CARLOS PELLICER CÁMARA: BIOGRAFI, STIL, VÆRKER, SÆTNINGER - LITTERATUR - 2025

Carlos Pellicer Cámara (1897-1977) var en fremtrædende mexicansk forfatter, digter, politiker og museumsdesigner. Han betragtes som en af ​​de mest originale, kreative og dybe forfattere i midten af ​​det 20. århundrede. Hans arbejde blev indrammet inden for strømme fra avantgarde og modernisme.

Forfatterens skrifter var kendetegnet ved brugen af ​​et godt udarbejdet, præcist og intens sprog. Hans tekster var fyldt med metaforiske ressourcer, og han orienterede dem mod naturen. Pellicer var en del af "Los Contemporáneos", en gruppe unge mennesker, der var ansvarlige for at sprede moderne litteratur i Mexico.

Carlos Pellicer Chamber. Kilde: Biogramasyvidas.com.

Carlos Pellicers arbejde er bredt, forfatteren omfattede især poesi. Nogle af de mest berømte titler var ofre for sten, sti, strofer til havet, diskurs om blomster og med ord og ild. Også en fremtrædende professor og professor.

Biografi

Fødsel og familie

Carlos blev født den 16. januar 1897 i San Juan Bautista (i øjeblikket Villahermosa), Tabasco, han kom fra en kultur og middelklasse familie. Hans far var en farmaceut ved navn Carlos Pellicer Marchena og hans mor var Deifilia Cámara. Hans barndom var præget af hans mors lære.

Undersøgelser

Pellicer lærte at læse takket være sin mors engagement, det var netop hun, der bragte ham tættere på poesi. Hans primære uddannelse blev tilbragt på Daría González-institutionen i hans hjemby. I 1909 flyttede han med sin mor til Campeche, og der gik han på gymnasiet.

En tid senere gik han ind i den nationale forberedende skole, og på grund af sin ungdomsledelse sendte regeringen i Venustiano Carranza ham for at studere i Bogotá, Colombia. På det tidspunkt besøgte han Venezuela og lavede en rapport om diktaturet til Juan Vicente Gómez.

Første trin

Pellicers kritik af den venezuelanske præsident vækkede hos forfatteren José Vasconcelos interessen for at møde ham. Sådan begyndte han at arbejde som sin assistent og kort efter på det nationale autonome universitet i Mexico. Derudover underviste digteren spanskundervisning på den nationale forberedende skole.

Shield of the National Preparatory School, studiested for Carlos Pellicer Cámara. Kilde: UNAM, via Wikimedia Commons

I 1918 deltog han i oprettelsen af ​​magasinet San-Ev-Ank og var en del af alfabetiseringsplanen udarbejdet af Vasconcelos fra Ministeriet for Offentlig Uddannelse. Tre år senere udgav han sin første bog, Colores en el mar y otros poemas.

En tid væk fra Mexico

I midten af ​​1920'erne rejste Pellicer til Paris for at studere museografi på universitetet i Sorbonne takket være et stipendium. Efter at have tilbragt tre år i Europa vendte han tilbage til sit land og støttede Vasconcelos 'kandidatur til formandskabet. I 1929 satte de ham i fængsel for at være en "Vasconcelista".

Mellem undervisning og teater

Efter at han blev løsladt fra fængslet, søgte Carlos tilflugt ved skriftlig og økonomisk gennemgik en dårlig tid. I begyndelsen af ​​trediverne begyndte livet at smile igen efter at have udgivet sin bog Fem digte. Senere begyndte han at arbejde som lærer på gymnasiet nr. 4.

Nysgerrighed førte forfatteren til teatret. I 1932 kom han med i iscenesættelsen af ​​Orientación Theatre, men hans forestilling var forfærdelig. Efter hans korte oplæg på scenen bragte han lys for Skemaer for en tropisk ode. På det tidspunkt kombinerede han undervisning med skrivning.

Pellicer som museolog

Carlos Pellicer stod ud for sit upåklagelige arbejde som museolog, siden hans ungdom blev han tiltrukket af historie og arkæologi. Han var i lang tid ansvarlig for at redde genstande, der var gået tabt under koloniseringsprocessen, og han dedikerede sig til at etablere museer.

Det var netop denne lidenskab, der fik ham til at lægge sit mere end tyve års undervisning til side. I midten af ​​50'erne tilbragte han næsten to år på at organisere og designe Tabasco-museet, resultatet blev succesrig. Senere hædrede de ham ved at navngive galleriet efter ham.

