LEÓN FELIPE: BIOGRAFI, STIL OG VÆRKER - LITTERATUR - 2025

León Felipe, rigtigt navn Felipe Camino Galicia de la Rosa (1884-1968), var en spansk digter, der var kendetegnet ved ikke at have besiddelse af specifikke kvaliteter i en bestemt litterær bevægelse. Hans poetiske arbejde var af personlige nuancer, der hovedsageligt var rettet mod begivenhederne i et samfund, der manglede retfærdighed.

Først var León Felipes skrifter korte med hensyn til udvikling af argumenter og form; sådan er tilfældet med hans arbejde Vers og bønner af vandreren. Senere gik han over for moral efter at have læst forfattere som Walt Whitman og Antonio Machado.

León Felipe, monokrom repræsentation. Kilde: Gabriel Sozzi. Det er et værk afledt af et fotografi, der blev offentliggjort i 1963 (León Felipe, 1963. Komplette værker. Buenos Aires: Redaktionel Losada) Public domain

Digteren var en mand med gennemtænkte ideer med tegn på oprør, og han vidste, hvordan han skulle udtrykke de bekymringer, han havde omkring sit land gennem sine tekster. Oprigtighed, solidaritet, smerte og fortvivlelse var virkelige følelser i et samfund, der blev ham til poesi.

Biografi

Fødsel og familie

León Felipe blev født i en velhavende familie den 11. april 1884 i Tábara kommune. Hans forældre var Higinio Camino de la Rosa, der fungerede som notar, og Valeriana Galicia Ayala. Ægteskabet havde seks børn under deres pleje.

León Felipes barndom og ungdom

León Felipes barndomsår blev flyttet, hans forældres forskellige aktiviteter fik familien til at ændre adresse ved flere lejligheder. Han boede i flere år i Salamanca og Santander, i den sidstnævnte by studerede han grundskole og gymnasium.

I 1900, 16 år gammel, begyndte den unge mand sine studier på universitetet i Valladolid. Han besluttede sig for apotek, fordi det var kortvarigt, og til dels også for at behage sin far. Han uddannede sig i 1905 efter at have fortsat sine studier på det centrale universitet i Madrid.

At være farmaceut var ikke godt for León Felipe. Han begyndte at have en smag på breve, så han udsatte sit ophold i den spanske hovedstad. Der deltog han i litterære sammenkomster og skuespil, og lidt efter lidt blev han en selvlært digter.

Bag tremmer

Den daværende universitetsstuderende og digteres lærling vendte tilbage til Santander, og uden opmuntring eller succes etablerede han to apoteker. Elendigheden kom ind i hans liv, da hans far døde, og han havde heller ingen penge til at betale det lån, han havde anmodet om. I 1912 forlod han alt og gik for at lave teater med nogle komiske skuespillere.

I en kort periode smilede livet igen til ham, han turnerede i forskellige spanske byer, indtil retfærdigheden fandt ham. Han blev taget i fængsel for at have begået bedrageri, han tilbragte omkring to år i fængsel. At være bag søjler forbandt ham mere med litteratur.

León Felipe udnyttede tiden til at læse klassikere som Don Quixote og eksperimenterede også med sine første breve. I 1916 blev han frigivet, og han prøvede igen at udøve sit professionelle liv som farmaceuter. Han gik til Vizcaya og begyndte at offentliggøre sine skrifter.

Oplevelser og erfaringer

I 1918 tog digteren beslutningen om at vende tilbage til Madrid, det var en vanskelig periode, økonomisk smilede ikke livet over ham. Han overlevede knap nok på et par oversættelsesjob og korte apotekjob. Et år senere skrev han sin første bog og begyndte at bruge navnet León Felipe.

Felipe var i to år hospitalsadministrator i den daværende spanske koloni Ækvatorialguinea, derefter gik han til Mexico. I det aztekiske land underviste han på sommerskolen på University of Mexico og mødte professor Berta Gamboa, som han giftede sig med i 1923.

I en periode boede forfatteren i USA, hvor han tjente som professor i spansk ved Cornell University i New York. Det var en tid med vækst som forfatter, og med at komme og rejse fra Spanien faldt han også med intellektuelle af staturen af ​​Federico García Lorca.

Eksil og død

León Felipe var måske en af ​​de få spanske forfattere, der efter udbruddet af borgerkrigen i 1936 kunne forblive i sit land indtil slutningen af ​​1937. På det tidspunkt sympatiserede han med republikansk politik og skrev også nogle værker som La insignia.

