De gåder i quechua er en vigtig del af de mundtlige traditioner Andes mennesker i Peru. Gåderne eller watuchikuna eller watuchis, som det kaldes i Quechua, er fulde af opfindsomhed, kreativitet, skam og en masse interaktiv dynamik i samfundene.
De er en del af lokalitetens populære litteratur og er repræsentative for den kulturelle imaginære Quechua, fuld af figurativt sprog, mest i form af metaforer. Selve Quechua-sproget er fyldt med mange fantasifulde ressourcer til daglig brug.
Ifølge flere undersøgelser har denne kulturelle manifestation udviklet sig i tre forskellige sociale sammenhænge: som en form for underholdning, som et didaktisk værktøj og til at tiltrække det modsatte køn.
Metaforer har spillet en meget vigtig rolle i den kognitive og semantiske udvikling af quechua-talende børn, der deltager i gættspil.
Den legende natur af watuchi tjener som en promotor og forstærker af forbedringen af brugen af sprog. Dette fænomen ser ud til at fungere som en opdagelsesprocedure, mens børn udvider deres operationelle kognitive strukturer og semantiske domæner.
Lokale lærere har draget fordel af dette og har udviklet undervisningsstrategier ved hjælp af gåderne. Brugen af watuchi er også ret almindelig blandt teenagere, der viser nysgerrighed for at udforske deres kærlighed eller seksuelle interesser.
I dette scenarie er ofte højere gættefærdigheder forbundet med intelligens og at være en god kandidat til en seksuel partner. Du er muligvis også interesseret i disse gåder i Mayan.
Liste over gåder på Quechua-sprog
Nedenfor er et lille udvalg af 26 gåder i Quechua med deres respektive oversættelse hentet fra forskellige online kilder.
1.- Shumaqllami jeru chupayoq ka.
Puka, garwash, gomerpis ka.
Shimikiman apamaptiki
supaytapis rikankiran.
Pitaq ka? (Uchu)
Jeg er smuk med en pindhale,
jeg er rød, gul og grøn.
Hvis du tager mig til din mund , vil du se djævelen selv.
Hvem er jeg? (Chilien)
2.- Hawan anallaw
Ukun achachaw (Uchu)
Udenfor er behageligt
Indvendigt er ubehageligt (chilien)
3.- Imataq chay maman wacharukuptin wa, qan, chaymantañac taq kusikum, inaspanataq waqakunpunitaq (Rune)
Hvem er han, der græder ved fødslen, glæder sig når han vokser op, græder ved alderdom (mand)
4.- Achikyaqnin iskay chaki
Chawpi p'unchaw kimsa chaki
Tutayaykuqta tawa chaki (Rune)
Ved daggry, to meter
ved middagstid, tre fod
og i skumringen, fire fod (mand)
5.- Lastimaya mana runachu kani, wak mikusqan mikuykunaypa'q (Allqu)
Synd jeg er ikke en mand, hvad de spiser at spise (Hunden)
6.- Jawan añallau, chawpin wikutina, ukun ikllirij (Durasno)
Smuk udvendigt, kernen vælges, og interiøret åbnes (Durazno)
7.- Achikiaj jelljai jelljaicha, chaimantaja antai antaicha (Warma machu)
Det går op med livlighed og derefter kedeligt (Ungdom og alderdom)
8.- Jatun liuyaq
gagachu ishkay
putukuna shawaraykan.
Imaraq? (Warmipa chuchunkuna)
To "potos" mælk
hænger på en ren klippe
. Hvad bliver det? (Kvindens bryster)
9.- Imatashi, imatashi?
Kawaptiki, isï arö
Wanuptikiqa, qamwan aywakö (Shongo)
Hvad bliver det, hvad bliver det?
Når du er i live, hvor godt jeg fungerer
Når du dør, går jeg med dig (hjertet)
10.- P'unchaw klokke
rute t 'umpana (Uqsuy)
I løbet af dagen klokken
og om natten graven (nederdelen)
11.- Virdi kudurpa ukuchampi, qillu kudurcha
Qillu kudurpa ukuchampi, nugal kudurcha
Nugal kudurpa ukuchampi, yuraq kudurcha (Luqma)
Inde i en grøn kugle, en gul kugle
i en gul kugle, en brun kugle
i en brun kugle, der er en hvid kugle (La lucuma)
12.- Mana raprayuq, phawan
mana qalluyuq, rim
mana chukiyuq, purin (Karta)
Den har ingen vinger, men flyver,
den har ingen tunge, men den taler,
den har ingen fødder, men den går (brevet)
13.- Huk sachapi chunka iskayniyuq pallqu kan
sapa pallqupi, tawa tapa
sapa tapapi, qanchis runtu (wata, kilia, simana, p'unchaw)
I et træ er der tolv grene
i hver gren, fire rede
og i hvert rede, syv æg (Året, måneden, ugen og dagene)
14.- Imasmari, imasmari
jawan q`umir
ukhun
yuraq sichus yachay
munanki suyay, suyay
Imataq kanman? (Pyre)
Gæt, gæt
grønt på ydersiden
hvidt på indersiden,
hvis du vil vide,
vent, vent
hvad bliver det? (Pæren)
15.- Warminkuna jukwan yarquptin
juteta churayan
mana jusä kaykaptin.
