FRAY BERNARDINO DE SAHAGÚN: BIOGRAFI, VÆRKER OG BIDRAG - ARTE - 2025

Fray Bernardino de Sahagún (1499-1590), også kendt som Bernardo de Rivera, var en spansk præst og historiker, der tilhørte Order of the Lesser Brothers, en institution oprettet af Saint Francis af Assisi. De religiøse stod ud for sine studier på Nahuatl-sproget.

Sahaguns skriftlige arbejde var rettet mod at fremhæve værdien af ​​Mexicos historie og den katolske religion. Mange af hans værker blev skrevet på latin, Nahuatl og spansk, og blandt hans mest fremtrædende titler var General History of New Spain og Christian Psalmodia.

Portræt af Bernardino de Sahagún. Kilde: http://www.elmundo.es/ladh/numero14/sahagun.html, via Wikimedia Commons

Den franciskanske præst dedikerede sig også til missioner i forskellige byer på det mexicanske område, såsom Puebla og Tepeapulco. I løbet af sit liv måtte han stå over for spørgsmålene fra religiøse og intellektuelle, der kritiserede den værdi, han gav til urbefolkningens kultur.

Biografi

Fødsel af Bernardino de Sahagún

Bernardo blev født i Spanien, specifikt i byen Sahagún i kongeriget León, i 1499. Ligesom mange af det religiøse og intellektuelle i det 16. århundrede, er der få poster på Sahagúns familiedata, men alligevel er hans liv kendt som missionær og historiker.

Uddannelse af skrøbelige Bernardino

Fray Bernardinos grunduddannelse fandt sandsynligvis sted i hans fødeby. I 1520, da han var 21 år gammel, gik han for at studere teologi, filosofi og historie ved University of Salamanca; senere trådte han ind iordenen med de mindre brødre og blev ordineret i 1527.

Tur til New Spain

Sahagún foretog sin første rejse til New Spain, Mexico, i 1529 med det formål at evangelisere oprindelige folk. Da han ankom til Amerika, tilbragte han to år, mellem 1530 og 1532, i byen Tlalmanalco. Tre år senere flyttede han til Xochimilco for at arbejde i klosteret.

Livet i Tlatelolco

Bernardino de Sahagún begyndte at dedikere sig til undervisning i 1536 på Colegio de la Santa Cruz i Tlatelolco. Der underviste han i latinske klasser, og hans præstation og kald blev så bemærkelsesværdig, at det senere lykkedes ham at få sine studerende til at blive en del af hans forskerteam. Blandt dem stod Antonio Valeriano frem.

Dette uddannelsescenter var blevet oprettet under ordre fra kongen af ​​Spanien med det formål at uddanne og lære børnene i Nahua-adelen om den katolske religion. Det blev det første akademi, der tilbyder højere uddannelse til de oprindelige folk i New Spain.

Sahagún som missionær

I næsten tyve år, mellem 1539 og 1559, dedikerede Fray Bernardino sig til missionering, især i byerne Tula, Tepeapulco og Puebla. Gennem sin kristne lære tjente han respekt for og oprindelsen af ​​indfødte.

Han blev interesseret i at kende befolkningernes og oprindelige befolknings historie og kultur og for at opnå dette effektivt dedikerede han sig til at lære Nahuatl-sproget. Al den information, han indhentede, blev oversat til spansk, og med tiden tog han nok materiale til at dedikere sig til at skrive om de mest relevante begivenheder i Mexico.

Dedikation til forskning

Sahagún blev tiltrukket af Mexicos historie og aboriginernes traditioner, og derfor dedikerede han sig til at skrive om det fra 1547. Hans skrifter var baseret på historiske og antropologiske undersøgelser af de vigtigste oprindelige kulturer med særlig vægt på kendskab til Nahuatl.

Fray gennemgik vanskelige tider fra det øjeblik, han begyndte at skrive sine værker. Enestående blandt disse modbør er det faktum, at mange af hendes slægtninge var uenige i hendes arbejde og betragtede hende fremmedgjort af evangeliseringsopgaven, og derfor blev hendes arbejde hentet fra hende og aldrig vendt tilbage.

Årsager til, at hans arbejde blev konfiskeret

Ligesom en del af den religiøse sektor ikke var enig i efterforskningsarbejdet fra Bernardino de Sahagún, blev det heller ikke politisk bifaldt. Dette skyldtes det faktum, at mange nybyggere havde gjort oprør mod de spanske indførelser, og striden blev betragtet som en agitator.

