RAFAEL POMBO: BIOGRAFI, STIL, VÆRKER, SÆTNINGER - BIOGRAFIER - 2025

Rafael Pombo (1833-1912) var en colombiansk forfatter, digter, novelleforfatter, fabulist, oversætter og diplomat. Han betragtes som en af ​​de mest fremragende digtere i det 19. århundrede i sit land. Efterhånden som tiden gik, overskyggede hans børns historier hans lyriske kvalitet, og det førte til, at han blev mere kendt for sin narrative produktion.

José Rafael de Pombo y Rebolledos litterære værker var kendetegnet ved overherredømme af et kultiveret, præcist og udtryksfuldt sprog. Hans poesi gik ind i romantikbevægelsen og stod ud for dets reflekterende, subjektive, følelsesmæssige og til tider filosofiske indhold. Forfatteren skrev om Gud, kvinde, natur og kærlighed.

Rafael due. Kilde: http://www.lablaa.org/, via Wikimedia Commons

Med hensyn til hans arbejde rettet mod børn, udviklede denne intellektuelle historier med pædagogisk indhold og fuld af værdier. Alle fyldt med fantasi, nåde og kreativitet. Nogle af de bedst kendte titler var: Den stakkels gamle kvinde, Simón bobito, Banditkatten og Den gående rumpestang.

Biografi

Fødsel og familie

José Rafael Pombo blev født den 7. november 1833 i Bogotá, gamle New Granada. Forfatteren kom fra en kultiveret og velhavende familie. Hans forældre var politikeren, diplomaten og journalisten Lino de Pombo O'Donell (underskriver af den historiske Pombo-Michelena-traktat om grænserne med Venezuela) og Ana María Rebolledo.

Undersøgelser

De første år af Rafael Pombos uddannelse var hans mor Ana María Rebolledo. I hans barndom var, da hans smag til læsning og poesi blev født, og i en alder af ti begyndte han at skrive sine første vers.

Efter den træning, han modtog fra sin mor, fortsatte Pombo sin læringsproces på seminaret i hans hjemby. Der fik han viden på latin, som gjorde det muligt for ham at oversætte de store litteraturklassikere i sit professionelle liv.

Derefter studerede forfatteren humaniora ved Colegio-borgmesteren Nuestra Señora del Rosario og uddannede sig til ingeniør fra Colegio Militar i 1848.

Første opgaver

Selvom Pombo ikke dedikerede sig fuldt ud til at udøve teknik, deltog han som nyuddannet i flere projekter til forskønning af Bogotá. På det tidspunkt blev han medlem af Philotemic Society.

På det tidspunkt samarbejdede forfatteren også i aviserne El Día, El Heraldo, La América, La Nueva Era og El Filotémico. I det sidste trykte medium udgav han sine første digte underskrevet med pseudonymet "Firatelio".

Popayán vejr

Pombo tog til Popayán for at tilbringe nogen tid på en af ​​familiens ejendomme. Der investerede han tid i læsning og skrivning. Det var den periode, hvor han udviklede to af sine mest berømte digte: Min kærlighed og glasset vin, begge skrevet under pseudonymet "Edda".

Forfatteren skabte publikationen La Siesta i 1852 i selskab med hans intellektuelle venner José María Vergara y Vergara og José Eusebio Caro. Avisen havde litterært indhold, og den romantiske strøm var fremherskende.

Diplomatisk karriere

Rafael Pombo begyndte sin diplomatiske karriere i 1855, året hvor han blev udnævnt til sekretær for det colombianske udenrigsministerium i New York. Sammen med sit politiske arbejde udviklede forfatteren sit litterære arbejde. Han tilbragte stints i Philadelphia og Washington som konsul.

På det tidspunkt blev Pombo ansat af et firma til at oversætte børnesange fra engelsk til spansk. Det endelige produkt var værkerne Painted Tales for Children og Moral Tales for Formal Children mellem 1867 og 1869. Den intellektuelle boede sytten år i USA, og det var hans mest produktive scene.

Vend tilbage til Bogotá

Den colombianske forfatter vendte tilbage til sit land i 1872 og kom hurtigt sammen med datidens litterære og journalistiske begivenheder. Han arbejdede som oversætter, arbejdede og grundlagde flere aviser. Pombos trykte medier, der stod mest ud, var El Centro og El Cartucho.

Et år efter bosættelsen i Bogotá foreslog den intellektuelle og lykkedes den med at få oprettelsen af ​​General Institute of Fine Arts godkendt. Samtidig begyndte han at arbejde i avisen La Escuela Normal, som var afhængig af det offentlige instruktionsorgan.

