Den quechua var lingua franca i Inkariget, som senere fortsatte at ekspandere som det sprog, kristningen i kolonitiden. Spredningen af Quechua-sproget har ført til, at næsten alle de originale sprog i Andesregionen forsvandt.
Quechua er faktisk et udtryk, der omfatter flere sprog. Det repræsenterer 17 forskellige voksende bestanddele, sprog, der har fra 3 til 5 århundreder af diversificering. Den quechua sproglige enhed kan sammenlignes med det sproglige kompleks i romantikken.
De spanske nybyggere, der ankom til Peru i 1531 med Francisco Pizarro (1478-1541), var de første til at designe et ortografisk system til at skrive Quechua.
Til dette formål brugte de det spanske alfabet så meget som muligt for at gengive lydens sprog. For de lyde, der ikke ligner spansk, udpegede forfatterne dem regler og symboler.
Indtil videre er der ingen reel aftale om stavemåde, og der er intet universelt accepteret alfabet for dette sprog. I øjeblikket er Quechua det sprog, der mest tales af de oprindelige samfund, der overlever i Latinamerika.
Seks til ti millioner mennesker i Andesområdet, fra det sydlige Colombia gennem Ecuador, Peru og Bolivia til det nordvestlige Argentina og det nordlige Chile, bruger Quechua som deres vanlige sprog.
Quechua egenskaber
Quechua er et ekstremt agglutinerende sprog, det vil sige ved at tilføje tilføjelser og suffikser til et ord eller dets rod skabes et nyt ord.
- Infixer, der hovedsageligt bruges med verb, giver nuancer eller ændringer i betydningen af det originale ord.
- Suffiks bruges hovedsageligt til at konjugere verb med andre elementer i sætningen.
Et Quechua-ord kan formidle en tanke, der kræver, at brug af en eller flere sætninger udtrykkes på et andet sprog. For eksempel:
- Aparichimpullawaychehña!: Medbring det straks (adresserer mere end en person).
- Chimpachinakuy: at indikere, at personen skal passere til den anden side af strømmen, og at han får hjælp af hånden på motivet, der forbliver bagpå. Når han er på den anden side af strømmen, skal personen hjælpe den person, der oprindeligt samarbejdede med ham.
Liste over ord og udtryk i Quechua
1- ní
Sig (ordre).
2- Achkur
Pick up med begge hænder.
3- Achachakíkan
Det varmer op, det soler sig selv.
4- Achachán / achachékun
Er varmt!
5- Achachankíku
Har du feber?
6- Achachánku
Er varmt?
7- Achacháptin junáqcho
Når det er varmt om dagen.
8- Achacháq yáku
Varmt vand.
9- Achacháq / chacháq
Hed.
10- Achachár
Varm op, solbad.
11- Achachatzíkun
Er du varm eller feber?
12- Álli wíyaqoq
Person, der lytter godt, som adlyder.
13- Állina kaptínnam
Når han / hun er kommet sig.
14- Allitukúr
Foregive, foregive, prøv at være god.
15- Allpatár
Dæk dig selv eller blive snavset med snavs eller støv.
16- Amp
Nat, mørkt, solnedgang.
17- Amur
Har og hold noget i munden.
18- Ballíku
Vilde havre.
19- Búnyar
At bugne.
20 - Chakar
Åbn jorden med et dyrkningsinstrument, der skal sås.
21- haki
Fod.
22 - Chakwan
Gammel dame.
23- Chanin
Pris, pris.
24- Cháqru
Ujævn, ujævn.
25 - Chawar
Vær rå, ubehandlet.
26- Chírimpu
Tørret hvede, kogt.
27- Chíwi
Tilpassede shorts prydet med knapper.
28- Cho
Suffiks brugt til emnet. Betydning: i mellem.
29- Chúrar
Sæt, placer, gem.
30- Chútu
Vulgær, uhøflig.
31- Éka
Hvor meget?
32- Ellukar
Saml, saml, skrump, rynk.
33- Épa
Meget, helt nok.
34- Ewayá
Vi går (vi går).
35- Gatéra / Gatéru
Forhandler, produktforhandler.