Sidste år og død

Pellicer tilbragte de sidste år af sit liv med fokus på at skrive og organisere museer. Fra den tid var publikationerne: Nyheder om Nezahualcóyotl og strenge, perkussion og ånde. Den 1. september 1976 blev han valgt til senator på kongressen for det institutionelle revolutionære parti.

Grav af Carlos Pellicer Cámara. Kilde: Thelmadatter, via Wikimedia Commons

Forfatteren døde den 16. februar 1977 i Mexico City, han var firs år gammel. Han blev begravet i Rotunda of Illustrious Persons i den mexicanske hovedstad. Han er blevet hædret ved flere lejligheder. Museer, skoler, biblioteker, gader og veje bærer hans navn.

Stil

Carlos Pellicers litterære værk blev udviklet inden for modernismen og avantgarde. Det var kendetegnet ved brug af et struktureret, præcist og udtryksfuldt sprog, dens vigtigste litterære ressource var metafor. Han var en digter, der skrev til naturen og verdenen.

Afspiller

- Farver i havet og andre digte (1921).

- Oprestensten (1924).

- Seks, syv digte (1924).

- Juni Ode (1924).

- Time and 20 (1927).

- Camino (1929).

- Fem digte (1931).

- Ordninger for en tropisk ode (1933).

- Stanzas al mar marino (1934).

- Juni tid (1937).

- Ara virginum (1940).

- Skab og andre billeder (1941).

- Exagons (1941).

- Tale til blomsterne (1946).

- Underordninger (1949).

- Sonnets (1950).

- Flyvning (1956).

- Handlen med forfattere (1961).

- Poetisk materiale 1918-1961 (1962).

- To digte (1962).

- Med ord og ild (1962).

- Teotihuacán og 13. august: ruin af Tenochitlán (1965).

- Bolívar, populært biografi essay (1966).

- Nyheder om Nezahualcóyotl og nogle følelser (1972).

- Strenge, perkussion og vind (1976).

- Postume udgaver

- Gentagelser

Farver i havet og andre digte

Det var den første digtebog af denne forfatter, hvis vers oprindeligt blev offentliggjort i nogle trykte medier. Værket blev inspireret af arten af ​​hans oprindelige Tabasco og Campeche. Gennem et følsomt og udtryksfuldt sprog lavede han en intens beskrivelse af havet.

Fragment

”Han lancerede havet ved det store daggry

og det demonteres det samme som et skib.

Jeg udvidede min ånd, jeg blev grøn og i alt

stranden blev fortryllet af skum og spiritus.

Nye dekorationer så verden. Morgenen

gav mig mine søde æbler tilbage. I blomsten

Ved daggry spredte jeg vindens rose:

Mod nord, mod syd, mod øst og mod kærlighed.

… Jeg plantede den ædle palmehunde i din hukommelse på stranden;

Jeg rejste dig obelisken for min hvide loyalitet.

Under håndfladerne og foran ørkenen

Jeg indviede mig selv til morgenen af ​​din udødelighed ”.

Offersten

Det var Pellicers anden publikation, og det blev indrammet inden for en innovativ litteratur. Stykket handlede om den naturlige verden, men denne gang handlede det om en pilots opfattelse af Amerika. Forfatteren blev inspireret af de ture, han foretog til Venezuela og Colombia i sine yngre år.

Fragment

"Mit Amerika, Jeg rører dig på aflastningskortet

som er på mit yndlingsbord.

Hvilke ting ville jeg sige til dig

hvis jeg var din profet!

Klem med al min hånd

din harmoniske geografi.

Mine fingre kærtegner dine Andes

med en barnlig afguderi.

Jeg kender jer alle:

mit hjerte har været som en sparegris

hvor jeg har kastet jeres byer

som valuta for hver dag.

… Du er skatten

at en stor sjæl blev tilbage til mine glæder.

Så meget som jeg elsker dig ved de kun

de skyhøje nætter, som jeg har fyldt med dig.

Jeg lever min ungdom i utålmodig fængsel

som den gode landmand, der venter på sin hvede… ”.

Time og 20

Dette arbejde af Carlos Pellicer blev udtænkt under hans ophold i Europa. Digtene var resultatet af observationer, han gjorde både af naturen og af museer i Grækenland, Mellemøsten og Italien. Det var en underholdende bog, fuld af udtryksevne og litterær modernisme.

Fragment

"Grupper af duer, noter, kløfter, hviler, ændringer, de ændrer bakkens rytme.

Den, der er kendt lakmus, raffinerer

hans lysende hjul

med at se tilbage på sin nabo.

Giver solen udseende

og dræner i et enkelt slag

flyveplan til bondeskyer.

Den grå er en ung udlænding

hvis rejsetøj

de giver landskabet en luft af overraskelser.