Da han forlod Spanien, stoppede han i Paris og tog derefter vej til Mexico. Under turen til sin nye destination skrev han The Clown of Slaps, senere El hacha, The Great Responsible og Spanish of Exodus and Crying, han blev også stemmen for de republikanske landflygtige.

León Felipe rejste foruden at være forfatter og digter uden for sit hjemland også til Amerika og holdt foredrag og lavede oversættelser og tilpasninger af historier til tv-produktioner. Han døde den 18. september 1968, efter at enkeevnen efterlod ham næsten uden styrke.

Stil

León Felipes litterære stil blev kendetegnet ved oprigtighed og klarhed i hans vers med hensyn til den kritik, han fremsatte på hans tids samfund og politik. Tilsvarende har mange af hans digte filosofiske elementer og viser en vis nåde og magi.

Først var hans arbejde intimt, åndeligt og med en dosis subjektivitet, senere ville han forbinde med nogle surrealistiske elementer. Derefter gik han gennem bogstaverne til at kæmpe for de ulykker, som det spanske folk gik igennem, og viste hans solidaritet.

Senere gav digteren sig selv opgaven med at give en fortolkning til menneskeheden og universet fra et guddommeligt perspektiv. Hans sidste værker lignede de første med hensyn til stof, og han viste sig med mere modenhed og styrke.

Hyldest til León Felipe på hundredeårsdagen for hans fødsel. Kilde: Antramir, fra Wikimedia Commons

Med hensyn til strukturen i sit værk gav forfatteren ikke meget vægt på meter og rim. Hans opmærksomhed var fokuseret på at give poesien en markant rytme. Samtidig spillede han med kombinationen af ​​vers og prosa samt dialog, der bragte moderne træk.

León Felipe var en digter af berettigede poetiske ressourcer. Selvom han blandt andet udråb, symboler, tilbagefald, spørgsmålstegn, vidste han, hvordan og hvornår han skulle bruge dem. Intet var til ren dekoration. Endelig var hans poesi også ydmyg og veltalende.

Afspiller

Selvom León Felipe kom sent til at skrive, var hans arbejde rigeligt og frugtbart, selvom mange betragter det som glemt i dag. Politik, spiritualitet, kirke, religion, religion, moral eller sandhed var emner af interesse for ham. Her er hans vigtigste værker:

Oversættelser til vers

De skilte sig ud: de hule mænd (1940), en oversættelse af værket De hule mænd, af den britiske forfatter TS Elliot. Han oversatte også Song of my self af den amerikanske forfatter Walt Withman til hans største indflydelse med titlen Sing to myself (1941).

Hans arbejde på dette område var omfattende, han beskæftigede sig med stor engagement i det engelske renæssanceteater. Hvor mange af hans værker er, er det ikke, som det er tilfældet med Don't burn the lady, og de kendte stykker har ikke nøjagtige datoer for færdiggørelse.

Poesi

Blandt dem har vi følgende værker:

- Vers og bønner af vandrer (1920 og 1929).

- Slip en stjerne (1933).

- Emblemet. Revolutionær poesi (1937).

- Emblemet. Diktale (1937).

- Klovnen af ​​smækkerne og rørfiskeren (et digt med tragisk indhold udgivet i 1938).

- Øksen (1939).

- Spansk af udvandringen og gråd (1939).

- Den store ansvarlige (1940).

- Øglerne (1941).

- Den promethiske digter (1942).

- Du vinder lyset (1943).

- Parabel og poesi (1944).

- Broken Anthology (1947).

- Kald mig en publican (originaltitel Wayfarers vers og blasfemier, udgivet i 1950).

- Hjortene (1958).

- Fire digte med epigraf (1958).

- Som dig (1962).

- Hvad blev der af kong Don Juan? (1962).

- Åh denne gamle og ødelagte violin! (1966).

- Israel (1967).

- Åh mudder, mudder (1967).

- Verses del merolico eller del sacamuelas (1967).

- Brev til min søster Salud (1968).

- Rocinante (1968).

Teater

León Felipe tog nogle trin i teatret med et selskab af tegneserie skuespillere, og det var en kunst, der fascinerede ham. Så han dedikerede sig også til at skrive nogle teaterstykker, ud over forskellige tilpasninger til dramatikens skuespil William Shakespeare.

