PSYKOLOGISKE TERAPIER: TYPER OG DERES EGENSKABER - PSYKOLOGI - 2025

Den psykologiske terapi er en procedure, hvor en psykolog interagerer med en patient for at løse forskellige problemer relateret til adfærd, personlige forhold, arbejde, blandt andre.

De typer af psykologiske terapier, der bruges mest til børn, unge og voksne, er psykoanalytisk terapi, psykodynamisk terapi, kognitiv adfærdsterapi, adfærdsterapi, kognitiv terapi, humanistisk terapi, gestaltterapi, neuropsykologisk terapi, systemisk terapi og coaching.

Først og fremmest skal det tages i betragtning, at der er forskellige slags terapier, og at ikke alle psykologer udfører den samme type arbejde. Denne første forståelse er vigtig, da hver type terapi har visse egenskaber og er mere nyttig til en række problemer.

Hver person, der har til hensigt at gå til psykologen, skal tidligere dokumenteres om de typer behandlinger, der findes, og dem, der bedst passer til deres problem. Det skal huskes, at terapiklasser ikke er designet ud fra de psykologiske problemer, der vedrører eller de lidelser, de har til hensigt at behandle, men snarere svarer til forskellige skoler og psykologiske paradigmer.

Typer af psykologiske terapier, og hvordan de fungerer

1- Psykoanalytisk terapi

Denne terapi antager fødslen af ​​psykologi som en disciplin og har sin oprindelse i den mere end berømte terapeut Sigmund Freud, psykoanalysens far.

Freuds teori forklarer menneskers adfærd og er baseret på analysen af ​​ubevidste konflikter, der hovedsageligt stammer fra under barndommen.

For at forstå og fortolke psykologiske forstyrrelser lagde Freud faktisk særlig vægt på instinktive drev, der undertrykkes af bevidstheden og forbliver i det ubevidste.

Under hensyntagen til disse grunde for psykoanalyse er psykoanalytiketerapeuten ansvarlig for at frembringe ubevidste konflikter gennem fortolkning af drømme, mislykkede handlinger og fri forening.

Af dem alle er den mest anvendte i dag fri forening, en teknik, der sigter mod, at patienten udtrykker alle deres ideer, følelser, tanker og mentale billeder, som de præsenteres i sessionerne.

Dette udtryk er fremstillet under forudsætningen af ​​den terapeutiske kraft af følelsesmæssig katarsis, det vil sige af behovet for, at folk er nødt til at frigive vores tanker og følelser for at have en god tilstand af mental sundhed.

Når patienten har udtrykt sig, skal psykoanalytikeren bestemme, hvilke faktorer der afspejler en konflikt i det ubevidste, og hvilke ikke.

2- Psykodynamisk terapi

Psykodynamisk terapi følger linjen i psykoanalytisk tænkning og forveksles meget ofte med den. Psykoanalyse og psykodynamisk psykoterapi er imidlertid ikke nøjagtigt det samme.

Psykodynamisk terapi efterlader det klassiske syn på den analytiske tilgang til jeget, id og superego. Faktisk betragtes det som "modernisering af psykoanalyse", da det opgiver de mest kontroversielle og ekstremistiske aspekter af denne strøm.

Der er forskellige måder at udføre denne type terapi på, men alle forfølger det samme mål: At give patienten en bevidsthed om deres motiver og deres skjulte konflikter.

3 - Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi antager en total afstand fra de to terapier, som vi har diskuteret tidligere. Faktisk er både konceptualiseringen af ​​funktionen af ​​den menneskelige psyke og klinisk praksis langt fra hinanden.

I henhold til kognitiv adfærdsterapi (CBT) forstås det, at tanker, tro og holdninger påvirker følelser og følelser samt adfærd. Faktisk anses det for, at funktionen falder på disse tre hovedområder, der fodrer tilbage på hinanden.

På denne måde intensiverer en følelse en bestemt type tanker, som motiverer en bestemt opførsel, som igen kan intensivere den indledende følelse eller den konkrete tanke.