Der er en næsten sort

der drikker splinter vand på en sten.

Efter at næbet er poleret, se på hendes negle, se dem fra de andre, åbn en vinge og luk den, hopp

og står under roserne… ”.

Med ord og ild

I dette poetiske værk hædrede forfatteren mindet om og gerninger for den oprindelige karakter Cuauhtémoc. Versene er fyldt med anerkendelse, følelser og heroisme. Pellicer bekræftede med dette digt sin lidenskab for historien og bevarelsen af ​​den mexicanske kultur.

Fragment af

”Jeg har ungdommen, livet

udødeligt af liv.

Saml min ven, din guldbæg

til min sølvkop. Vind og grin

ungdom! Skru tonerne op

til sødmen af ​​den søde lyre.

Poesien!

Det hele er i Einsteins hænder.

Men jeg kan stadig bede Hilsen Mary

liggende på min mors bryst.

Jeg kan stadig have det sjovt med katten og musikken.

Du kan tilbringe eftermiddagen.

… Skibet har kollideret med månen.

Vores bagage tændtes pludselig.

Vi talte alle sammen i vers

og vi henviste til de mest skjulte fakta.

Men månen gik ned

på trods af vores romantiske indsats. "

Fragment af

”Jeg har tilbragt mit liv med mine øjne

i hænderne og talen i smag

farve og volumen og vase

af alle haver i bundter.

Med hvilken smidighed jeg stjal bolte!

Han vidste ikke sproget.

og efter geografisk søgning

Jeg mærkede det blå fra de høje røde.

… Uden min skygge svarer min krop

er, at stilheden skete mellem lyde

og han har vidst, hvordan og hvor ”.

Fragment af "Nocturno a mi madre"

"Et stykke tid siden, min mor og jeg holdt op med at bede.

Jeg gik ind i mit soveværelse og åbnede vinduet.

Natten bevægede sig dybt fuld af ensomhed.

Himlen falder på den mørke have

og vinden søger mellem træerne

mørkets skjulte stjerne.

Natten lugter som åbne vinduer

og alt i nærheden af ​​mig vil tale.

Jeg har aldrig været tættere på mig selv end i aften:

mine fraværs øer har taget mig ud af dybden

fra havet.

… Min mor hedder Deifilia, hvilket betyder Guds datter blomst af al sandhed.

Jeg tænker på hende med så kraft

at jeg føler bølgen af ​​hans blod i mit blod

og i hans øjne dens lysstyrke.

Min mor er munter og elsker landskabet og

regn, og den komplicerede orden i byen.

Han har hvidt hår, og den nåde, hvormed

gå

Han siger om sit helbred og sin smidighed… ”.

sætninger

- "Digtet er den største lidenskabelige erklæring, som en mand kan afgive til en helt: den mest overgavne beundring midt i en tristhed, der ville have været stor."

- "Ting i sig selv håndterer deres egen retorik, og deres veltalenhed er deres egen arv."

- ”Intet gør os så meget ondt som at finde en blomst begravet på siderne i en bog. Læsning er tavs; og i vores øjne fugter kærlighedens trist blomst af en eldgammel ømhed ”.

- Uden det nuværende fravær af et lommetørklæde går dagene i fattige klaser. Min vilje til at være er ikke en grænse ".

- "Jeg læste digte, og du var så tæt på min stemme, at poesi var vores enhed, og verset var bare den fjerne pulsering af kødet."

- ”Du er mere mine øjne, fordi du ser, hvad jeg i mine øjne bærer fra dit liv. Og så går jeg blind af mig selv oplyst af mine øjne, der brænder af ild for dig.

- "Alt i mine øjne skinner din nærværs nøgne lys."

- "Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gå, undtagen mod dig, på den glatte sti at se på dig."

- "Jeg kender næppe dig, og jeg siger allerede til mig selv: Vil du aldrig vide, at din person ophøjer alt hvad der er i mig af blod og ild?"

- "Lad den dør lukkes, som ikke lader mig være alene med dine kys."

Referencer

1. Carlos Pellicer Chamber. (2019). Spanien: Wikipedia. Gendannet fra: es.wikipedia.org.
2. Carlos Pellicer. (2018). Mexico: Encyclopedia of Literature i Mexico. Gendannes fra: elem.mx.
3. Tamaro, E. (2019). Carlos Pellicer. (N / a): Biografier og liv. Gendannes fra: biografiasyvidas.com.
4. Carlos Pellicer. (S. f.). Cuba: Ecu Red. Gendannes fra: ecured.cu.
5. Carlos Pellicer Chamber. (S. f.). (N / a): Isliada. Gendannet fra: isliada.org.