Det var i 1577, at hans arbejde blev taget fra ham, og som straf blev han konstant flyttet. Præsten havde imidlertid støtte fra nogle religiøse såvel som fra de forskellige oprindelige befolkninger i Nye Spanien, som han havde undervist i katekismen.

Bernardino de Sahagúns død

I de sidste år af sit liv forblev Bernardino de Sahagún fast interesseret i Mexicos historie og antropologi. Af alle hans værker kunne han kun være vidne til udgivelsen af ​​Christian Psalmodia. Præsten døde den 5. februar 1590 i Tlatelolco, New Spain, i en alder af halvfems.

Portræt af Bernardino de Sahagun forfatter. Kilde: Den originale uploader var JunK på den tyske Wikipedia., via Wikimedia Commons

Afspiller

-Kort beskrivelse af hans værker

Generel historie om tingene i Det nye Spanien

Dette arbejde var det vigtigste og mest kendte af Bernardino de Sahagún, som han skrev i mere end 45 år mellem 1540 og 1585. Det var baseret på historisk og antropologisk forskning om Mexico, fra hans egne observationer og hans direkte sameksistens med de indfødte.

Sahagún supplerede udviklingen af ​​arbejdet efter de besøg, han foretog i de forskellige byer i Mexico i sit arbejde som missionær. Hovedmålet med striden var at efterlade viden om urbefolkningens kultur og historie, så de nye evangelister kunne henvende sig til dem.

Struktur

Dette værk af Sahagún blev også kendt som den florentinske kodex, fordi det blev bevaret i byen Firenze, Italien. Bogen blev skrevet på latin, spansk og Nahualt. Den bestod af tolv bøger i fire bind med religiøse, astrologiske, sociale og erobringstema.

Der var mere end tusind otte hundrede billeder, der komplementerede værket, alle sammen lavet af indianerne. I teksten afspejles den overbevisning, som Friaren havde om de autokthone folks dagligdag og hans observation som missionær inden erobringsprocessen blev observeret.

Indhold

Bind I

Det bestod af fem bøger, hvis hovedtemaer var de naturlige guder, der blev tilbedt af de indfødte, festivaler, ofre og astrologi. Det dækkede også de overtro, de havde med hensyn til nogle dyr, der blev brugt til at forudsige fremtiden.

Bind II

Dette afsnit af værket bestod kun af en bog. Indholdet var relateret til de bønner, som de mexicanske indianere udtrykte til deres guder for at få en slags fordel.

Bind III

Det bestod af fire bøger. En relateret til betydningen af ​​Månen, Solen og stjernerne som vejledninger til måling af tid. Resten havde at gøre med den politiske og økonomiske struktur og med moralske og åndelige værdier.

Bind IV

Det bestod af de to sidste bøger. Bog nummer elleve henviste til fordelene og vigtigheden, som fugle, planter og metaller havde for de mexicanske aboriginer. Den sidste bog omhandlede udviklingen af ​​den spanske erobring i Mexico og dens konsekvenser.

Fragment

”Når månen bliver født igen ser den ud som en lille bue med tynd tråd; endnu ikke glødende; lidt efter lidt vokser det. Efter femten dage er den fuld; og når den allerede er fuld, går den ud fra øst til døren til solen.

Det ligner et stort møllehjul, meget rundt og meget rødt; og når den går op, stopper den hvid eller lysende; den ligner en kanin midt i den; og hvis der ikke er skyer, skinner det næsten som solen ”.

Christian Psalmody

Dette arbejde fra Sahagún var meget vigtigt, både for dets indhold og for at være det eneste, der blev offentliggjort, da han stadig levede. Skrivningen blev udført med den hensigt, at de evangeliserende missionærer og det oprindelige folk forstår hinanden. Værket blev skrevet i Nahuatl.

Bernardino de Sahagún havde til hensigt med denne skrivning, at indfødte amerikanere forstår de katolske salmer på deres eget sprog. Samtidig ønskede han at gøre de spanske kateketer opmærksomme på de kulturelle karakteristika for de oprindelige folk i New Spain eller Mexico.

Cover af Psalmodia Christiana, 1583. Kilde: John Carter Brown-biblioteket via Wikimedia Commons

Struktur

Teksten til den spanske friar var delt i to dele. Den første var sammensat af en lære eller metode til at lære psalmene, mens den anden havde indholdet af salmer og sange i henhold til de måneder, der udgjorde året.