Under denne driftsforudsætning er CBT således en terapi, der forsøger at lære patienten en række færdigheder til bedre at klare forskellige problemer.

Faktisk er det grundlæggende punkt for denne behandling at være effektiv, at patienten bliver opmærksom på dens funktion og at være i stand til at anvende de strategier, som psykologen foreslår for at forbedre deres psykologiske tilstand.

Derudover arbejder CBT både på tankemønstre, identificering, analyse og tilpasning af dem samt på adfærdsmønstre, anvendelse af teknikker, der kan ændre adfærd og have gavnlige effekter.

CBT er den bedste behandling af fobier og andre angstlidelser, selvom det i øjeblikket bruges til behandling af enhver form for mental lidelse.

4 - Adfærdsterapi

Adfærdsterapier er en variant af kognitiv adfærdsbehandling, der som det antydes karakteriseres ved kun at fokusere på adfærdskomponenten.

Mens kognitiv adfærdsterapi omfatter tænkning, følelser og adfærd, tager adfærdsterapier et mere ekstremt syn og fokuserer kun på adfærd.

I henhold til denne tilgang er adfærd det vigtigste element, der skal behandles og er baseret på det faktum, at hvis den ændres, vil resten af ​​variablerne (følelser og tanker) også ændre sig.

De terapeutiske sessioner af denne type terapi fokuserer kun på teknikker, der er rettet mod at modulere adfærd, med det formål at øge menneskers psykologiske velvære.

Selvom det er videnskabeligt bevist, at det i de fleste tilfælde er praktisk at ledsage disse teknikker med kognitive behandlinger (som ved kognitiv adfærdsterapi), er adfærdsbehandling nyttig i forskellige tilfælde.

Især hos de mennesker, hvor det er meget vanskeligt at inkorporere rationelle tanker som ved skizofreni, demenssyndromer eller meget alvorlige depressioner, kan inkorporering af adfærdsmæssige indgreb være den bedste behandlingsmulighed.

5 - Kognitiv terapi

Kognitiv terapi fokuserer udelukkende på genopbygning af personens tanker med det formål at fjerne dem, der forårsager ubehag og skabe gavnlige erkendelser for den psykologiske tilstand.

Inden for denne type terapi vises mange teknikker, såsom kognitiv rekonstruktion, Socratic dialog eller ABC-modellen.

Alle af dem er kendetegnet ved, at terapeuten gennem en udtømmende analyse af patientens tanker forsøger at korrigere de irrationelle kognitioner, der vises.

Dette betyder ikke, at psykologen fortæller patienten, hvad han skal tænke og hvad ikke, men snarere at de konseptualiserer og analyserer sammen, hvordan tingene skal ses, og hvilke tanker der skal anvendes.

Denne terapi er vidt brugt til behandling af depression (undtagen i de meget alvorlige faser), justeringsforstyrrelser og nogle angstlidelser, især generaliseret angstlidelse.

6- Humanistisk terapi

Humanistisk psykologi betragtes som den tredje bølge af psykologi, der overvejer både kognitive adfærdsmæssige perspektiver og psykoanalytiske perspektiver. Det blev født i hænderne på Abraham Maslow og Carl Rogers i midten af ​​det 20. århundrede og er stærkt påvirket af fænomenologi og eksistentialisme.

I humanistiske terapier forsvares det, at individet er et bevidst, forsætligt væsen i konstant udvikling, hvis mentale repræsentationer og subjektive tilstande er en gyldig kilde til viden om sig selv.

Patienten ses som hovedaktøren både i sin eksistentielle søgning og i løsningen af ​​de mulige problemer, som han måtte støde på. På denne måde har den humanistiske terapeut en sekundær rolle som facilitator for processen, hvilket giver individet mulighed for at finde de svar, han søger på egen hånd.

Psykoterapeuten søger selvrealisering af mennesket, så han ledsager og vejleder sin patient, men alle beslutninger vil altid blive truffet af patienten.

