MORISK ROMAN: OPRINDELSE, KARAKTERISTIKA, REPRÆSENTANTER OG VÆRKER - LITTERATUR - 2025

Den mauriske roman er en litterær genre, der beskæftiger sig med forholdet mellem maurerne og de kristne i Spanien i det 16. og 17. århundrede. Denne type roman var baseret på virkelige begivenheder for at fortælle idealistiske historier om, hvordan forholdet skulle være mellem spaniere, der var splittet efter deres religiøse overbevisning.

Maurofilia eller Islamophilia er beundring for alt, der er relateret til maurisk kultur, så dette udtryk er normalt relateret til den mauriske roman: gennem disse historier, hvis hovedpersoner tidligere var muslimer, egenskaber og værdier for dem, der praktiserede Islamisk religion.

Ginés Pérez de Hita, forfatter af bogen, hvis omslag vises på billedet, var en af ​​hovedrepræsentanterne for denne genre. Kilde: Автор книги Хинес Перес де Ита

Den ridderlige karakter og temaer relateret til religion og kærlighed gør den mauriske roman til en del af, hvad der betragtes som den spanske litteratur guldalder.

Oprindelse

Den mauriske historie blev født i perioden efter, hvad der er kendt som den spanske genoptagelse (8. til 15. århundrede), hvor de spanske katolske konger gendannede det halvø, der erobrede af maurerne i det 8. århundrede.

I løbet af denne genoptagelse blev inkvisitionen også født, hvorigennem muslimer, jøder og kættere blev forfulgt og tortureret.

Som en konsekvens af disse krige og forfølgelser var der i Granada (det sidste muslimske rige, der blev erobret), en negativ opfattelse af hele den mauriske kultur, der regerede i otte århundreder, hvilket gjorde, at forholdet mellem katolikker og muslimer, der boede på samme sted, var konfliktfuldt.

På dette tidspunkt blev muslimer tvunget til at konvertere til kristendommen, eksil eller udøve deres tro på de betingelser, som herskerne har fastlagt.

Overfor denne situation og med fremkomsten af ​​ridderlige romaner på det tidspunkt stammer den mauriske roman som romantiske og ridderlige fortællinger i denne virkelighed, men med fiktive muslimske karakterer udstyret med mod og galantry.

egenskaber

-Ved blanding af kristne og mauriske karakterer er det vigtigste kendetegn ved den mauriske roman, at dens hovedpersoner er muslimer.

-Den søger at vise et ideal om, hvad der skulle være den fredelige sameksistens mellem mennesker med forskellige religiøse overbevisninger og rense det image, som muslimerne havde, og beskrive dets hovedpersoner som gode ærefulde og beundringsværdige mennesker.

-Selv om den er idealistisk og både dens karakterer og historier er fiktive, har den egenskaberne ved en historisk roman, fordi sammenhængen til dens fortælling er reelle begivenheder, der fandt sted under den muslimske erobring og den spanske erobring.

-Historierne er korte, de er normalt ikke så lange, da de ofte findes i en anden lang roman.

-I disse romaner beskrives miljøet eller dekorationen af ​​det sted, hvor begivenhederne finder sted, meget detaljeret.

Repræsentanter og værker

Ginés Pérez de Hita

En af hovedeksponenterne for den mauriske roman er spanieren Ginés Pérez de Hita, der direkte oplevede de sociale og militære konfrontationer mellem maurerne og de kristne.

Der er optegnelser over hans liv i byerne Lorca og Murcia. På grund af sin handel som skomager relaterede han sig der til muslimer, der var eksperter i området, og på samme tid måtte kæmpe imod dem i kampe for den mauriske oprør.

Hans arbejde er blevet undersøgt af både historikere og litterære mænd, da det fortæller konfliktfulde situationer, hvor han deltog, til det punkt at give dokumentarisk værdi til nogle af hans historier og gøre det vanskeligt at skelne mellem virkelighed og hans imaginære.

Pérez de Hita illustrerede en fredelig sameksistens med lige rettigheder for alle, der betegner en høj respekt for muslimer og deres værdier. Hans mest kendte værker er følgende:

- Historien om siderne fra Zegríes og Abencerrajes. Første del af Warszawa-krigen, Zaragoza.

- De sytten bøger om Daris of the Beautiful Trojan.

- Anden del af borgerkrigene i Granada, Cuenca.

- Bog om befolkningen i den meget ædle og loyale by Lorca.

Mateo Alemán

Mateo Alemán var en spansk købmand og bogholder, der på grund af sit arbejde havde lejlighed til at rejse gennem forskellige spanske provinser, der gjorde forretningsmæssige inspektioner.

