ANTONIO DE NEBRIJA: BIOGRAFI OG VÆRKER - LITTERATUR - 2025

Antonio de Nebrija (1441-1522) var en intellektuel og humanistisk af de mest fremragende af de castilianske breve. Dens historiske betydning ligger hovedsageligt i det faktum, at han var forfatter til den første kastiljanske grammatik, der blev udgivet i 1492, en ordbog og en spansk-latin og latin-spansk ordforråd, ud over mange andre tekster, hovedsageligt om grammatik og filologi.

Nebrijas Castilianske grammatik betragtes som den første normative tekst i denne disciplin for et vulgært sprog som spansk, hvorfor det udgør en præcedens for senere skrifter på andre romantiske sprog.

Portræt af Antonio de Nebrija. Kilde: Af Antonio_de_Nebrija.jpg: Antonio del Rincón (1446 - 1500) afledt værk: Escarlati (Antonio_de_Nebrija.jpg), via Wikimedia Commons

Denne tekst blev udgivet med dedikation til dronning Isabel la Católica og blev forudgået af en berømt prolog, hvor forfatterens motiver for at regulere spansk udtrykkes. Derudover huskes han for at have installeret den første trykpresse i byen Salamanca og var den første vestlige forfatter, der hævdede copyright.

Han var også en fremragende professor i retorik og grammatik; pædagog, historiker, oversætter, teolog og digter. Det havde en bemærkelsesværdig indflydelse på ankomsten til Spanien af ​​italienske humanistiske ideer, der gik forud for renæssancen, i det mindste med bogstaver.

Biografi

Fødsel, uddannelse og ungdom

Elio Antonio Martínez de Cala y Xarava (ifølge andre kilder Antonio Martínez de Cala e Hinojosa) blev født i Lebrija, derefter kaldet “Nebrissa Veneria” (undertiden transkriberet som Nebrija eller Nebrixa) i provinsen Sevilla i år 1444 (nøjagtig dato ukendt).

Han var den anden af ​​de fem børn af Juan Martínez de Cala og Catalina de Xarava y Ojo. Begge forældre var jødiske konvertitter til katolisisme. Han havde to brødre og to søstre.

Fra 15-årsalderen studerede han humaniora ved University of Salamanca. Der stod han allerede ud blandt sine kammerater for sine intellektuelle gaver og tendenser til breve.

Overførsel til Bologna

Efter uddannelsen i en alder af 19 flyttede han til Bologna, Italien, hvor han blev flere år med at udvide sin humanistiske træning. Der var han nedsænket i et meget rigt intellektuelt og kulturelt miljø, i modsætning til hvad der blev oplevet i Spanien.

På dette sted dyrkede han ideerne, der er arvet fra Francesco Petrarca, Giovanni Boccaccio og andre forfattere. I Bologna blev læsning og undervisning af klassikere i latin og græsk litteratur prioriteret.

På det tidspunkt i Italien og som et grundlæggende grundlag i renæssancen blev mennesket og hans viden taget som et mål for alle ting, idet han tog størst opmærksomhed på udviklingen af ​​intellektuelle aktiviteter, både inden for brev og inden for astronomi, medicin og matematik.

Alle disse principper fik ham til at se Spaniens uddannelse som rudimentær eller "barbarisk", og senere, i sin karriere som uddannelse, foreslog han at bringe denne stil med antropocentrisk træning til sine studerende.

På det tidspunkt var Spanien stadig underlagt inkvisitionen, en arm fra den katolske kirke, der indeholdt en teocentrisk doktrin (Gud og religion som alt), hvilket efterlod videnskabelig viden.

Stipendium i Bologna

Takket være et stipendium, der blev tildelt af biskopen af ​​Córdoba, tilmeldte han sig i Bologna, tilmeldte han sig til Colegio Español de San Clemente, hvor han begyndte sine studier den 2. marts 1463. Han modtog undervisning i teologi, medicin, geografi, historie, matematik, astronomi og højre.

Han studerede dybt de "kultiverede" sprog, det vil sige latin og græsk, hvortil der ifølge de Nebrija ikke var tilstrækkelig opmærksomhed i Spaniens uddannelsescentre. Han læste også de grammatiske værker af Diomedes Grammaticus, Elio Donato og Prisciano og studerede gammelhebræisk.

Senere fortsatte han med at tage kurser ved Universitetet i Bologna, det ældste i Italien og et af de mest prestigefyldte i Europa. Der modtog han klasser fra den italienske lærde Martino Galeoto, blandt andre undervisere, der bidrog til hans omfattende uddannelse.

Vend tilbage til Spanien og karriere som underviser

I 1470 vendte han tilbage til Spanien, specifikt til Sevilla, fast besluttet på at overføre italienske humanistiske ideer til sin oprindelige provins.

I Sevilla blev han tildelt som lærer til nevø af erkebiskop Alonso de Fonseca, hvorved han startede sin karriere som uddannelse. I disse år vedtog han kaldenavnet "Elio de Nebrija" for at ære sin oprindelsesby.

