- Digte inspireret af den mexicanske revolution
- 1- Blødt hjemland
- 2- Til Zapata.
- 3 - Fra den fjerne fortid
- 4 og 5- Instruktioner til at ændre verden
- 6- Solen
- 7- Revolution (uddrag)
- 8- Bladfjernelse
- 9-
- 10- Vågn op mexicanere!
- Referencer
De digte den mexicanske revolution havde betydning i et dybt voldelig og ustabil årti i det nordamerikanske land, som ikke havde nogen fred eller politisk stabilitet i næsten to årtier, og blev aldrig det samme igen.
Den mexicanske revolution begyndte i 1910 som et svar på diktaturet i mere end 30 år af Porfirio Díaz; det var en populær bevægelse mod borgerskabet, der dominerede politisk og økonomisk til skade for de fattige og dårligt stillede.
Begivenheder af en sådan størrelse påvirkede naturligvis alle de sociale, ideologiske og kulturelle aspekter af mexicanerne i det tidlige tyvende århundrede, og dette blev derfor afspejlet i deres litteratur og kunstneriske udtryk.
Selvom tiårets tiår fremmet opkomsten af revolutionens roman, revolutionens biograf og maleriet af revolutionen, var det i bestemte tilfælde af poesi, efter visse forskeres mening, ikke den mest populære genre. brugt eller fremhævet.
Dette skyldtes delvis selve strukturen og umuligheden ved at tage en position i et miljø, hvor alle konstant skiftede sider.
Af denne grund var poesien, der ophøjede den mexicanske revolution, måske mere produktiv efter den revolutionære bevægelse og uden for de mexicanske grænser end inden for og i selve kampens varme.
Der har været adskillige forfattere, der blev inspireret gennem den nylige historie af en sådan begivenhed, der skrev odes til den mexicanske revolution og dens hovedpersoner.
Digte inspireret af den mexicanske revolution
1- Blødt hjemland
Forfatter: Ramón López Velarde (1921)
Jeg, der kun sang fra den udsøgte
score af intim dekor, i
dag hæver jeg min stemme til midten af forummet
i form af en tenor, der efterligner
basens guttural modulation for
at klippe et segment til det episke.
Jeg vil sejle gennem civile bølger
med årer, der ikke vejer, fordi de går
som armene på Chuán-kureren, der rodede
La Mancha med rifler.
Jeg vil sige med et dæmpet epos:
landet er upåklageligt og diamant.
Suave Patria: Tillad mig at omslutte dig med
den dybeste jungelmusik, som
du modellerede alt for mig til det
rytmiske slag fra økserne og
hakkespidsfuglene.
Hjemland: din overflade er majs,
dine miner miner fra kongen af mønter, og din
himmel, hegrene i glidepapir
og den grønne lyn af papegøjer.
Børneguden skrev dig en stald
og djævelens oliegifte.
Over din hovedstad flyver hver time
haggard og males på en vogn;
og i din provins, fra uret på uret , at colipavo-duverne svæver,
klokkerne falder som øre.
Hjemland: et lemlæst territorium
er klædt i calico og pyntet
Suave Patria: dit hus
er stadig så stort, at toget går ned ad banen
som en legetøjsbutiksgave.
Og i sæsonens
hubb, med dit mestizo-blik, lægger du
umådelighed over hjerter.
Hvem om natten, der skræmmer frøen,
så ikke, før han lærte om skruestikken, på
armen til sin kæreste, det galante
krutt af artefedt?
Suave Patria: I din torride fest
tænder du polychrome delfiner,
og med dit blonde hår gifter
sjælen sig, stramme vandrere
og dine to tobaksfletninger,
alle mine brændende
race af sirupdansere ved, hvordan de kan tilbyde mjød.
Din ler lyder som sølv, og i din knytnæve er
dens sonorøse elendighed en sparegris;
og i de tidlige morgener i landet,
i gader som spejle, kunne du se
den hellige lugt af bageriet.
