7 DIGTE PÅ OPRINDELIGE SPROG I MEXICO - LITTERATUR - 2025

De digte er en kunstnerisk del af de oprindelige sprog i Mexico. Nogle af disse sprog er Nahuatl-den vigtigste, Maya, Mixtec, Tzeltal, Zapotec og Tzotzil, blandt andre.

Mexico er et af de lande med den største sproglige mangfoldighed i verden, og taler i øjeblikket mere end 62 oprindelige sprog over hele det nationale territorium. I henhold til officielle statistikker var der i 2005 ca. seks millioner talere for et indfødt sprog i dette land, mens andre kilder viser, at tallet kan nå mere end elleve millioner, hvilket repræsenterer omkring ti procent af den mexicanske befolkning..

Hver måned forsvinder et sprog i verden. Men Mexico har mange sprog, der har formået at overleve over tid, da de tales af et betydeligt antal mennesker, der overføres mundtligt fra generation til generation.

Hvert oprindeligt folk har et sprog og mange varianter af det, med i alt estimeret 364.

Traditionelle digte på oprindelige mexicanske sprog

- Mésiko nilúame sewá (tarahumara)

'Vi ne' inamá sewá aminá wasachí

jawame.

We'kanátame sewá ne tibúma napu

ikí nilú ne neséroma napulegá semá

rewélema kéne gawíwalachi.

Usánisa makói okwá níima alé sewá

jalé e'wéli, jalé kúuchi chí lé 'á

nasítaga leké

'Echi sewá kó ra'íchali jú, napu

o'mána Mésiko ra'icháluwa ra'íchali

si'néame relámuli napu ikiná Mésiko

rejówe, nawajíga napuikiná epó

ayéna chó napuikiná ohké napuikiná

rihchítu, napuikiná gomítu o'mána

Mésiko nawajía lú.

Oversættelse:

Jeg vil se på blomsterne

der stiger i marken.

Jeg vil passe på de forskellige blomster

Jeg vil beskytte alt, hvad der er

for dem at vende tilbage

vores bjerge er smukke.

Der vil være toogtres arter

af store blomster,

andre små, det betyder ikke noget, at de er af former

forskellige

Disse blomster er sprogene

der tales i hele Mexico

synger sprog på tværs af sletterne

af alle oprindelige mennesker, der bor i

Hele Mexico;

og gennem skovene også

i kløfterne og på bredderne

synger over hele Mexico.

Forfatter: Dolores Batista

- Ka yeh pie'y (mixe)

Ku xëëw kidaknë

Kuchëpë'y jatnëp yëh, Yukjotm jäts aamjiotm viddighed

Jäts xjaymiëëtëd.

Ku po'iantaakt, Tsap ix mts

Jäts x'aaxtukt ka pië'y

Madi mtuu mojëp.

Ku xiëëny tyaakt, Duún pitsnëdë ixëm jëën

Nëy duún ixëm kuma'y, N'its xëëw kiäxjëkomë jaduúk o'k.

Oversættelse: Jaguarblomsterne

Når solen går ned

Det bliver en kattedyr af blomster, Rejse gennem jungler og bjerge

For dig at tage det for en nagual.

Under måneskin

Observer himmelhvelvet

Og du vil opdage jaguar-blomster

At hver dag leder dine trin.

Ved daggry, De går ud som ilden, Ligesom i en nattedrøm

Og dagen hilser os igen.

Forfatter: Martín Rodríguez Arellano

- Ti xabú (Zapotec)

Naya ', neza biga'

rendani ti lari quichi '

cayapani chonna guie'xiña'rini

Xti chú nayaca

cayua 'ti xabú

canda 'naxhi guie' riele 'ndaani' nisa

Lu gueela nanda'di '

zadxalu 'nisaluna

Hoved 'lii guxhalelu' lidxilu '

guinaazelu 'ca guie' di '

guicaalu 'naxhi xticani

ne cuidxilu 'naa blik nia' lii

Ra ma 'cayaba nisa luguialu'

naa zutiide 'xabuca

chahuidugá

guidabi ladilu ', guichaiquelu'…

qui ziuu guendariuba ne guenda rini '

Oversættelse: Sæbe

Min venstre hånd

indpakket med hvide handsker

gem tre røde blomster.

Min højre hånd, holder en sæbe

duftende med liljer.

Denne ærlige aften

du vil blive oversvømmet af sved.

Jeg håber du åbner døren for mig

modtag blomsterne

indånder dens aroma

og du inviterer mig til at bade.

Når vandet løber gennem din krop

Jeg glider sæben

blød

til din hud, hår…

langsomt og roligt.

