Jeg overlader dig med de bedste sætninger fra den guddommelige komedie, et værk skrevet af Dante Allighieri og med stor anerkendelse i italiensk og universel litteratur. Det menes, at det måske er skrevet mellem 1304 og 1321.
Dette lange digt var et af de vigtigste værker i overgangen til renæssancetanken, og det er opdelt i tre dele: Helvede, Skærsild og Paradis. Dens struktur består af kanter.
Statue af Dante Allighieri, forfatter af den guddommelige komedie, i Piazza Santa Croce, Firenze, Italien. Kilde: pixabay.com
-Dæmonen er ikke så sort som den er malet.
-Det mere perfekte noget er, jo mere smerte og fornøjelse føles det.
-Der er ingen større lidelse end at huske lykke i tider med elendighed.
-Du der er her, levende sjæl, adskilt fra disse allerede afdøde.
- Elsker mig. Bestem, hvad jeg beder om.
- Jo mere en ting er perfekt, desto mere glæde og smerter føles det.
-Du skal efterlade alle mistanker her; du skal dræbe din fejhed her.
- Lad os gå, da længden af dette eventyr kræver det.
-Jeg er ikke død, og alligevel har jeg mistet livets åndedrag.
- Gå ind, men jeg advarer dig om, at den, der ser tilbage, vender tilbage.
-Jeg kommer fra et sted, jeg længes efter at vende tilbage til.
- Ingen på denne jord var nogensinde så dygtige til at søge det gode eller løbe fra fare.
-Når du lærer at elske et blidt hjerte.
-Der er stadig tre adfærd, der strider mod himlen: inkontinens, ondskab og brutalitet.
- Altid forvirring blandt folk, begyndelsen var byens onde.
-Ikke mindre end at vide, jeg kan godt lide at tvivle mere.
-Etter deres skader kommer grådene forårsaget af den retfærdige straf.
-De, der er meget opmærksomme, lyttes godt til.
- Djævelen er ikke så sort, som de maler ham.
-Vid vidne til en magt, hvis hoved er kronet med sejr.
- Til hvem der gives meget, forventes meget af ham.
-Din sjæl er plaget af grusom frygt.
- Tal kort og tydeligt.
-Tag dovenskab med den ånd, der overvinder enhver kamp, hvis den seriøse krop ikke forhindrer det.
-Vær så fast som et tårn, hvis top forbliver fast mod enhver eksplosion.
-Hvis den nuværende verden kommer til at fortabes, er årsagen i dig, og kun inden i dig vil du være i stand til at søge efter den.
-Det var den tredje indhegning, den for evigt regn, forbandet, kold og tæt: dens regel og kvalitet ændrer sig aldrig.
- Glæd dig, Firenze, når du ser, at du er stor, at havet og jorden klaffer dine vinger, og at dit navn er almindeligt kendt i helvede!
- Å guddommelig hævn, hvor meget du skal frygte af alle, der læser det, der er åbenbart i mine øjne!
-Kærlighed, der klæber sig til det ædle hjerte, det greb den smukke person, de tog fra mig; Jeg er stadig fornærmet af vejen
-Du behøver kun at frygte de ting, der kan forårsage en form for skade; men ikke de andre, fordi de ikke gør noget galt.
-Den fornuftige verden lærer os, at svingene er så meget hurtigere, jo fjernere er de fra centrum.
-I centrum af universet, på det punkt, der er længst fra Gud, blandt isen, der omgiver skyggerne, er Lucifer, kejser for smertens rige.
-Jeg havde allerede rettet mine øjne på hans, og han rejste sig, som om han foragte helvede med brystet og panden.
-Den infernale skorpe, der aldrig ophører, bærer ånderne i byttet. Når de ankommer foran ruinen, der skrig, gråd, klagesang; der spotter de guddommelige kræfter.
- Hvis vrede føjes til det onde, kommer de efter os mere grusom end en hund, der klæber fast til en hare.
-Vi er tabt, og kun i den grad straffes vi, da vi uden håb lever i lyst.
- Til den træthedskrig, som du har med sjælen, det er altid sejrende, at kroppen ikke får den til at indeholde den.
-Se derefter ophøjelsen og storheden i den evige kraft, da så mange spejle gjorde for at formere sig, idet en forblev i sig selv som før.
-Den værdifulde frugt, som alle mennesker ser frem til i forskellige grene, vil give fred til din sultne sjæl i dag.
-Det er en guddommelig ånd, der viser vejen ovenfor uden at spørge, og han skjuler sig med sit lys.
-Når nogen af vores sanser bevarer et stærkt indtryk af glæde eller smerte, vil sjælen koncentrere sig fuldstændigt om det og forsømme enhver anden impuls, den har.
-Komedie skal huskes som en vision om den menneskelige sjels fremgang mod perfektion.
