ANAPHORA: EGENSKABER OG EKSEMPLER - LITTERATUR - 2024

Den anaforer er en ressource af retorik støttet af gentagelse af ord eller sætninger under udviklingen af de forudsætninger, der gør op en tekst. Den lyriske emitter bruger anaforerne med et klart kommunikativt formål, de tjener til at fokusere læseren på en bestemt idé.

I sin etymologiske undersøgelse blev det bestemt, at dette ord kommer fra den latinske anaphora, som igen kommer fra det græske ἀναφορά. Præfikset ἀνα (ana) betyder "tændt, imod", mens roden φορά (phora), fra verbet φερειν, betyder "at bære." Anaphora kan forstås som mestring, overbelastning eller den mest almindelige: gentagelse.

Brug af anafhora i retorik bør ikke forveksles med almindelig brug i sprogvidenskab. Grammatisk søger anaforerne i stedet for at gentage ord eller udtryk at undgå deres gentagelse, så talen har bedre klang og veltalenhed.

For at opnå det, der er nævnt i det foregående afsnit, bruges forskellige sproglige ressourcer, såsom elision, som er undertrykkelsen af ​​et emne, når dets eksistens i teksten antages logisk. En anden ressource er at erstatte navnet med pronomenet i en tale, også for at undgå overflødighed.

Nogle klare eksempler på elision og substitution i grammatiske anaforaer er: ”María kom. Han medbragte jordnødder ”, efter det punkt, emnet undertrykkes for at formode hans tilstedeværelse; og ”Maria kom. Hun bragte jordnødder ”, i dette andet tilfælde erstattes emnet med dets pronomen.

I modsætning til hvad der er nævnt i det foregående afsnit og vender tilbage til det, der er involveret i denne artikel, bruger anaforerne som en retorisk figur gentagelsen af ​​et eller flere ord til at fremhæve eller fremhæve en del af talen.

egenskaber

Bruges i begyndelsen af ​​hvert forslag

Dens optræden i talen forekommer normalt i begyndelsen af ​​hver forudsætning, lige efter hver periode og fulgt, fuld stop, komma eller semikolon.

Det bliver det referencepunkt, hvorfra resten af ​​ideen starter, enten omkring, hvad diskursen drejer, eller en løftestang eller impuls, der driver den.

Forskellig fra epiphora

Anafhorerne bør ikke forveksles med epiphoraen. Selvom brugen er meget ens, kaldes det en epiphora, når ordet eller frasen, der gentages, er slutningen af ​​forslagene.

Der kan være tilfælde, hvor en anafhora og en epiphora præsenteres på samme forudsætning, og disse igen gentages gennem diskursen.

Det kan bestå af et eller flere ord

Anaforas i retorik kan have mere end et ord; at ja, det kræves, at den enhed, der er valgt til at overholde den, gentages gennem hele diskursen.

Der kan være visse varianter, der vil blive diskuteret senere, men den diskursive logik omkring den første form, der blev antaget, forbliver.

Tænd beskeden

Hvis der er noget, der kendetegner anaforas, er det den vægt, de giver mulighed for at give ideerne i den diskurs, hvori de anvendes.

De kan bruges til at forbedre både hoved- og understøttelsesideer. Dens tilstedeværelse letter pædagogikken og andragogien, der anvendes på teksterne, så den kan nå læserne med reel enkelhed.

Takket være dette er det normalt at se det anvendes i skoletekster i de forskellige grene af studiet. Inden for bøgerne og deres forskellige temaer kan det ses, at forfatterne, specialister i undervisning, ikke gentager et enkelt ord, men flere gennem hele teksten, arrangeret på strategiske punkter.

Selvom den ovennævnte teknik adskiller sig fra basisbegrebet ("det eller de ord, som anaforerne anvendes til, skal vises i begyndelsen af ​​verset…") og selvom ordene ikke vises sammen i en sætning i talen, stopper de ikke nødvendigvis være anafhora; Lad os sige, det er en måde at bruge ressourcen på.

Genererer rytme og lyd i tale

Uanset den litterære genre, som den bruges i, eller det plan, hvori den manifesteres, genererer det mønster, der er genskabt af anaforerne, en diskursiv rytme såvel som en lyd.

Denne rytme og den lyd forårsager, når de opfattes af de lyriske receptorer gennem læsning eller gennem oratori, en fornemmelse af hooking, der fanger og åbner de kognitive receptorer.

Dette miljø smedet med ord bliver det passende rum til at vise alle mulige ideer, og for at de kan assimileres på den bedste måde af modtagerne.

I tilfælde af samspil kræves det, at talerne ved, hvordan man lægger den krævede vægt på anaforerne. En velforberedt tale med en fremragende brug af ressourcer nytter ikke, hvis fonologiske teknikker ikke implementeres korrekt.

Kan forekomme med polyptoton

Når det ord, der bruges til at udføre anaforerne, viser variationer af køn, antal eller ethvert aspekt i dets funktion eller form, er vi i nærvær af en anafhora med polyptoton. Denne blanding er ikke fremmed eller underlig, den er mere almindelig, end du tror. Et klart eksempel er følgende:

"Forelsket, fordi han ville, i kærlighed arrangerede hun, forelsket uden tilladelse, at blive forelsket var graven ”.

I dette tilfælde kan du se en anafhora, hvor det gentagne ord viser ændringer i køn og antal; derefter vises verbet i den pronominale infinitiv med slutningen "se". På trods af ændringerne er vi stadig i nærvær af en anafhora.