Forfatter: Francisco de la Cruz

- Xatamakgnín kiwi (Totonac)

Xlakata stakkgoy x'akgán, xlakata mastay xtawakat, xlakata maskgakganan.

Wa xpalakata anán xatilinklh kiwi, nima nimakgalanankgoy, nima nilismanikgoy

kakiwín lakatunu.

Tasipanikgonít kxlakgastapukán, tasipanikgonít kxkilhnikán,

tasipanikgonít kxtekgankán.

Skovl kum na'anán akgxkgolh

chu xa tlimink sen.

nastakgwnankgoy laktsu tawan, namawikgoy xtalakapastakni spundet

kxakgspún xakaspupulu kilhtamakú.

Oversættelse: Der er dræbte træer

Fordi dens grene vokser, fordi de bærer frugt, fordi de producerer god skygge.

Derfor er der lamme træer, golde træer, træer, der ikke bliver brugt

at vokse i andre marker.

Såret fra øje til øje,

fra læbe til læbe, Fra øre til øre.

Men så længe der er gamle bjælker

og gryder med regn, små blade vil spire, at fodre fuglenes hukommelse

over ørkenen i dage.

Forfatter: Manuel Espinosa Sainos

- Nonantzin (Nahuatl)

Nonantzin ihcuac nimiquiz, motlecuilpan xinechtoca

huan cuac tiaz titlaxcal chihuaz, ompa nopampa xichoca.

Huan tla acah mitztlah tlaniz:

-Zoapille, tleca tichoca?

xiquilhui xoxouhqui i cuahuitl, loftchcti ica popoca.

Oversættelse: Min moder

Min mor, når jeg dør

begrave mig ved siden af ​​dit bål

og når du skal lave tortillaer, der græder for mig.

Og hvis nogen spurgte dig:

-Lady, hvorfor græder du?

Fortæl ham, at brænden er meget grøn

Og det får dig til at græde med så meget røg

- Bin i tzuutz a chi (maya)

Bin i tz'uutz 'a chi

Tut yam x cohl

X ciichpam zac

Og en og en a ahal

Oversættelse: Jeg vil kysse din mund

Jeg vil kysse din mund

blandt kornmarkplanterne

mousserende skønhed, du skal skynde dig.

- Xmoquixtill 'un mitl (Nahuatl)

Momiu yezcuepontiu, i mitl cuiea 'yeztli'

aman xquita 'quen yezuetzi' maca xcauili 'mayezuetzi', tlamo yeztlamiz pampa yehua 'ica yeztli nemi'

uan a yeztli 'monemiliz.

Neca 'xtichoca'?

uan mixayo 'manocuepa' yeztli '.

Timotlamitoc uan moyezio 'no' tlantoc.

Zan xquita 'tonahli' Uan xquita 'cuacalaqui', uan cuaquiza ', de elsker i motonal

uan xcauili 'mit maya' ipan tonahli '

uan maquiyezquixtiti 'pampa i tonahli'

motonal uan tiquitaz cuacalaquiz tonahli ', chichiliuiz chichiliuiz, uan ​​a chichiltic tlin tiquitaz, iyezio 'tonahli'

Uan moztla '

ocee tonahli 'yez.

Oversættelse: Din pil skyller blod

Din pil skyller blod,

Se nu blodet dræne fra ham, lad ikke blodet løbe ud

hvis ikke, vil blodet slutte, fordi hun lever med blod, og at blodet er dit liv.

Hvorfor græder du ikke Og dine tårer, jeg håber, de bliver til blod.

Du løber tør, og dit blod løber også ud

Gå til solen og se, når den går ned, og når den vises, nu er dette din dag, og lad pilen gå til solen.

Jeg håber, han trækker blod, fordi denne dag er din dag

og du vil se, når solen går ned, den vil rødme, og den røde, som du vil se,

Det vil være solens blod, og i morgen bliver det en anden dag.

Referencer

1. Oprindelige sprog i Mexico. Gendannes fra oprindelige samfund i bevægelse.
2. Indfødte sprog i Mexico og talere fra 2015. Gendannet fra Cuentame.inegi.org.mx.
3. Poesiantologi på oprindelige sprog, første bind af Mexico: forskellige sprog, en enkelt nation. Forfattere på oprindelige sprog AC. Mexico, 2008.
4. Uforglemmelige digte. Gendannes fra codigodiez.mx.
5. Korte digte i Nahuatl, som du skal læse mindst en gang i dit liv. Gendannes fra culturacolectiva.com.
6. Mexicanske digte i tunger. Gendannes fra día.unam.mx.
7. Digte på oprindeligt sprog og deres oversættelse på spansk. Gendannes fraentyipico.com.