GREIFF'S LØVE: BIOGRAFI, STIL, VÆRKER, SÆTNINGER - BIOGRAFIER - 2025

León de Greif (1895-1976) var en colombiansk forfatter og digter, der betragtes som en af ​​de mest fremragende intellektuelle i det 20. århundrede for de sproglige nyskabelser i hans tekster og på samme tid for brugen af ​​gamle ord.

Hans arbejde stod ud for at være kreativ og genial, fyldt med symbolik og en særlig lyd. Hvad sprog angår, kombinerede forfatteren det kulturelle med det nye og det gamle, hvilket gav hans forfattere en vis vanskelighed at blive forstået. Hans litteratur var inkluderet i avantgarde-bevægelsen.

Greiff løve. Kilde: Republikens kulturbank, via Wikimedia Commons

Nogle af de mest fremtrædende titler på denne forfatters unikke arbejde var: Fejlagtige repræsentationer, tegnbog, variationer omkring intet og Prosas de Gaspar. Forfatteren underskrev flere af sine værker under pseudonymer såsom "Gaspar de la Nuit", "Leo le Gris", "Matías Aldecoa" og "Guisao".

Biografi

Fødsel og familie

Francisco de Asís León Bogislao de Greiff Haeusler blev født den 22. juli 1895 i Medellín. Han kom fra en kultur, middelklasse-familie, der stammer fra blandingen af ​​kulturer som tysk, spansk og svensk. Hans far blev navngivet Luis de Greiff Obregón og hans mor blev navngivet Amalia Haeusler Rincón.

Undersøgelser

León de Greiff deltog i hans første studieår i sin hjemby. På Liceo Antioqueño afsluttede han gymnasiet og gymnasiet, og det var på det tidspunkt, at hans lidenskab for breve og litteratur vækkede sig. Efter at have overvundet dette trin trådte han ind i National School of Mines for at studere teknik, men han deltog kun i tre år, fordi han blev udvist.

Fakultet for miner fra UNAL, studiested for León de Griff. Kilde: SajoR, via Wikimedia Commons

Årsagerne til fjernelse af Greiff og nogle af hans kolleger var oprør og opløsning. Kort efter besluttede han at starte en juristeksamen ved det republikanske universitet i Bogotá, og i 1913 begyndte han at arbejde som assistent for journalisten og advokaten Rafael Uribe Uribe.

Greiff og Los Panidas

Den unge León vendte tilbage til Medellín efter hans ophold i Bogotá og begyndte at udvikle sin litterære karriere. Han begyndte sit arbejde i februar 1915 med oprettelsen af ​​den litterære gruppe Los Panidas.

De grundlæggende mål for denne litterære gruppe var poetisk fornyelse og modstand mod etablerede litterære normer. Forfatteren arbejdede sammen med tolv andre unge mellem 18 og 20.

Panidas gennemførte udgivelsen af ​​et magasin med samme navn, og Greiff fungerede som redaktør for de første tre rater. Der havde han muligheden for at præsentere digtet "Ballad af de ekstatiske ugler". Livet for denne litterære bevægelse var kort, da de med bare fire måneders grundlæggelse ophørte med deres aktiviteter.

Andre opgaver

León de Greiff måtte dedikere sig til andre opgaver for at forsørge sig økonomisk. Så i 1916 arbejdede han som regnskabsmand i Central Bank og derefter fungerede han som chef for opførelsen af ​​Antioquia Railroad i Bolombolo-regionen. Senere blev dette område inspiration for nogle af hans vers.

Tilbage i litteraturen

Forfatteren genoptog sin lidenskab for litteratur i 1925, da han tiltrådte den moderne litterære bevægelse Los Nuevos. Der mødte han fremtrædende colombianske intellektuelle, såsom: Alberto Lleras Camargo, Germán Arciniegas, Rafael Maya og Luis Vidales.

På det tidspunkt offentliggjorde han flere forfattere i gruppens magasin og begyndte sin professionelle konsolidering. I midten af ​​1920'erne udgav León de Greiff sin første bog, som han gav titlen Misrepresentations. I det arbejde blev hans kreativitet og kapacitet til sproglige innovationer demonstreret.

Personlige liv

I forfatterens liv var der også plads til kærlighed. Da han var seksten, mødte han Matilde Bernal Nichols, med hvem han indledte et datingforhold, og derefter giftede de sig i 1927. Parret havde fire børn, Astrid, Boris, Hjalmar og Axel. De forblev sammen indtil hendes død.

Professionel boom

León de Greiff voksede professionel i 1930'erne med udgivelsen af ​​flere bøger. Mellem 1930 og 1937 udgav han de følgende tre værker: Sign of Book, Variations Around Nothing og Prosas de Gaspar. Fra 1940 til 1945 underviste han i litteraturklasser ved National University of Colombia.

