NATRIUMSULFID: FORMLER, ANVENDELSER, RISICI - KEMI

Den natriumsulfid (Na2S) er et krystallinsk faststof mursten gul til rød. I naturen findes det i forskellige hydratiseringsgrader, hvor den mest almindelige er natriumsulfid-nonahydrat (Na2S · 9H2O).

Det er opløselige salte i vand, der giver stærkt alkaliske opløsninger. Når de udsættes for fugtig luft, absorberer de fugt fra luften og er i stand til at varme op spontant og forårsage antændelse af nærliggende brændbare materialer. Ligeledes udsender de i kontakt med fugtig luft hydrogensulfid, der lugter som rådne æg.

De er stærke reduktionsmidler. Disse stoffer kan være farlige for miljøet, især for organismer, der lever i vand.

Natrium monosulfid leveres kommercielt i flageform indeholdende 60-62% Na ₂ S..

formler

CAS: 1313-82-2 Natriumsulfid (vandfrit)
CAS: 1313-84-4 Natriumsulfid (nonahydrat)

2D struktur

Natriumsulfid

Natriummonosulfid nonahydrat

3D-struktur

Natriumsulfid

Natriumsulfid nonahydrat

Egenskaber ved natriumsulfid

Fysiske og kemiske egenskaber

Natriummonosulfid (Na2S) krystalliserer med antifluoritstrukturen, hvor hvert S-atom er omgivet af en terning med 8 Na-atomer og hvert Na-atom af en tetrahedron med 4 S-atomer.

Fluorit-enhedscelle 3D-ionisk / Det hører til gruppen af uorganiske sulfider.

Antændelighed

Det eneste stærkt brandfarlige medlem i gruppen af uorganiske sulfider er hydrogensulfid. Nogle andre uorganiske sulfider, såsom natriumsulfid, kan imidlertid spontant opvarmes og endda antændes, hvis de udsættes for fugt.

Når den udsættes for ild, frigiver natriumsulfid svovldioxidgasser eller dampe, som er irriterende eller giftige.

Reaktivitet

Uorganiske sulfider er generelt basiske (nogle er stærkt basiske og derfor uforenelige med syrer).
Mange af disse forbindelser er reduktionsmidler (de reagerer kraftigt med oxidationsmidler).
Enkle sulfidsalte (såsom natrium, kalium og ammoniumsulfid) reagerer kraftigt med syrer for at frigive meget giftig og brandfarlig hydrogensulfidgas.
Natriumsulfid er brandfarligt. Kan eksplodere, når den opvarmes hurtigt eller rammer.
Når den opvarmes til nedbrydning, afgiver den giftige dampe af natriumoxid og svovloxider.
Reagerer voldsomt med kulstof, trækul, diazoniumsalte, N, N-dichlormethylamin, stærke oxidanter og vand.

Mange medlemmer af den uorganiske sulfidgruppe opfører sig som stærke baser og kan forårsage alvorlige forbrændinger ved hudkontakt.

Denne egenskab afhænger af dens opløselighed. De mere uopløselige uorganiske sulfider (f.eks. Kviksølv (II) sulfid og cadmiumsulfid) er ikke kaustiske.

Natriumsulfid har en medium octanol / vand (Pow) -fordelingskoefficient (-3,5). Denne værdi bruges som et mål for et stofs opløselighed (og biokoncentration) i animalsk fedtvæv (især vanddyr).

Natriumsulfid betragtes som farligt for miljøet, især for organismer, der lever i vand.

Applikationer

I hjemmet bruges natriumsulfid i dræningsrensere, husholdningsrensere (til ovnen, badeværelset), hårudjævnere, opvaskemaskine sæbe og bilpuder.

I industrien bruges det i rengøringsmidler, i cement og som en forløber i produktionen af andre kemikalier.

Kliniske virkninger

Eksponering for natriumsulfid er almindelig i udviklede og underudviklede lande, både inden for industrien og hjemme. Disse ætsende stoffer findes i forskellige husholdningsprodukter i lav koncentration.

I udviklede lande er alvorlige virkninger sjældne. Disse forekommer primært fra bevidst indtagelse af kemikaliet hos voksne. Imidlertid er alvorlige effekter i udviklingslande mere almindelige.

Alkalisk ætsende forårsager flydende nekrose. De sæsoner fedtstofferne i cellemembranen, ødelægger cellen og tillader dyb penetrering i slimhindevævet.

Oral eksponering

Indledende betændelse forekommer i mave-tarmvævet, efterfulgt af vævsnekrose (med mulig perforering), derefter granulering og til sidst strengdannelse.

Patienter med let indtagelse udvikler irritation af grad I eller forbrændinger (overfladisk hyperæmi og ødemer) i oropharynx, spiserør eller mave.

Patienter med moderat forgiftning kan udvikle grad II-forbrændinger (overfladiske blemmer, erosioner og ulcerationer) med mulig senere dannelse af strikninger (især spiserør).

Nogle patienter (især små børn) kan udvikle øvre luftvejsødem.

Patienter med svær forgiftning ved indtagelse kan udvikle dybe forbrændinger og nekrose i mave-tarmslimhinden, med komplikationer som: perforering (spiserør, gastrisk, sjældent duodenal), dannelse af fistel (tracheoesophageal, aortosophageal) og gastrointestinal blødning.