Når vi fødes, giver du os notater,
senere, et paradis med kompoter,
og så giver du dig selv et helt
blødt land, skab og fuglehus.
Til det triste og glade siger du ja,
lad dem smage
brodden af sesam på din kærlighedstunge.
Og din bryllupshimmel, at når det tordner
med frenetiske lækkerier fylder os!
Torden fra vores skyer, der bader os
med vanvid, driver bjerget vanvittigt, kalder
kvinden, heler galningen,
inkorporerer de døde, opfordrer til Viaticum
og kollapser til sidst Guds skovhave
på landbrugsjordene.
Storm torden: Jeg hører i dine klager
knogler knække parvis;
Jeg hører, hvad der er væk, hvad jeg ikke har rørt endnu,
og den aktuelle tid med dens kokosnødmaven.
Og jeg hører, når du kommer og går,
o torden, mit livs roulette.
2- Til Zapata.
Forfatter: Pablo Neruda
Da smertene
på jorden forværredes, og de øde tornelunde
var bøndernes arv,
og som i fortiden, de voldsomme
ceremonielle skæg og piskerne , blomst og galopperende ild…
Drunken Jeg tager til hovedstaden Landet rystet med knive, der er
opdrættet i den forbigående daggry ,
bonden fra dens bitre huler
faldt som et afskallet majs på
den svimlende ensomhed, for
at bede chefen,
der sendte mig til at ringe til
Zapata, så var det land og daggry.
Mængden af hans væbnede frø dukkede op i hele horisonten.
I et angreb på farvande og grænser op
til Coahuilas jernfjeder,
Sonoras stjerne sten;
alt kom foran ham,
hans landbrugs storm af hestesko.
At hvis han forlader ranch , vil han vende tilbage meget snart.
Fordel brødet, landet;
Jeg ledsager dig.
Jeg giver afkald på mine himmel øjenlåg,
jeg, Zapata, jeg går med dugen
fra morgenriddere,
i et skud fra nopales
til husene med lyserøde vægge.
små bånd til dit hår, græd ikke efter din Pancho…
Månen sover på sadlerne,
Døden er stablet og fordelt
løgner med soldaterne fra Zapata.
Drømmen skjuler sig under den
tunge natterværs dens skæbne,
sin mørke arkinkubator.
Bålet samler den søvnløse luft;
fedt, sved og natpulver.
… Beruset, jeg kommer til at glemme…
Vi beder hjemlandet om de ydmygede.
Din kniv deler arven
og skuddene og hestene skræmmer
straffe, bødnen til bødlen.
Landet er opdelt med en rifle.
Vent ikke, støvet bonde,
efter at du har svedt det komplette lys
og den pakkede himmel på dine knæ.
Stå op og galoppere med Zapata.
Jeg ville medbringe det, sagde han nej…
Mexico, sult landbrug, elskede
jord fordelt mellem de mørke; Dine svedige centurions
kom ud fra ryggen af majs
til solen.
Fra den sydlige sne kommer jeg for at synge for dig.
Lad mig galoppere ind i din skæbne
og fyld mig selv med krutt og plove.
… Hvad hvis han græder
hvorfor han vender tilbage.
3 - Fra den fjerne fortid
Forfatter: Salvador Novo
Fra den fjerne fortid
på de store pyramider i Teotihuacán,
på teocalis og vulkaner,
på knoglerne og krydsene af de gyldne erobrere,
vokser tiden i stilhed.
Græsblade
i støvet på de kolde grave;
Whitman elskede sin uskyldige og vilde parfume.
Vores helte
er blevet klædt som dukker
og knust til siderne i bøger
til ærbødighed og mindesmærke fra den bedrageriske barndom
og far Hidalgo,
Morelos og Corregidora de Querétaro.
Revolution, Revolution
følger heltene klædt som dukker,
klædt i signalord.
