- Typer og eksempler
- Gentilisk adjektiv med suffikser til høj brug
- Gentilices med suffikser til lejlighedsvis brug
- Særlige tilfælde
- Alternative navne
- Andre ikke-topografiske navne
- Referencer
Den adjektiv gentilicio i sin bredeste anvendelse, betegner et forhold til et sted, som kan være en by, region, land, nabolag, by eller en hvilken som helst geografisk sted eller politisk enhed. De kan imidlertid også angive oprindelse af dyr og ting. Selv konceptet kan udvides til abstrakte termer. For eksempel den spanske krise, de russiske problemer eller det guatemalanske valg.
På den anden side bruges adjektivet gentilicio til udsættelse. Det vil sige, det er skrevet efter det substantiv, du ændrer. Generelt tilføjes suffikser til geografiske navne for at danne det. De mest almindeligt anvendte suffikser er: ano / ana, ense, eño / eña, ese / esa, í, iano / iana.
Der er dog andre, der kan vises lejlighedsvis: aco / aca, ata, echo / eca, ego / ega, eno / ena, eo / ea, ero / era, eta, ín / ina, ino / ina, ita, o / a, ol / bølge og en / en.
Nu kan alle gentilices fungere som adjektiver eller navneord. Således kan sætninger som det amerikanske individ eller simpelthen det amerikanske findes. I sidstnævnte tilfælde forekommer en underbyggelse af adjektivet. Det kan derefter siges, at gentilicio har en opførsel, der er tættere på adjektiv.
Hvad angår deres vigtigste funktioner, vises de i attributive og predikative positioner. I det første tilfælde kommer de efter de kopulative verb ser eller vises (Det er norsk eller Det synes norsk).
Adjektivet gentilicio kan ikke gå efter det copulative verb estar (* Det er norsk). Det andet tilfælde er mere almindeligt (De solgte alle polske pølser), og dens funktion er specifik.
Typer og eksempler
Gentilisk adjektiv med suffikser til høj brug
Denne gruppe inkluderer gentilices med de mest almindelige suffikser. Blandt dem kan vi nævne:
- ano / ana (peruviansk / peruviansk, Dominikansk / Dominikansk, Bogota / Bogota, napolitansk / napolitansk, venezuelansk / venezuelansk, mexicansk / mexicansk)
- Ense (flodplade, Costa Rican, canadisk)
- eño / eña (Honduran / Honduran, Angolan / Angolan, Salvadoran / Salvadoran)
- es / esa (dansk / dansk, fransk / fransk, portugisisk / portugisisk)
- iano / iana (italiensk / italiensk, asturisk / asturisk)
Gentilices med suffikser til lejlighedsvis brug
Herlige adjektiver, hvis suffikser lejlighedsvist vises, grupperes her. Disse inkluderer:
- abro (Cantabrian fra Cantabria, Spanien)
- aco / aca (østrigsk / østrigsk, polsk / polsk, slovakisk / slovakisk)
- Malagasy verke (indbyggere på øen Madagaskar)
- hvidløg (kasajo, hjemmehørende i Kasakhstan)
- alo (gallisk)
- ando (Benicarlando de Benicarló, Spanien)
- ata (kroatisk, kenyansk, serbokroatisk)
- ego / ega (galicisk / galicisk, norsk / norsk, Manchego / Manchega)
- eno / ena (chilensk / chilensk, slovensk / slovensk)
- eo / ea (eritreisk / eritreisk, europæisk / europæisk)
- ero / æra (barranquillero / barranquillera, cartagenero / cartagenera santiaguero / santiagera)
- eta (Lissabon)
- ín / ina (mallorquin / mallorquina, menorquin / menorquina)
- ino / ina (argentinsk / argentinsk, filippinsk / filippinsk, algerisk / algerisk)
- io (armensk, bosnisk, egyptisk, indisk, indonesisk, libysk, syrisk)
- ita (israelsk, muscovite, vietnamesisk)
- på (bretonsk, lettisk, makedonsk, nippon, teutonisk)
- ope (etiopisk)
- ol / ola (spansk / spansk, mongolsk / mongolsk)
- ota (cypriot, cairota, epirota, biarrota, rodiota, tokiota)
- ú (Bantu, Hindu, Manchu, Papuan, Zulu)
- ucho (maracucho, gaucho)
- uz (andalusisk)
Særlige tilfælde
Der er ingen generel regel for brugen af suffikser til dannelse af gentilices. De kan ikke altid forudsiges fra toponymet (et navn, der tilskrives et sted). På denne måde er der specielle tilfælde af navne.
F.eks. Er der tilfældet med populationer med lignende toponym, men med forskellige navne. Indbyggerne i Cuenca i Ecuador er kendt som Cuencanos. Mens Cuenca i Spanien kaldes Cuenca.