Blandt hans originale værker var æblet (1951) og El juglarón (1961). Tilpasningerne var Macbeth eller morderen af ​​drømmen, Othello eller det fortryllede lommetørklæde, og det er ikke lam… det er lam.

Kort beskrivelse af de mest repræsentative værker inden for poesi

Wayfarers vers og bønner

Monument til León Felipe i Tábara, hans by. Kilde: Dilema, fra Wikimedia Commons

Dette værk blev skrevet af León Felipe i 1917 og udgivet tre år senere. År senere kom endnu et bind ud. Det var digte med enkle temaer og af en intim og personlig karakter, den anden udgave afslørede daglige oplevelser. Her begyndte Walt Whitmans indflydelse at blive bemærket.

Fragment

”Hvad er en skam

at jeg ikke kan synge på den sædvanlige måde

af denne tid det samme som digterne, der synger i dag!

Sikke en skam

at jeg ikke kan synge med en hes stemme

de strålende romanser

til landets herligheder!…

Imidlertid, I dette land af Spanien

og i en by i La Alcarria

der er et hus, hvor jeg er en kro

og hvor jeg låner, et fyrretræbord og en halstol… ”.

Slip en stjerne

Dette digt er fra det stadie, hvor forfatteren gik gennem De Forenede Stater. På spansk betyder det at droppe en stjerne. I dette værk blev enkelheden lagt til side, og forfatteren fortsatte med at udtrykke mere surrealistisk indhold. Det er en søgen efter lys, håb, efter en genforening med menneskeheden.

Fragment

”Hvor er fødselsstjernen?

Jorden, der vokser op, er stoppet i vinden…

Verden er en spilleautomat

med en rille i himlen, på hovedet af havet…

Slip en stjerne!

Tænd for verdens nye musik med din hånd, morgendagens søfartsang, den kommende salme af mænd… ”.

Spansk af udvandringen og gråd

León Felipe ville med dette arbejde skildre situationen, som spaniere levede i eksil. Det var også en afspejling af hans egen oplevelse som eksil i Mexico, af omskiftelserne, ensomheden, tristheden og også usikkerheden i lyset af hvad der skal leves.

Fragment

”Spansk fra gårsdagens udvandring

Og spansk fra dagens udvandring:

Du redder dig selv som en mand

men ikke som spansk.

Du har intet land, ingen stamme. Hvis du kan, synk dine rødder og dine drømme

i det økumeniske regn af solen.

Og stå op… Stå op.

At måske manden i denne tid…

Han er lysets bevægelige mand, af udvandringen og vinden ”.

Øksen

Dette værk blev skrevet i eksil, det var produktet af et land krænket af krig, og af en forfatter, der altid var kritisk og sløv i lyset af hans lands virkelighed. De følelser, der reflekteres, er vrede, had, intolerance og manglende kærlighed i et delt samfund.

Fragment

"Hvorfor sagde I alle

at der i Spanien er to sider, hvis der ikke er andet end støv her?…

Her er intet andet end støv

støv og en gammel øks

uforglemmelig og destruktiv, der vendte sig og drejede

mod jeres meget kød

når rævene omgiver dig.

Hvilken gammel gift floden bærer

og vinden, og brødet på dit plateau, der forgifter blodet, foder misundelse

vedtage fratricide

og dræb ære og håb! ”.

Den store ansvarlige

Det var et andet af León Felipes værker skrevet uden for Spanien. De er et sæt af digte, der handlede om livet, de sociale og politiske forhold i deres land, havde en baggrund af behovet for forandring og transformation, nogle af skrifterne var allerede kommet til live i andre publikationer.

Fragment

”Digteren er den store ansvarlige.

Den gamle bjælke, der kom under

snart blev det understøttet af en sang,

det blev understøttet på en psalm…

Når alt kollapset i Spanien, er det allerede

vejr, før blodet, digterne knælede foran støvet… ”.

Referencer

1. Ruiz, R. (2018). Leon Felipe. Spanien: Hvad skal jeg læse. Gendannes fra: que-leer.com.
2. León Felipe, den gående digter. (2018). Spanien: Banner. Gendannes fra: estandarte.com.
3. Leon Felipe. (2019). Spanien: Wikipedia. Gendannet fra: wikipedia.org.
4. Plaza, A. (2014). Leon Felipe. (Nej): Vejledningen. Gendannes fra: lengua.laguia2000.com.
5. Tamaro, E. (2019). Leon Felipe. Spanien: Biografier og liv. Gendannes fra: biografiasyvidas.com.