VIDENSKABELIGT SPROG: EGENSKABER, FUNKTIONER, TYPER - VIDENSKAB - 2025

Det videnskabelige sprog er en form for sprog, der er kendetegnet ved dets formalitet og brug af symboler og videnskabelige vilkår. Det bruges til transmission af specialiseret eller videnskabelig viden. Det overføres normalt gennem skriftlige meddelelser og skal understøttes af pålidelige kilder og videnskabelig-tekniske demonstrationer.

Videnskab kræver brug af specielle sprogkoder for at differentiere sig fra det sproglige samfund; der er endda specialiseret sprog til de forskellige videnskabelige discipliner. Hver gren af ​​videnskaben bruger sin egen jargon eller sprogkoder: medicin, biologi, teknologi, astronomi, matematik, fysik osv.

På trods af de semantiske forskelle mellem videnskaberne er der dog nogle grundlæggende eller fælles kendetegn ved det videnskabelige sprog. Videnskabeligt sprog bruger bestemte udtryk om det emne, det taler om, så meget, at det specielle leksikon, der bruges i videnskabelige tekster, er dets hovedkarakteristik.

Denne type sprog er også kendetegnet ved dens objektivitet, klarhed, præcision og nøjagtighed. Der er ikke plads til personlige meninger eller følelser. På denne måde undgår videnskab tvetydigheder og misforståelser.

egenskaber

Upersonlig

Undgå at bruge første person ental (I) eller flertal (vi), der er beregnet til at formidle dens objektive karakter.

objektiv

Han afgiver heller ikke personlige meninger; dvs. at man undgår brugen af ​​subjektive elementer. Det er baseret på observationer om de opnåede resultater gennem videnskabelige tests.

Kortfattet

Sig hvad du vil sige, brug kun det nødvendige antal ord.

Præcis

Han er omhyggelig med at sige nøjagtigt hvad han vil sige. Brug stik til at udføre enkel sætningssekventering såvel som enkle verbetider.

Klar

Det er forståeligt for den type publikum, det er rettet mod. Den nøjagtighed, hvormed fakta eller bevis er præsenteret, er, hvad der giver en artikel eller videnskabelig diskurs bevisværdi og ægthed.

Derudover er der andre karakteristiske træk ved det videnskabelige sprog:

- Behandler eller informerer om et specifikt emne.

- Det er rettet mod et ekspert publikum inden for emnet.

- Det kan være vanskeligt at forstå for dem, der ikke er eksperter på emnet.

- Brug sprogkoder og specifik terminologi.

- Høj densitet eller terminologisk specialisering.

- Lavt niveau af perifras eller unødvendig brug af ord. Han bruger heller ikke retoriske ornamenter.

- Hyppig brug af akronymer, der spænder fra et eksplicit niveau (navn) til et hermetisk niveau (forkortelsen).

- Brug et unikt ordforråd (monosemisk sprog) for at undgå forskellige fortolkninger. Teknologierne og neologismerne, den bruger, tolererer ikke andre former, såsom polysemi, synonym og homonymi. Dog skaber det neologismer ved sammensætning og afledning.

- Lån leksikaler og brug grafik og tegninger til forklaringer.

- Den henviser nøje til genstanden eller emnet, det handler med. Han bruger denotative sprog og nægter at bruge skråt sprog.

-Brug diskursive elementer som: definition, beskrivelse, demonstration, udtale, forklaring og karakterisering, uden at involvere personlige positioner.

- I skrivningen dominerer den nuværende tid sammen med den vejledende stemning. Den bruger masser af navneord og meget få adjektiver.

- Det er universelt; der er derfor ikke noget særligt i brugen af ​​videnskabelige termer såvel som i eksemplificeringerne og de metodologiske konventioner.

- Tidligere havde det videnskabelige sprog en næsten total afhængighed af latin og i mindre grad af græsk. På nuværende tidspunkt er engelsk det sprog, der er mest brugt i videnskabelig diskurs, skønt det i begyndelsen af ​​det 20. århundrede var tysk sammen med latin.

