HANS CHRISTIAN ØRSTED: BIOGRAFI, EKSPERIMENTER, BIDRAG - BIOGRAFIER - 2025

Hans Christian Ørsted (1777–1851) var en danskfødt fysiker og kemiker, kendt for at have bestemt den første forbindelse mellem elektriske strømme og magnetfelter. Hans eksperimentelle studier inspirerede andre nutidige forskere, såsom André-Marie Ampère og Michael Faraday, til at udvikle bidrag inden for elektromagnetisme.

Han opdagede også en organisk kemisk bestanddel af peber, piperin, en alkaloid, der efterfølgende er blevet brugt i nogle former for traditionel medicin. Dette fund sammen med dets fremstilling af metallisk aluminium, isoleret ved elektrolyse, var en del af dets vigtigste bidrag på det kemiske område.

Hans Christian Ørsted. Kilde: Christoffer Wilhelm Eckersberg

Som en del af genkendelsen blev navnet Oersted vedtaget for at henvise til den fysiske enhed af magnetfeltstyrke, specifikt i centimeter-gram-sekund-systemet.

Biografi

Tidlige år

Hans Christian Ørsted blev født i Rudkjobing, på den danske ø Langeland, den 14. august 1777. Han var det første barn af Karen Hermandsen og Søren Christian, som var apoteker. Som barn udviklede han en interesse for videnskab, mens han arbejdede med sin far, og formåede at få praktisk viden om grundlæggende kemi.

Hans tidlige uddannelse blev selvlært, ligesom hans bror. I 1793 tog begge indgangsprøverne til Københavns Universitet og formåede at bestå dem med udmærkelse. Der studerede han astronomi, fysik, matematik, kemi og apotek.

I 1796 blev Ørsted anerkendt for sit arbejde i fysik, og året efter modtog han sin grad som farmaceut med stor ære. Senere i 1799 nåede han doktorgraden. Han blev kendt for sin afhandling baseret på værkerne fra filosofen Immanuel Kant, af hvem han var en lidenskabelig forsvarer, med titlen The Architectonics of Natural Metaphysics.

Begyndelse af forskning

I 1800 begyndte Ørsted at undersøge arten af ​​elektricitet og udføre sine første elektriske eksperimenter, mens han var ansvarlig for et apotek. Kort tid før havde Alessandro Volta spredt sin opfindelse af den voltaiske bunke, som var inspiration for flere lærde, inklusive Ørsted.

Han offentliggjorde nogle observationer om syrer og alkalier genereret af en elektrisk strøm. Samme år modtog han et rejsestipend og et offentligt tilskud, hvormed han var i stand til at rejse de følgende tre år gennem Europa og besøge vigtige videnskabssteder såsom Paris eller Berlin.

Det var i Tyskland, han mødte fysikeren Johann Wilhelm Ritter, der hævdede, at der var en forbindelse mellem elektricitet og magnetisme. Ørsted erkendte, at ideen gav perfekt mening, hvis der tages hensyn til Kants tanke om naturens enhed. Fra det øjeblik begyndte han sine undersøgelser inden for fysik med vægt på elektriske strømme og akustik.

I 1806 blev han professor ved Københavns Universitet, ledede et omfattende program i fysik og kemi og etablerede også nye laboratorier på studentcampus. Samme år tog han under sin vinge William Christopher Zeise og gav ham en stilling som konferenceassistent.

I 1812 skrev han et essay, hvor han først udviklede ideer om forbindelsen mellem magnetisme, elektricitet og galvanisme. Ved hjælp af Marcel de Serres oversatte han det til fransk og gjorde det i 1819 kendt på latin under titlen Experimenta circa Efficaciam Conflictus Electrici in acum Magneticam.

I disse år giftede han sig med Inger Birgitte Ballum, som han havde tre sønner og fire døtre med.

Dedikation til elektromagnetisme

Det var i april 1820 under forberedelsen til et aftenforedrag, at Ørsted bemærkede, hvordan en kompasnål afvigede fra magnetisk nord, da den elektriske strøm i et batteri blev tændt og slukket.

Først troede han, at alle sider af et kabel, der bærer en elektrisk strøm, frembragte en bestråling af magnetiske effekter, ligesom lys og varme.

Cirka tre måneder senere, efter yderligere undersøgelse, offentliggjorde han andre fund. Han viste derefter, hvordan en elektrisk strøm producerer et cirkulært magnetfelt, når det strømmer gennem en ledning.

Denne opdagelse genererede en masse videnskabelig forskning inden for elektrodynamik. Derudover tildelte det franske akademi ham 3.000 franc, og Royal Society of London tildelte ham Copley-medaljen.

Siden 1824 var han grundlægger af flere videnskabelige organisationer for at sprede viden om naturvidenskaber, som senere blev Dansk Meteorologisk Institut og Patent- og Varemærkekontoret.

Året efter gav denne danske fysiker endnu et af sine store bidrag til kemi. Det var isoleringen af ​​aluminium for første gang gennem en reduktion af aluminiumchlorid.

Ørsted grundlagde College for Advanced Technology, der senere blev Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 1829.

De sidste år

Ørsted begrænsede sig ikke til videnskabelig forskning, han interesserede sig også for sin tids politik og litterære forfattere.

