Den kileskrift blev først udviklet af de gamle Sumererne i Mesopotamien mellem 3500 og 3000. C. ca. Dette skrivesystem betragtes som det mest betydningsfulde blandt sumerernes mange kulturelle bidrag. Det var bestemt det største bidrag fra den sumeriske by Uruk. Denne by avancerede inden for spansk skrift omkring 3200 f.Kr. C.
Udtrykket kommer fra det latinske ord cuneus for 'kil' på grund af den kileformede skrivestil. Ved spalteskrift presses et omhyggeligt skåret redskaber til blød ler for at frembringe kilelignende indtryk, der repræsenterede tegn på ord eller piktogrammer.
Sumerisk inskription på arkæisk stilmonument. Søgeresultater. XXVI århundrede f.Kr.
Senere begyndte begreber med ord eller fonogrammer at blive repræsenteret. Dette var tættere på det moderne begreb.
Alle de store civilisationer i Mesopotamia brugte kileskrift (sumerere, akkadiere, babylonier, elamitter, hattier, hetitter, assyrere, Hurriere og andre). Selv efter at sumeriansk var et dødt sprog (omkring 2000 f.Kr.) blev det brugt som skriftsprog og blev studeret i scribalskoler. Dette blev opgivet til fordel for alfabetisk skrivning engang efter 100 f.Kr.
Historie om kileskrift
Oprindelse
Oprindelsen af kileskrift skriver tilbage til cirka slutningen af det fjerde årtusinde f.Kr. De tidligste beviser for spækkeskrift henføres til sumererne. På det tidspunkt beboede dette folk det sydlige Mesopotamia og regionen vest for munningen af Eufrat, kendt som Chaldea.
I denne forstand er de ældste skriftlige optegnelser på det sumeriske sprog Uruk-piktogrammerne. Dette var produktlister eller hovedbøger. På grund af handel var der behov for at nedskrive de konti, som forhandlere lavede. Det var ikke længere nok at prøve at huske dem på grund af de høje beløb, man skulle huske.
Byer i Mesopotamien. 2800-2500 f.Kr.
Disse blev identificeret ved tegninger af objekterne ledsaget af numre og personlige navne. Sådan skrivning var kun i stand til at udtrykke de grundlæggende ideer om konkrete genstande.
Derefter var der en overgang fra ren ordskrivning til delvis fonetisk skrivning. Sumeriske ord var stort set monosyllabiske, så tegnene betegnet generelt stavelser.
Udviklingen af det kileformede skilt SAG "hoved", 3000-1000 f.Kr.
Den resulterende blanding kaldes et ord-stavelsesskrift. De grammatiske elementer blev betegnet med fonetiske komplementer føjet til ordene (logogrammer eller ideogrammer).
I løbet af det tredje årtusinde f.Kr. blev skrifterne mere kurverige. Desuden blev piktogrammerne konventionelle linjetegninger. De lineære streger fik et kileformet udseende, når de blev presset ind i den bløde ler med den skrå kant af en pennen.
Dette skyldtes den overvejende anvendelse af lertabletter som skrivemateriale. De buede linjer forsvandt fra skrivningen, og tegnernes normale rækkefølge blev korrigeret fra venstre mod højre uden adskillelse mellem ord.
Udvikling
Det sumeriske skriftsystem blev vedtaget af akkadierne, der invaderede Mesopotamien i midten af det tredje årtusinde. Disse bevarede de sumeriske logogrammer og logogramkombinationer for mere komplekse forestillinger.
De bevarede også de fonetiske værdier, men udvidede dem langt ud over den oprindelige sumeriske opgørelse. Mange mere komplekse syllabiske værdier fra de sumeriske logogrammer blev overført til det fonetiske niveau.
På denne måde bragte de nye akkadiske værdier forvirring, da piktogrammerne kunne læses på forskellige måder. Ingen anstrengelser blev gjort før meget sent for at afhjælpe den deraf følgende forvirring og tilsvarende stavemåde.
