- Biografi
- Fødsel og familie
- León-Portilla Uddannelse
- Professionel begyndelse
- Ægteskab med León-Portilla
- León-Portilla og Sahagúns arbejde
- León-Portillas gyldighed
- Forskningsområder
- Sidste leveår
- Filosofi
- Præmier og præstationer
- Afspiller
- En værdig indsats
- Fragment af
- Digt i Nahuatl af Miguel León-Portilla "Ihcuac thalhtolli ye miqui"
- Oversættelse til spansk "Når et sprog dør"
- sætninger
- Referencer
Miguel León-Portilla (1926) er en mexicansk filosof, historiker, antropolog og forfatter, der er kendetegnet i en verden af bogstaver for sine studier af Nahuatl. Hans største interesse har været fokuseret på de mexicanske oprindelige folk fra den før-spanske scene, især på deres traditioner, skikker, tanker og tro.
León-Portillas arbejde er en bekræftelse af det mexicanske folks oprindelse, og han har også forsøgt at holde oprindelig litteratur og sprog, især Nahuatl, opdateret. Hans dedikation og udholdenhed har givet ham et stort antal anerkendelser og priser.
Miguel León-Portilla. Kilde: NotimexTV, via Wikimedia Commons
Nogle af de mest fremtrædende titler, der er udviklet af den mexicanske filosof, har været: Nahuatl-filosofien studeret i dens kilder, Vision for de overvundne, Det modsatte af erobringen og Femten digtere i Nahuatl-verdenen. León-Portilla er en af de største forsvarere af oprindelige værdier.
Biografi
Fødsel og familie
Miguel blev født den 22. februar 1926 i Mexico City i en familie af intellektuelle og historikere. Hans forældre var Miguel León Ortiz og Luisa Portilla Nájera. Han var slægtning med arkæologen Manuel Gamio og Manuel Gutiérrez Nájera, en forløber for den mexicanske modernisme.
León-Portilla Uddannelse
León-Portillas første år med uddannelse blev tilbragt i Guadalajara, Jalisco. Senere fortsatte han højere studier i kunst ved Loyola University, i Los Angeles, USA. Derefter, i 1956, modtog han en doktorgrad i filosofi fra National Autonomous University of Mexico (UNAM).
Professionel begyndelse
Miguel León-Portilla begyndte hurtigt at udvikle sig inden for det professionelle område. I 1955 begyndte han sit forhold til det interamerikanske National Indigenous Institute, først som viceadministrerende direktør og derefter som direktør, stillinger, som han havde indtil 1963.
Senere, begyndende i 1963, tjente han som hovedmyndighed for Institut for Historisk Forskning af UNAM. Fra den tid var hans værker De gamle mexicanere gennem deres kronikker og sange og Det modsatte af erobringen. Aztec, Maya og Inca forhold.
Ægteskab med León-Portilla
Filosofen giftede sig med Ascensión Hernández Triviño, en spansk filolog og lingvist, i 1965, som han mødte i Barcelona i 1964 under den internationale kongres for amerikanere. Som et resultat af ægteskabet blev deres datter María Luisa León-Portilla Hernández født.
León-Portilla og Sahagúns arbejde
Miguel León-Portilla dedikerede sig stort set til at offentliggøre det arbejde, som Fray Bernardino de Sahagún havde gjort på Mexico inden erobringen af spanskerne. Ud over at navngive ham som den første antropolog for Nahuas, revurderede han også og gav anledning til spanskernes værker.
Ascensión Hernández Triviño, kone til Miguel León-Portillo. Kilde: Tania Victoria / Kulturministeriet CDMX, via Wikimedia Commons
León-Portillas gyldighed
Miguel León-Portilla har været i kraft hele sit liv, både inden for historie, som inden for forskning og filosofi. Siden 1957 har han undervist ved UNAM, og samtidig har han været en emeritus-forsker ved Institut for Historisk Forskning ved det samme universitet.
Filosofen har krydset grænser med sine forskellige projekter og forskning. Ud over at holde foredrag og konferencer over hele verden har han også været en del af Institut for forskellige civilisationer i Belgien, Society of Americanists i Frankrig, den mexicanske Society of Anthropology og andre anerkendte foreninger.
Forskningsområder
León-Portilla har siden sin begyndelse som professionel arbejdet inden for forskellige forskningsområder i sit land. Han studerede de før-spanske spanske kulturer, der beboede det centrale Mexico, og arbejdede også for at beskytte oprindelige rettigheder.