7- Gestaltterapi

Gestaltterapi er en bestemt type humanistisk terapi, der blev udviklet af Fritz Perls, Laura Perls og Paul Goodman i midten af ​​forrige århundrede.

Fra denne position forstås det, at sindet er den selvregulerende og holistiske enhed og er baseret på det grundlæggende princip i Gestaltpsykologien, at helheden er mere end summen af ​​delene.

Dette betyder, at gestalt forestiller mennesket som helhed ved at integrere dets forskellige aspekter, såsom mål, behov, potentialer eller specifikke problemer.

I denne type terapi bruges således oplevelsesmæssige og kreative teknikker til at forbedre patientens selvbevidsthed, frihed og selvretning. Terapeuten fortæller aldrig patienten, hvad han skal gøre, men bruger dialogens uddannelsesevne.

Gestaltterapier sætter stor værdi på det aktuelle øjeblik og selvbevidsthed om den følelsesmæssige og kropslige oplevelse, idet individet ses fra et integrerende perspektiv.

Af denne grund er gestalt for mange mennesker ikke en simpel psykologisk terapi, men snarere en autentisk livssyn, der bidrager positivt til den enkeltes måde at opfatte forhold til verden på.

8- Systemisk terapi

Systemterapi får også et integreret syn på folks liv. Således er hovedelementet, der monopoliserer meget af opmærksomheden i psykoterapi, det sæt af relationer, der kommer ud af individets liv.

I henhold til denne vision stammer både hvad vi er og hvad vi bygger fra den interaktion, vi udfører med de forskellige stimuli fra omverdenen, uanset om de er mennesker, grupper af individer, klasser, aktiviteter osv.

Fordelen ved denne psykoterapi er, at ved at fokusere direkte på den enkeltes forhold, får den en problemløsende tilgang, der kan være meget praktisk.

Det er en terapi, der i øjeblikket bruges i overflod og med meget positive resultater i løsningen af ​​familieproblemer og parkonflikter gennem de velkendte gruppeterapier.

Systemterapi fokuserer på at identificere dysfunktionelle mønstre inden for en gruppes (eller et par) adfærd, så den forsøger at afbalancere forholdssystemer globalt og udelader problemer, der kun opstår på individuelt niveau.

9- Neuropsykologisk terapi

Neuropsykologisk og neurorehabiliteringsterapi er ansvarlig for at udføre interventioner hos mennesker i alle aldre, der udgør en slags hjerneskade eller dysfunktion i nervesystemet.

Sygdomme som Alzheimers eller Parkinsons eller andre demenssyndromer, amnestiske lidelser, hovedskader, hjerneskader og andre patologier kan mindske vores kognitive evner.

På denne måde afviger neuropsykologisk terapi noget fra de hidtil diskuterede behandlinger og fokuserer på rehabilitering af kognitive evner gennem udførelsen af ​​forskellige aktiviteter og tilpasning af specifikke behandlinger.

10- Coaching

Endelig er coaching en anden af ​​de funktioner, som psykologer udfører, skønt den ikke konfigurerer psykologisk terapi i sig selv. Faktisk er der i dag flere og flere fagfolk (ikke kun psykologer), der deltager i at udføre denne type intervention.

Det skal huskes, at coaching, i modsætning til dem, der er nævnt ovenfor, er en teknik, der sigter mod personlig udvikling, men ikke er psykoterapi.

På trods af at disse typer indgreb i mange tilfælde kan være nyttige, anbefales det ikke at udføre dem, når de lider af alvorlige psykiske lidelser, især hvis den professionelle, der udfører behandlingen, ikke er en psykolog.

11- Jungiansk terapi

Carl Jung

Også kendt som Jungs analyse til ære for sin skaber, den berømte læge og psykolog Carl Jung (1875-1961). Det er vidt brugt til lidelser såsom depression eller angst og afhængighed.

