GLOBALISERING I MEXICO: HISTORIE, FORDELE OG KARAKTERISTIKA - HISTORIE - 2025

Den globalisering i Mexico var et fænomen af økonomisk, politisk og social åbenhed over for udefra, der fandt sted i 1990'erne Fænomenet begyndte at udvikle sig i 1985, med handelsliberalisering, den ensidige afskaffelse af told og afskaffelse af restriktioner direkte udenlandske investeringer.

I dette trin bidrog globaliseringen til den økonomiske vækst i landet og favoriserede udviklingen af ​​industrier såsom fremstilling, bilindustri og elektronik. Dette var også en periode med intens teknologisk modernisering.

På den anden side gav globaliseringen Mexico mulighed for at få en tilstedeværelse på internationale finansielle markeder. De nordlige og centrale vestregioner i landet oplevede fænomenet globalisering med større intensitet. I disse regioner var dette en periode med forbedrede arbejdsvilkår, højere lønninger og reduceret arbejdsløshed.

Ligeledes har de talrige frihandelsaftaler, der er underskrevet af landet, såsom NAFTA og TLCUEM, gjort det muligt for det at øge sin eksport. Imidlertid forårsagede globaliseringen også stigningen i uligheden i landet. Landdistrikter og små industrialiserede områder led af faldende lønninger, øget fattigdom og tvungen migration.

Globaliseringen har også haft andre skadelige virkninger, såsom forringelse af miljøet. Af disse grunde har globaliseringen i Mexico mange tilhængere og også krænkere.

Egenskaber ved mexicansk globalisering

Globaliseringen i Mexico var et fænomen med økonomisk, politisk og social åbning i udlandet.

Denne fase er kendetegnet ved åbningen af ​​handelsbarrierer og fjernelse af restriktioner for direkte udenlandske investeringer. Derudover var der en stigning i eksport og import.

Globaliseringen påvirkede ikke alle regioner i landet på samme måde. Regionerne, der grænser op til USA og den centrale vest for staten, var de mest udsatte for fænomenet.

På den anden side deltog landdistrikter og mindre industrialiserede områder i mindre grad i globaliseringen.

Historie

Over for traditionelle protektionistiske politikker vedtog Mexico i 1985 en politik for handelsliberalisering og fremme af globalisering.

Globalisering og åbning til det ydre udviklede sig hovedsageligt i 1990'erne. Mexico var et af de første nye markeder, der oplevede dette fænomen.

I denne periode stod Mexico over for en situation med intern økonomisk sammentrækning, devaluering af pesoen og en bankkrise. Øget eksport og integration på internationale finansielle markeder gjorde det imidlertid muligt for landet at afbøde dens negative indvirkning.

For at øge sin handelsåbenhed i udlandet underskrev Mexico flere frihandelsaftaler.

Især vigtig er den nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA), der blev underskrevet i 1994 med De Forenede Stater og Canada; og frihandelsaftalen mellem Mexico og Den Europæiske Union (TLCUEM), underskrevet i 2000.

Effekter på politik

Fra og med 1985 vedtog regeringen foranstaltninger som ensidig afskaffelse af told og afskaffelse af restriktioner for udenlandske investeringer. Takket være politisk støtte var globaliseringsprocessen i Mexico især hurtig.

Den største forandringsmotor var den gradvise eliminering af handelshindringer og investeringer ud over teknologisk modernisering.

Globaliseringen har ført til en stigning i Mexicos deltagelse i internationale forbindelser og i international politik.

Virkninger på samfundet

Globaliseringen førte den kulturelle åbning af Mexico udefra. Denne fase gjorde det muligt at forbedre arbejdsvilkårene og mindske arbejdsløsheden i landet, især i de områder, der er mest udsat for globalisering. Der blev også gjort vigtige fremskridt inden for arbejdstagerrettigheder.

På den anden side bidrog stigningen i udenlandske direkte investeringer også til at reducere arbejdsløsheden, fremme teknologioverførsel og øge konkurrenceevnen i landet.