Revolutionens litteratur,
den revolutionerende poesi
omkring tre eller fire anekdoter af Villa
og blomstringen af musserne, lassoens
rubrikker, soldaderaen,
patronbælter og cobs,
seglen og solen, proletarisk
malerbror, corridos og sange af bonden
og de blå overalls i himlen,
de kvalte sirene af fabrikken , og den nye rytme hamre
af arbejdstager brødre
og de grønne pletter af de ejidos
at bonde brødrene
har smidt ud præstens fugleskræmsel.
Pjecer med revolutionær propaganda,
regeringen til tjeneste for proletariatet,
de proletariske intellektuelle til rådighed for regeringen,
radioerne til tjeneste for de proletariske intellektuelle
til tjeneste for revolutionens regering
til uophørligt at gentage sine postulater,
indtil de er indgraveret i proletarernes sind
-af de proletarer, der har en radio og lytter til dem.
Tiden vokser i stilhed,
græsstråler, støv fra grave,
der næppe ryster ordet.
4 og 5- Instruktioner til at ændre verden
Forfatter: Vers tilskrevet Subcomandante Marcos fra Zapatista Army of National Liberation EZLN.
1- Byg en ret konkav himmel. Mal dig selv grønne eller brune, jordagtige og smukke farver. Stænk skyer efter eget ønske.
Hæng forsigtigt en fuldmåne i vest, siger tre fjerdedele over den respektive horisont. På øst begyndte langsomt opstigningen af en lys og kraftig sol. Saml mænd og kvinder sammen, tal langsomt og kærligt til dem, de vil begynde at gå af sig selv. Overvej med kærlighed til havet. Hvil den syvende dag.
2- Saml de nødvendige tavshed.
Smed dem med sol og hav og regn og støv og nat. Skærp en af dens ender med tålmodighed. Vælg en brun farve og et rødt tørklæde. Vent til daggry, og med regnen til at gå, gå til den store by.
Når de ser det, vil tyranerne flygte i terror og løbe over hinanden.
Men stop ikke! Kampen er lige begyndt.
6- Solen
Forfatter: Gutiérrez Cruz
Rund og rød sol
som et kobberhjul,
du ser på mig hver dag
og hver dag ser du på mig stakkels
7- Revolution (uddrag)
Forfatter: Manuel Maples Arce (1927)
Nat indeni
soldaterne
de rev
bryst
populære sange.
(…)
Militære tog
der går til de fire kardinalpunkter, til dåb af blod
hvor alt er forvirring, og berusede mænd
de spiller kort
og til menneskelige ofre;
lyd og kampsport
hvor vi synger revolutionen.
Langt væk, gravid kvinde
de har tigget
for os
til stenkristne.
8- Bladfjernelse
Forfatter: Gregorio López y Fuentes (1914)
Der er mange sjældne ædelstene i himlenes klare glaskasse , som han har klædt i sin rigeste finerie,
og månen sner som om en vandrig hegre
flyver og affyrer fjedrene på dens vinger.
Du står op som en skarp torn
og ser mig i øjet; med din hånd,
som månen, hvilken plet, hvis den bare
blomstrer, en blomst, som du hader i luften, løsner dem.
Du kan se, hvordan kronbladene flygter, og du bliver meget trist,
og du græd og stønner, fordi du ikke kunne få
deres hemmelighed ud; så langsomt
ved siden af dine skuldre fugtigt med månen og asken
"fra din have er det" - siger jeg dig - og jeg lægger min pande tilbage
og åbner dine læber behageligt med smil.
9-
Forfatter: Manuel Maples Arce (1924)
Her er mit
brutale
og multanimøse digt
til den nye by.
Å by alle stramme
med kabler og indsats,
al lyd
fra motorer og vinger
Samtidig eksplosion
af de nye teorier
lidt længere
i rumplanet
for Whitman og Turner
og lidt mere her
om Maples Arce.
Russlands lunger
blæser
vinden i den sociale revolution mod os.
Litterære zip-flys
forstår intet
af
århundredets nye svedige skønhed,
og de
modne måner,
der faldt,
er denne råd,
der kommer til os
fra de intellektuelle kulverter.
