Det hyperbatiske komma er et, der bruges, når der sker en ændring i den syntaktiske rækkefølge af de elementer, der udgør en sætning. Som resten af kommatyperne har hyperbatic virkningen af en kort pause under tale. Navnet skyldes, at det bruges i sætninger, der har hyperbaton.
Netop denne figur af diktion består af ændring af rækkefølgen af de elementer, der udgør forslagene. Selvom strukturen ændrer sig, opretholder de deres oprindelige betydning.
Eksempel på hyperbatisk koma
Ressourcen bruges til at give værkerne litterær skønhed. Derudover kan det bruges til at skabe atmosfærer af intriger og øge interessen hos læseren eller publikum.
På sin side har det hyperbatiske komma - også kendt som kommaets lidelse - funktionen til at påpege de elementer, hvis positioner er ændret inden for sætningen.
I sætningen kysser Manuel Violeta (med emne + verb + komplementstruktur) kan nogle hyperbatiske variationer specificeres.
En af disse variationer opnås ved at ændre strukturen til formkomplement + verb + emne: En Violeta, kys Manuel. En anden variation kan generere strukturen verb + komplement + emne: Besa a Violeta, Manuel. I hver enkelt kan den hyperbatiske koma-signalfunktion observeres.
egenskaber
Som allerede nævnt bruges det hyperbatiske koma til at markere den litterære og dikterede figur kendt som hyperbaton. Dette består til gengæld af en syntaktisk ændring, der tjener til at understrege betydningerne i en tekst.
I denne forstand er det meget almindeligt, at syntaks af indhold, der viser ændrede stemninger, lidenskabelige konflikter og følelser, ændres for at opnå visse effekter.
Ved at gøre brug af hyperbaton og - derfor - af den hyperbatiske koma, får en tekstproduktion musikalitet, rytme og udtryksevne.
På den anden side vises dette tal ikke generelt i mundtlige indlæg. Det er næsten udelukkende til brug af skriftsprog, og de ortografiske regler forpligter dette ægteskab mellem hyperbaton og hyperbatisk koma.
Anvendelser af hyperbatisk koma
Det hyperbatiske komma placeres i slutningen af den del, der forventes ved at vende en sætnings almindelige rækkefølge. Dette kan ses i sætningen: Generaldokumentationen var løbet tør for ammunition og bekræftede hans overgivelse. Uden hyperbaton ville dommen forblive: Generalen bekræftede hans overgivelse ved at løbe tør for ammunition.
Netop som i det foregående tilfælde er en af de mest almindelige anvendelser af dette komma, når rækkefølgen af hoved- og underordnede klausuler er omvendt.
Inverteringen af prepositioner er også almindelig. Dette kan ses i de følgende eksempler:
- Han havde intet at tilbyde, han forlod stedet kort efter.
- Da han aldrig havde den mindste beklagelse, bad han aldrig om tilgivelse.
- Hvis han ikke havde besluttet at forlade tidligere, ville han have været vidne til noget usædvanligt.
- Hvad angår dine penge, vil jeg ikke have dem.
eksempler
I poesi
Partner,
du ved,
du kan stole på mig,
ikke op til to eller op til ti,
men stole på mig.
Hvis du nogensinde
bemærker,
at jeg ser dig i øjet,
og du
genkender en strejf af kærlighed i min,
skal du ikke advare dine kanoner
eller synes, at jeg er vild.
På trods af venen,
eller måske fordi den findes,
kan du stole på
mig.
Hvis du andre gange
finder mig
søvnig uden grund,
skal du ikke tro, at jeg er doven,
kan du stole på mig…
(Lad os indgå en aftale, Mario Benedetti)
I dette fragment af Benedettis digt kan brugen af det hyperbatiske koma bemærkes ved tre lejligheder. Det første forekommer i verset: Hvis du nogensinde / bemærker / at jeg ser ind i hendes øjne, / og en strejf af kærlighed / genkender i min, / ikke advarer dine rifler / eller synes, jeg er vild.
Bemærk, at uden inversionen ville verset forblive: Vær ikke opmærksom på dine rifler, eller tro, at jeg er vild, hvis du nogensinde bemærker, at jeg ser dig i øjnene, og du genkender en strejf af kærlighed i min.
Det andet tilfælde er i samme strofe: på trods af venen, / eller måske fordi den findes, / kan du stole på / mig. Hvis dette fulgte den naturlige orden, ville det være: Du kan stole på mig på trods af kornet eller måske fordi det eksisterer.
Endelig er den tredje sag i tredje strofe: Hvis andre gange / du finder mig / uhyggelig uden grund, / tror ikke, jeg er doven / kan du stadig stole på mig.
Dette vers uden hyperbaton ville være: Tro ikke, at du er doven, hvis du andre gange finder mig sløv uden grund, kan du stadig stole på mig.
I prosa
”« Held og lykke ”, hviskede han, som han gør hvert år på denne dag, og jeg gik ud med en frakke og paraply, gik ned ad seks trin, skirtede poolen…” (Summen af dagene: Biografi, Isabel Allende)
I dette fragment af Isabel Allendes værk ses anvendelsen af den hyperbatiske komma for at markere inversionen af verbet og dets komplement (direkte objekt): "Held og lykke," hviskede han. På denne måde lægger forfatteren vægt på, hvad der hviskes, og ikke på hvisking.
”Jeg mistede flere ting i Buenos Aires. På grund af problemer eller uflaks ved ingen, hvor de endte. Jeg kom ud med noget tøj og en masse papirer. Jeg klager ikke. Med så mange mistede mennesker ville det at græde over ting være som at respektere smerte. " (Dage og nætter med kærlighed og krig, Eduardo Galeano)
Også her værdsættes brugen af dette tal: På grund af hast eller uheld, er der ingen, der ved, hvor de gik hen. Dermed fremhæver forfatteren i netop denne sætning årsagen og ikke handlingen.
Derudover, og med den samme effekt, er den hyperbatiske koma til stede i Med så mange mistede mennesker, ville det at græde om ting være som at respektere smerter.
Referencer
- Litterære figurer. (s / f). Hyperbaton. Taget fra figuraliterarias.org.
- Polochic Group. (2009). Spansk sprog. Guatemala City: Guatemala.
- Schalchli Matamala, L. og Herrera Amtmann, M. (1982). Skrivning og stavemåde. Santiago: Andres Bello.
- Álvarez, A. (2005). Skriv på spansk. Oviedo: University of Oviedo.
- Penas Ibáñez, MA (2009). Semantisk forandring og grammatisk kompetence. Madrid:
Iberoamericana Redaktion.
- Kohan, SA (2016). Resultat for forfattere og ikke-forfattere. Barcelona: ALBA Redaktion.
- Ayuso de Vicente, V.; Silva, HP; Martínez Hurtado FJ og Pérex Tapia. MT (1994). Praktisk undervisning i stavemåde (fra tekst til bogstav). Madrid: Huerga y Fierro Editores.