36- Gaterutáchi rántikushun jarantzikta
Vi sælger vores majs til forhandleren.
37- Ichik
Lille, lille.
38- Ichikáchan
Arrogant holdning.
39- Íkar
Hakk, skåret i små stykker.
40- Illa
Lys.
41- Imanó
Hvordan? Hvordan?
42- Ímaq
Til hvad? For hvad?
43- Ishki
Jeg falder.
44- Ishpé
Urin.
45- Jácha / yúra
Vilde skove, bjergbusk, dræber.
46- Khakan
Han gabber, udånder.
47- Jakan
Hævede, betændte, irriterede.
48- Jáku
Lille tæppe til at bære et barn på ryggen
49- Jampi
Medicinsk urtedrik, middel, medicin.
50- Jána
Tøj, tøj, dragt (til mænd).
51- Jaúka
Altid, stadig.
52 - Jírpur
Lav en patient til at drikke væske eller medicin.
53- Juchu
Kollaps, kollaps, glid.
54- Chéqlla
Grøn farve.
55- Chéqlli / tzéqllir
Ungplant, spirer.
56- Chéqllitzir / tzéqllitzir
Lav spirer.
57- Chéqñar
Justér, fast, bind godt fast med rem, reb, gevind.
58- Chéqsa / tzéqtzi
Flagermus.
59- Chewréqsa / chiwréqsa / árash píshqo
Rødgrå fugl.
60- Chícharru
Svinekød.
61- Chíchi
Tit, bryst, bryster
62- Chichínmi
Hun ammer
63- Chichipa púntan
Brystvorte
64- Chíchu wármim tékan
En gravid kvinde sidder
65- Chíki
Had, kan ikke lide, egoistisk.
66- Chíksa / tíksha / tíkshi
Kildre.
67- Chíku / káncha
Fjerkrægård.
68- Chikuti
Pisk.
69- Chíla
Græskar.
70 - Chila hits
Skaldet.
71 - Squeak
Det lyser, det lyser.
72- Chípi / Chípsa
Kylling, kylling.
73- Chípshir / típshir
Klem, stikk.
74- Chípyan / tzípyan
Han / hun renser, organiserer, rydder op.
75- Chipyaq
Rent vand.
76- Chíqeq
Fjende.
77 - Chípara
Støvregn.
78- Chiwa
Ged eller ged.
79- Chónta
Hjerte eller moden stilk af sort palme.
80- Chóqa
Hoste
81- Chúñu
Meget fint majs eller kartoffelmel.
82- Chúnyan / tzúnyan
Tom, ensom, ledig.
83- Chúrakar
Besvimelse, ikke i stand til at trække vejret.
84- Chúran
Hun sætter steder.
85- Chúrana
Hylde, skab.
86- Chúrar
Sæt, placer, gem.
87- Chúrkar / Chúrkur
Sæt gryden på komfuret.
88- Chúseqyan
Intermitterende og flydende knivsmerter.
89- Chuseqyár
Føler intermitterende og flygtige smerter.
90- Chúsku
fire
91- Chuspikúana
Fluerne.
92- Chusushqa
Plante uden optimal udvikling.
93- Chusuyár
Tabe sig.
94- Ektirisya
Hepatitis.
95- Ellukí / pallakí
Høst.
96- Élluyan papakúnatam
De høster kartoflerne.
97- Épallan pápakuna
Der er nok kartofler.
98 - Eparkí
Sæt eller tilføj.
99- Eqinkíkun
Vil du køre?
100-æra
Sted, hvor kornet tærskes.
101- Erayan ewanámpaq
Han / hun er ivrig efter at gå.
102 - Esqi
Pus
103- Esqin
Er inficeret
104- Étza
Kød
105- Ewakashqa
Udmattet, træt, givet op.
106- Ewakullánam júk markakúnapa
Jeg tager til andre steder.
107- Winus diyas!
god morgen
108 - Winas tardis!
God eftermiddag (indtil 6 eller indtil mørke)
109- Winas nuchis!
God nat (fra kl. 6 eller efter mørke)
110- Imaynalla (tah) kasanki?
Hvordan har du det?
111- Alli (lia) npuni. Qanri?