Under disse inspektioner var han i stand til at have kontakt med mauriske arbejdere eller slaver og skrev de begivenheder, der blev fortalt af dem på få minutter. Efter sin pensionering var han i stand til at skrive og udgive romaner baseret på de anekdoter, der blev indsamlet under hans rejser og inspektioner.

I modsætning til Pérez de Hita, i sit hovedværk Historia de Ozmín y Daraja - indeholdt i sin bog Første del af Guzmán de Alfarache - præsenterer Alemán ikke muslimsk kultur som værd at beundre og følge.

Imidlertid foreslår den respekt for deres rettigheder ved at fortælle de vanskeligheder, som dens hovedpersoner gennemgår for den eneste kendsgerning at være muslimer.

Historie om Abencerraje og den smukke Jarifa

Selv om forfatteren er ukendt, er dette værk den højeste repræsentation af den mauriske roman, ud over at blive betragtet som den første kendt i denne stil, kronologisk.

Dens indhold betragtes som en indflydelse for Cervantes, Lope de Vega, Pérez de Hita og forskellige forfattere fra Spanien og Europa.

Den fortæller om kærlighedshistorien mellem Abindarráez og Jarifa. Abindarráez er en maur, der falder i fange og fortæller sin kristne captor (Don Rodrigo de Narváez) historien om hans kærlighed til Jarifa og hvordan han havde lovet at gifte sig med hende og flygte.

Narváez, bevæget af Abindarráez smerter, frigør ham til at gå for at møde Jarifa med løftet om at vende tilbage til sit fængsel efter 3 dage.

Abindarráez søger efter Jarifa og vender tilbage med hende til fængslet. Narváez ser, at Abindarráez holder sit ord, frigiver ham. Parret forsøger at belønne Narváez økonomisk, men han nægter.

Abencerrajes, familien, hvorfra Abindarráez kom, og Don Rodrigo de Narváez eksisterede i det virkelige liv, men der er ingen beviser for eksistensen af ​​denne kærlighedshistorie.

Denne dualitet er et af de vigtigste kendetegn ved den mauriske roman, og dette tilføjet til den ridderlige tone og det venskab, der opstår mellem captor og fange af forskellige religioner, gør dette værk til en af ​​dets bedste referencer.

Referencer

1. Guerrero Salazar, S. "Spansk litteratur II: århundreder af guld" (nd) ved Universitetet i Malaga. Hentet 16. marts 2019 fra University of Malaga: uma.es
2. "Morisk roman: karakteristika og repræsentative værker" (sf) i Life Persona. Hentet 16. marts 2019 fra Life Persona: lifepersona.com
3. Martín Corrales, E. "Maurofobia / Islamophobia og Maurofilia / Islamophilia i Spanien i det 21. århundrede" (2004) i Fundació CIDOB. Hentet den 16. marts 2019 fra CIDOB Magazine of d'Afers Internacionals, nr. 66-67, side. 39-51: cidob.org
4. "Den spanske genoptagelse" (nd) i El Historiador. Hentet den 16. marts 2019 fra El Historiador: elhistoriador.com.ar
5. Carrasco Urgoiti, M. "Den sociale baggrund for den moriske roman fra det 16. århundrede" (2010) i Miguel de Cervantes Virtual Library. Hentet den 16. marts 2019 fra Miguel de Cervantes Virtual Library: cervantesvirtual.com
6. Carrasco Urgoiti, M. “Menéndez Pelayo før det litterære maurofili i det 16. århundrede: kommentarer til kapitel VII i« Origins of the Roman »» (2010) i Miguel de Cervantes Virtual Library. Hentet den 16. marts 2019 fra Miguel de Cervantes Virtual Library: cervantesvirtual.com
7. Gallardo, D. “El Renacimiento” (nd) på Google Sites. Hentet den 16. marts 2019 fra Google Sites: sites.google.com
8. Sanz Cabrerizo, A. "Projektion af den spanske mauriske roman (16. og 17. århundrede) i den franske galante fortælling (1670-1710)" (1991) ved Computense Universitetet i Madrid. Hentet den 16. marts 2019 fra Biblioteket ved Complutense Universitetet i Madrid: webs.ucm.es
9. Gil Sanjuan, J. "Ginés Pérez de Hita" (nd) i Royal Academy of History. Hentet den 16. marts 2019 fra Royal Academy of History: dbe.rah.es
10. Cavillac, M. "Mateo Alemán" (nd) i Real Academia de Historia. Hentet den 16. marts 2019 fra Royal Academy of History: dbe.rah.es
11. Geli, C. “Lektionen om sameksistens og dialog fra« El Abencerraje »” (2017) af El País. Hentet den 17. marts, 2019 fra El País: elpais.com