Fragmenter på spansk og Nahuatl om Ave Maria

Åh kære, åh kære herre, åh kristne, åh kære søn

åndelig! Mød og beundre dig selv

af din spirituelle blomsterkrone

af dine forskellige halskæder af guld, sammenflettet af dit blomsterpapir

med hvad din mor pryder dig, den hellige kirke, det faktum, at flere

ekstremt perfekte blomster der

de lyver og glitrer

som gyldne jader: de er Ave Maria og Salve Regina.

… til jer der er jomfruen, at du er Santa Maria, at du er

perfekt jomfru, at du er

Guds mor, vi syndere

vi beder dig om at bede om

os for Gud nu og nu

øjeblik for vores død… ”.

I Nahuatl

"Tlazotle, tlazoitlacatle

christiano, teuiutica tlazopille, ma

xiquiximati, ma xicamahuizo i

teuiutica mocpacsuchiuh, i nepapan tlacuzcapetlazotl

moxochiamauh, init mitzmochichihuilia

i monantzin sancta kirke

tlazomahuistic, cenquizca acic

nepapan suchitl in tlachihualli, teucuitlachalchiuhpepeiociotoc, tonatimani. Ca iehoatl i Aue

Maria, ihuan i Salue regina.

… i tichpuchtli, i

tisancta Maria, i ticenquizca

ichpuchtli, i tinantzin Gud, timitztottlatlauhtilia i

titlacoani, ma topan ximotlatoli, i

ispantzinco Gud: i axcan, ihuan

i dvs. tomiquiztempan… ”.

Fragment af

”Ved dig selv, at denne ene sande Gud er meget klog: han ved alle ting; alt fortid, nutid og fremover; han kender alle tanker om mennesker, engle og dæmoner, han har en hukommelse af alle de værker og ord, der er blevet gjort og talt siden verdens begyndelse… ”.

Andre bidrag

Bernardino de Sahagún efterlod adskillige bidrag til menneskeheden. En af dem var mængden af ​​information og dokumentation, som han formåede at udarbejde om de første indbyggere i Mexico. Især på dette var det, der gav ham mest værdi, det faktum, at han skrev det i Nahuatl.

Evangelieary på mexicansk sprog fra første halvdel af 1500-tallet. Kilde: Tecnológico de Monterrey, via Wikimedia Commons

Et andet af de vigtige bidrag fra den franciskanske friar var den måde, hvorpå han indsamlede dataene fra sin forskning. Det lagde grundlaget for fremtidige antropologiske undersøgelser. Han stillede spørgsmål, gik til de oprindelige befolkninger og lærte deres sprog og efterlod senere en kulturel og historisk arv.

Sahagúns procedure i sine studier

Først og fremmest gav han værdi til Nahuatl-sproget og brugte det som et kommunikationsmiddel. Senere, for at lære mere om indianernes kultur, tog han kontakt med de ældste og fortsatte med at lære om de tekster, de havde, samt deres forskellige malerier.

Sahagún læste sig mod sine studerende, der hjalp ham med at transkribere. Han uddybede også spørgsmål for at lære om de kulturelle, menneskelige og historiske aspekter af urbefolkningen. Til sidst fokuserede han på sprogets karakteristika og sammenlignede resultaterne af sin forskning.

Hans arv

Efter hans forskellige undersøgelser og undersøgelser af de oprindelige folk i Mexico er Bernardino de Sahagún blevet betragtet som en af ​​de første antropologer i historien. Hans arbejde gjorde det klart, hvor vigtigt det var at engagere sig i studiet.

På den anden side centrerede hans arv også muligheden for at interagere med forskellige racer gennem en ægte interesse. Dialog og forståelse af traditioner var vigtig for ham, da han kun på denne måde kunne undervise og afslutte sit arbejde som sender af nye former og overbevisninger.

Referencer

1. Bernardino de Sahagún. (2019). Spanien: Wikipedia. Gendannet fra: wikipedia.org.
2. Tamaro, E. (2004-2019). Fray Bernardino de Sahagún. (N / a): Biografier og liv. Gendannes fra: biografiasyvidas.com.
3. León-Portilla, M. (1999). Antropologisk Sahagún. Dit spørgsmål blev stillet i tvivl. Mexico: Gratis breve. Gendannes fra: letraslibres.com.
4. Ballán, R. (S. f.). Bernardino de Sahagún (-1590). (N / a): Franciscan Encyclopedia. Gendannes fra: franciscanos.org.
5. León-Portilla, M. (S. f). Bernardino de Sahagún. Pioner inden for antropologi. Mexico: Mexicansk arkæologi. Gendannes fra: arqueologiamexicana.mx.