Sidste år og død

Den colombianske digter dedikerede de sidste år af sit liv til at skrive poesi og var den kulturelle repræsentant for sit land i Sverige i slutningen af ​​1950'erne. Hans seneste publikationer inkluderede Under tegnet af Leo og Nova et Vetera. León de Greiff døde som følge af en ulykke den 11. juli 1976 i Bogotá i en alder af firs.

Præmier og hædersbevisninger

- North Star i 1964, Sverige.

- Bestilling af Boyacá i 1965.

- National pris for litteratur i 1970.

- Hyldest fra National College of Journalists. Givet af forfatteren Gabriel García Márquez.

- Jorge Zalamea-medalje i 1971.

- Symbolisk aks fra Antioquia.

- General Santander borgermedalje i 1971.

- Antioquia Award i 1973.

- Æresmedlem af Instituto Caro y Cuervo i 1974.

- Doktorgrad Honoris Causa fra Universidad del Valle.

- San Carlos orden.

- Hyldest fra National Association of Financial Institution i 1975.

- I Venezuela blev en pris opkaldt efter ham.

Stil

León de Greiffs litterære arbejde tilhørte de avantgarde og modernistiske strømme. Hans tekster blev kendetegnet ved brug af kultiverede, innovative og arkaiske ord. Forfatteren gav også sin poesi symbolik, ordspil og lyd, der adskiller den fra andre og gjorde dens forståelse kompleks.

Medellín by, fødested for León de Greiff. Kilde: DAIRO CORREA, via Wikimedia Commons

Denne forfatteres poetiske arbejde er blevet betragtet som ægte, vittige, fantasifulde, dynamiske, intense og til tider filosofiske. Greiff blev påvirket af hans læsninger af europæiske forfattere som Mallarmé, Baudelaire og Rimbaud.

Tematisk

Leon de Grieff skrev i sine værker om sig selv og fokuserede på at give det et andet perspektiv gennem satire. Han skrev også om kærlighed som en hyppig og helt nødvendig fornemmelse for at kunne eksistere. I nogle af sine vers reflekterede han denne følelse ved kun at placere det udråbstegn, der lukkes.

Forfatteren opfattede sin opfattelse af det feminine, kvinden, der stammer fra kærlighed. I det indviede han et ideelt væsen med brede og symbolske egenskaber. Så versene i forhold til hans læber, skuldre, hænder, stemme og øjne var berygtede. Alt dette uden at miste egenskaberne ved hans stil og musikalitet.

Afspiller

- Fejlagtige repræsentationer (1925).

- Skiltbog (1930).

- Variationer omkring intet (1936).

- Prosas de Gaspar (1937).

- Fárrago (1954).

- Under tegnet af leo (1957).

- Nova et vetera (1973).

Kort beskrivelse af nogle af hans værker

urigtige oplysninger

Det var den første bog, der blev udgivet af León de Greiff, og dens fulde titel var Fejlagtige repræsentationer af Leo Legris, Matías Aldecoa og Gaspar, primer mamotreto 1915-1922. Med dette arbejde afslørede forfatteren sin intention om at ændre eller deformere de retningslinjer, der blev fastlagt i colombiansk litteratur i begyndelsen af ​​det 20. århundrede.

Med ordet "mamotreto" ville forfatteren tydeliggøre "abnormiteten" i hans digte for ikke at tilpasse sig til datidens syntaks og sprogvidenskab. Der var ironi i hans arbejde og en helt trodsigende intention. Leons geni og unikhed blev fastlagt i denne første publikation.

Sign bog

Dette andet værk af den colombianske forfatter havde en satirisk og musikalsk tone med hensyn til sprogbrug. Han fulgte de samme parametre som de første: at udfordre, omdanne og forny poesi. Leon de Greiff foretog en hånlig sammenligning af datidens digtere ved hjælp af pingviner som symboler.

Variationer omkring intet

Med dette værk fremsatte León de Greiff en satirisk kritik af poesi og de mennesker, der modtog den, det vil sige læserne. Han mente, at datidens poetiske arbejde var stift, så han insisterede på at skrive frit, anvende ordspil og en anden metrisk.

Prosas af Gaspar

León de Greiff forblev fast i sin poetiske opfattelse, og med dette arbejde vendte han tilbage for at behandle temaerne i dybden, men uden at miste det ironiske aspekt. Han fortsatte med at debattere konceptet og betydningen af ​​poesi. De var dynamiske vers fulde af lyd.

Fragment af nogle af hans digte

"Cancioncilla"

”Jeg ville en gang og for evigt

-Jeg elskede hende siden gamle tider-

til den kvinde, i hvis øjne

Jeg drak min glæde og min ondt…

Jeg ville en gang - ingen ville have den måde

Han vil heller ikke have lyst til det, hvilket er vanskelige bestræbelser-

til den kvinde, i hvis varme

blomsterbånd forankrede min ærbødighed.

Jeg ville en gang - jeg har aldrig glemt hende

levende eller død for den kvinde, i hvis væsen er undrende

Jeg gentog mig at blive genfødt…

Og den kvinde kaldes… Ingen, Ingen ved - Hun gør og jeg-.

når jeg dør, siger-alene

Hvem vil elske, som han elskede?

