JORGE TEILLIER: BIOGRAFI, STIL, VÆRKER, SÆTNINGER - BIOGRAFIER - 2025

Jorge Teillier (1935-1996) var en chilensk forfatter og digter, der fremstod og grundlagde den såkaldte ”lyriske poesi”, der bestod af at gå tilbage til fortiden for at skelne den fra de moderne aspekter af hans tid. Derudover var denne intellektuel en del af den kendte litterære generation i 1950'erne.

Jorge Teilliers arbejde var præget af en konstant evokation af fortiden, hvor enkeltheden i hverdagen og naturens værdi blev fremhævet, alt i modsætning til byens hast og forurening. Forfatteren brugte et enkelt, præcist sprog fyldt med metaforer, der gav hans digte større udtryk.

Foto af digteren Jorge Teillier Sandoval omkring 1965. Kilde: Jorge Aravena Llanca

Teilliers litterære produktion var omfattende og internationalt anerkendt. Nogle af hans mest fremragende værker var: For engle og spurve, hukommelsetræet, Dikt fra aldrig mere land og fremmedes krønike. Denne chilenske digters talent gjorde ham værdig til adskillige priser, herunder forfatterforeningen i sit land.

Biografi

Fødsel og familie

Jorge Octavio Teillier Sandoval blev født den 24. juni 1935 i byen Lautaro i Chile. Han kom fra en familie med franske immigranter, der bosatte sig i Araucanía-regionen. Forfatterens forældre var Fernando Teillier Morín og Sara Sandoval Matus. Hans barndomsår forekom i et naturligt og traditionelt miljø.

Undersøgelser

Teilliers første studieår blev tilbragt i hans hjemby. Den fremtidige digter udtrykte sin smag for litteratur fra en tidlig alder, kendetegnet ved at være en dygtig læser. Jorge skrev sine første vers under sin gymnasietræning, da han bare var tolv år gammel.

Foto af digteren Braulio Arenas, Teilliers ven. Kilde: Ecran Magazine

Senere tog Teillier til Santiago i 1953 for at begynde universitetsstudier i historie ved det pædagogiske institut. Den unge studerende følte en stærk lidenskab for at bevare chilenske skikke. Derfra startede det tematiske indhold af hans poesi. På den anden side blev Jorge venner med digtere med staturen af ​​Braulio Arenas og Enrique Lihn.

Første indlæg

Jorge Teillier formelt gik ind i poesifeltet i 1956, den dato, hvor han udgav sin første diktsamling for engle og spurve. Dette arbejde blev godt modtaget af offentligheden, dette skyldtes det enkle sprog og dybden af ​​dets indhold. Fra da af begyndte "Teillerian" poesi at få plads og konsolidering i Chile.

Første opgaver

Teilliers første professionelle bestræbelser begyndte lige, da han afsluttede sin universitetskarriere. Den begynnende digter arbejdede som lærer i en uddannelsesinstitution i hans oprindelige Lautaro. På det tidspunkt udgav Jorge to mere poetiske værker: Himmelen falder med bladene (1958) og Mindetræet (1961).

Nogen tid senere (1963) og i selskab med sin ven Jorge Vélez skabte han og instruerede magasinet Orfeo, der specialiserede sig i poesi. Senere blev forfatteren opfordret af University of Chile til at tage ansvaret for Boletín-publikationen.

Personlige liv

Med hensyn til hans personlige liv vides det, at Jorge Teillier blev gift i en kort periode med sin landskvinde Sybila Arredondo. Som et resultat af det ægteskabelige forhold blev der født to børn ved navn Carolina og Sebastián. På den anden side opretholdt forfatteren et kærligt bånd med Beatriz Ortiz de Zárate og med Cristina Wenke.

Begyndelse på lyrisk poesi

Teillier begyndte sin rejse gennem lyrisk poesi i 1965, da han udgav et essaysværk om de forskellige digte, som nogle chilenske forfattere skrev i forhold til livet i provinserne og redningen af ​​traditioner. Fra det år positionerede digteren sig som far og grundlægger af den originale poesi.

Placering af Lautaro Commune, fødested for digteren Jorge Teillier. Kilde: B1mbo

Nu var Jorges hensigt at holde liv i befolkningen i det sydlige Chile og at fange gennem metaforer minderne fra barndommen levede i roen og skønheden i naturen. Digteren forlod æstetik til side for at dykke ned i værdien af ​​hverdagen i felterne.