I denne periode var der en betydelig stigning i lønningerne i de regioner i Mexico, der er mest udsat for globalisering. Kun nogle regioner i landet oplevede imidlertid fordelene ved dette fænomen.

I landdistrikter og ikke meget industrialiserede områder forårsagede globaliseringen visse industriers forsvinden, f.eks. Majs, ud over prisfaldet og lønningerne. I disse regioner førte denne fase til en stigning i ulighed og fattigdom.

Som en konsekvens var der en migrationsstrøm af arbejdsstyrken fra landdistrikterne mod eksportaktiviteter. Mængden af ​​overførsler til udlandet steg også markant.

Virkninger på økonomien

Globalisering og fri handel har vist sig at være en vigtig stimuli til væksten i den mexicanske økonomi. Mellem 1990 og 2000 gik landets BNP fra 280 milliarder dollars til 680 milliarder dollars.

Økonomisk udvikling har også draget fordel af øgede udenlandske investeringer. Mellem 1994 og 2005 modtog Mexico 170,7 milliarder dollars udenlandske investeringer.

Mellem 1980 og 2002 gik vægten af ​​den internationale handel i Mexicos BNP fra 11% til 32%. Øget import af varer og teknologi bidrog også positivt til økonomien.

Derudover favoriserede globaliseringen udviklingen af ​​mexicanske industrier og virksomheder. Den kommercielle åbning til ydersiden gav mulighed for at styrke nogle af landets vigtigste industrier, såsom fremstilling, bilindustri og elektronik.

I den anden ende af skalaen led industrier, hvor Mexico ikke havde en sammenlignende fordel, af en ekspansiv handelspolitik. Forringelsen af ​​branchen bragte med sig indkomsttab, udseendet af situationer med fattigdom og de deraf følgende tvungne migrationer.

Fordele ved globaliseringen i Mexico

Globaliseringen af ​​Mexico har genereret adskillige meninger både for og imod. På den ene side bragte fænomenet en række fordele for landet, hvoraf de vigtigste er:

- Økonomisk vækst.

- Udvikling af industrier, der repræsenterer en komparativ fordel for staten.

- Øget retssikkerhed og forbedring af klimaet for at drive forretning.

- Mindre afhængighed af den indenlandske økonomi og øget integration på internationale markeder.

- Stigning i lønninger, fald i arbejdsløshed og forbedring af levestandarden, især i det nordlige og centrale vest for landet.

Ulemper

Globaliseringen har også forårsaget en række ulemper for landet, blandt hvilke de mest relevante er:

- Forringelse af industrier, hvor landet ikke havde en komparativ fordel.

- I landdistrikter og ikke særlig industrialiserede regioner blev der skabt økonomisk stagnation, forværrede arbejdsvilkår, øget fattigdom og tvungen migrationsfænomener.

- Forøgelse af ulighed og ulige fordeling af velstand.

- Miljønedbrydning, især i den nordlige del af staten på grund af stigningen i forbruget af fossile brændstoffer og emissionen af ​​drivhusgasser.

Referencer

1. Center for International Privat Virksomhed. 2000. Globalisering og åbningen af ​​Mexico. Tilgængelig på: cipe.org
2. Dabat, A. 1994. Mexico og globalisering. Mexico: National Autonomous Mexico of Mexico.
3. Davis, M. Globalisering og fattigdom i Mexico. USA: National Bureau of Economic Research. Fås på: nber.org
4. García Fuentes, M. Foreign Trade Magazine. Fås på: revistacomercioexterior.com
5. Hanson, GH 2005. Globalisering, arbejdsindkomst og fattigdom i Mexico. USA: National Bureau of Economic Research.
6. Henrichs, K. 2013. Globalisering i Mexico, del 1: Økonomiske og sociale effekter. Borgen Magazine. Fås på: borgenmagazine.com
7. Henrichs, K. 2013. Globalisering i Mexico, del 2: Miljøeffekter. Borgen Magazine. Fås på: borgenmagazine.com
8. IM F. 2018. Rapport for udvalgte lande og emner. Tilgængelig på: imf.org