Offentliggørelse af religiøs poesi

Pombos talent for poesi omfattede det religiøse tema. Så i 1877 blev publikationen El 8 de Diciembre, en pjece med religiøse vers, offentliggjort, som tidligere blev godkendt af det kirkelige hierarki i Bogotá. I dette arbejde ratificerede han sin sproglige kvalitet og sin udtrykskraft.

Hårde tider

Rafael Pombo blev alvorligt påvirket af et mavesår i 1879, og derfor blev han i sengen i lang tid. Forfatteren prøvede dog hårdt nok til at gennemføre oversættelsen af ​​The Odes of Horace.

Den sundhedstilstand, hvor han var nedsænket, fik ham til at lede efter løsninger inden for homøopatisk medicin. Efter adskillige år i sengen formåede doktoren Gabriel Ujueta i 1883 at helbrede ham, og det motiverede ham til at deltage i homøopatiske samfund i Colombia. Omkring den tid dedikerede han sig til at skrive om homøopati og led tabet af sin mor.

Anerkendelser for hans litterære arbejde

Rafael Pombos litterære arbejde var et af de mest fremragende i sit land, og det gav ham anerkendelse fra akademia, kritikere og offentligheden. Sådan blev han udnævnt til medlem af Academy of History i 1902.

Senere blev han anerkendt med National Poet Award efter en hyldest, der blev udbetalt til ham den 20. august 1905 ved Teatro Colón i Bogotá.

Sidste år og død

Pombos liv var dedikeret til litterært og journalistisk arbejde. Selvom han var en af ​​de mest bemærkelsesværdige digtere i Colombia, var hans mest kendte værk af børns indhold. Hans sidste år var dedikeret til at skrive historier og fabler.

Rafael Pombo grav. Kilde: Baiji, via Wikimedia Commons

Den 6. februar 1912 gik forfatteren ind i det colombianske akademi for sprog. På det tidspunkt begyndte den intellektuelle helbred at falde. Rafael Pombo døde den 5. maj 1912 i byen, hvor han blev født, han var otteoghalvfjerds år gammel. Hans krop blev begravet på den colombianske hovedstads centrale kirkegård.

Stil

Rafael Pombos litterære stil blev indrammet inden for romantikken. Forfatteren brugte et kultiveret, klart, præcist og udtryksfuldt sprog i sine digte og historier. I hans værker var der en stærk belastning af subjektivitet, refleksion og sentimentalitet.

Denne colombianske forfatters vigtigste indflydelse var Víctor Hugo, José Zorrilla, Byron og de latinske klassikere.

Poesi

Pombos poetiske arbejde blev præget af brugen af ​​et klart og udtryksfuldt sprog, der blev udviklet inden for den romantiske strøm. I hans tekster fremgik den omfattende viden, han havde om sprog og dens former.

Pombos dybe forvaltning af sproglige ressourcer gjorde det muligt for ham at skrive sonnetter, oder, sange, salmer og epigrammer.

Digteren havde evnen til at håndtere og anvende alle typer målinger, der blev brugt i det 19. århundrede, der satte et stempel af kreativitet og dynamik på hans arbejde. De mest almindelige temaer i Rafael Pombos vers var: kærlighed, kvinder, gud, natur, mystik og ensomhed.

Børnehistorier

Pombos børnenes historier skiller sig ud og er fortsat gyldige for deres fantastiske, overraskende og originale indhold. Forfatteren brugte et kultiveret, klart og underholdende sprog for at tiltrække børn til at læse. I sine fortællinger reflekterede han sin tanke om at vække barnets nysgerrighed gennem fantasi.

Indholdet af Rafael Pombos historier var fokuseret på at lære spædbørn om aspekter af livet fra de uddannelsesmæssige, rekreative og dynamiske aspekter. Nåde, kreativitet og fantasi var fremherskende træk i fortællingsarbejdet for denne fornemme colombianske forfatter.

Afspiller

Rafael Pombos arbejde blev udviklet i tre faser relateret til omstændighederne i hans liv. Den første svarede til hans første ungdomsår i byen Bogotá, en tid, hvor han udgav flere løse digte i nogle trykte medier og hans velkendte The Hours of Darkness i 1855.

Den anden fase af Pombos litterære liv fandt sted i De Forenede Stater under hans diplomatiske missioner mellem 1855 og 1872.

Hovedkvarter for Rafael Pombo Foundation, forfatterens fødested. Kilde: Baiji, via Wikimedia Commons

Endelig blev den tredje afholdt igen i byen, hvor han blev født, det var fra 1872 indtil slutningen af ​​hans liv. Her er nogle af bøgerne udgivet af forfatteren og en liste over hans mest populære historier.