Hans projekter dækkede også latinamerikansk humanisme, måderne til sammenhæng mellem kulturer mellem den nordvestlige del af Mexico og den sydvestlige del af Nordamerika. Til sidst gennemførte han undersøgelser om etnohistorie i Baja Californien og om Nahuatl-kulturen.
Sidste leveår
De sidste år af Miguel León-Portillas liv har han levet i udøvelsen af sit erhverv og modtaget anerkendelse. Blandt hans seneste forfattere er: Nahuatl-filosofien studeret i dens kilder, Francisco Tenamaztle, pilen på målet og Bernardino Sahagún, pioner inden for antropologi.
Nogle af de priser, han har modtaget, er: Grand Cross of the Order of Alfonso X, Alfonso Reyes International Award, Doctor Honoris Causa fra University of Seville, blandt andre. I januar 2019 blev han indlagt på hospitalet for åndedrætsbetingelser, og hans bedring har været langsom.
Filosofi
Miguel León-Portillas filosofi er baseret på viden om den mexicanske før-spanske fortid for at forstå nutiden og som et folk nå en bevidst tilstand af viden. Forfatteren har hævdet, at de indfødte allerede inden erobringen havde deres egen litteratur og historie.
Historikeren betragter også kunst inden for sin filosofi som en måde at kende og kende på; alt dette med et godt grundlag i kraft af det faktum, at gamle folk endda brugte det til at kommunikere. Derfra rejser León mexicanskernes påskønnelse for deres egne for at være i stand til at acceptere nutiden og fremtiden.
Bernardino de Sahagún, en nøglefigur i Miguel León-Portillas undersøgelser. Kilde: http://www.elmundo.es/ladh/numero14/sahagun.html, via Wikimedia Commons
Præmier og præstationer
- Redaktør for Nahuatl-kulturstudier fra det nationale autonome universitet i Mexico, 1959.
- Medlem af det mexicanske akademi for sprog, i 1962. Han havde formand VII.
- Tilsvarende medlem af det cubanske sprogakademi.
- Direktør for det interamerikanske indiske institut fra 1960 til 1966.
- Elías Sourasky Award, i 1966.
- Direktør for Institut for Historisk Forskning ved det nationale autonome universitet i Mexico, indtil 1976.
- Medlem af det mexicanske akademihistorie i 1969. Han besatte XVII-stolen.
- Medlem af El Colegio Nacional, i 1971.
- Commendatore for Den Italienske Republik i 1977.
- Serra Award, udstedt af Franciscan American Academy of History, i 1978.
- Nationalpris for videnskaber og kunst, i 1981.
- Alonso de León Award, i 1982.
- Medlem af bestyrelsen for det nationale autonome universitet i Mexico fra 1976 til 1986.
- Æresmedlem i Seminariet for mexicansk kultur.
- Doctor Honoris Causa af Dé Toulouse Le Mirail (Frankrig), i 1990.
- Aztlán Award, i 1992.
- Benito Juárez-medalje fra det mexicanske selskab for geografi og statistik i 1992.
- Doktor Honoris Causa fra University of Colima, i 1994.
- Doktor Honoris Causa fra Universidad Mayor de San Andrés (Bolivia) i 1994.
- Belisario Domínguez-medalje i 1995 af Senatet for Republikken Mexico.
- Doktor Honoris Causa fra Brown University (USA), i 1996.
- Doktor Honoris Causa fra det nationale autonome universitet i Mexico i 1998.
- Grand Cross of the Order of Alfonso X, El sabio (Spanien), i 1999.
- Order of the Academic Palms i rang som kommandør (Frankrig) i 2000.
- Alfonso Reyes International Award, i 2000.
- Bartolomé de las Casas Award (Spanien), i 2000.
- Doktor Honoris Causa fra Carolina University (Prag) i 2000.
- Menéndez Pelayo International Award, i 2001.
- Doktor Honoris Causa fra San Diego State University (USA), i 2002.
- Doktor Honoris Causa fra det ibero-amerikanske universitet i Mexico City, i 2002.
- Doktor Honoris Causa ved det pontifiske universitet i staten Hidalgo, i 2007.
- Doctor Honoris Causa ved Metropolitan Autonomous University of Mexico, i 2009.
- Juan de Mairena Award, i 2010.
- Doctor Honoris Causa ved University of Guadalajara, i 2010.
- Doktor Honoris Causa fra Universitetet i Alcalá (Spanien), i 2010.
- Letras de Sinaloa Award, i 2012.
- Anahuac-medalje i humaniora, i 2012.
- Doktor Honoris Causa fra det Pontifical University of Mexico, i 2014.
- Fray Bernardino de Sahagún-medaljen, i 2014.