Her er mit digt:
O stærk
og mangfoldig by,
lavet udelukkende af jern og stål!
Kajene. Dokker.
Kranerne.
Og
fabrikken sex feber.
Urbe:
Tram-eskorter,
der løber gennem de subversistiske gader.
Butiksvinduerne angriber fortovene,
og solen plyndrer vejen.
På sidelinjen for de
betalte dage med telefonstænger
paraderer de øjeblikkelige landskaber
gennem elevatorrørsystemer.
Pludselig,
åh den
grønne blitz i hans øjne!
Under timens naive blinds
passerer de røde bataljoner.
Den kannibalistiske romantik af Yankee-musik
har gjort deres rede i nakken.
Åh internationale by!
Mod hvilken fjerntliggende meridian
skar den havforing?
Jeg føler, at alt bevæger sig væk.
De falmede skumringer
flyder gennem panoramaets murværk.
Spektraltog, der kører
der
langt væk, puster med civilisationer.
Den utilfredse skare
stænker musikalsk gennem gaderne.
Og nu vil de tyvende borgerlige ryste
ved de strømme , de stjal fra folket,
men nogen skjulte
det åndelige pentagram for sprængstoffet under deres drømme.
Her er mit digt:
Pennanter af jubel i vinden,
brændende hår
og fangede morgener i øjnene.
Åh musikalske by
lavet udelukkende af mekaniske rytmer!
I morgen er det måske
kun den levende ild fra mine vers, der vil
belyse de ydmyge horisonter.
10- Vågn op mexicanere!
Forfatter: Ignacio López Tarso (1966)
Vågn op mexicanere nu
De, der ikke har været i stand til at se,
hvem der udgør blod
for at rejse den anden til magten
Dårlig mexicansk nation!
Hvor slemt din held har været;
Dine børn har stadig mere
ulykke at se dig.
Se på mit kære hjemland,
hvordan det bliver;
At alle hans modigste mænd
sviger dem.
Hvor er Chief Zapata?
At hans sværd ikke længere skinner?
Hvor er Braco del Norte?
Hvad var Don Francisco Villa?
Der var de 3 pelonas der sad i vinduet
La Cuca, La Petra, den skøre fra Soledad
Og så ankom en soldat der ville tage dem
En sagde hvad hvis
den anden sagde hvad ikke
En sagde ja
og til Tinen tog jeg dem
De var ledere først
at de udøvede stål;
Indtil
Don Francisco I. Madero kom til magten,
men hvad blev Madero bedrageret?
Nå, da han kom til magten;
Han
ville ignorere Pancho Villa og Zapata.
Jeg har ikke set en kandidat,
der ikke er en konvencer;
Når de stiger til magten, kender de
ikke en partner.
Zapata fortalte Villa
-Vi har allerede mistet Albur;
Du vil angribe fra nord,
og jeg vil angribe fra syd.
Med dette siger jeg farvel
Hvorfor går vi;
Det er her Corrido slutter:
Vågn op mexicanere.
Referencer
- Katharina Niemeyer. "Det ryster næppe ordet". Mexicansk poesi i lyset af revolutionen. Gendannes fra cervantesvirtual.com.
- Mariana Gaxiola. 3 udsøgte digte om den mexicanske revolution. Gendannes fra mxcity.mx.
- Fra i går til fremtiden: Længe leve Zapata! Og længe leve Zapatista! Gendannes fra zocalopoets.com
- Poesi i Mexico i løbet af revolutionens år. Gendannes fra pavelgranados.blogspot.com.ar.
- Den undergravede eden: digte fra den mexicanske revolution. Gendannes fra elem.mx.
- Verdens digtere. Gregorio López og Fuente. Gendannes fra rincondelpoetasmajo.blogspot.com.ar.
- Mexicansk revolution. Gendannes fra historiacultural.com.
- Mexicansk revolution. Gendannes fra lahistoriamexicana.mx.
- Mexicansk revolution. Gendannet fra es.wikipedia.org.