De følgende historier skiller sig også ud

Lino de Pombo, forfatterens far. Kilde: Republikens kulturbank, via Wikimedia Commons

Digte

Kort beskrivelse af nogle af hans værker

Mørkets time

Det var en af ​​Rafael Pombos mest kendte digte, og han udviklede det, da han var 22 år gammel. Dette arbejde bestod af enogtres tiendedele, hvor han reflekterede følelser af håbløshed og kval på grund af en helbredstilstand, som han led i lang tid.

Digtet blev produceret inden for romantikens linjer og anvendt et kultiveret og udtryksfuldt sprog, typisk for hans litterære stil.

Fragment

”Åh hvad et skræmmende mysterium

er dette af eksistens!

Åben noget samvittighed for mig!

Tal til mig, mægtige Gud!

Der er jeg ikke ved, hvor skræmmende

i vores væsen.

Hvorfor kom jeg for at blive født?

Hvem tvinger mig til at lide?

Hvem gav den fjendens lov

at være at lide?

Hvis jeg ikke var i noget, Hvorfor kom jeg ingen steder

at udruste den reducerede time

hvor begyndte mit liv?

Og engang blev det opfyldt

det er et livsfarligt vidunder, Hvorfor den samme, der har pålagt det

kommer han ikke for at befri mig fra ham?

Hvad med at skulle indlæses

en vare, som jeg protesterer imod?

… Hvorfor er jeg, hvor jeg er

med dette liv, som jeg har

uden at vide, hvor jeg kommer fra

uden at vide, hvor jeg skal…?… ”.

Til Niagara

Dette digt blev produceret af den colombianske forfatter i den periode, han boede i USA. Ud over at ophøje det naturlige landskab i Niagara foretog Pombo sammenligninger i forhold til livets aspekter.

I dette værk talte forfatteren om selve essensen af ​​naturen med det kunstige og overfladiske. Det gav ham et indhold af filosofisk refleksion.

Fragment

"Der er du igen… Den samme trolldom

at for mange år siden vidste jeg, monster af nåde, hvid, fascinerende, enorm, august, sultan af torrenter.

Forår og fred i din enestående styrke.

Der er du altid Niagara! Perennial

i din statiske transe, i den svimmelhed

af enorm vilje uden at blive træt

aldrig fra dig eller den mand, der beundrer dig.

… Kunne Gud træthed? Ah! så vidt som

der er dødbringende charme, trist begyndelse

Af treghed, fjendtlig overfor Gud, kim af død, gangrene af kidnappede sjæle

af dens livlige strøm…

I dig ser det ud til, at verden begynder

at give slip på den Eviges hænder

at gennemføre sin evige kurs

gennem den dybe ether.

Du er himlen, der dækker jorden

du stiger ned og er tilsløret i hvide skyer

Guds majestæt kommer ned med dig… ”.

Elvira tracy

Dette poetiske værk af Pombo handlede om kærlighed og eviggjort uskyld. Forfatteren med et sprog fuld af følelser udtrykte hans følelser over for den unge kvinde, der gav digtet titlen, og hvis liv sluttede, da hun knap var femten år gammel.

Det var en elegance for kærlighed, for kvinder, men frem for alt for en følelse, der forlod uden at være fuldstændig fuldbyrdet. Rafael Pombo placerede kvinden på et højt, næsten guddommeligt sted. For ham var det hele skabelsen og en uudtrykkelig attraktiv kraft.

Fragment

"Her er det smukkeste år

dag, paradis værdig! Det er tidligt

hilsen, som efteråret sender os;

er de farvel, som sommeren giver os!

Bølger af rent lys skinner

det hvide soveværelse af søde Elvira;

de kærlige fugle synger, den parfumerede zephyr sukker.

Her er hendes kommode: Jeg ved stadig

gyser

hvilken af ​​dens jomfruelige form ved berøring

blød.

Her er Jesu mor: det ser ud til

lyt til dine bønner.

En kiste i midten, en klud, en Kristus!

Et lig! Stor Gud!… Elvira!…

Det er hende!

Jeg har set hende lykkelig smuk i går.

Og i dag?… hele der… kun

smuk!…".

Den stakkels gamle dame

Det var et af de mest kendte værker af Rafael Pombo, det var rettet mod børn og er i øjeblikket meget gyldigt. Det var en fortælling i vers om en gammel kvindes liv, som selv om hun kun havde få års liv tilbage, havde hun masser af mad.