-Den stive retfærdighed, der gør mig ondt, bruger det sted, hvor jeg syndede for at få flere suk til at undslippe.
"En retfærdig sjæl krydser aldrig her, så hvis Charon bliver vred på dig, vil du forstå, hvad det betyder."
-Den verdslige støj er ikke mere end et åndedrag, nu fra den ene side, nu fra den anden, og navnet ændres efterhånden som kursen ændres.
-Kærlighed, der forpligter enhver elsket til at elske, fanget lidenskab i mig så stærk, at det, som du kan se, stadig ikke forlader mig
-Fri er du, at fra vores regioner, den, der talte først sagde igen, for bedre at dø, får du visdom!
-Den onde kærlighed ankom, hvad ondt den søger med sin visdom, og røg og vind bevægede sig med den kraft, som den er udstyret med.
-Hvem er du der sidder på stolen for at dømme langtfra tusind miles med synet af et kort spenn?
-For mig rejser han til den lidende by, for mig går han til evig lidelse, for mig går han til de fordømte mennesker.
-Å blind, ignorant og egoistisk grådighed, som stimulerer det korte dødelige liv og strækker sig gennem hele evigheden.
-Fam er som blomsten, som så snart den spirer, dør og er visnet af den samme sol, der fik den til at rejse sig fra det utakknemlige land.
”Solen går,” fortsatte han, ”og aftenen kommer; stop ikke, accelerer tempoet, mens Vesten ikke foldes.
- Når en af disse nøgler fejler og ikke vender ind i låsen, sagde han, åbner denne indgang ikke.
-Åbn dit sind til det, jeg afslører for dig, og hold det inde; at videnskab ikke udføres uden tilbageholdelse af hvad der er blevet forstået.
-Og jeg blev advaret om denne tortur, helvede af kødelige synder, når fornuft giver plads til lyst.
- Alle dine ting har deres død som dig; flere er skjult nogle, der varer længe, og livene er korte.
- Kom nu, hvad en lang rute venter os. Således fortalte han mig, og dermed fik han mig til at gå ind i det første hegn, som afgrunden omkranser.
- Efterlign ikke lammet, der opgiver sin modermælk, og kæmp for sig selv til glæde!
- Sådan gik jeg ned fra den første cirkel til den anden med mindre plads, og så meget mere smerte, at når grædende bevæger sig.
-Vores fødder var endnu ikke bevæget, da jeg bemærkede, at den mur, der ikke gav retten til at klatre, var lavet af hvid marmor og pyntet med relieffer.
-Manden skal, når han kan, lukke læberne, før han siger en sandhed, der har en lygtone; fordi du risikerer at skamme dig uden at være skyldig.
-Han er Homer, den største af digtere; den satiriske Horacio kommer senere; tredje, Ovid; og sidst, Lucanus.
-Hvordan jeg var frosset og bedøvet, skal du ikke bekymre dig, læser, at jeg ikke skriver det, fordi enhver snak ville være lidt.
-Himmelen og al natur afhænger af det punkt. Han ser den cirkel, der er tættest på ham; Og du ved, hvor hurtigt han bevæger sig på grund af den brændende kærlighed, der driver ham.
- Som ønsker og andre hengivenheder rammer os, tager det form i skyggerne, og det er årsagen, der beundrer dig.
-Bunnen er så mørk, at den ikke afslører noget, hvis du ikke går op på bagsiden af buen, hvor klippen er mere fremtrædende.
-Hvor himmel milits, som jeg nu ser på, bede for dem, der er på jorden bag det uærlige dårlige eksempel!
- Før mig var det ikke en skabt ting, men den evige og evigt hårde. Alle, der kommer ind her, må opgive alt håb.
-Dine ånd angribes af en feig frygt, som ofte lægger mænd under en vægt, der ofte afskrækker dem fra ærefulde handlinger.
-Brother, dit høje ønske skal opfyldes der i den sidste sfære, hvor alle og mine vil blive opfyldt.
-Just i deres skød holder mange, og forsigtigt skyder bogen sent; men dit folk har det i fuld mund.
-Hen som en tanke koger over en anden tanke går tabt, fordi den ene ild blødgør den anden.
-Englen over de mennesker, der er her på mit ansigt, har malet den skam, du synes er frygt.
-Se på det udyr, som jeg er blevet: berømt vismand, red mig fra hende, fordi det får min puls og vener til at ryste.
- Lad ikke frygt stoppe dig, så meget som den måtte, det forhindrer dig ikke i at sænke denne klippe.
Og mens han med en træt vejrtrækning er sluppet væk fra dybden til kysten, vender han sig mod det farlige vand og overvejer.
-Den, der maler der, har ingen til at vejlede ham, men snarere at guide, og fra ham stammer den dyd, der giver rederne sin form.
