- Liste over 6-strofe digte af anerkendte forfattere
- 1- Gader og drømme
- 2- Nye sange
- 3- På en dejlig strand
- 4 - Enhed i det
- 5- rim LIII
- Referencer
Jeg efterlader dig en liste med digte af 6 strofer af kendte forfattere som Vicente Aleixandre, Lope de Vega eller Federico García Lorca. Et digt er en komposition, der bruger poesiens litterære ressourcer.
Digtet kan skrives på forskellige måder, men det er generelt i vers. Dette betyder, at det består af sætninger eller sætninger skrevet på separate linjer og grupperet i sektioner kaldet strofe.
Hver af disse linjer rimer normalt med hinanden, det vil sige en lignende vokallyd, især i det sidste ord i linjerne, skønt dette ikke er en regel, og det er heller ikke tilfældet i alle digte. Tværtimod er der mange digte uden noget rim.
Der er heller ingen regel, der bestemmer længden på digtene. Der er meget lange eller enkeltlinjede. Imidlertid er en standardlængde mellem tre og seks strofer, længe nok til at formidle en idé eller følelse gennem poesi.
Liste over 6-strofe digte af anerkendte forfattere
1- Gader og drømme
Drømmeløs by (Brooklyn Bridge natten)
Ingen sover på himlen. Ingen ingen.
Ingen sover.
Månens væsener lugter og hjemsøger deres hytter.
Levende leguaner kommer til at bide mænd, der ikke drømmer
Og den der løber væk med et knust hjerte finder rundt om hjørnerne
til den utrolige krokodille, der stadig er under den ømme protest fra stjernerne.
Ingen sover for verden. Ingen ingen.
Ingen sover.
Der er en død mand i den fjerneste kirkegård
der klager tre år
fordi det har et tørt landskab på knæet;
og drengen, de begravede i morges, græd så meget
at det var nødvendigt at kalde hundene for at holde kæft.
Livet er ikke en drøm. Alert! Alert! Alert!
Vi falder ned ad trappen for at spise den våde jord
Eller vi klatrer på kanten af sneen med koret af døde dahliaer.
Men der er ingen glemsomhed, ingen drøm:
levende kød. Kys binder munden
i et flok af friske årer
og den, der gør ondt i hans smerte, vil skade uden hvile
og de, der frygter døden, vil bære den på deres skuldre.
En dag
hestene bor i tavernerne
og de vrede myrer
De vil angribe de gule himmel, der søger tilflugt i køernes øjne.
En anden dag
vi vil se opstandelsen af de udstoppede sommerfugle
og stadig gå gennem et landskab af grå svampe og stumme skibe
vi vil se vores ring skinne og roser flyder fra vores tunge.
Alert! Alert! Alert!
Til dem, der stadig holder fodaftryk af klø og regn, til den dreng, der græder, fordi han ikke kender broens opfindelse
eller til den døde mand, der ikke længere har mere end et hoved og en sko, du skal tage dem til væggen, hvor iguaner og slanger venter, hvor bjørnens tænder venter, hvor barnets mumificerede hånd venter
og kamelens hud børster med en voldsom blå kulde.
Ingen sover på himlen. Ingen ingen.
Ingen sover.
Men hvis nogen lukker øjnene
Slag ham, mine børn, slå ham!
Der er et vidøjet panorama
og bitre sår i brand.
Ingen sover for verden. Ingen ingen.
Jeg sagde det allerede.
Ingen sover.
Men hvis nogen har overskydende mos på deres templer om natten, åbn lugerne, så jeg kan se under månen
teatrets falske briller, giften og kraniet.
Forfatter: Federico García Lorca
2- Nye sange
Om eftermiddagen siger: "Jeg tørster efter skygge!"
Månen siger: "Yo, tørst efter stjerner!"
Krystallens springvand beder om læber
og vinden sukker.
Jeg tørster efter aromaer og latter, tørst efter nye sange
uden måner og uden liljer, og uden døde kærligheder.
En morgendags sang, der ryster
til de stadig puljer
af fremtiden. Og fyld med håb
dets bølger og dets silter.
En lysende og rolig sang
fuld af tanke, jomfru af sorg og kval
og virginal af drømme.
Syng uden lyrisk kød, der fyldes
af latter tavsheden
(en flokk med blinde duer)
kastet i mysterium).
