DIFRASISME: OPRINDELSE, KARAKTERISTIKA OG EKSEMPLER - LITTERATUR - 2025

Den diphrase er en litterær ressource nahuatl litteratur er at udtrykke en idé at bruge to ord, der er komplementære i den forstand, at være synonymer eller tilstødende repræsenterer ideer. For at betyde "digterens tale" bruger Nahua for eksempel udtrykket itlatol ihiyo ("hans ord, hans åndedrag").

For ideen om sandhed bruger de diphrasism neltilitztli tzintliztli ("grundlæggende sandhed, sandt grundlæggende princip"). Denne trope er blevet defineret som en slags duplikeret homerisk epithet. Imidlertid var denne forfatters navne af en anden karakter: "Achilles den med de lette fødder", "Minerva den med de grå øjne."

På samme måde fremhæver nogle af den metaforiske karakter af diafrasisme. En metafor er en implicit sammenligning mellem to forskellige objekter baseret på en eller flere almindelige egenskaber (dit hårstråle = sort hår).

Selv sammenlignes det også med metonymi eller synecdoche. Metonymi indebærer et sammenhængende forhold (jeg respekterer deres grå hår = jeg respekterer deres oplevelse); synecdoche udviser en relation til inkludering (den spanske krone = monarkiet).

Oprindelse

Oprindelsen af ​​udtrykket diphrasisme findes i værket af far Ángel María Garibay, en af ​​de første lærde af Nahuatl-sproget og kulturen i Mexico, kaldet History of Nahuatl litteratur (1954).

Han er født i Toluca (Mexico) og er blevet betragtet som den mest kompetente ekspert og den højeste autoritet inden pre-spansk litteratur, kultur og sprog.

Garibay skabte således dette ord for at henvise til sammenlægningen af ​​to eller endda tre ord, der skaber en betydning, der ikke er summen af ​​dets dele, men snarere giver en tredje betydning.

Senere i sit arbejde Nøglen til Nahuatl (1978) henviste han igen til begrebet diphrasisme og forklarede, at det er processen, hvor to eller flere ord bruges sammen for at henvise til et enkelt koncept.

Siden da har andre forfattere brugt dette ord til at henvise til dette litterære og retoriske middel i Nahuatl-kulturen. Andre foretrækker imidlertid alternative udtryk, såsom begrebet parallelisme.

Hvad angår selve ressourcen, mener mange, at det er en afspejling af brugen af ​​ideogrammer, der repræsenterede koncepter gennem objekter, der var relateret til den udtrykte idé.

egenskaber

Brugen af ​​diprasisme er ret almindelig i cuicatl (vers), men det er ikke kun begrænset til dette; det findes også i tlahtolli (prosa: ordsæt, tale, fortælling).

Desuden er den relative rækkefølge af de parrede udtryk normalt ufravigelige, og nogle ord vises kun som en del af et leksikalt par, hvor indholdsord er involveret.

På den anden side kan alle typer konstruktioner frembringe diprasisme. For eksempel kan du inkludere to navneord som cententli ontentli, bogstaveligt talt "(med) en læbe, (med) to læber", hvilket betyder "at tale indirekte".

Diphrasisme kan også integreres i den morfologiske struktur, som i a-hua i tepehua-que, hvilket bogstaveligt betyder: "vandets herrer, bjergens herrer" (henviser til byens herrer).

eksempler

Noma nocxi

I denne diprasisme er kroppen undfanget af dens noma (hænder) og nocxi (fødder) dele. Det er en slags synekdoche (tropen for forholdets forhold til helheden). Således 'hånd' og 'fødder' henviser til det unikke begreb 'krop'.

I atl i tepetl

Idéenes forening i denne diprasisme er forskellig fra den foregående: i atl (vand) i tepetl (bakke) Vandet og bakken er ikke relateret til byen på samme måde som hænder og fødder til kroppen.

I stedet for forholdet mellem dele og helheden, har det snarere en sammenhæng mellem sammenhængen. Derfor henviser det til en metonyme.

Xóchitl i cuicatl

I x óchitl (blomst) i cuicatl (sang) kan en anden form for diphrasisme ses. Udtrykket cuicatl fungerer som et synonym (Nahuatl-dikterne var sange).

Nu ser xóchitl (blomst) ud til at fungere mere som en metafor; måske henviser det til skønhed eller delikatesse.

I ixtli i yollotl

Tropen i ixtli (ansigt) i yollotl (guddommeligt hjerte) udtrykker personligheden som harmonien mellem det indre og ydre væsen, personen og samfundet, det jordiske og det guddommelige.

På denne måde er livet processen med at tilpasse disse og korrekt gøre sig til ansigt og hjerte af en harmonisk, åndeligt ledet person med et højere formål.

Kollektive påkaldelser

Nogle diphrasismer fungerer som kollektive påkaldelser, især i sætningerne teteo innan, teteo inta (mor til guderne, gudernes far) og i tonan, i tota (vores mor, vores far).

I modsætning til de foregående eksempler påberåber disse sætninger et par forældre. For eksempel i tonan i tota forud for påkaldelserne af tonatiuh tlaltecuhtli (Solen, jordens herre) og mictlan tecuhtli (Lord of Mictlan):

«Oncan motenehua in tlatolli: start quitlatlauhtiaya Tezcatlipoca, i quitocayotiaia titlacahua, moquequeloa, i iquac miquia tlatoani, start oc ce motlatocatlaliz… til ca oontlama, ca ocontocac i tonan, i tota in mictlan ttiec.

(«Her optages spørgsmålene til Tezcatlipoca, der blev kaldt Titlacahuan, Moquequeloa, da tlahtoahi 'døde, så en anden kunne slå sig ned i… Han vidste, at han havde fulgt vores mor, vores far Mictlan Tecuhtli»).

Referencer

1. Arteaga, A. (1997). Chicano Poetics: Heterotexter og hybriditeter. Berkeley: University of California.
2. Cortés, E. (1992). Ordbog over mexicansk litteratur. Westport: Greenwood Publishing Group.
3. Rodríguez Guzmán, JP (2005). Grafisk grammatik til Juampedrino

   Barcelona- tilstand: Carena Editions.

4. Rios, GR (2015). Udfører Nahua-retorik til civile engagementer. I L. King, R. Gubele og JRAnderson (redaktører), Survivance, Sovereignty and Story: Teaching American Indian Rhetorics, pp. 79.95. Colorado: University Press of Colorado.
5. Chorén, J.; Goicoechea, G and Rull, MA (1999). Mexicansk og latinamerikansk litteratur. Mexico DF: Grupo Redaktionel Patria.
6. Mann, CC (2014). 1491: Amerika før Columbus. London: Granta Books.
7. Pérez, LE (2007). Chicana Art. Durham: Duke University Press.
8. Fabb, N. (2015). Hvad er poesi ?: Sprog og hukommelse i verdens digter. Cambridge University Press.
9. Bassett, MH (2015). Skæbnen for de jordiske ting: Aztekiske guder og gudskroge. Texas: University of Texas Press.