- Doktor Honoris Causa fra det autonome universitet i Baja California Sur, i 2016.
- Doktor Honoris Causa fra University of Seville, i 2017.
Afspiller
De afsnit, der blev vedlagt, indeholdt nogle oplevelser og oplevelser, der blev oversat fra Nahuatl. Foruden en korrespondance til Felipe II, hvor de indfødte fortalte ham om spanskernes overgreb; og til sidst en salme på modersmålet.
En værdig indsats
Processen med at udvikle arbejdet blev givet takket være den interesse, León-Portilla havde for at gøre historien kendt før og under koloniseringen. Så han lærte Nahuatl-sproget for at kunne forhøre sig i dokumenterne. Identiteterne og bevarelsen af minderne var dets hovedmål.
Fragment af
”… Erobrerne viser deres interesse for guld. Da spanierne havde slået sig ned, forhørte de derefter Motecuhzoma med hensyn til ressourcer og reserver i byen; krigersignaler, skjoldene; De søgte meget af ham og krævede meget af ham guldet.
Og Moctecuhzoma guider dem derefter. De omringede ham, de klamrede sig til ham. Han var i midten, han var foran dem. De klemmer det, de bærer det rundt… ”.
Digt i Nahuatl af Miguel León-Portilla "Ihcuac thalhtolli ye miqui"
”Ihcuac thalhtolli I miqui
mochi i teoyotl, cicitlaltin, tonatiuh ihuam metztli;
mochi i tlacayotl, neyolnonotzaliztli ihuan huelicamatiliztli, ayocmo neci
inon tezcapan.
Ihcuac tlahtolli I miqui
mokka tlamantli i cemanahuac, teoatl, atoyatl, yolcame, cuauhtin ihuan xihuitl
ayocmo nemililoh, ayocmo tenehualoh, tlachializtica ihuan caquiliztica
ayocmo nemih… ”.
Oversættelse til spansk "Når et sprog dør"
”Når en tunge dør
guddommelige ting, stjerner, sol og måne;
menneskelige ting, tænk og føl, afspejles ikke længere
i det spejl.
Når en tunge dør
alt i verden,
hav og floder
dyr og planter
de tænker eller udtaler hverken
med glimt og lyde
der ikke længere findes… ”.
sætninger
- "For at vejlede de mænd, der skulle bo her, var det nødvendigt at redde rødderne i den gamle kultur, vidnesbyrd om hukommelse, historiens bevidsthed."
- "Jeg er ikke en svamp, langt fra at have været trænet isoleret har der været flere lærere, der har påvirket mig, mexicanere og udlændinge."
- ”… Jeg er overbevist om, at tilstedeværelsen af disse og mange andre eksil var en enorm fordel for Mexico. Hvad Mexico vandt, tabte Spanien ”.
- ”Problemet er, at globalisering kan påvirke og endda ødelægge andre folks kulturelle værdier. Det homogeniserer dem, men det sigter normalt ikke at opnå en situation med ligestilling, men snarere mod økonomiske erobringer ”.
- "Jeg er en af dem, der tror, at vi kan lære meget af de oprindelige folk i Amerika, Afrika og Asien."
- ”Historie, ligesom kunsten og store humanistiske skabninger, udgør i sig selv dens permanente værdi. Naturligvis har de ikke et krematisk formål, men er det, der beriger mennesket på grund af dets indre værdi ”.
- "Kronikken og sejrernes og tabernes historie i Amerika giver værdifulde lektioner, og deres læsning belyser betydningen af moderne oplevelser."
- "En mexicansk, der ikke kender denne arv (den præ-spanske) er ikke i stand til at kende sig selv."
- ”Specialister bekræfter, at de forhistoriske tider og den gamle historie i det centrale Mexico i alt spænder sammen mindst ti tusind år. Sammenlignet denne periode med de tre hundrede år i kolonielivet og halvandet århundrede af en moderne uafhængig nation, vil det ses, at det er passende at kalde de pre-spanske årtusinder undergrunden og roden til nutidens Mexico ”.
Referencer
- Hernández, V. (2006). Miguel León-Portilla. Mexico: Essayists. Gendannet fra: essayists.org.
- Miguel León-Portilla. (2019). Spanien: Wikipedia. Gendannet fra: es.wikipedia.org.
- Tamaro, E. (2019). Miguel León-Portilla. (N / a): Biografier og liv. Gendannes fra: biografiasyvidas.com.
- Miguel León-Portilla. (S. f.). Mexico: Indfødte. Gendannes fra: pueblosoriginario.com.
- Miguel León-Portilla. (S. f.). Mexico: National College. Gendannes fra: colnal.mx.