Sidste år og død

De sidste år af Jorge Teilliers liv blev brugt mellem publikationer og priser. Nogle af hans mest aktuelle værker var: El molino y la higuera (National Book and Reading Council Award i 1994) og Hotel Nube. På det tidspunkt modtog digteren Eduardo Anguita-prisen.

Forfatteren boede sit sidste årti i Valparaíso, specifikt i byen Cabildo i selskab med Cristina Wenke. Teillier døde i Viña del Mar den 22. april 1996 på grund af skrumpelever. Hans rester hviler i det hellige felt i La Ligua.

Følgende video viser korte indgreb i Telliers interviews:

Præmier og hædersbevisninger

- Prisen fra Federation of Students of Chile i 1954 for historien Æbler i regnen.

- Alerce-prisen af ​​Society of Writers of Chile i 1958 for digtsamlingen Himlen falder med bladene.

- Første præmie i Gabriela Mistral Contest i 1960 for Los conjuros. (Senere kendt som træets hukommelse).

- Sangpris til dronningen af ​​Victoria's Spring.

- Kommunal pris for litteratur i Santiago i 1961 for mindetræet.

- CRAVs første præmie i 1964 for den fremmede krønike.

- Erindringspris for Sesquicentennial af National Flag i 1967.

- Første pris af Floral Games i 1976.

- Eduardo Anguita Award i 1993.

- Pris fra National Book and Reading Council i 1994 for El molino y la higuera.

Stil

Teilliers litterære stil blev præget af brugen af ​​et enkelt, klart og præcist ord og samtidig udstyret med udtryksfuldhed. Forfatteren fokuserede på at fremhæve fordelene ved den sydlige natur og holde liv i værdier og skikke hos befolkningen i hans hjemlige Chile. Digteren minder konstant om fortiden.

Denne intellektueles digte er barndommens, ungdommens stemme, oplevelser med det naturlige landskab og enkelhed i hverdagen. Teillier skrev med melankoli, dybde og følelse, ledsaget af udtryksfulde metaforer. Forfatteren omtaler fortiden som et paradis, der skal forblive midt i hverdagen.

Afspiller

Poetisk arbejde

Andre værker

- Bekendelsen af ​​en useriøs (1973). Oversættelse fra russisk af Sergey Yesenins arbejde.

- De mistede domæner (1992). Anthology.

- Le petit Teillier illustré (1993).

- Opfindelsen af ​​Chile (1994). Medforfatter med Armando Roa Vidal.

- De tog, som du ikke behøver at drikke (1994).

- Universel poesi oversat af chilenske digtere (1996).

- Prosas (postume udgave, 1999).

- Interviews, 1962-1996 (postume udgave, 2001).

- Jeg drømte om det, eller det var sandt (posthum udgave, 2003).

- Jeg erkender, at jeg har drukket, kronikker om god spisning (posthum udgave, 2011). Artikler antologi.

- Nostalgi for landet (postume udgave, 2013).

- Hyldestebog (posthum udgave, 2015).

- Nostalgi for fremtiden (posthum udgave, 2015).

Fragmenter af nogle af hans digte

"Hemmeligt efterår"

«Når de elskede hverdagsord

mister deres mening

og du kan ikke engang navngive brødet, hverken vandet eller vinduet

og al dialog der ikke er

med vores øde image

de knuste udskrifter ses stadig

i den yngre brors bog, Det er godt at hilse på opvasken og dugen, der er placeret på

bord, og se, at de i det gamle skab holder deres glæde

den kirsebærlikør, som bedstemor tilberedte

og æblerne lagt for at redde.

Når formen på træerne

det er ikke længere, men den lette hukommelse af dens form, en sammensat løgn

for den overskyede hukommelse af efteråret, og dagene har forvirring

fra loftet, hvor ingen går op

og evighedens grusomme hvidhed

får lys til at flygte fra sig selv… ”.

"Under et gammelt tag"

”I aften sover jeg under et gammelt tag;

musene løber over ham, som de gjorde for længe siden,

og barnet i mig genfødes i min drøm,

indånder lugten af ​​egetræmøbler igen

og ser ud af vinduet med frygt,

vel vidende, at ingen stjerne genopstår.