"Nattsang"

”I dit hår er parfume af

nat

og i dine øjne det stormende lys.

Smagen af ​​natten vibrerer i din

bankende mund.

Mit hjerte, spikret på

abenuz aften.

… Natten er i dine mørke øjne, i alle regnbuens farver:

konstellationer travlt i deres livlige

boble.

Natten er i dine mørke øjne, når du lukker dem:

sidste nat, ildevarslende nat,

heksenat…

På din pande er det latente kval

insomniac errs

og i din kærlige bryst hans

stormfuldt lys.

I den stavelignende nat, stavelignende

Jeg tror…

Smagen af ​​natten vibrerer i din

bankende mund.

Dine hænder er to blege måner

på min pande.

Negle i dig kører mig, åh nat

dejlig!

Nat… lunkent træ i mit kors ”.

"Kortere"

”Du forlader mig næppe

du ankommer, let drømmende illusion, tæt,

intens levende blomst.

Mit brændende hjerte til høsten

han er sej og dristig…; For ham

dominans, blød…

Mit brændende hjerte adrift…

Du forlader ikke mig, bare ankommer.

Hvis du forlader mig, hvis du frygter mig, forlod du…

hvornår

kom tilbage, du vil vende tilbage endnu mere ubehageligt

og du vil finde mig, skidt, dig

venter…".

"Song of Rosa del Cauca"

”Åh, Rosa i øjnene

som den lukkede nat:

og en subtil strabismus vendte dem tilbage

perfidious og onde azagaya

for mit hjerte - til det dristige og genert par -, for mit hjerte: dart, bolte og klubber!

Og hans øjne gjorde mig meget sød

fløjl - sort - og lyst - i brand -! ”.

"Den hvide måne… og den kolde"

"Den hvide måne… og den kolde…

og det søde hjerte af mig

indtil videre… indtil videre…

Så fjern hans hånd!

Den hvide måne og den kolde

og det søde hjerte af mig

indtil nu…

Og vage klavernoter…

Fra skoven en nærliggende aroma…

Og floden af ​​floden…

Og mit søde hjerte

indtil nu…!".

"Song of Dinarzada"

"Du var min, brændende Dinarzada:

Hele dit væsen blev givet til mig

Jeg beder!

Hele dit væsen overgav mig intet!

Al din ild smeltede ind i mig

brand!

… hvad bryder jeg mig om den dystre kursus

blind!

Den øde er ild for mig

karrig slette! Alígero sejlede

under den uærlige storm!

Al din ild smeltede i min ild!

Dit store hjerte, din sjæl

begejstret, din meget fine ånd, på min anmodning

de overgav sig: de donerede intet til mig!

Nat: i dine unikke arme jeg

Han leverede, Den subtile Dinazarda, drømnat…

Du var min, ivrige Dinazarda!

Al din ild smeltede ind i mig

brand!".

sætninger

- ”Frem for alt blev vi opmuntret af et formål med fornyelse. I disse dage var poesi blevet for akademisk. Det syntes for os som en gammel ting, som vi var nødt til at kæmpe imod. Det var i det væsentlige dette kriterium om generation, som vi forsøgte at pålægge ”.

- "Den tid, jeg har mistet, og jeg har mistet turen…".

- "Du forlader mig ikke, så snart du når mig, let drømmende illusion, tæt, intens levende blomst".

- "Nå, hvis kærligheden flygtede, så hvis kærligheden forlod… lad os forlade kærligheden og gå med sorg…".

- "… Og lad os græde lidt for det, der var så meget… for simpel kærlighed, for den elskede så god, for den elskede så god, fra hænderne på liljen…".

- "Den kvinde er en urne, fuld af mystisk parfume…".

- "Jeg elskede en gang for alle - Jeg elskede hende siden gamle tider - den kvinde, i hvis øjne jeg drak min glæde og min ondt…".

- "Digter og kæreste jeg lever kun for at elske og drømme fra januar til januar."

- "Ved hver vej drejer livet mig modig kærlighed."

- ”Jeg elsker ensomhed, jeg elsker stilhed. Vær venlig det vage lys: mørket. Jeg ærer det eksotiske og absurde ”.

Referencer

1. Greiff løve. (2019). Spanien: Wikipedia. Gendannet fra: es.wikipedia.org.
2. Tamaro, E. (2019). Greiff løve. (N / a): Biografier og liv. Gendannes fra: biografiasyvidas.com.
3. Greiff løve. (2017). Colombia: Banrepcultural. Gendannet fra: encyklopædi.banrepcultural.org.
4. Martínez, W. (2019). Leon de Greiff: bohemens disciplin. Colombia: Tilskueren. Gendannes fra: elespectador.com.
5. Greiff løve. (S. f.). Cuba: EcuRed. Gendannes fra: ecured.cu.