Syng, der går til tingenes sjæl
og til vindenes sjæl
og må han endelig hvile i glæde
af det evige hjerte.
Forfatter: Federico García Lorca
3- På en dejlig strand
På en dejlig strand
som Turia-perlerne tilbød
af dets lille sand, og havet af krystal Spanien dækket, Belisa var alene, græder til lyden af vandet og bølgerne.
"Kæmpe, grusom mand!"
øjne lavede springvand, gentog han, og havet, som misundelig, Jeg gik til jorden med tårer;
og glad for at fange dem, han holder dem i skaller og forvandler dem til perler.
«Forræder, hvem er du nu
i andre arme og død forlader du
den sjæl, der elsker dig, og du giver vinden tårer og klager, hvis du kommer tilbage hit, du vil se, at jeg er et eksempel på kvinder.
Det i dette rasende hav
Jeg finder temperament fra min ild, tilbyder spil
krop til vand, håber at vinde;
der vil ikke have fred
mindre end i så mange vand så meget ild.
Åh tiger! Hvis du var det
i dette bryst, hvor du plejede at være, døende jeg, du dør;
Jeg har mere tøj i mine tarm
hvor du vil se, at jeg dræber, for dit livs behov, dit portræt ».
Blev allerede kastet, hvornår
en delfin kom ud med et højt brøl, og hun, for at se ham ryste, vendte ryggen mod ansigt og død, der siger: «Hvis det er så grimt, Jeg lever og dør, som min onde ønsker ».
Forfatter: Lope de Vega
4 - Enhed i det
Glad krop, der flyder mellem mine hænder, elskede ansigt, hvor jeg overvejer verden, hvor sjove fugle kopieres flygtninge, flyver til regionen, hvor intet er glemt.
Din ydre form, diamant eller hård rubin, en solskinn, der blænder mellem mine hænder, krater, der indkalder mig med sin intime musik, med det
ubeskrivelig opkald af dine tænder.
Jeg dør, fordi jeg kaster mig, fordi jeg vil dø, fordi jeg vil leve i ild, fordi denne udeluft
ikke min, men varm ånde
at hvis jeg nærmer mig det forbrænder og forgylder mine læber fra en dybde.
Lad mig se, farvet med kærlighed, dit ansigt rødmet af dit lilla liv, lad mig se dit inders dybe råb
hvor jeg dør og opgiver at leve for evigt.
Jeg vil have kærlighed eller død, jeg vil overhovedet dø
Jeg vil være dig, dit blod, den brusende lava
at vanding lukkede smukke ekstreme lemmer
føl dig således de smukke grænser i livet.
Dette kys på dine læber som en langsom torn
som et hav, der fløj ind i et spejl, som en vinge lysstyrke, det er stadig hænder, en gennemgang af dit sprøde hår, en knitrende hævnende lys, let eller dødeligt sværd, der truer min hals, men at det aldrig kan ødelægge denne verdens enhed.
Forfatter: Vicente Aleixandre
5- rim LIII
De mørke svaler kommer tilbage
deres reder til at hænge på din balkon, og igen med vingen til dens krystaller
spiller de vil kalde.
Men dem, som flyvningen holdt tilbage
din skønhed og min lykke til at overveje, dem, der lærte vores navne…
De… vender ikke tilbage !.
Den buskede kaprifolie kommer tilbage
fra din have væggene at klatre, og igen om aftenen endnu smukkere
dens blomster åbnes.
Men de, der er curdled med dug
hvis dråber vi så på skalv
og falder som dagens tårer…
De… vender ikke tilbage!
De vil vende tilbage fra kærligheden i dine ører
de fyrige ord, der skal lyde;
dit hjerte fra sin dybe søvn
måske vågner det op.
Men stum og optaget og på mine knæ
når Gud tilbedes for sit alter, som jeg har elsket dig…; gå af krogen, Nå… de vil ikke elske dig!
Forfatter: Gustavo Adolfo Bécquer
Referencer
- Digt og dets elementer: strofe, vers, rim. Gendannet fra portaleducativo.net
- Digt. Gendannet fra es.wikipedia.org
- Digte af Federico García Lorca. Gendannes fra federicogarcialorca.net
- Digte af Lope de Vega. Gendannes fra poemas-del-alma.com
- Digte af Vicente Aleixandre. Gendannes fra poesi.as
- Digte af Gustavo Adolfo Bécquer. Gendannes fra poemas-del-alma.com