Hypotension, tachycardia, tachypnea, strengdannelse (hovedsageligt spiserør), spiserørskræft og øvre luftvejsødem (som er almindeligt og ofte livstruende) kan udvikle sig.

Svær forgiftning er generelt begrænset til bevidst indtagelse hos voksne.

Eksponering ved indånding

Let eksponering kan forårsage hoste og bronkospasme.

Svær indånding kan forårsage øverste luftvejsødem, forbrændinger, stridor og sjældent akut lungeskade.

Øjen eksponering

Det kan forårsage alvorlig konjunktivirritation og kemose, hornhindepiteladefekter, limbisk iskæmi, permanent synstab og i alvorlige tilfælde af perforation.

Dermal eksponering

Let eksponering medfører irritation og forbrændinger i delvis tykkelse. Metabolisk acidose kan udvikles hos patienter med svære forbrændinger eller chok.

Langvarig eksponering eller produkter med høj koncentration kan forårsage forbrændinger i fuld tykkelse.

Sikkerhed og risici

Faresætninger fra det globalt harmoniserede klassificeringssystem og mærkning af kemikalier (GHS)

Det globalt harmoniserede system for klassificering og mærkning af kemikalier (GHS) er et internationalt aftalt system, skabt af De Forenede Nationer og designet til at erstatte de forskellige klassificerings- og mærkningsstandarder, der bruges i forskellige lande ved hjælp af konsistente kriterier globalt.

Fareklasserne (og deres tilsvarende GHS-kapitel), klassificerings- og mærkningsstandarder og anbefalingerne for natriumsulfid er som følger (European Chemicals Agency, 2017; United Nations, 2015; PubChem, 2017):

(De Forenede Nationer, 2015, s.366).

(De Forenede Nationer, 2015, s.370).

(De Forenede Nationer, 2015, s.371).

(De Forenede Nationer, 2015, s.374).

(De Forenede Nationer, 2015, s.381).

(De Forenede Nationer, 2015, s.384) (De Forenede Nationer, 2015, s.381).

(De Forenede Nationer, 2015, s.399).

Referencer

Benjah-bmm27, (2006). Fluorit-enhed-celle-3D-ionisk Gendannet fra: wikipedia.org.
ChemIDplus, (2017). 1313-82-2 Genvundet fra: chem.nlm.nih.gov.
ChemIDplus, (2017). 3D-struktur af 1313-82-2 - Natriumsulfid Genvundet fra: chem.nlm.nih.gov.
ChemIDplus, (2017). 3D-struktur af 1313-84-4 - Natriumsulfid Genvundet fra: chem.nlm.nih.gov.
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). (2017). Resumé af klassificering og mærkning.
Harmoniseret klassificering - Bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008 (CLP-forordning). Natriumsulfid. Hentet den 16. januar 2017 fra: echa.europa.eu.
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). (2017). Resumé af klassificering og mærkning.
Notificeret klassificering og mærkning. Natriumsulfid, hydreret. Hentet den 16. januar 2017 fra: echa.europa.eu.
Data Bank for farlige stoffer (HSDB). TOXNET. (2017). Natriumsulfid. Bethesda, MD, EU: National Library of Medicine. Gendannes fra: toxnet.nlm.nih.gov.
Lange, L., & Triebel, W. (2000). Sulfider, polysulfider og sulfaner. I Ullmanns encyklopædi af industriel kemi. Wiley-VCH Verlag GmbH & Co. KGaA. Gendannet fra dx.doi.org.
De Forenede Nationer (2015). Globalt harmoniseret system for klassificering og mærkning af kemikalier (GHS) sjette revideret udgave. New York, EU: De Forenede Nationers publikation. Gendannes fra: unece.org.
National Center for Biotechnology Information. PubChem Compound Database. (2016). Sodium sulfide enneahydrat - PubChem Structure Hentet fra: pubchem.ncbi.nlm.nih.gov.
National Center for Biotechnology Information. PubChem Compound Database. (2017). Natriummonosulfid. Bethesda, MD, EU: National Library of Medicine. Gendannes fra: pubchem.ncbi.nlm.nih.gov.
National Center for Biotechnology Information. PubChem Compound Database. (2017). Natriumsulfid enneahydrat. Bethesda, MD, EU: National Library of Medicine. Gendannes fra: pubchem.ncbi.nlm.nih.gov.
National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA). CAMEO Chemicals. (2017). Kemisk datablad. Vandfri natriumsulfid. Silver Spring, MD. EU; Gendannes fra: cameochemicals.noaa.gov.
National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA). CAMEO Chemicals. (2017). Reaktivt gruppedatablad. Sulfider, uorganiske. Silver Spring, MD. EU; Gendannes fra: cameochemicals.noaa.gov.
Ondřej Mangl, (2007). Sulfid sodný - Na2S Gendannet fra: wikipedia.org.
PubChem, (2016). Natriummonosulfid Genvundet fra: puchem.nlm.nih.gov.
PubChem, (2016). Natriumsulfid enneahydrat Genvundet fra: puchem.nlm.nih.gov.
Wikipedia. (2017). Oktanol-vand-fordelingskoefficient. Hentet 17. januar 2017 fra: wikipedia.org.
Wikipedia. (2017). Natriumsulfid. Hentet 17. januar 2017 fra: wikipedia.org.

NATRIUMSULFID: FORMLER, ANVENDELSER, RISICI - KEMI - 2025