Han var også vejleder for andre unge Sevillianere og gav sine klasser i Granada-kapellet, som lå i Patio de los Naranjos, bag katedralen i Sevilla.

I 1473 blev han udnævnt til professor ved Universitetet i Salamanca, hvor han engang var studerende og overtog ledelsen for retorik og grammatikstole. I sine klasser gjorde han en indsats for at undervise latin til sine studerende.

Ægteskab

Samme år, 1473, giftede han sig med Isabel Solís de Maldonado, med hvem han havde syv børn (seks drenge og en pige), og i senere år boede han i Extremadura i nogle sæsoner. Han havde lige så mange uekte børn.

I 1488 gik han sammen med Juan de Zúñiga, der var Mesteren af ​​Alcántara-ordenen og blev dens beskytter i syv år siden. I løbet af denne tid viet han sig til at udvide sine studier og fremstille sine vigtigste forfattere.

I 1509 vendte han igen tilbage til Salamanca, på hvis universitet han vendte tilbage til at arbejde som professor i retorik. Gennem sin karriere på dette studiecenter havde han en række uoverensstemmelser med sine kolleger, delvis fordi han foragte de undervisningsmetoder og teorier, som hans moderne spanske etymologer, leksikologer og grammatikere underviste i.

Fra 1514, takket være indflydelse fra kardinal Francisco Jiménez de Cisneros, tjente han som gæsteprofessor for retorikformanden ved Universitetet i Alcalá de Henares i Madrid, hvor han blev vidunderligt fejret af både sine studerende og hans kolleger.

Død

Han havde denne stilling indtil sin død, der fandt sted den 7. juli 1522 i Madrid, i en alder af 78, som et resultat af et slagtilfælde.

Jeg arbejder som printer

I 1492 blev den første trykpresse installeret i byen Salamanca. Det var der, nogle af Nebrijas store værker blev trykt.

Mange lærde siger, at Nebrija selv var ansvarlig for dette firma, men han valgte dog at holde sin underskrift anonym. Det menes, at han gjorde dette, fordi stillingen som akademiker lovligt forhindrede ham i at drive forretning. Trykkeriet var placeret i den såkaldte gade for bøgerhandlerne.

Det var hans efterfølgere, der udviklede forretningen og opnåede monopolet i Spanien og Amerika af Nebrija-værkerne i de følgende årtier. Især hans søn Sancho de Nebrija og hans søn og Catalina de Patres, Antonio de Nebrija.

Trykpressen blev ejet af familien, indtil Elios oldebarn, Agustín Antonio de Nebrija, besluttede at delegere ledelsen af ​​virksomheden til andre printere.

Afspiller

Introducerer Latinae

I 1481, mens han var professor ved University of Salamanca, blev Introductiones Latinae, hans første kendte vigtige værk, offentliggjort. Det er en pædagogisk tekst, der på en relativt enkel måde opsummerer sine innovative teknikker til undervisning af latin til studerende.

Introducerer latinae. Kilde: Af http://catalogo.bne.es/uhtbin/cgisirsi/0/x/0/05?searchdata1=bima0000115856, via Wikimedia Commons

Den spanske version af dette værk blev redigeret af Nebrija selv og udgivet i 1488.

Lexicon latino-castellanum et castellano-latinum

I 1492 udgav Nebrija ordbogen Lexicon latino-castellanum et castellano-latinum. Denne bog var en obligatorisk reference på det tidspunkt og i mange år efter, både for læsere, der ville have adgang til de klassiske værker skrevet på latin, og for udlændinge, der ville forstå teksterne på spansk.

Castiliansk grammatik

Samme år blev den første udgave af hans castilianske grammatik udgivet, sammenfaldende med ankomsten til den nye verden af ​​ekspeditionerne til Christopher Columbus.

Det var et værk med vanskelig accept på tidspunktet for offentliggørelsen, da det havde et nyt format og var den første grammatik, der blev skrevet til et "vulgært" sprog, såsom spansk, som ikke havde den samme accept som latin til at skrive. formel.

Spansk-latin og latin-spansk ordforråd

I 1495 blev det spansk-latinske og latin-castilianske ordforråd offentliggjort, hvilket supplerede den nævnte ordbog. Disse to tekster indeholdt mere end tredive tusind udtryk for latin-castiliansk og tyve tusinde for kastiljansk-latin, idet de var værker uden præcedens for et romansk sprog.

Komplet Polyglot Bibel

Senere arbejdede han i flere år som latinist i realiseringen af ​​Complutense Polyglot Bible, et kollektivt arbejde sponsoreret af kardinal Cisneros.

Resultatet af deres samarbejde blev offentliggjort i 1516 i et værk med titlen Tertia Quinquagena, som består af en række forklarende bemærkninger om de hellige skrifter.

Regler for spansk stavemåde og andre tekster

I 1517 blev reglerne for kastiliansk stavemåde offentliggjort, en tekst, der fortsatte hans grammatiske studier og hans indsats for at regulere castiliansk.