Teksten blev skrevet på simpelt og let forståeligt sprog. Det var fyldt med humor og ironi, fordi indholdet var i modstrid med forfatterens titel.

Fragment

”Det var engang en lille gammel kvinde

uden noget at spise

men kød, frugt, slik, kager, æg, brød og fisk.

Han drak bouillon, chokolade, mælk, vin, te og kaffe, og den stakkars ting kunne ikke finde

hvad man skal spise eller hvad man skal drikke.

… appetit aldrig haft

færdig med at spise,

han nød heller ikke helbredet

da han ikke havde det godt.

Han døde af rynker, allerede kram som en tre, og klagede aldrig igen

hverken efter sult eller tørst.

Og denne stakkels gamle dame

da han døde forlod han ikke mere

hvad ounces, juveler, lande, huse, otte katte og en turpial.

Sov i fred, og Gud tillader det

som vi kan nyde

denne fattiges ulemper

og dør af det samme onde ”.

Fragment af

”Simón bobitoen kaldte konditoren:

Lad os se kagerne, jeg vil prøve dem!

-Ja, sagde den anden, men først vil jeg

se den pint, som du skal betale med.

Han kiggede i lommerne efter den gode Simoncito

og sagde: du vil se! Jeg har ikke en enkelt enhed.

Simón bobito kan lide fisk

og han ønsker også at blive fisker, og brug timer på at sidde

fisker i Mama Leonors spand.

Simoncito lavede en snekage

stege allerede sulten på kulene

smed ud,

men cupcake faldt fra hinanden kort, og satte gløderne ud og spiste intet… ".

Fragment af

”Mirringa mirronga, katten candonga

vil give en godbid, der spiller skjule, og vil have alle katte og katte

spis ikke mus eller spis med

rotter

”At se mine briller og penne og blækbrønden, og vi sætter kortene først.

Lad Fuñas og

fanfare, og Ñoño og Marroño og Tompo og deres

piger.

Lad os nu se, hvordan skabet er.

Der er kylling og fisk, tinget er

godt! '

… Blomsterne, bordet, suppen!… Tilín!

Folk kommer. Jesus, hvilken travlhed!

De ankom i bil sent om aftenen

herrer og damer, med mange zalemas, i stor uniform, hale og handske, med meget stive kraver og elegante halefrakker… ”.

sætninger

- ”Det er den rejsende alderdom om natten; og når jorden er skjult for dig, åben, min ven, himlen for dit blik ”.

- "Og fra rygtet om andre menneskers glæder når kun melankolske ekko mig".

- ”Gud gjorde det på den måde. Klagerne, bebrejdelsen er blindhed. Lykkelig er han, der konsulterer orakler højere end sin sorg! ”.

- "Mor… Jeg vil følge dig… du ser forud, at jeg giver det eksemplet med det samme."

- ”Det var en sø som dem, der blev fremstillet af skyer, med dens sølvkanter, med dens keruber og med svajende; dyb hvid midnatssø; som mellem himmel og jord, som i verden og uden for det… ”.

- ”Barnet er en ambitionsbombe, ikke af ræsonnement, der trækker ham, men af ​​billeder; det er i det væsentlige nysgerrig, praktisk og materielt; han ønsker at blive undervist objektivt. "

- "Jeg, i dag fri og ledig, giver afstemningen til en brunette, slank, men fuld, med et korrekt og krydret ansigt."

- ”Jeg elskede dig, da stor natur elsker solens morgen omfavnelse; Som den forældreløse navn på hendes far, som dyden Guds velsignelse.

- ”Du var alt for mig, himlen, verden, drømme, tro, hjem. At savne dig, at leve var umuligt; med dig, elskede, er det onde ikke tænkeligt ”.

- ”Hvis dette er kærlighed, åh unge mand! Jeg elsker dig, og hvis dette er taknemmelighed, velsigner jeg dig; Jeg min elskede, min herre jeg kalder dig, at andre giver dig titlen som ven ”.

Referencer

1. Tamaro, E. (2019). Rafael due. (N / a): Biografier og liv. Gendannes fra: biografiasyvidas.com.
2. Rafael due. (2019). Spanien: Wikipedia. Gendannet fra: es.wikipedia.org.
3. Rafael due. (2017). Colombia: Banrepcultural. Gendannet fra: encyklopædi.banrepcultural.org.
4. Rafael due. (S. f.). Cuba: EcuRed. Gendannes fra: ecured.cu.
5. Sánchez, Á. (2018). Hvem var Rafael Pombo? (N / a): Educapeques. Gendannes fra: educapeques.com.