Imaraq? (Luycho)
Når deres kvinder snyder på dem,
giver de dem mit navn.
uden min skyld , hvad bliver det? (Hjorten)
16.- Ampillampa yarqurir,
shillowan og waska chupawan sarikur
korralkunaman yaykü
wallparüntuta mikoq
Pitaq ka? (Jarachpa)
Når jeg først går ud om natten og
holder på mig selv med mine negle og en rebhal, går
jeg ind i kuglepenne for
at spise kyllingæg
. Hvem er jeg? (The possum)
17.- Pitaq ka?
Aujakunapa papaninkunami ka,
Jatungaray kaptë,
borrco suaderunkunata girasiman (Aujarriero)
Hvem jeg er?
Jeg er far til nåle,
fordi jeg er stor,
de sender mig til at sy æsel-sweatshirts (The Arriero's nål)
18.- Kunan munaillaña chaimantaja kutikuticha (Mosojwan mauka pacha)
I dag misundelsesværdig efter rynket (Ny kjole og gammel kjole)
19.- Chipru pasña virdi pachayuq yuraq yana sunquyuq (Chirimuya)
Kvinde med kopper, i grøn kjole med sort og hvidt hjerte (La cherimoya)
20.- Tidlig morgen quri,
chawpi punchaw qullqi,
tutan wañuchin (Sandia)
Guld
ved daggry, sølv ved middagstid,
om natten kan det forårsage din død (Vandmelon)
21.- Llulluchampi wayta, qatunchampi virdi, musuyaynimpi apuka, machuyaynimpi yana intiru sipu (Cherry)
Når den er umoden, er det en blomst; Når han er stor, grøn, når han er rød, er han i sin sorte ældgaml helt krøllet (kirsebæret)
22.- Sikillayta tanqaway maykamapas risaqmi (Kaptana)
Skub bare mine balder så langt som jeg går (saksen)
23.- Apupapas, wakchapapas, sipaspapas, payapapas, warmipapas, wide machupapas munananmi karqani, kunanñataq ñawinman tupaykuptipas uyanta wischuspa qipa rinanmi kani (Mikuna Akawan)
Af den rige mand, den fattige mand, den unge kvinde, den gamle kvinde, kvinden, den gamle mand, var jeg genstand for meget kærlighed, nu hvor jeg finder mig selv med deres øjne, kaster de mig ud bagfra (mad og ekskrementer)
24.- Llapa runapa manchakunan supaypa wawan (Atombombe)
Den største terror for alle mænd, djævelens børn (atombomben)
25.- Puka machaymanta qusñi turu Iluqsimuchkan (Ñuti)
Fra en rød hule kommer en røgfarvet tyr ud (slimet)
26.- Ristin saqistin (Yupi)
Du går, men forlader (fodaftryk)
Referencer
- Isbell, Billie Jean; Roncalla, Fredy Amilcar (1977). Ontogenesis of Metafhor: Gåte-spil blandt Quechua-højttalere set som kognitive opdagelsesprocedurer (online-dokument). UCLA Latin American Center - Journal of Latin American Lore 3. eCommons - Cornell University. Gendannes fra ecommons.cornell.edu.
- SIL international. Quechua gåder og læsning. Summer Institute of Linguistics, Inc. (SIL) - Literacy & Education. Gendannes fra sil.org.
- Teófilo Altamirano (1984). Watuchicuna - Quechua Riddles (Online-dokument). PUCP antropologisk tidsskrift. Vol. 2, Nej. 2. Anthropologica fra Institut for Samfundsvidenskab. Gendannes fra magasiner.pucp.edu.pe.
- Maximiliano Durán (2010). Watuchikuna: gåder. Inkaernes generelle sprog i Quechua. Gendannes fra quechua-ayacucho.org.
- Manuel L. Nieves Fabián (2011). Quechua gåder. Manuel Nieves arbejder. Gendannes fra manuelnievesobras.wordpress.com.
- Gloria Cáceres. Watuchi og deres didaktiske anvendelse i en sammenhæng med interkulturel tosproget uddannelse (online dokument). Cervantes Virtual Center. Gendannes fra cvc.cervantes.es.
- Jesus Raymundo. Quechua gåder. Interkulturelt klasseværelse. Gendannet fra aulaintercultural.org.