I andre tilfælde har navne ikke nogen relation til roden til toponymien, som de stammer fra. Som i tilfælde af følgende byer:
- Aguas Calientes Mexico (hydro-varm)
- Alcalá de Henares, Madrid-Spanien (complutense, alcaino / na)
- Antequera, Malaga-Spanien (anticarian)
- Aragon, Spanien (hånd)
- Badajoz, Spanien (Badajoz)
- Buenos Aires, Argentina (porteño / a)
- Cabra, Córdoba-Spanien (Egabrense)
- Calatayud, Zaragoza-Spanien (bilbilitan / na)
- Ciudad Rodrigo, Salamanca-Spanien (Mirobriguense)
- Extremadura, Spanien (castúo / úa)
- Fuerteventura, Spanien (majorero / ra)
- Huelva, Spanien (Huelva)
- Jerusalem (Hierosolimitan / na)
- Guds mor, Peru (mor)
- Quindio, Armenien (whosebro)
- Rio de Janeiro, Brasilien (Rio de Janeiro)
- Ronda, Malaga-Spanien (Arundense)
- Santa Cruz de Tenerife, Spanien (chicharrero / ra)
Nogle suffikser har en særlig tildeling til visse geografiske områder. Dette er for eksempel tilfældet med suffikset -eco / -eca, der ser ud til at være forbundet med regionerne i Mexico og Mellemamerika:
- Yucatecan / Yucatecan
- zacateco / zacateca
- Guatemalan / Guatemalan
Ligeledes vises suffikset -í med mere intensitet i brugen af nordafrikanske og asiatiske navne som i
- iransk
- saudi
- somalisk
- marokkansk
Alternative navne
Der er også en type navn kendt som alternativ (de eksisterer sammen med andre navne). I det første tilfælde er disse dannet ud fra navnet på de oprindelige indbyggere på territoriet. Således refererer det nuværende lands adjektive gentilicio til dets historiske fortid.
I denne gruppe af lande kan følgende nævnes:
- Tyskland (tysk, teutonisk)
- Costa Rica (Tico)
- Spanien (latinamerikansk, iberisk)
- Finland (Lapp)
- Frankrig (gallisk)
- Grækenland (græsk)
- Guatemala (chapin)
- Ungarn (Magyar)
- Israel (hebraisk)
- Italien (italiensk)
- Mexico (Aztec)
- Neerlandia (flamsk)
- Paraguay (guaraní)
- Peru (Inca)
- Portugal (portugisisk, lusitansk)
- Puerto Rico (boricua)
- Uruguay (charrúa)
I det andet tilfælde dannes de alternative navne ud fra navnene på historiske dynastier, der har regeret landet i dets fortid. Af denne gruppe kan vi nævne:
- Thailand (siameser)
- Iran (persisk)
- Tyrkisk (osmannisk)
- Japan (japansk)
- Schweiz (Helvetius, Helvetian)
Andre ikke-topografiske navne
Endelig er der også alternative navne, der ikke har nogen relation til de stednavne, der har oprindelsen. De er ikke officielt anerkendte navne, men de er i almindelig brug blandt landets landmænd.
Dets oprindelse har mere at gøre med forholdet mellem indbyggerne og deres miljø. Nogle lokaliteter i spanske provinser, der præsenterer dette sociologiske fænomen, kan nævnes:
- Castilblanco de Henares (Guadalajara) (Hans navn er fisk, fordi de fiskede meget i floden Cañamares og Toledo til minde om en beboer i byen fra Toledo.)
- Castilforte (Guadalajara) (De har gentilicio adjektivet / kaldenavnet store hoveder for at være korte og fyldige og zarangollos til et måltid lavet af malet og ristet hvede.)
- Castillar de la Muela (Guadalajara) (Det alternative navn er cuchos, fordi de fik hundene til at løbe med sten).
- Castillejo de Azaba (Salamanca) (Alternativt bruger de adjektive ræve til overflod af disse ræve.)
- Castillo de Bayuela (Toledo) (Gentilicio de pajariegos, fordi byen var beliggende i det, der tidligere var en høstak.)
- Castillo de Duero (Valladolid) (De deler stædiges navn, fordi en strøm kaldet Pecina er i nærheden af denne by, og fordi Don Juan Martín, kaldet El Empecinado, blev født der.)
Referencer
- Saucedo, A. (2010, 10. oktober). Specifik, forklarende og gentilic. Tre klasser af kvalificerende adjektiver. Hentet den 18. februar 2018 fra abc.com.
- Almela Pérez, R. (2013). Kategori, funktion og betydning af navnene Yearbook of Philological Studies, bind 36, s. 5-18.
- Hualde, JI; Olarrea, A.; Escobar, AM og Travis, C. E. (2010). Introduktion til spansk sprogvidenskab. New York: Cambridge University Press.
- Fernández Fernández, A. (2007). Ordbog over tvivl: AH. Oviedo: Ediuno.
- Pan-Hispanic Dictionary of Doubts. Royal Spanish Academy. (2005). Lande og hovedstæder med deres navne. Hentet den 18. februar 2018 fra rae.es.
- De la Torre Aparicio, T. og de la Torre, J. (2006). Spanske navne. Madrid: Redaktionelle visioner.