- Egenskaber ved den tredje kemiske revolution
- 1- Bindingen dannet gennem et par delte elektroner
- 2- Kontinuiteten i bindingen og polarisering
- 3- Forholdet mellem polariteten i bindingen og elektronegativitet
- 4- Syrer og baser
- 5- Lewis's definition af syrer og baser
- 6- Betydningen af brintbindinger
- 7- Valenselektronerne er dem, der tillader den kemiske binding at forekomme
- 8- Oktetreglen
- De andre kemiske omdrejninger
- 1- Den første revolution inden for kemi skete mellem 1770 og 1790
- 2- Den anden revolution inden for kemi skete mellem 1855 og 1875
- 3- Den tredje revolution skete mellem 1904 og 1924
- Referencer
Den tredje kemiske revolution refererer til de fremskridt, der blev gjort inden for denne videnskabsgren i det tyvende århundrede, specifikt mellem 1904 og 1924. Nogle af disse var afgrænsningen af begrebet valence, Lewis bidrag vedrørende atomkonfigurationer, kovalente bindinger, syrer og baser, elektronegativitet og brintbindinger.
Det mest repræsentative dokument på dette tidspunkt var monografien af Gilbert Newton Lewis, On the valence and struct of atoms and molecules (Valence and the Structure of Atoms and Molecules), der blev offentliggjort i 1923.
Barbara askins
Egenskaber ved den tredje kemiske revolution
Om valomer og struktur af atomer og molekyler er værket af Gilbert N. Lewis kilden til mange af de nuværende ideer fra elektronisk teori om bindinger og reaktivitet.
Det var det centrale arbejde under den tredje kemiske revolution. Nogle af de mest relevante bidrag i dette dokument er:
1- Bindingen dannet gennem et par delte elektroner
"… den kemiske binding er på alle tidspunkter og i alle molekyler et par elektroner, der holdes sammen…" (Lewis, 1923; citeret af Jensen, 1995. Egen oversættelse).
2- Kontinuiteten i bindingen og polarisering
”… På grund af den store forskel mellem polære og ikke-polære stoffer, kan det vises, hvordan et molekyle kan gå fra en polær ende til en ikke-polær substans i henhold til miljøforholdene. Dette forekommer imidlertid ikke pr. Saltum, men sker gennem umærkelige gradationer… ”(Lewis, 1923; citeret af Jensen, 1995. Egen oversættelse).
3- Forholdet mellem polariteten i bindingen og elektronegativitet
”… Elektronparret, der udgør bindingen, kan findes mellem to atomcentre i en sådan position, at der ikke er nogen elektrisk polarisering, eller det kan være tættere på et af atomcentrene, hvilket giver dette atom en negativ ladning og følgelig positiv ladning til det andet atom… ”(Lewis, 1923; citeret af Jensen, 1995. Egen oversættelse).
Herfra følger det, at det centrale atom generelt er det mest elektropositive, mens de perifere atomer er det mest elektronegative.
4- Syrer og baser
"… definitionen af en syre og en base som et stof, der mister eller får hydrogenioner, er mere generel end hvad vi tidligere har brugt…" (Lewis, 1923; citeret af Jensen, 1995. Egen oversættelse).
5- Lewis's definition af syrer og baser
”… Et grundlæggende stof er et stof, der har et par elektroner, der kan bruges til at fuldføre et andet atom og stabilisere det (…). Et surt stof er et, der kan bruge parret af elektroner fra et andet molekyle til at fuldføre og stabilisere sig selv… ”(Lewis, 1923; citeret af Jensen, 1995. Egen oversættelse).
6- Betydningen af brintbindinger
”… Det ser ud til, at den vigtigste tilføjelse til min teori om valenser ligger i, hvad der er kendt som hydrogenbindinger (…), hvilket betyder, at et hydrogenatom kan bindes til to par elektroner fra to forskellige atomer., så det fungerer som en bro mellem disse to atomer… ”(Lewis, 1923; citeret af Jensen, 1995. Egen oversættelse).
7- Valenselektronerne er dem, der tillader den kemiske binding at forekomme
Valenselektroner forstås som dem, der findes i atomets yderste skal.
8- Oktetreglen
Atomer med to eller flere elektronskaller har en tendens til at miste, få eller dele elektroner, indtil deres yderste skal består af otte valenselektroner. Atomer får således deres stabilitet.
De andre kemiske omdrejninger
William B. Jensen (1995) påpeger, at historien om moderne kemi er organiseret i en model sammensat af tre omdrejninger, der svarer til tre niveauer i diskussionen af ansatte i kemi i dag. Disse tre niveauer er:
1- Det makroskopiske niveau eller det molære niveau (enkle stoffer, forbindelser, opløsninger og heterogene blandinger).
2- Atommolekylært niveau (atomer, ioner og molekyler).
3- Det subatomære niveau eller det elektriske niveau (elektroner og kerner).
Disse tre niveauer svarer til tre forskellige omdrejninger inden for kemi:
1- Den første revolution inden for kemi skete mellem 1770 og 1790
Det gjorde det muligt at afklare begreberne enkle stoffer og forbindelser, varmenes rolle og bevarelsen af masse i ændringer af tilstand og kemiske reaktioner.
I første omgang var denne første revolution resultatet af franskmanden Antoine Lavoisiers værker.
2- Den anden revolution inden for kemi skete mellem 1855 og 1875
I denne periode blev atomvægterne, formlerne for molekylær sammensætning, valensbegrebet og den periodiske lov bestemt.
I dette tilfælde skyldtes revolutionen inden for kemi mange forskeres arbejde, herunder italieneren Stanislao Cannizzaro, Williamson, Frankland, Odling, Wurtz, Couper, Kekulé, blandt andre.
3- Den tredje revolution skete mellem 1904 og 1924
Det gav plads til den moderne elektroniske teori om kemiske bindinger og reaktion. Denne revolution var resultatet af samspillet mellem fysikere og kemikere.
Referencer
- Traitéen for den tredje kemiske revolution. En hyldest til «Valence and the Structure of Atoms and Molecules. Hentet den 3. maj 2017 fra che.uc.edu.
- Den kemiske revolution. Hentet den 3. maj 2017 fra acs.org.
- Chemestry. Hentet den 3. maj 2017 fra clk12.org.
- Chemestry: Revolution eller Foundation? Hentet den 3. maj 2017 fra science.jrank.org.
- Den kemiske revolution i kemestriens historie. Hentet den 3. maj 2017 fra jstor.org.
- Chemestry Revolution. Hentet den 3. maj 2017 fra quizlet.com.
- Kemisk revolution. Hentet den 3. maj 2017 fra eoht.info.