Funktioner

Videnskabeligt sprog udfører meget præcise funktioner som et middel til videnskab. Som allerede nævnt er det præcist, nøjagtigt og objektivt. Dets funktioner inkluderer:

Send information

Det overfører specifik viden til et publikum og repræsenterer samtidig en bestemt videnskabelig disciplin.

Udtryk argumenter

Det går til det konkrete, afslører det pågældende emne og udvikler hvert af argumenterne uden pryd.

Metalinguistics

Videnskabelige og tekniske tekster skaber og genskaber deres egen terminologi. Af denne grund er de ofte nødt til at forklare betydningen af ​​de udtryk, der bruges til at undgå tvetydigheder eller forvrængninger. Nogle af ordene i videnskabelig terminologi har ingen betydning i sprogets ordbøger.

typer

Videnskabeligt sprog kan klassificeres efter de forskellige typer ord, det bruger. Der er videnskabelige ord, der blev oprettet specifikt til brug af videnskab. F.eks. Fotosyntese, elektrolyse og mitose.

Ligeledes er der daglig brug af ord, der bruges i videnskabeligt sprog til at henvise til visse fænomener eller handlinger inden for videnskab, men de bruges også i andre sammenhænge; for eksempel: træning, frastøt, naturlig eller kontrakt.

Forskere taler ikke et andet sprog end det, de bruger til at kommunikere i deres daglige liv. Forskellen er, at de i deres arbejde bruger speciel og specifik terminologi til at håndtere videnskabelige spørgsmål.

De bruger generiske udtryk med specifik betydning for videnskab og specialiserede udtryk typiske for videnskabelig jargon.

I henhold til oprindelsen af ​​de tekniske forhold, det bruger, kan det videnskabelige sprog klassificeres til:

Almindelige sprogord med forskellige betydninger

For eksempel: masse, kraft, magt, inerti, materie, protokol, rutine.

Betegnelser af græsk eller latin oprindelse (enkel eller sammensat)

For eksempel: hovedpine, anatomi, polygen, petrologi.

Ord dannet med latinske eller græske rødder

For eksempel: anorexia, pustule, atom.

neologismer

For eksempel: Anglicismer (standard, stress) og gallicismer (flag).

eksempler

Et eksempel på en tekst skrevet på journalistisk sprog og den samme tekst skrevet på videnskabeligt sprog:

Eksempel 1

Journalistisk tekst

Nylige journalistiske rapporter tyder på, at der er bevis for, at forbrug af det kunstige sødestof Aspartame kan fremskynde type 2-diabetes i den menneskelige krop.

Denne type diabetes er forårsaget af insulinmangel, da kroppen ikke er i stand til at producere den til at behandle blodsukkeret.

Cientific tekst

Bevist bevis tyder på, at forbrug af det kunstige sødestof Aspartam forårsager insulinresistens og type 2-diabetes.

Eksempel 2

En tredjedel af jordoverfladen er dækket med kalkholdig jord. I det nuværende arbejde demonstreres virkningen af ​​kemiske forbindelser baseret på mesosulfuron-methyl og iodosulfuron-methylnatrium på denne jordtype.

Eksempler på videnskabelige termer

- Deoxyribonukleinsyre (DNA).

- Bioteknologi (biologisk teknologi)

- Cycloheximid (kemisk forbindelse til at bremse cellecyklussen)

- Kromosom (struktur i cellekernen, der bærer DNA)

- Diploid (kerne med to sæt kromosomer)

- Enzym (proteinmolekyle)

- Fedtsugning (kirurgisk teknik til fjernelse af fedt fra kroppen)

Referencer

1. Egenskaber ved videnskabeligt sprog (PDF), hørt fra files.sld.cu
2. Eksempler på videnskabelige termer. examplede.com
3. Typer af videnskabeligt sprog. Konsulteret fra community.dur.ac.uk
4. Anglisismer i videnskabelig litteratur, hørt fra revistaneurocirugia.com
5. Eksperimenter med videnskabeligt sprog. Konsulteret af theguardian.com
6. Specielle sprog 2: Teknisk og videnskabeligt sprog. Konsulteret fra sites.google.com
7. Videnskabeligt sprog bliver mere uformelt. Konsulteret af nature.com