Udvidelsen af spækkeskrift uden for Mesopotamien begyndte i det tredje årtusinde. Landet Elam i det sydvestlige Iran var i kontakt med mesopotamisk kultur og vedtog systemet. L
Elamitens laterale linje med spansk skriftspredning fortsatte indtil det første årtusinde f.Kr. Det antages, at det forsynede de indoeuropæiske persere med en ekstern model til at skabe et nyt forenklet kvasi-alfabetisk kileskrift til det gamle persiske sprog.
På den anden side vedtog Hurrierne i det nordlige Mesopotamia og omkring Eufratens øvre rækkevidde det gamle acadiske spansk skrifttype omkring 2000 f.Kr. C.
De sendte det videre til de indo-europæiske hetitter, der havde invaderet Mindre Asien omkring det tidspunkt. I det andet årtusinde blev akkadianerne i Babylon en lingua franca af internationale forbindelser i hele Mellemøsten. Skriftformet skrivning blev således et universelt middel til skriftlig kommunikation.
afkodning
Afkrypteringen af skriftskrift begyndte i det 18. århundrede, da europæiske lærde ledte efter beviser på steder og begivenheder, der er optaget i Bibelen.
Når man besøger det gamle nær øst, opdagede mange rejsende og nogle af de tidlige arkæologer store byer som Nineve. Der fandt de en række artefakter, herunder tusinder af spækket dækket kuneformede ler.
Så det hårde arbejde med at forsøge at dechiffrere disse underlige tegn begyndte. Disse tegn repræsenterede sprog, som ingen havde hørt i tusinder af år. De kegleformede tegn på disse forskellige sprog blev gradvist afkrypteret.
I 1857 sendte Royal Asian Society kopier af en nyligt fundet leregistrering af kong Tiglath-pileser I's jagt og militære resultater til fire eksperter: Henry Creswicke Rawlinson, Edward Hincks, Julius Oppert og William H. Fox Talbot. Hver af dem arbejdede uafhængigt. Oversættelserne stort set matchede hinanden.
Derfor blev det koneforme script anses for at være blevet dekrypteret med succes. Der er dog elementer, der endnu ikke er fuldt ud forstået, og studiet fortsætter.
Hvad der er blevet dechifret, har muliggjort en tilgang til den gamle verden af Mesopotamia. Dette har afsløret oplysninger om handel, byggeri og regering. Derudover har det været muligt at lære om hans store litteraturværker, historie og dagligliv i regionen.
Transskription
Transkriptionen af kileskilt giver større vanskeligheder end transkriptionen af almindelige semitiske alfabetiske tekster.
Formålet med disse transkriptioner er ikke kun at opnå fonetisk perfektion, men det skal også skelne de anvendte tegn fra de samme lyde.
Først vedtog mange eksperter systemet med at fremhæve skiltene. Inden et større antal homofoner blev opdaget, var dette system tilstrækkeligt.
Denne metode blev brugt til transkription af både sumeriske og semitiske tekster. På nuværende tidspunkt er der ingen ensartethed i kriterierne for transkription af spalteformede tekster.
Applikationer
Skriftformet skrivning begyndte med behovet for at redegøre for varer og registrere transaktioner. I tusinder af år brugte mesopotamiske skriftkloge skriftformularer til at dokumentere daglige begivenheder og forretningstransaktioner.
Det blev også brugt til at registrere astronomi og litteratur. Dette system blev brugt af mennesker overalt i det gamle nærøsten til at skrive flere forskellige sprog.
Referencer
- Mark, JJ (2011, 28. april). Cuneiform. Hentet den 24. januar 2018 fra det gamle.eu.
- Feliu, L. (2016). Skriftformet skrift. Barcelona: Redaktionel UOC.
- Puhvel, J. (2017, 25. januar). Cuneiform.. Hentet den 24. januar 2018 fra britannica.com.
- Det Britiske Museum. (s / f). Decipherment. Hentet den 24. januar 2018 fra britishmuseum.org.
- Thureau-Dangin, F. (1924). Transkription af kileskilt. Journal of the Royal Asiatic Society, 56 (S1), 61-62.