Den aften hørte jeg valnødder falde,

jeg lyttede til pendulurets råd,

jeg vidste, at vinden vælter en kop himmel,

at skyggerne strækker sig

og jorden drikker dem uden at elske dem,

men min drømmetræ gav kun grønne blade

der modnet om morgenen med kroning af hanen… ”.

"Lys fra ødelagte lanterner"

”Lys fra ødelagte lanterner

kan skinne på glemte ansigter,

få

skyggen af ​​døde føle til at bevæge sig som fakler i vinden,

lede den blinde march af nye rødder.

En svag røgsøjle ved middagstid

kan vare længere end nætterne i tusind år,

lyset fra en brudt lanterne

har skinnet mere end solen i vest.

… Nogen vil høre vores skridt,

når vores fødder er dårlige former for klynger,

nogen vil drømme om os,

når vi er mindre end en drøm,

og i vandet, hvor vi lægger vores hænder,

vil der altid være en hånd, der

opdager den morgen, vi har mistet ”.

"Under himlen født efter regnen"

"Under himlen født efter regnen

Jeg hører en svag glidning af årer i vandet,

mens jeg tror den lykke

det er kun en svag glidning af årer i vandet.

Eller måske er det bare lyset fra en lille båd, det lys, der vises og forsvinder

i årets mørke opsvulmning

langsomt som en middag efter en begravelse.

… det var lykke:

tegne meningsløse figurer i frosten

vel vidende, at de slet ikke ville vare, klip en fyrretræk

at skrive vores navn et øjeblik i den fugtige jord, fang en tistelpind

at stoppe en hel station i at flygte.

Dette var lykke:

kort som drømmen om den faldne duft, eller dansen på den vanvittige gamle pige foran det ødelagte spejl.

Men det betyder ikke noget, at glade dage er korte

som stjernenes rejse løsrevet fra himlen, fordi vi altid kan samle dine minder,

samt det straffede barn i gården

Lever småsten for at danne strålende hære.

Vi kan godt være i en dag, hvor der ikke er nogen i går eller i morgen,

ser på himlen født efter regnen

og lytter i det fjerne

en svag glidning af årer i vandet ”.

sætninger

- "Uret mumler, at det er nødvendigt at sove, for at glemme dagens lys, der ikke var andet end søvnvandring af nat, hænderne på de fattige, som vi ikke gav noget til."

- ”En mand alene i et enkelt hus har ikke noget ønske om at tænde ild, han har ikke noget ønske om at sove eller være vågen. En mand alene i et sygehus ”.

- ”Og vi må ikke tale, når månen skinner hvidere og mere nådeløs end de dødes knogler. Bliv ved med at skinne, sommermåne ”.

- "Jeg ved ikke, om at huske dig, er en fortvivlelse eller elegance i en verden, hvor det eneste nadver er endelig blevet selvmord."

- ”Skovens gyser drømmer om de store dyr, der strejfe om det. Skoven lukker øjenlågene og lukker mig ”.

- "Et glas øl, en sten, en sky, smil fra en blind mand og det utrolige mirakel ved at stå på jorden."

- "Jeg siger farvel til hukommelsen, og jeg siger farvel til nostalgi - saltets og vandet fra mine dage uden formål."

- "Det var lykke: at tegne meningsløse figurer i frosten ved at vide, at de slet ikke ville vare."

- "Jeg inviterer mig selv til at komme ind i vinhuset, hvis døre altid er åbne og ikke egner sig til at forlade".

- "Borgerskabet har forsøgt at dræbe poesi og derefter samle det som et luksusobjekt."

Referencer

1. Jorge Teillier. (2019). Spanien: Wikipedia. Gendannet fra: es.wikipedia.org.
2. Jorge Teillier Sandoval (1935-1996). (2018). Chile: Chilensk hukommelse. Gendannes fra: memoriachilena.gob.cl.
3. Flores, J. (S. f.). Jorge Teillier, hukommelse og nostalgi. (N / A): Literary Chronicles of Arturo Flores Pinochet. Gendannes fra: cronicasliterarias.wordpress.com.
4. Teillier, Jorge. (2020). (N / A): Forfattere. Org. Gendannet fra: Escribires.org.
5. Jorge Teillier. (S. f.). (N / A): Heritage Project. Gendannes fra: letras.mysite.com.