Andre tekster og essays om ret (Lexicon Iurus Civilis), pædagogik (De liberis educan dis), astronomi, arkæologi (Antiquities of Spain), nummerering, blandt andre studietemaer er forfatter.

Statue af Antonio de Nebrija. Kilde: Af Javier Mediavilla Ezquibela, fra Wikimedia Commons

Arbejdet med hans liv var at sprede undervisningen i de klassiske sprog og de store litterære værker skrevet på disse sprog. Han fokuserede også på at skitsere den varierede viden, der er erhvervet i de lange læringsår, og efterlod sit præg på at opfinde og implementere et grammatisk system til spansk.

Dette imponerende litterære værk, datter af hans periode som studerende i Italien, førte til, at han blev betragtet som en af ​​de største humanister i spanske breve.

Detaljer om den castilianske grammatik

Den castilianske grammatik, hvis oprindelige latinske titel er Grammatica Antonii Nebrissensis, blev skrevet på latin. Struktureringsbetingelserne og -principperne var baseret på de latinske former. Nebrija betragtede latin som et mere perfekt sprog end resten af ​​de sprog, der stammer fra det.

Struktur

Castiliansk grammatik er struktureret i fem bøger. Det første, der består af ti kapitler, omhandler stavemåde. Den anden omhandler stavelsen og prosodien. Den tredje bog indeholder sytten kapitler om diktion og termernes etymologi.

Sætningenes struktur og den rigtige syntaks forklares i de syv kapitler, der udgør den fjerde bog. Og til sidst, i den femte bog, taler forfatteren om at lære spansk som fremmedsprog.

Denne strukturering, der varede i Europa i nogle få århundreder, adlyder Nebrijas princip om, at indlæringen af ​​hvert sprog er sammensat af: stavemåde, prosodi, syntaks og etymologi, alle sammen af ​​samme betydning for grammatik.

Han er også ansvarlig for markering af sætningens dele, så som: artikel, navn, pronomen, preposition, verb, participle, adverb, konjunktion, gerund og uendelig partikelnavn.

Betydningen af ​​prologen

Næsten lige så vigtig som selve værket var dens prolog, skrevet som en dedikation til dronning Isabel af Castilla. I denne fortalte forfatteren om de motiveringer, der fik ham til at skrive den castilianske grammatik.

I denne bemærkelsesværdige introduktion til bogen understregede Nebrija behovet for at udstede regler for korrekt brug af det spanske sprog. Dets mål var at sikre sprogets varighed i tiden såvel som at opnå, at latin blev lært ud fra romantiksprogene.

Han havde udviklet denne sidste idé siden sine år som professor i grammatik og retorik ved University of Salamanca, da han bemærkede, at det var vanskeligt for studerende at lære latin.

For Nebrija var spansk et gyldigt sprog, og dets korrektion var en presserende sag. Men med al sin overvejelse havde han stadig dette sprog som ringere end latin.

Bogens politiske karakter

I henhold til forskellige målinger kan en tredje motivation af politisk karakter sanses.

Ideen om at gøre det castilianske sprog til noget standard og homogent, tilgængeligt for alle, var nødvendigt, så det kunne tjene som et samlende instrument for det spanske imperium.

Derudover blev det søgt, at sproget kunne undervises i fremmede regioner, enten i Europa selv (mellem franskmenn, italienere, Navarrese, Biscayan…) eller på fjernere steder.

Denne brug af sprog som et samlende element i imperiet er en idé, der ligner den, som nogle florentinske humanister i samme periode har. Allerede siden oldtiden var der tale om behovet for at forene de stater, der udgjorde Italien gennem det toscanske sprog, grundlaget for moderne italiensk.

Brugen af ​​litterære figurer

Et andet aspekt, der fremhæves af de mange lærde i kastiliansk grammatik, er forbindelsen, der er oprettet af dens forfatter, mellem studiet af grammatik og litterære figurer. Ved at gøre brug af denne forbindelse mellem sprog og litteratur fremmede den en bedre indlæring af den og en større korrektion i dens daglige brug.

Nebrija's var den første udgivne grammatik på et romantisk sprog. Dens udseende var grundlæggende for spredningen af ​​det castilianske sprog. Denne bog blev brugt som et koloniseringsværktøj i de nyligt opdagede amerikanske regioner på det tidspunkt.

Derudover fungerede det som en model for senere grammatikker, både på spansk og på andre romantiksprog.

Referencer

1. Antonio de Nebrija. (S. f.). (N / a): Wikipedia. Gendannet: es.wikipedia.org
2. Elio Antonio de Nebrija. (S. f.). (N / a): Biografier og liv, online biografisk encyklopædi. Gendannet: biografiasyvidas.com
3. Elio Antonio de Nebrija. (S. f.). (N / a): Cervantes Virtual Center. Gendannet: cvc.cervantes.es
4. Elio Antonio de Nebrija. (S. f.) (N / a): Søg i biografier. Gendannet: Buscabiografias.com
5. Hvem var Antonio de Nebrija? (S. f.). (N / a): Kerchak. Gendannet: kerchak.com