-Hvor menneskelig race, født til at flyve højt, hvorfor faldt du med bare lidt vind?
- Og gå nu, toscansk, jeg vil mere end at tale med dig og græde; således har sindet vores samtale oversvømmet mig.
-Vi vil kunne se der, hvad vi tror, ikke bevist, mere i sig selv åbenlyst, som er den første sandhed, som mennesket tror på.
-Der den forfærdelige Minos var malende. Ved indgangen undersøger han synderne; dommere og ordrer i henhold til relies.
-Pride, grådighed og misundelse er de sprog, som mennesket kender og lægger mærke til, et travlt af fortvivlelse.
-Jeg er ikke imod, så længe en anmodning er rimelig, bliver handlingen besvaret og uden at være vred.
"Kom nu! Ryst arkene fra denne dovendyr, da det at sidde behageligt eller ligge i sengen er ingen måde at få berømmelse."
-Dette bjerg er den type, at det er vanskeligere at klatre på det i begyndelsen; men når vi går op, bliver hældningen mindre grusom.
-Han bror, vi er alle borgere i en autentisk by; Du siger, at jeg boede i Italien som pilgrim.
"Lad os nu stige ned i den blinde verden," sagde digteren, alle døde, "jeg vil gå først, og du vil komme efter."
-Der er to retfærdige, men ingen lytter til dem; de er grådighed, stolthed og misundelse, de tre fakler, der brænder i brysterne.
-Kærlighed og fornuft, i dødelige, af grunde, du kender, har de vingerne af forskellige fjer.
"Åh, dumme bekymringer med dødelige!" Hvor svage er grundene, der får os til ikke at tage vores flugt fra jorden!
- Så meget ære dine formuer reserver for dig, at den ene del og den anden vil sultne efter dig; lægge græsset yderligere fra geden.
-Se på, hvordan han lavede ryggen på brystet: han ville se meget frem, han ser tilbage og går baglæns.
-I runden fortsætter vi vores rute og taler om andre ting, som jeg ikke tæller; og da vi kom til det sted, hvor vi stak af, fandt vi Pluto: fjenden.
-Midt på mit livs måde, jeg befandt mig i en mørk skov, da jeg havde mistet min vej.
-Hjerte, du har gjort mig så ivrig efter at begynde at gå, med at du har fortalt mig, at jeg allerede er vendt tilbage til det første formål.
-Du fremstiller en religiøs, fra hvilken du er født til at bære et sværd, og en konge, som du kan lide prædikener fra; og dermed går hans rute tabt.
-Tykke hagl, og beskidt vand og sne falder gennem den dystre luft; jorden stinker, når den modtager.
-Høj fantasi mangler; mere og min vilje og mit ønske blev som hjul, som det fremdrev. Den der bevæger sig solen og stjernerne.
- De kom før kristendommen, og de tilbad ikke behørigt Gud: til disse sådanne tilhører jeg selv.
-Med terror, der omgiver mit hoved, sagde jeg: «Master, hvad er det, jeg hører, og hvem er disse, der smerter mister?
-Å dig, lyst, at dødelige drukner i dit skød uden at være i stand til at tage deres øjne ud af dine bølger!
-Himmelen kalder dig og kredser omkring dig og viser dens udødelige skønhed, og du ser på jorden; og så straffer den, der ved alt, dig.
-Dagen, hvor mennesket tillader ægte kærlighed at vises, ting, der er gjort godt, vil blive forvirret, og alt det, som vi troede var korrekt og sandt, vil blive vendt.
-Hvor forsigtige skal mænd være sammen med dem, der ikke kun kender værker, men også tænker indeni!
- Tag din oprindelse i betragtning. Du blev ikke skabt til at leve som vilde mennesker, men for at følge dyd og viden.
-Er du Virgilio, og den springvand, fra hvem strømmer en sådan flod af veltalenhed? Du er min model og min lærer; den eneste er dig, fra hvem jeg tog den smukke stil, der har givet mig ære.
-Der er bag en dæmon, der åbner os, så grusomt, for sværdet, hver af disse rækker underkaster sig.
-Du tester, hvor bittert andres brød smager, og hvor svært det er at gå op og ned på andres trapper.
-Efter lange uenigheder skal der være blod, og den vilde side vil uddrive den anden med store lovovertrædelser; så er det nødvendigt, at denne falder, og den anden stiger.
- Overvej din afkom: du er ikke færdig med at leve som brutes, mere for at opnå dyd og videnskab.
-Det vides, hvor lidt den brændende kærlighedsflamme varer hos kvinder, når udseendet og hånden ikke er i stand til kontinuerligt at give den liv.