Kan kombineres med paronomasi

Når man taler om paronomasia, henvises der til de ord, der bruges til at uddybe en anafhora på trods af at de ikke har en identisk lighed - faktisk ikke engang enighed i mening - men de giver et vist fonologisk eller lydforhold.

Dette er heller ikke noget usædvanligt, men det er en meget brugt og nutidig ressource i et stort antal indlæg. Det er normalt at se det, når epiphoras bruges, for at opnå perfekte konsonant rim især i tiendedele. Nogle klare eksempler er følgende:

Anaphora med paronomasia

«Det regner udenfor i dag, flyt hver dråbe inde i noget, du kan føle nattens stupor, lugter af melankoli, lugter som latter, Det kan være, at jeg allerede er gået, og det

det regner for mig.

Tilstedeværelsen af ​​en lydlighed kan tydeligt ses i de understregede ord med brug af vokalsekvensen "uee" i ord med forskellige betydninger. Det er også tydeligt, at ordene i konteksten præsenterer en syntaktisk logik, de er ikke placeret tilfældigt.

Kadensen vises i dette eksempel, den rytme, som denne type anafora tilføjer til den poetiske diskurs. Læseren ledes til at sætte gang i læsningen og gradvist bære diskursens mening og egenart.

Epiphoras med paronomasia

«Jeg boede med kanoner, mellem netværk og peñeros, blandt store ledsagere

meget ydmyg og i stand.

Hvilke flydende øjeblikke

Jeg værdsætter i min hukommelse, du er en del af min historie, Punt'e Piedras, storby, uanset hvor jeg går

du vil være din berygtede stjerne «.

I dette tilfælde af epiphores er anvendelsen af ​​paronomasia klart værdsat med en lille variation med hensyn til det foregående eksempel: det handlede ikke om en enkelt afslutning, men snarere fire forskellige afslutninger.

Derudover blev der brugt ord, som, selv om de var forskellige i deres betydning, delte deres ender eller ender til de formål, der er tydeligt typiske for den tiende spinel.

Har en tilstedeværelse i litterær historie

Brugen af ​​anafhora er til stede, hvis det kan siges, siden længe før opfindelsen af ​​skrivning; det var til stede i oralitet. Det var nødvendigt for de mænd, der måtte lede store grupper til at bruge det i taler til at formidle ideer effektivt.

Når skrivning præsenteres, og dette er midlerne til at opnå den grafiske repræsentation af talerne, opretholdes oratoriets værktøjer og forbedres endda.

Fra Gilgameshs historie - mesopotamiske titan-hovedperson af, hvad der anses for at være den første bog i menneskets historie, The Epic of Gilgamesh - til dikterne af Mario Benedetti i dag, kan brugen af ​​anaphora bevises. Dette værktøj har krydset tidens barrierer.

Alle de store digtere i den spanske guldalder brugte denne geniale sproglige bestemmelse til at pynte og hævde deres digte og prosa. Francisco de Quevedo og Luis de Góngora, to af datidens store spanske forfattere, brugte det.

Lorca, Miguel de Cervantes y Saavedra, Calderón de la Barca og Lope de Vega, ingen var fritaget for at ty til anaphora og ikke kun spansktalende. Alle de store digtere og forfattere på de forskellige sprog er kommet til at bruge denne talefigur på et tidspunkt.

Bruges i reklamesprog

Ejere af de store mærker tøj, drikkevarer, legetøj, sko, serviceydelser og alt, hvad der kan tilbydes masserne, kender anaphoras potentiale for salget af deres produkter.

I det samme tilfælde af Coca-cola kan vi bevise brugen af ​​en anafhora med paronomasi inden for samme navn.

Selvom de to ord, der udgør navnet på denne drik, ikke hænger sammen, har de den interne gentagelse af vokalerne "oa", som letter læring ud over massespredningen af ​​produktet i utallige sange eller reklamer.

Anaphora præsenteres ikke kun, når man prøver at fremhæve navnet på produktet, men også i de sange eller sætninger, der bruges til at sælge det.

Et klart eksempel er Corona Extra-ølen; en af ​​hans annonceringsfraser lyder: "Ekstra krone, at se det er at elske det", anaforas nuværende har paronomasia.

Annoncører ved, at det enkle og gentagne er det, der når mest, og derfor det, der sælger mest.

eksempler

Nedenfor er en række eksempler i poesi, prosa, reklamesprog og SEO:

I poesi

Epos af Gilgamesh

"Giv mig tegnet, giv mig vejledningen…

Fortæl mig, hvis det er nødvendigt at krydse havet…

Fortæl mig, om det er nødvendigt at krydse ørkenen ”.

Dante Alighieri

Raid insekticid

“Cuca, cuca, cucaracha, cuca, cuca, hvor skal du hen?

Cuca, cuca, cucaracha, du vil ikke være i mit hus… ”.

Begge forslag viser den klare anvendelse af anaphora til at gøre reklamekampagnen mere slående. Det henviser til komedie.

Referencer

1. Riquer Permanyer, A. (2011). Anaforer. Talemåde. (n / a): Online lingvistik ordbog. Gendannes fra: ub.edu
2. Katafor og anafhora. (2015). (n / a): Eword. Gendannes fra: ewordcomunicacion.com
3. Eksempler på anafhora. (2009). (n / a): Retorik. Gendannes fra: rhetoricas.com
4. Pas på anaforas. (2016). Spanien: med blæk. Gendannes fra: info.valladolid.es
5. Gómez Martínez, JL (2015). Anaforer. Spanien: Spanien 3030. Gendannes fra: essayists.org