Jung foreslår, at følelsesmæssig balance aldrig kan opnås, medmindre man går ned i det ubevidste gennem arketyper, drømme eller kunstneriske manifestationer. Målet er at finde den skjulte information, der destabiliserer patientens følelsesmæssige velvære.

For at gøre dette skal terapeuten få patientens tillid, og at han udtrykker sig frit, uden pres og uden frygt for at kigge inde. Det ville være et spil mellem det bevidste og det ubevidste, indtil vi finder ud af, hvad der traumerer sindet.

Under terapierne analyseres drømme, aktiviteter oprettes, hvor patienten udtrykker sig, og der oprettes foreninger af billeder eller ord.

12- Musikterapi

Denne terapi er baseret på brugen af ​​musik til at forbedre en patients mentale velvære. Det bruges ofte til at øge selvtillid, som støtte til mennesker med indlæringsvanskeligheder, rehabilitering af alkoholikere eller stofmisbrugere, samt en stimulans til mennesker med terminale sygdomme.

Dette skyldes musikens beviste evne til at arbejde med sanse, motoriske, følelsesmæssige eller kognitive aspekter hos mennesker. Det har en høj grad af accept, fordi det er en behagelig og ikke-invasiv teknik.

13- Kort terapi fokuseret på løsninger

Tilhørende systemterapi er TBCS en ressource baseret på hurtigt og effektivt at finde en løsning på et specifikt dysfunktionelt problem. Det anvendes især i problemer med en partner, familie, manglende selvtillid eller i nogle tilfælde seksuel.

Proceduren er at stille patienten spørgsmål, så de kan reflektere og styrke deres styrker for at forbedre deres situation.

Medmindre patienten selv finder det passende, er det ikke nødvendigt at gå i fortiden.

Der er mange virksomheder eller uddannelsescentre, der tager højde for denne type terapi for at forbedre trivsel hos deres ansatte, studerende og andet personale, der er knyttet til institutionen.

14- Transpersonlig psykologi

Denne terapi er fokuseret på det "hinsides", forstået som et individs bekymring for bevidsthed, sjælen eller spiritualiteten, det vil sige begreber skabt af den menneskelige fantasi, og som har ringe videnskabelige grundlag.

Patienten, der søger denne type hjælp, er fordi han har brug for at udvikle sig selv, finde åndelig fred, give mening til sin eksistens eller være i stand til at søge en forklaring på sine mystiske oplevelser.

I dette tilfælde skal terapeuten udvise empati, være åben for at forstå sin patients psykologi og søge en praktisk tilgang til at løse hans bekymringer. Det kan understøttes ved at anbefale terapier som yoga, meditation eller kreativ skrivning til patienten.

15 - Klientcentreret terapi

Udviklet af Carl Rogers er det en del af humanistiske terapier. Af denne grund er patienten den, der vil kende, udvikle og selvrealisere gennem hele processen. Terapeuten skal kun lede vejen gennem empati, forståelse og accept.

Målet er, at patienten skal vide, hvordan man fortolker sit eget budskab og udforske sine egne styrker, som han ikke vidste, at han havde, eller at han ikke var i stand til at udnytte.

Referencer

1. Araújo, UF i Sastre, G. (Coords.) (2008) Problembaseret læring. Et nyt perspektiv på undervisning på universitetet. Barcelona: Redaktionel Gedisa.
2. Castro, A. (2004) Psykologens faglige kompetencer og faglige profils behov i forskellige arbejdsmiljøer. Tværfaglig, år / vol. 21, num. 002, s. 117-152.
3. Officielle College of Psychologists of Spain (1998) Psykologens professionelle profiler. Madrid: Spaniens officielle psykologhøjskole.
4. Mendoza, A. (2005) Casestudien: En kognitiv tilgang. Mexico: Trillaer.
5. Orts, M. (2011) L'aprenentatge basat en problemses (ABP). Fra teori til praksis: en oplevelse med en gruppe studerende. Barcelona: Redaktionel GRAÓ.