I 1850 blev en national jubilæum fejret til ære for det 50-årige forhold til Københavns Universitet. I løbet af denne periode fik han en forkølelse, der langsomt forværrede hans helbred.

Den 9. marts 1851 døde Hans Christian Ørsted i København, måneder før hans 74-års fødselsdag. Han blev begravet på Assistens kirkegård. Hans offentlige begravelse blev overværet af fornemme personligheder fra den danske hovedstad, som et tegn på respekt og høj agtelse for hans bidrag i livet.

Han betragtes som en af ​​de største videnskabelige velgørere i sin tid, men han bidrog også meget til den forfatningsmæssige frihed, som Danmark senere ville nyde.

Eksperimenter

Ørsted opdager elektromagnetisme i 1820. Kilde: Illustrerad vetenskap 10/2011

I 1820, da han forsøgte at vise forbindelsen mellem elektricitet og magnetisme, fik han uventet succes. Han demonstrerede empirisk, at en strømførende ledning kan bevæge den kompakte magnetiske nål. Der kan således være interaktion mellem elektriske kræfter på den ene side og magnetiske kræfter på den anden side, som på det tidspunkt var revolutionerende.

Måneder senere beskrev han denne effekt som følger:

”Når de modsatte elektriske kræfter er under omstændigheder, der tilbyder modstand, er de genstand for en ny form for handling, og i denne tilstand fungerer den på magnetnålen på en sådan måde, at den positive elektricitet frastøder syd og tiltrækker kompassets nordpol.; og negativ elektricitet frastøder det nordlige og tiltrækker sydpolen; men retningen efterfulgt af elektriske kræfter i denne tilstand er ikke en højre linje, men en spiral, der drejer fra venstre hånd til højre ”.

Bidrag

Hans eksperiment genererede en masse research om elektrodynamik i hele det videnskabelige samfund. Det inspirerede især den franske fysiker André-Marie Ampère til at udvikle en unik matematisk formel til at repræsentere magnetiske kræfter mellem strømførende ledere.

Nogle historikere betragter det som et vigtigt skridt hen imod et samlet energibegreb, og det var uden tvivl en milepæl, der banede vejen for moderne telekommunikation.

Efter at have undervist i hans teori fortsatte han med mange andre eksperimenter med hensyn til komprimering af vand såvel som af en kemisk karakter. Blandt dem formåede han at demonstrere eksistensen af ​​metalaluminium i aluminiumoxid.

Ørsted var den første moderne tænker, der eksplicit beskrev og navngav tankeeksperimentet. Det er en ressource til fantasien, hvor en række handlinger, der udføres på en figurativ måde, foreslås. Formålet er at forstå, hvordan et fænomen fungerer uden nødvendigt at eksperimentere med det.

Denne danske fysiker dedikerede sig til at sprede videnskabelig viden, fordi hans ideal var, at de var tilgængelige for alle klasser. Til dette skrev han adskillige videnskabelige artikler og artikler, såsom Aanden i Naturen (1845) og Natur-loeren's Mechanische Deel (1847). Han tilbød også kurser og forelæsninger endda for kvinder på et tidspunkt, hvor det var meget usædvanligt.

Blandt hans mest fremtrædende publicerede værker er Videnskaben vores Naturen Almindelige kærlighed (1811), Første indledning til den Almindelige Naturloere (1811), Experimenta circa Efficaciam Conflictus Electrici in acum Magneticam (1819).

Anerkendelser

Hans opdagelse i 1820 gav ham Copley-medaljen fra Royal Society of England samt den bedste matematiske pris i gave fra Paris Institute.

Hæderne manglede aldrig på hans videnskabelige karriere. Han var medlem af det franske institut, evig sekretær for Royal Society of Sciences i København, ridder af den prøyssiske fortjenstorden, af den franske hæderlegion og af den danske orden af ​​Dannebrog samt en statsråd.

Oersted var måleenheden for magnetisk modvilje, som blev opretholdt indtil 1978, hvor det internationale enhedssystem besluttede at ændre det og vedtage Ampere / måleren som officiel.

Til ære for denne videnskabsmand bærer den første danske satellit, der blev lanceret i 1999, hans efternavn.

I øjeblikket kendte forskere to medaljer i navnet Ørsted. En af disse er Oersted-medaljen for bidrag til undervisningen i fysik, der er tildelt af American Association of Physics Teachers. Den anden, udstedt i Danmark af Society for the Diffusion of Natural Sciences, kaldet HC Ørsted-medaljen for danske forskere.

Referencer

1. Hans Christian Ørsted. (2017, 27. juli). New World Encyclopedia. Gendannes fra org
2. Wikipedia-bidragydere. (2019, 14. juli). Hans Christian Ørsted. På Wikipedia, The Free Encyclopedia. Gendannet fra en.wikipedia.org
3. Encyclopædia Britannica (2019, 10. august). Hans Christian Ørsted. Gendannes fra britannica.com
4. NNDB (2019). Hans Christian Oersted. Gendannes fra nndb.com
5. "Oersted, Hans Christian." Komplet ordbog for videnskabelig biografi. Gendannes fra Encyclopedia.com