- Spørger du mig ikke, hvilke spiritus er det, du ser? Jeg vil have dig til at vide, før du fortsætter, at de ikke syndede: og selvom de har fordele, er det ikke nok, fordi de er uden dåb.
-Kendskab til nogle er godt; Det vil være bedre for resten at forblive tavs, for så mange som der er, tiden er kort.
-Alle de andre, som du ser her, var skumme af skandale og skisme i live, og er således revet i stykker.
-Denne elendige held har de triste sjæle fra disse mennesker, der levede uden herlighed og uden berygtelse.
-Sjælene er blandet med den berygtede kor af engle, der ikke gjorde oprør, ikke ud fra loyalitet overfor Gud, men for dem selv.
-Gammel berømmelse i verden kalder blinde, mennesker er grådige, misundelige og arrogante: slippe altid af med deres skikke.
-Alle ting holder en orden mellem dem, og derfor får formen universet til at ligne Gud.
-Hvis grådighed råber på dig for andre ting, vær mænd og ikke tåbelige får, så ikke jøder håner!
- Din egen hukommelse former en frygt. Døden kan næppe være mere bitter end dette sted!
-Når en grusom sjæl har forladt kroppen, som den har adskilt, sender Minos den til den syvende grav.
-I dybden af sådan sorg bevæger tungen forgæves; sproget i vores hukommelse og vores sanser mangler sit eget ordforråd for sådan smerte.
-Se hvordan jeg river mig! Og se, hvor mishandlet Muhammed er! Foran mig vender Ali, grædende, marcherer, ansigtet fra nakken til forspændet.
-Jeg er englelsk kærlighed, der spreder den høje glæde, der er født fra livmoderen, som var ly til vores ønske; og jeg vil gøre det, himmelens dronning, så længe du følger din søn og gør den sfære, hvor du bor hellig.
-Dagen forlader, den mørke luft til de væsener, der bebor jorden, fjernede deres træthed; og jeg forberedte mig kun på at opretholde krigen, mod stien og mod den lidelse, som mit sind vil fremkalde uden fejl.
-Manden, der falder i søvn, finder aldrig sin berømmelse, og hans ønsker og liv vil passere som en drøm, og sporene fra hans minder vil falme i tide, som røg i luften.
-Uden du har sagt det, har jeg forstået dit ønske bedre, end du har noget sandt; fordi jeg ser det i det ægte spejl, der afspejler sig selv i andre ting, men de andre deri reflekteres ikke.
-De store vismænd siger, at føniks dør og derefter genfødes, når de fem århundreder nærmer sig: ikke byg eller græs græsser i livet, men røgelse, tårer og amomo og dør blandt tuberose og myrra.
-Jeg så mange besætninger af nakne sjæle, alle grædende, fulde af elendighed og i forskellige stillinger: nogle mennesker lå ansigtet op; bølgende, nogle sad, og andre gik uophørligt.
-Der er love, men hvem administrerer dem? Ingen, fordi hans hyrde tygger måske slynget, men hans hov kløver ikke; og de mennesker, der ved, at deres guide kun har tendens til det gode, de spiser.
- Vent ikke, mand, til at dømme som en, der værdsætter den hvede, der er sået, før den er modnet; at brambles jeg har set komponere, når de om vinteren var ru og stive.
-For din skyld, tænker og beslutter jeg, at du kommer efter mig, og jeg vil være din guide, og jeg vil tage dig til et evigt sted, hvor du vil høre det desperate skrig, og du vil se de gamle skygger, der råber den anden død.
- Af alt hvad du har set, siden vi gik gennem den dør, hvis tærskler nægtes nogen, har du ikke set noget mere bemærkelsesværdigt end den nuværende flod, der slukker flammerne, før du rører ved den.
-Salvation skal stamme fra forståelse, og forståelse kommer fra rigelig erfaring, som skal opnås gennem disciplinen til at forme vores absolutte opmærksomhed.
- Bare til et sind, ved ens egen skam eller af den andres generede, vil det være pludseligt, hvad du siger. Fjern alle løgne og afslør, hvad du har set; og lad de mangede klø.
-Vi klatrede, ham først og jeg senere, indtil en rund åbning åbnede foran os, og jeg så de smukke ting, himlen huser, og vi gik ud for at se stjernerne endnu en gang.
-Det brød min sindes dybe søvn en stor torden, så at ligesom en person, der vågner med magt, kom jeg mig, det genoprettede syn, jeg vendte tilbage omkring og ville vide, hvor jeg var.
-Livet er en "tårens dal", en periode med prøvelser og lidelser, en ubehagelig, men nødvendig forberedelse til efter døden, hvor mennesket kan forvente lykke.
-Kvinde, der giver styrke til mit håb, og for min frelse har du holdt ud med at gå på helvede, af så mange ting, som jeg har set her, din kraft og din nåde, dyde og nåde, jeg genkender.