Meget godt. Og dig?
112- Ñoqapas aIIi (IIa) n
jeg har det også godt
113- Mana alÌi (IIa) npunichu
Ikke godt
114- Anchata phutikuni
Så ked af det
115- Anchata kusikuni rehsisuspa (og)
Dejligt at møde dig
116- Ima (n) sutiyki?
Hvad hedder du?
117- Imatah Kanki?
Hvad laver du?
118- Pi (tah) chay wayna?
Hvem er han?
119- Maymanta (n) katiki?
Hvor er du fra?
120- Uh ratukama
Vi ses snart.
121- Farvel!
Farvel.
122- Ima Kaypata Sutin?
Hvordan kaldes dette?
123- ¿Wawasniyoh kankichu?
Har børn?
124 - Hayk'a wawayoh kanki?
Hvor mange børn har du?
125- Imatam ruakunki?
Hvad er dit arbejde?
126- (H) allp'a llank'ahchu kanki?
Er du landmand?
127- Mana yachanichu maypi kasan
Jeg ved ikke, hvor er han.
128- Yanapasuyta atinichu?
Jeg kan hjælpe?
129- Ninariyta yanapasuyta atinichu?
Kan jeg hjælpe dig med at tænde ilden?
130- Pichari yanapawayta atin?
Kan nogen hjælpe mig?
131 - Hay'an llasan?
Hvor meget vejer det?
132- Ima uraña (tah)?
Hvad er klokken?
133- Chunka ura (r) ta paqarinmanta hamuni
Jeg kommer klokka 10 om morgenen.
134- Q'aya simanata ripusah
Jeg tager i næste uge.
135- Sinchita paramusan
Det regner hårdt.
136- Qhonqhonnimusanchu?
Var det torden?
137 - Anchata chirimusan
Det er meget koldt.
138- Waranqa
Tusind
139- Payqa, ven
Han er min ven.
140- Payqa, ñoqahapta ven
Hun er min ven.
141- Payqa, ñoqahpata sispa aylluy
Han er slægtning med min mand.
142- Payqa, sispawawqey
Han er min fætter.
143- Awgustu ñawpahdiyapi humani
Jeg kommer den første august.
144 - Dus tusind dis watapi hamusah
Jeg kommer i 2010.
145 - Chihchi
Hagl.
146 - Rit'i
Sne.
147- Phuyu
Sky.
148- Illari
Skyfri himmel.
149 - K'uychi
Regnbue
150- Rupha
Brænde.
151- Kuchu / K'utu
Skære.
152- Wayk'u / Yanu
Laver mad.
153 - T'impu
Koge.
154- Kanka
Ristet brød.
155 - Thehtichi
Stege.
156- Puñu-y
Søvn.
157 - Apu
Ejer, chef.
158 - Apuchaw
Søndag.
159 - Aqo
Sand.
160 - Aqha
Purple majsbrus.
161- Ari
Ja.
162- Armakuy
Tage et bad.
163 - Arus
Ris.
164 - Assiriy
Smil.
165 - Asiy
Grine.
166 - Æsel
Dårlig lugt.
167 - Astah
Person, der transporterer.
168 - Atichaw
Tirsdag.
169 - Aya
Lig.
170- Ayllu
Familie.
171 - Aymuray
Høst.
172- Manchari
Frygt-
173- Ñawpa
Gammel mand.
174 - Chanta
Efter.
175- Pas, -pis
Selvom.
176 - Khuska
Hen ad.
Referencer
- Fishman, J. (2005). Kan truede sprog gemmes? Clevedon, Multilingual Matters Ltd.
- Grenoble, L. og Whaley, L. (1998). Truede sprog: Sprogtab og reaktion fra Fællesskabet. Cambridge, Cambridge University Press.
- Hornberger, N. (1997). Oprindelige literacies i Amerika. Berlin, Mouton de Gruyter.
- Mosquera, M. (2012). Quechua de Huarás, på spansk og engelsk: ordliste. Bloomongton, Xlibris Corporation.
- Noble, J. og Lacasa, J. (2007). Introduktion til Quechua: Andes sprog. Indianapolis, Dog Ear Publishing.