var måske det store antal homoseksuelle, der var åbenlyst i årtiet af tredive i det kulturelle område, og som tilsyneladende forårsagede en vis frastødelse i ham.
Den beige corsair
Det var en af Renato Leducs romaner, selvom mange forskere ikke betragtede ham som en forfatter på grund af hans uhæmmede liv og hans intense dedikation til journalistik. Nu drejede dette teaterstykke sig om den tyske regering og dens grusomheder.
Forfatteren lavede et ironisk og sarkastisk værk, som det var almindeligt i mange af hans tekster. Han overdrev også visse tyske miljøer som et resultat af anden verdenskrig og gik ind i alderdommen med visse ramblinger; politik og fattigdom blandet ind.
Djævelerne fra olie
Det var et journalistisk arbejde, som Leduc gjorde for at ære og anerkende arbejderne for arbejderne i olieindustrien. På det tidspunkt, det blev offentliggjort, steg råproduktionen til mere end to millioner tønder om dagen i Mexico; organisation og ledelse var væsentlige spørgsmål.
Fragment
”I de første år af dette tyvende århundrede, under Porfiriato, i det beskedne lille hus, som vi besatte i det smukke kvarter Porfirio Díaz Avenue, i Villa de Guadalupe, tændte vi os selv med parafin eller talglys, indtil en dag Far bragte hjem en smuk glaslampe med en cockerel malet på pæren og en inskription der lå: 'Sinclair'. Disse smukke og nyttige lamper ser ud til at være blevet bortgivet af firmaet 'mexicansk Sinclair Pierce Oil' ”.
Fragment af «kort glans» af
”Den kærlighed, som jeg elskede på det forkerte tidspunkt
martyred mig så længe og så længe
at jeg aldrig følte tid gå forbi, så skarpt som på det tidspunkt.
Kærlig kærlig som i en anden tid
-Jeg var stadig ikke klar over, at tiden er penge-
hvor meget tid jeg mistede - dag - hvor meget tid.
Og i dag af kærlighed har jeg ikke længere tid, kærlighed til de tider, hvor jeg længes efter
glæden ved at spilde tid… ”.
Fragment af "The Magician" af
"Troldmanden havde to døtre så smukke… så smukke
at masseregeringen var efter dem.
Alvorlige piger trods deres bortfald
piger elskede gråt hår…
(Grått hår: argentinsk emblem)
Ædelagtig rig…? Hvis noget Tintino ”.
Fragment af "Lille sang af optimisten" af
”Det overskyede vand fra himlen regnede desperat,
desperat, det regnede og satte et groft slør på
mellem jeg elsker dig og du elsker mig, mellem din længsel og min længsel
Kærlighed, der opløser vand
i et simpelt dykke;
kærlighed, der er snydt
påberåbe sig grund
kærlighed, der tænker på i morgen, det er ikke kærlighed fra hjertet… ”.
sætninger
- "Jeg ville ønske, at selv i slutningen var den vanskelige sti til bedre eller værre, træ ikke af listig videnskab, ja original synd."
- "Jeg lever på det lille, jeg stadig har af dig, din parfume, din accent, en tåre fra dig, der slukkede min tørst."
- ”Klog dyd ved at kende tiden; i tide til at elske og for at løsne i tiden ”.
- "Alt er nu falmet lys, varme, ensomhed, sidste kærlighed…".
- "Jeg lever ud fra et smil, som du ikke vidste, hvornår det blev doneret."
- ”Vi vil ikke udføre varigt arbejde. Vi har ikke fluens ihærdige vilje ”.
- "Hvem sagde, at sjælen led, hvis jeg ikke har en sjæl?"
- "Hendes parfume, hendes accent, en af hendes tårer, der slukkede min tørst."
- "Her taler vi om mistet tid, at som de siger, de hellige sørger over det."
- "… Da jeg er sikker på, at jeg bliver et offer for den ene eller den anden brand, har jeg ikke andet valg end at undgå dem rent og svare dem på forhånd med en betydelig gestus af dem, der bruges af jernbanens ledsagere."
Referencer
- Renato Leduc. (2019). Spanien: Wikipedia. Gendannet fra: es.wikipedia.org.
- Martínez, J. (2018). Renato Leduc. Mexico: Encyclopedia of Literature i Mexico. Gendannes fra: elem.mx.
- Polidori, A. (2019). Moderne poesi. Mexico: Læsestof. Gendannes fra: materialdelectura.unam.mx.
- Argüelles, J. (2018). Renato Leduc hjemsøgt af sine "legender". Mexico: Ugentlig Jornada. Gendannes fra: Semanaal.jornada.com.mx.
- Serna, E. (2001). Renato Leduc: passet af foragt. Mexico: Gratis breve. Gendannes fra: letraslibres.com.